Pia Kjærsgaard rystet over drabsliste

Pia Kjærsgaard rystet over liste med opfordring til drab på danske politikere.

DRs P1 beskrev listen torsdag morgen, hvor først statsminister Lars Løkke Rasmussens og senere samtlige folketingsmedlemmers navne og adresser blev læst op.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), tager oplysningerne meget alvorligt. Hun havde intet hørt om listen og oplysningerne før, men nu vil hun undersøge sagen nærmere i sin rolle som formand.

Det her er en rigtig grim sag, som jeg tager meget alvorligt, og derfor bliver jeg nødt til at finde ud af, hvad det nærmere drejer sig om,” siger hun til Jyllands-Posten.

Jeg kan ikke stærkt nok tage afstand fra de personer der udgiver drabslister på internettet (Facebook), det er meget langt fra den danske tradition om respekt for andres politiske synspunkter.

Jeg håber Pia Kjærsgaard får held med at fjerne de drabslister, selvom jeg desværre anser det for lidt op af bakke.

Sagen skal ikke føre til indskrænkninger i danskernes brug af internettet, men der skal sættes flere penge af til kontrol (uden censur) af det, så drabslisterne kan undgås.

Til en helt anden sag:
Jeg mangler Dansk Folkepartis nestor Pia Kjærsgaard tager skarpt afstand fra den unge lømmel, partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, der siger til Jyllands Posten og andre medier:

Jeg mener danske efterretningstjenester skal dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt.

En sådan tankegang er helt ude i hampen og det burde retsforfølges.

 

Share This Post

Er det “Liberale” Venstre solgt til fremmedhad?

Minister for “frygt for fremmede” Inger Støjsender forsøger at overgå Martin Henriksen (DF) om den mest rabiate flygtninge politik.

støjberg

Hun vil nu bruge danske skattekroner til annoncering i udenlandske aviser og medier i håb om at syrere på flugt fra IS (Islamisk Stat) og Assads syriske kanoner læser om det fremmed fjendske Danmark.

Forslaget kommer, efter at Dansk Folkeparti i sidste uge foreslog, at der bør laves en kampagne i stil med den kontroversielle australske videokampagne, hvor en general fra hæren advarer mod at gøre Australien til deres hjem.

Jeg er virkelig både flov og dybt deprimeret over det “Liberale” Venstre nu konkurrerer med Dansk Folkeparti om at være mest fremmedfjendsk!

Det er jeg af flere årsager:

  • Danmark (er) var et åbent grundlovssikret demokrati
  • Danmark skal vise verden vi er et åbent land med respekt for mennesker i nød
  • Danmark skal udvise respekt for andre religioner
  • Danmark skal påtage sig sociale opgaver i en verden med 60 mill. krigsflygtninge
  • Danmark skal have en værdig profil, så vi sælge vores varer til hele verden
  • Danmark har råd til at hjælpe mennesker i nød

Heldigvis er der flere fremtrædende venstre medlemmer, der nu åbent går mod Inger Støjbergs fremmedfjendske politik. Jeg mangler i den grad vores statsminister nu går mod sin integrationsminister.

støjberg_A

Og hvor mange krigsflygtninge læser danske avisannoncer i udenlandske aviser under flugten? Mon ikke de er mest optaget om at redde deres liv?

Danmark skal tage vores andel af verdens flygtninge, både på midlertidigt ophold og varigt ophold. Vi har brug for indvandring for at bevare vores velstand på sigt, fordi der bliver flere ældre danskere der kræver omsorg og pleje, derfor er der brug for indvandring af mennesker i den arbejdsdygtige alder.

Jeg håber Inger Støjberg hurtigt bliver afløst som integrationsminister af et menneske, der kan se potentialet i flygtningestrømmen, fremfor den fremmedhadske indgangs vinkel, som hun er udtryk for.

Jeg håber også medierne vil fokusere på alle de succeser, som mange indvandrere også udgør, fremfor hele tiden kun at fremhæve de dårlige eksempler.

Selvfølgelig koster det penge, rigtig mange, at integrere flygtninge, men har vi råd til at lade være, for hver integreret flygtning giver et afkast til det danske samfund på sigt……

Share This Post