En hædersmand er død………..

Normalt kommenterer jeg ikke nekrologer, men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse.

jesper_langballe

Kristian Thulesen Dahl skriver: En hædersmand er død

 Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtrykker stor sorg over Jesper Langballes død. Mine tanker går selvfølgelig til Jesper Langballes familie, der har lidt et stort tab og gennemgår den sorg, det er at miste et kært og nærtstående familiemedlem.

 

“Det er en hædersmand, som nu ikke er her mere. I sit liv nåede han mere end de fleste. Hans liv var især præget af en uegennyttig og utrættelig indsats for Danmark. Først som præst, journalist og debattør, siden som folketingsmand for Dansk Folkeparti gennem ti år. Han kæmpede for det, han troede på”, siger Kristian Thulesen Dahl.

 

– Hans indsats i den såkaldte kulturkamp kan ikke overvurderes. Den var ægte og dedikeret. Jesper vidste, hvad han talte om. Han satte pris på viden og væsentlighed. Derfor måtte hans politiske modstandere også ofte sande, at man skulle være særdeles godt forberedt, når man debatterede med ham.
Citat slut.

Det var en ekstremt vellidt mand, der i går gik bort“, siger Pia Kjærsgaard til TV2 om sin tidligere kollega Jesper Langballe, der i går sov ind efter et besøg hos familien.

*************

Jeg har intet personligt kendskab til Jesper Langballe, kun et perifert kendskab til hans folketingsarbejde og hans såkaldte værdikamp, som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i årene 2001 til 2011.

Der er ikke megen hædersmand i det, for hans menneskesyn lader en del tilbage for at kalde ham en hædersmand , for han er dømt for racisme og injurier mod muslimer.

I Berlingske Tidende den 23. januar 2010 skrev Jesper Langballe i et debatindlæg, at Lars Hedegaard tog fejl i sin udmelding af de muslimske fædre.

Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel – de såkaldte æresdrab, og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt,” skriver Jesper Langballe i avisen.

3 december 2010
Dansk Folkepartis Jesper Langballe er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen i et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Jesper Langballes mest kendte udsagn – “om fædrenes æresdrab og muslimske onkler voldtager deres niecer” siger mere end mange kønne ord fra partispidserne i Dansk Folkeparti.

Islam og kristendom kan ikke forliges. Og det har de ikke kunnet i de 1500 år, Islam har eksisteret. Jeg betragter religionen islam som en fare for ethvert samfund, hvor den slår sig ned“, sagde præsten Jesper Langballe i starten af 2010 til nyhedsbureauet Ritzau i forlængelse af det førnævnte debatindlæg.

Jesper Langballe sagde i en tale på Dansk Folkepartis årsmøde i 2006: “Engang vil vores børnebørn spørge: “Hvor stod du, da Islam tromlede hen over landet og forvandlede os til dhimmier (historisk betegnelse for ikke-muslimske borgere i en islamisk stat.)  Løb du med i usselheden, eller var du med til at protestere?”

Tidligere har Langballe kaldt Islam for “en pest over Europa” og sagt, at “der er mange lighedspunkter mellem Hitler og Islam“.

Han var helt sikkert en hyggelig fyr privat, men hans politiske virke har jeg ikke intet til overs for.

Share This Post

For stærk kost for Pia Kjærsgaard?

Præsten Sørine Gotfredsen melder sig ind i debatten………..

Sørine Gotfredsen går til kamp mod multikulturalismen. Tegning: Mette Dreyer - Politiken.

Sørine Gotfredsen går til kamp mod multikulturalismen. Tegning: Mette Dreyer - Politiken.

 Den gode Sørine har begået en kronik i Berlingske, hvor hun giver udtryk for en vis forståelse for den norske terrorist synspunkter, forstå hvem der kan?

I dagens internetavis forklarer Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør, hvorfor Berlingske bragte Sørines Gotfredsens kronik.

Hun skriver:
Sørine Gotfredsen er en professionel og rutineret, fri og ofte provokerende debattør, og hendes synspunkter står helt og holdent for hendes egen regning.

