Kan det betale sig at arbejde?

Mit umiddelbare svar er JA!

Og jeg kan forklare det……

cevea_0-6_procent

CEVEA har regnet på det og som grafikken viser er den 0,6% af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder, der ikke har en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde. Men ikke engang det er den fulde sandhed…….

For det indeholder ikke de sociale aspekter ved at være i job.

Et firma på Sjælland beskriver de sociale aspekter glimrende i en aktuel jobannonce.

Firmaet søger faglærte medarbejdere i metalindustrien og skriver i jobannoncen.

Vi tilbyder:

  • attraktiv lønordning med overskudsdeling og pension
  • uddannelsesprogram – 1-2 ugers introduktion på arbejdspladsen
  • et godt socialt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
  • sundhedsordning med bl.a. motionsrum og fysioterapi
  • kantine ordning, morgenmad, buffet, salatbar og frugt
  • personaleforeninger, bl. a. med løb, kultur og jagt
  • omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen
  • ansættelse i en dynamisk, ekspanderende og velkonsolideret virksomhed med spændende produkter.

Det er ting som IKKE er indeholdt i kontanthjælpen, selvom Venstre, Liberal Alliance og Konservative mener det det er en luksustilværelse at være på kontanthjælp.

Her er det værd at bemærke Venstres eksempler på det ikke kan betale sig at arbejde alligevel har omkring 2.000 kroner om måneden ved at gå på arbejde, det er rigtig mange penge, hvis man er på kontanthjælp, hvor man skal vende og dreje hver enkelt krone i dagligdagen for at økonomien til at hænge sammen.

Venstre vil ikke give et konkret bud hvor meget partiet vil skære i kontanthjælpen, men fremturer med retorikken, det skal være “et moderne kontanthjælps loft”, men hvad det indebærer, det er en gåde for både journalister og vælgerne.

Venstres kontanthjælpsfamilie med en indkomst 454.250 kroner er en undtagelse og det omfatter mindre end 3- 500 mennesker i Danmark. Er det nok til at smadre tilværelsen for rigtig mange mennesker, der kortvarig er på dagpenge eller kontanthjælp?

Nu spiller de Konservative ud med at skære op til godt 3.000 kroner om måneden på kontanthjælpen!

Alle, der har været på kontanthjælp, de ved, hvad det betyder! Det kan betyde, at man skal sælge ud af sit indbo, opgive sin bolig med videre. Det kan vi som samfund ikke byde mennesker, der af den ene eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode.

Her er det værd at bemærke, at arbejdsløshed og sygdom, de to væsentlige grunde til at komme på kontanthjælp, det kan ramme alle danskere! Også dig.

Hos naboen mod syd har man nedsat kontanthjælpen og vi kan lære af de tyske erfaringer.

Cevea har gennemgået de tyske erfaringer og skriver i deres rapport:
Forskellen på folk på kontanthjælp og folk i lavtlønsjob er ikke blevet større ved at sætte kontanthjælpen ned i Tyskland. Tværtimod er forskellen mellem folk i lavtlønnet arbejde og på kontanthjælp blevet mindre i den undersøgte periode. Mens lavtlønnede i 1. decil – altså tyskerne med de laveste lønninger – fik hele 111,8 pct. mere om året end kontanthjælpsmodtageren, var forskellen i 2010 faldet, så lønarbejdet blot giver 55,1 pct. mere end kontanthjælpen………………

……………….. Lønningerne for de 10 pct. af tyskerne, der tjener mindst, falder fra 114.920 kr. om året i 1994 til 71.520 kr. i 2010. De 10 pct. lavestlønnede tyskeres lønninger er således hele 37,8 pct. lavere i 2010 sammenlignet med 1994, det viser, at løn nedgangen er endnu mere markant end nedsættelsen af kontanthjælpen“.

Er det Venstre, Liberal Alliance, Konservative og i nogen grad Dansk Folkeparti reelt ønsker? Skal nedsættelsen af kontanthjælpen bruges til at presse de lavest lønnede danskere ned i lønindtægt?

 

Læs rapporten her…..   http://www.cevea.dk

Share This Post

Så hr. Rasmussen, det her er “right back at you”.

Det er Venstre, og ikke Socialdemokraterne, der har et forklaringsproblem, når snakken falder på ubetalte regninger, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i en kommentar til Lars Løkkes angreb på regeringen, som han mener overfører ubetalte regninger til en kommende regering for 5,1 milliard kroner. Underforstået – en Venstre regering ledet af ham selv på Dansk Folkepartis nåde og barmhjertighed.

