Dansk Folkeparti er utilfreds med VLAK ministre.

TV2 skriver den 21. juni 2018:

Sjældent – hvis nogensinde tidligere – har en minister fået en så hård velkomst af et støtteparti, som den Dansk Folkeparti nu giver landets nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K).

Den nyudklækkede konservative minister får som en af sine nærmeste samarbejdspartnere Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, der nu udtrykker sin store skuffelse over, at det netop bliver Rasmus Jarlov, som han nu skal samarbejde med om erhvervspolitikken.

Når Rasmus Jarlov er blevet udnævnt som erhvervsminister skyldes det ifølge Hans Kristian Skibby én eneste grund:

Jamen, de har jo ikke andre. Partiet vader jo ikke ligefrem i folketingsmedlemmer og parlamentarikere. Så der er jo ikke rigtig nogen at tage af“.

Det er besynderligt i min optik Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby kritiserer den nye minister så alvorligt og uhæmmet!

Jeppe Jakobsen er en dansk politiker, som har repræsenteret Dansk Folkeparti i Region Sjælland som regionsrådsmedlem siden januar 2014.

Dagen i går bragte også en besked fra Jeppe Jacobsen (DF) om Thyra Frank, vores ældreminister, skulle tage sammen og fremtrylle aktiviteter/forbedringer for de ældre, ellers ville Dansk Folkeparti afsætte hende som minister i efteråret 2018.

Ikke overraskende er Thyra Frank uenig i den påstand.

Den undrer mig meget, for vi har faktisk skabt rigtig flotte resultater sammen. Ved finansloven for 2018 var ældreområdet netop det velfærdsområde, der fik flest penge: 2,7 milliarder kroner“, siger Thyra Frank til TV2.

Det ville være en god gerning hvis Dansk Folkeparti opgav VLAK regeringen og udskriv valget efter sommerferien.

Formelt er det statsministeren der udskriver valget, reelt er det Dansk Folkeparti der gør det, hvis de opgiver støtten til en svag VLAK regring.

 

 

Share This Post

Mimi – Det er ikke rimeligt…………

Direktør i Red Barnet – Mimi Jacobsen – fortæller her i en knaldgod video om fattige børns vilkår i Danmark. Mimi Jacobsen vil have fastsat en reel fattigdomsgrænse i Danmark.

Jeg kan ikke sige det bedre, så derfor har jeg valgt at lægge Mimis video på min blog i dag.

Mimi Jacobsen fortæller om 65.000 fattige børn, der forsvandt fordi SF’s socialpolitiske ordfører Özlem Cekic i duellen med kuglestøderen Joachim B. Olsen (Liberal Alliance) valgte et forkert eksempel.

Kuglestøderen Joachim B. Olsen (LA) vil ikke acceptere, der er fattigdom i Danmark og er ved at brække sig over julehjælpen til de fattige familier og børn i Danmark.

Medierne i Danmark focuserer kun på SF’s socialpolitiske ordfører Özlem Cekic fatale fodfejl, ikke et ord om vilkårene for de 65.000 fattige børn (Kilde: Red Barnet), der ikke kan holde fødselsdage, gå til skolefester, gå til sport, i biografen og så videre.

I de danske medier er der ikke blik eller syn for fattigdommen i Danmark. Det er ikke en aktuel verden for de velbetalte journalister og mediechefer på dagbladene og TV-stationerne. Tag Jer nu sammen derude på redaktionerne!

Share This Post