At vi ikke deler Sørine Gotfredsens opfattelse af det »lysende rationale« i Breiviks optræden ændrer ikke på, at Sørine Gotfredsens provokation nu engang er en del af en åben debat og af den ytringsfrihed, som vi hylder på Berlingske. Så må hendes argumenter, hendes mangel på empati og situationsfornemmelse i den aktuelle situation og hendes manglende klare afstandtagen til massemordet i Norge blive udsat for præcis den skarpe debat og det modspil, som har vist sig både på nettet og i avisen, siden kronikken blev bragt i lørdags.

Sørine Gotfredsen er da også selv kommet med en beklagelse af dele af kronikken i Berlingske i går, og jeg noterer mig, at Christian Braad Thomsen i sin kritik af Sørine Gotfredsens indlæg netop ikke argumenterer for, at indlægget aldrig burde have været bragt, men at det selvfølgelig bør imødegås, som han da også har gjort det i netop Berlingske“.

Sørine Gotfredsen er debattør og kronikkør med dybe rødder i Dansk Folkeparti, hvilket er tydeliggjort i hendes kronik i Berlingske, men hun har alligevel gået over smerte grænsen for partiet, så DF’s partitop med formand Pia Kjærsgaard i spidsen har følt, det var nødvendigt at undsige Sørine Gotfredsen synspunkter i kronikken.

Vi har valgkamp om kort tid, så man skal ikke jage marginalstemmerne væk fra Dansk Folkeparti, så derfor!

Nej, jeg synes ikke, man skal begynde at forske i en syg hjerne. Jeg har stor respekt for Sørine Gotfredsen, men hun har bevæget sig for langt ud i den her sag. Man skal ikke begynde at analysere en massemorder og en terrorist“, siger Pia Kjærsgaard til Dr.dk.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe er enig i Sørine Gotfredsens analyse af det multikulturelle samfunds skyggesider.”Jeg synes, det er en fin kronik,” siger han til Information.

Han fortsætter: “Mit eneste forbehold er, at hun bruger Anders Breivik som eksempel. Hun lægger noget generelt symptomatisk ind i hans handlemåde og er dermed lige ved at bortforklare, hvad det er for en led karl, vi har med at gøre. Men hendes generelle betragtninger synes jeg er fine“.

Jeg deler ikke Sørine Gotfredsens sympatier for terrorristen Anders Bering Breivik eller hendes synspunkter om multikulturelle samfunds skyggesider, uanset om kronikken er bragt for tidligt eller ej.

Vi lever i en global verden, hvor vi må acceptere at der sker en indvandring, som OGSÅ kan gavne Danmark og danskerne.

Vi har tidligere set større indvandring af folkeslag til Danmark, som hollændere, franskmænd, “kartoffeltyskere”, “roe polakker” og tyrkere, bare for at nævne nogle få befolkningsgrupper, som er velintegrerede i det danske samfund i dag.

 Det samme vil ske igen, hvis vi får bremset fremmedhadet, som dyrkes i rigt mål af de “sorte præster” i Dansk Folkeparti med Søren Krarup og Jesper Langballe i spidsen, der nu får kamp til stregen af Sørine Gotfredsen!

 

Share This Post

Norsk partileder lægger afstand til Dansk Folkeparti…….

Lederen af det norske Fremskrittspartiet, Siv Jensen, bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Men det vil hun gerne have sig frabedt – og hun afviser ethvert samarbejde med Dansk Folkeparti, selv om begge partier arbejder for at begrænse den muslimske indvandring.

En af årsagerne er den type udfald som senest Jesper Langballe er kommet med, hvor han beskylder muslimske fædre for at dræbe deres døtre og se igennem fingrene med onklernes voldtægt.

Vi har ingenting tilfælles med Dansk Folkeparti overhovedet. Deres udlændingepolitik er for yderligtgående – og vi vil ikke associeres med dem“, siger Siv Jensen til Ekstra Bladet.

Jeg kan godt forstå det norske broderparti ikke vil slås i “hartkorn” med Dansk Folkeparti, se mit indlæg om Søren Espersen fra i går!

Der er flere ekstremer fra folketingskandidater, som Siv Jensen sikkert vil tage afstand fra, for eksempel:

Det er er ikke kun Pia Kjærsgaard, der er truet på livet. Den magtfulde partiejer skulle måske rette fokus mod sit egen rede i Dansk Folkeparti, der i Facebook gruppen ’Nej til moskeer i Danmark’, går fuldstændig amok i had og dødstrusler.

