Spillet om topskatten er startet.

Blå Blok er via BT.dk og Politiko.dk gået i gang med spin om topskatten og skattelettelser.

Henrik Larsen, en ulykkelig mand bosiddende i Nordsjælland figurer den 19. december 2015 i BT med sin ulykkelige historie om grænsen er nået for skattebetalingen i Danmark. især er det topskatten der genere den ulykkelige samfundsborgen der bor med den 18 årige datter i et 390 kvm hus i Rudersdal Kommune.

Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef. En uddannelse han har fået gratis ovenikøbet får nutidens unge en SU ydelse, der gør det nemmere at få tid til at uddanne sig. Helt OK for mig, men så skal der ydes til samfundet bagefter, som jeg har gjort det i mere 46 år.

Er det ikke retfærdigt man så betaler skat til samfundet efterfølgende?

Nej det mener den hårdt trængte Henrik Larsen ikke, for han siger til BT: ” Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.”

Så kender jeg retorikken igen fra livets solside i Nordsjælland, der skal igen skæres i kontanthjælpen for der kan gives til de bedre stillede borgere. Enhver, der har været på kontanthjælp ved det ikke er et slaraffenland.

Kortlægningen af skatteforholdene i følge Cepos viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han/hun tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter. Det svarer til 35,5% af indkomsten. Rådigheds beløb 557.000.

Vi kan sammenligne med en pensionist, som jeg kender.

Indtægt (Heraf udgør optjent arbejdsmarkedspension en stor del) 262.937 heraf betales der 75.519 i personlig skat, tillægsprocenten er 0, så der udbetales ikke offentlige ydelser. Skatten svarer til 28,6% af indkomsten. Rådighedsbeløb 187.418.

Henrik Larsens ulyksaligheder fortsætter:
BT skriver: “Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd“.

Jamen dog…….. det har jeg gjort så længe jeg har været husejer, uden at beklage mig. Der har også været råd til at bruge håndværkere til el arbejde, kloak arbejde, VVS arbejde med videre ud af en langt mindre indtægt end den Henrik oppebærer.

Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,” siger Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen til BT.

Se det er et postulat, der mig bekendt aldrig er ført bevis for fra Mads og CEPOS side. Men det er en påstand der fremkommer gang på gang uden der egentligt gås i dybden med grundlaget for det.

Jeg vil ikke afvise adfærden kan gælde for nogle Mads Lundbys venner, men det modsatte sker også, at familien vælger konen eller manden kan gå hjemme og passe børn og familie, når rådighedsbeløbet bliver større. Det kender jeg en del eksempler på.

Finans.dk  har en artikel om Forbes erhvervskarakter for Danmark.
Man kan ikke beskylde hverken Forbes eller magasinet Finans for at være røde, men snarere tilhøre Blå Bloks strategiske grundlag. (Forbes er et anerkendt amerikansk analyse firma)

Finans.dk skriver:

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

finans

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati“.

Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.

Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,” siger han.

Det er den sædvanlige retorik fra Blå Bloks meningsfæller. Jeg vil rette  Hr. Bræstrups udtalelse til det faktum, at det er de højestlønnede medarbejde inden for DI’s overenskomstområde, der betaler topskat, deriblandt ham selv.

Min påstand er, at den gavnlige produktivitet for virksomheden ikke altid er udført af de højest lønnede, for bliver varen/ydelsen ikke udført på “gulvet” har det ingen værdi for samfundet. Det kan vi tage en debat om senere.

Der er almindelig enighed om der gennem den sidste finanslov er gennemført en tydelig omfordeling i vores samfund. Her taler jeg ikke uden dokumentation, men bruger et udsagn fra vores tidligere troværdige finansminister.

esmann_corydon

Udtalelsen fra Bjarne Corydon kom da regeringen havde indgået forlig om finansloven for 2016.

Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU.

Det fremgår af Eurostats forbrugerprisindeks.

Så længe, der er lavet de her opgørelser, har Danmark ligget i den høje ende“, siger Las Olsen, økonom i Danske Bank, til Nyhederne TV2.

Det undrer mig Cepos og DI ikke interesserer sig for priserne på danske varer. Det er et alternativ til at sænke skatten, når de danske varer ligger 38% over EU’s gennemsnit, de skal sænkes.

Her er den danske moms, der ikke er differentieret, som for eksempel den tyske, der har nedsat moms på fødevarer en del af forklaringen på prisforskellen.

En anden del af forklaringen ligger i manglende konkurrence på priserne, der i mange tilfælde er “vejledende”, hvilket i praksis er bindende  – en del af den anden forklaring. Tag for eksempel Apple eller Micro Soft og mange andre store firmaer, der kun handler med butikker, der overholder den vejledende pris i praksis.

Tag selv en tur rundt i butikkerne og du vil få syn for sagen. Jeg har selv forsøgt at forhandle priser på iPhone og iPad i butikkerne, men løber ind i prismuren.

Min holdning er, at vi skal se på en differentieret moms på fødevarer og på basis forbrugsvarer i stedet for at bruge 2 milliarder eller mere på en tvivlsom effekt på topskattelettelse. Det vil give mere forbrug og dynamik i samfundet og i praksis være selvfinansierende.

Jeg har intet bud på hvordan vi kan bringe de danske varepriser ned i forhold til EUs priser udover den allerede omtalte momsregulering. Vi er et lille marked og det har ikke været nok til at presse prisen i dagligvareleddet, at Aldi og Lidl har etableret sig i Danmark. Der skal flere store internationale firmaer til med lave priser for måske at ændre på det?

Mit indlæg bunder ikke i misundelse over, der er folk med høje indkomster i Danmark, men det skal ses i et ønske om en retfærdig fordeling af goderne, for at sikre sammenhængskraften i Danmark……. også på længere sigt.

Vi skal heller ikke gentage fejltagelsen med “håndværkerfradraget”, der ingen beskæftigelsesmæssig effekt har, men primært gavner de bedst stillede, godt 10% af befolkningen.

Her vil jeg anbefale dig at læse Dennis Kristensens indlæg ……..

FBE_raeson

Fakta om topskat:
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskatte grænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.

Som følge af den stigende topskatte grænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal. Venstre regeringen vil sænke topskatten til 10%.

 

Share This Post