Men det er “helt normal procedure” at nogle aftaler finansieres senere“, sagde statsministeren under spørgetimen i går – og fortsatte: “Venstre er selv med i nogle af de aftaler, man kritiserer regeringen for ikke at have penge til“.Det bekræftes både af historien og flere eksperter i statsforvaltning.

Der er nogle gange i politik, hvor man kommer til at lave et angreb på nogen, og så kommer det direkte tilbage til en selv,” sagde Thorning og påpegede, at Venstre ikke har lagt råderum ind til fremtidige regninger.

Så hr. Rasmussen, det her er right back at you“.

Ifølge Socialdemokraterne har Venstre ubetalte regninger for 11,8 milliarder kroner, men oversigten er ikke fyldestgørende, lyder det fra finansordfører Jesper Petersen (S).

En appetitvækker på Venstres mange løfter, der skal finansieres af et “moderne” kontanthjælpsloft og arbejdsmarkedsreform:

  • Skattelettelser i bunden
  • Topskattelettelser
  • Genindførelse af “Bolig- Job ordningen”
  • Nedsatte afgifter på Storebæltsbroen
  • Nedsættelse af registreringsafgiften
  • Nul vækst på offentlige udgifter
  • 1 milliard kroner til kræftbehandling end regeringen har afsat
  • Hærvejsmotorvej
  • Venstre løfter psykiatrien, der skal afsættes flere penge end regeringen har afsat

Venstre_økonomi

Her nævnt få eksempler på de løfter som Venstre strør om sig med for at få regeringskontorerne tilbage.

Løfter som løseligt udregnet andrager meget mere end 12 milliarder kroner. Venstre har IKKE afsat penge til disse løfter, men fortæller de undrende journalister, at det betales af effektiviseringer af den offentlige sektor. Senest optrådte partiets næstformand Kristian Jensen i DR2’s Deadline 22:30 udsendelsen med det synspunkt.

Derimod har Venstre lovet nulvækst i den offentlige sektor.

Overfor det står Venstre angreb på regeringen med 11 punkter, hvor Venstre er deltager i forlig på flere af dem, hvor Venstre angriber regeringen for at skubbe regningen til næste valgperiode. Venstre overser/overhører totalt regeringen – modsat Venstres nulvækst – har regeringen et rådighedsbeløb frem til år 2020 på 20 milliarder kroner.

Share This Post

Den konservative plan……… eller mangel på samme!

profil_konservativ_1

 

De konservative fremsatte i dag, den 22. februar 2013 deres forslag til øget beskæftigelsesindsats i Danmark.

  • Indførsel af håndværkertilskud, hvor der gives op til 40.000 kr. pr. person i tilskud til lønudgifter ved boligforbedringer. Forventes at skabe ca. 10.000 job.
  • Indførsel af familiefradrag på op til 40.000 kr. for køb af ydelser som rengøring, vinduespudsning, indkøb og børnepasning. Forventes at skabe ca. 4.700 job.
  • De to forslag fra de Konservative vil koste statskassen 2,5 mia. kr. og skal finansieres ved at hente 1,8 mia. kr. fra den aktive beskæftigelsesindsats og ved at beskære udviklingsbistanden med 824 mio. kr. – en justering til det niveau, som VK-regeringen sammen med DF fastsatte i Genopretningspakken fra 2010.
  • Dertil kommer et krav om, at selskabsskatten skal sænkes markant – i første omgang til 20 pct. fra de nuværende 25 pct.

Kilde: Det Konservative Folkeparti.

Det er konservativ overbudspolitik ……….

Det før så økonomisk bevidste parti har forladt strategien om sammenhæng i dansk økonomi for at dele ud til deres primære vælgergruppe i whisky bælter nord for København og trekantsområdet i Jylland, for andet kan ikke betragte forslaget som!

Alene selskabsskatten vil koste samfundet 8,2 mia kroner. Og tilskudsordningen vil ikke betyde mange flere arbejdspladser for håndværkere, men i høj grad flytte arbejdspladser fra normalområdet til det konservative tilskudsområdet. Og ikke mindst vil mange af disse jobs blive tilbudt lettiske, polske og tyske håndværkere i det konservative vælger kerneland 🙂

Jeg er for en gangs skyld enig med Ole Birk Olesen, der udtaler til Berlingske i dag: ” Det er noget populistisk pjat. Det er hjemmemarkedsorienterede tiltag, der retter sig mod at skabe håndværker- og servicejob og dele gaver ud til bestemte vælgergrupper, men det har meget lidt med virksomhedernes konkurrenceevne at gøre. Vi siger ikke nej til nogen som helst skattelettelser, heller ikke det her, men det hører ikke hjemme i en konkurrenceevnepakke“.

De kommende dage vil afsløre planen ikke holder vand 😉

Share This Post