Pia Kjærsgard har fået konkurrence fra sine egne rækker, hvor den unge DF-politiker Mathias Grøning kalder folkene bag gigant-moskeen for landsforrædere, der fortjener at blive henrettet.

Det er er ikke kun Pia Kjærsgaard, der er truet på livet. Den magtfulde partiejer skulle måske rette fokus mod sit egen rede i Dansk Folkeparti, der i Facebook gruppen ’Nej til moskeer i Danmark’, går fuldstændig amok i had og dødstrusler.

Pia Kjærsgard har fået konkurrence fra sine egne rækker, hvor den unge DF-politiker Mathias Grøning kalder folkene bag gigant-moskeen for landsforrædere, der fortjener at blive henrettet.

Så er der Søren Krarup,  Jesper Langballe og Mogens Camres utallige useriøse angreb på indvandrere og isalm, garneret med med Morten Messerschmidts nazi sympatier i Tivoli og utallige fremmedhadskes skriverier fra hans eksil i Europarlamentet.

Jeg mener, der er et stort oprydningsarbejde at gøre for Pia Kjærsgaard, når hun vender hjem fra de solbeskinnede, fattige, græske strande og jeg kan meget godt forstå den norske partileder lægger stor afstand til det danske broderparti…….

Share This Post

Dansk Folkeparti har intet menneskesyn!!!

Louise Aagaard Larsen spurgte for et stykke tid siden Dansk Folkepartis pressetjeneste om, hvilket menneskesyn Dansk Folkeparti læner sig op ad. Hun arbejder som vejleder i Kriminalforsorgen og vidste ikke havd hun skulle på spørgsmålet om Dansk Folkepartis menneskesyn og spurgte der partiet via en mail.

Svaret fra Dansk Folkeparti:

Kenneth Kristensen Berth (DF Pressetjeneste) bekræfter partiet ikke kender begrebet menneskesyn.

Kenneth Kristensen Berth (DF Pressetjeneste) bekræfter partiet ikke kender begrebet menneskesyn.

Begrebet menneskesyn er opfundet til lejligheden for at kritisere Dansk Folkeparti for vores holdning til udlændinge- og indvandrerområdet. Begrebet er lanceret af venstrefløjen og er fuldstændig tomt for mening, så man kan ikke svare på dit spørgsmål“, skriver Kenneth Kristensen Berth, der underskriver sig som cand. mag i historie og sociologi i mailen, og som udtaler sig på vegne af Dansk Folkepartis Pressetjeneste.

Så er det sat på plads. Dansk Folkeparti opererer ikke med menneskesyn, men det er ikke en enlig svale eller fortalelse, for der er andre eksempler på manglende menneskesyn i partiet.

Kim Christensen står for det andet eksempel.

Kim Christensen (DF) håner mor i email.

Kim Christensen (DF) håner mor i email.

 

Kim Christensen er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og forsangeren fra Dansk Folkepartis valgsang “Herfra min verden går”, som den største bedrift han har udøvet i de sidste 4 år i Folketinget.

Han svarer Anita i en mail, fordi hun har klaget over forældreansvarsloven. En del af Kim Christensens svar:
Der er da ikke nogen der ved deres fulde fem får et barn med en muslimsk mand – som ovenikøbet er gift med sin kusine og har børn med hende…..“. Det er Dansk Folkepartis menneskesyn, om det overhovedet findes?

Anita Jakobsen fik ellers en række høflige svar fra andre folketingspolitikere. Kun Kim Christiansens mail blev hun ked af, fordi hun synes, den er modbydelig og grænseoverskridende, fortæller hun i Information:
Han er hånende, racistisk og uprofessionel i sin måde at svare på, fordi han går over en personlig grænse, som jeg synes er uacceptabel. Da jeg modtog den, troede jeg ikke, den kunne være fra en folketingspolitiker“.

Det ukloge svar fra Kim Christensen følges op på Facebook af vores tidligere ven Kenneth Kristensen Berth:

Endnu et eksempel på Kenneth Kristensen Berth - Pressetjenesten DF - menneske syn

Endnu et eksempel på Kenneth Kristensen Berth - Pressetjenesten DF - menneske syn

Jeg lader indlægget stå for sig selv, som dokumentation på Dansk Folkepartis menneskesyn og partiets lovgivning, som har til formål at ramme danskere med anden etnisk oprindelse.

Den sorte fætter Jesper Langballe (DF) er det tredie eksempel på Dansk Folkepartis manglende menneskesyn. Han bakker op om partiformandens NAZI kort til Tyskland i “grænsebom sagen”.

Han kalder Tyskland for en “en neurotisk nation, der bestandigt forfølges af sin fortids skygge. Og i sit desperate forsøg på at besværge nazifortiden bort, bruger Tyskland EU til at skabe det overnationale monster, der skal danne brandværn mod nationalismens ild,”skriver Jyllandsposten den 20. juni 2011.

Jeg er glad for Jesper Langballe udtræder af Folketinget ved det kommende valg. Han gør ubodelig skade for det danske renommé i udlandet sammen med sit parti Dansk Folkeparti.

Der mange flere eksempler, for eksempel med “Pastor Søren Krarup”, den anden sorte fætter i Dansk Folkeparti, men dem skal jeg spare læseren for.

Share This Post

De sorte fætres sidste arbejdsdag?

Det var muligvis sidste gang, de to fætre Jesper Langballe og Søren Krarup stod på talerstolen i Folketingssalen og tordnede mod oppositionen.

Begge DF-politikere har meddelt, at de indstiller deres lange karrierer, når valget kommer, og da folketingsåret formelt sluttede tirsdag, er den politiske værnepligt ved at være udtjent for de to tidehvervspræster.

Som en sidste handling, havde de rettet deres kanoner mod racismeparagraffen. Den skulle væk, mente de“, det skriver B.DK/Politiko i dag.

De to fætre her gennem flere folketingsperioder stået for Dansk Folkepartis ideologiske felttog mod indvandrere, kulturradikale og kunstnere og ikke mindst har de tordnet mod kulturen, som formidles i Danmark af ikke “etniske danskere”.

Med fætrenes afgang, så er der en minimal chance for Dansk Folkepartis kultur politik løftes en smule og den kan udbygges når partiets landsformand Pia Kjærsgaard forlader Folketinget om føje år! I dag står hun for en intolerant kulturpolitik, sidst er det kommet til udtryk i Statens Kunstråd og mod den danske udstilling i Venedig, hvor 16 kunstnere udstiller på den danske stand. En af disse kunstnere har lavet trædesten med bl.a. Pias ansigt.

En enkelt politiker vil savne Søren Krarup og hans fætter, det er Ida Auken (SF), der siger: ” Tror jeg kommer til at savne ham…  Jeg er dybt uenig med ham, men der bliver da lidt kedeligere i Folketinget uden ham og Jesper Langballe“.

Lone Dybkær siger:” Dialog med Søren Krarup er ikke mulig. Den er ikke mulig, fordi Søren Krarup jo taler Sandheden. Han har altid ret, og det vanskeliggør dialog“.

Der var ikke flertal for at afskaffe racismeparagraffen, som de to sorte fætre havde stillet forlag om, det var kun Dansk Folkeparti, der støttede forslaget. Men de fik markeret sig på deres sidste arbejdsdag i Folketinget. Vi slipper dog ikke for deres børn, der opstillet for Dansk Folkeparti til det kommende valg.

Familien Langballe og Krarup i Dansk Folke Parti

Familien Langballe og Krarup i Dansk Folke Parti

Jeg kender ikke Sønnen Christian Langballe og datteren Marie Krarup, men jeg håber ikke de er så sorte som fædrene. Vi har brug for folketingsmedlemmer, der skuer fremad og har tanker, der fremmer Danmarks interesser i et globalt samfund.

Christian Langballe er sognepræst i Tjele og Nørre Vinge og i Viborg Domsogn og bor i Foulum. Han er opstillet i Viborg Østkreds.

Søren Krarups næstældste datter, den 44 årige Marie Krarup, er nemlig blevet valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Esbjerg Omegn-kredsen.

Marie Krarup er cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion og er desuden uddannet reserveofficer i hæren i russisk sprog. Til daglig er hun gymnasielærer ved Frederiksborg Gymnasium.

Share This Post