Kvindernes kampdag

8_marts

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Det er en festdag, fordi vi fejrer de mange sejre, som vi har vundet sammen. Men det er samtidig en dag, hvor vi sætter fokus på de mange områder, hvor der fortsat skal kæmpes. I dag er også dagen, hvor Enhedslisten lancerer et ligestillingsudspil med fem konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre mere ligeværd mellem mænd og kvinder,” skriver Johanne Schmidt-Nielsen til mig i dag i et af de nyhedsbreve, som jeg modtager fra de politiske partier i Folketinget.

Se hvor du kan fejre kampdagen på Altinget.dk.

altinget_kampdag

Du kan finde mange flere 8. marts-arrangementer på KVINFO’s hjemmeside.

Kvindernes Kampdag 8. marts

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, 8. marts, er en mærkedag for kvinders stilling i verden.

Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

Danmarks første kvindelige minister og statsminister.

nina_bang1

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger den 6. oktober 1866 i Kastellet, København – 25. marts 1928 i København, var en dansk politiker og undervisningsminister for Socialdemokratiet, historiker, socialist og marxist. Hun var Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering. Kilde: Wikipedia.

Helle Thorning-Schmidt (født 14. december 1966 i Rødovre) er en dansk politiker, der siden den 3. oktober 2011 har været Danmarks statsminister. Hun har siden 2005 været formand for Socialdemokraterne.

Helle Thorning-Schmidt er uddannet cand.scient.pol. og MA i europæiske studier, og har siden 2005 været medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne.

Hendes politiske karriere begyndte i 1999, da hun blev medlem af Europaparlamentet, hvor hun sad til 2004. Hun blev opstillet til Folketinget i Østerbrokredsen i 2003, og er siden blevet valgt ved valgene i 2005 (4.591 personlige stemmer), 2007 (49.926 personlige stemmer) og 2011 (33.564 personlige stemmer). Kilde: Wikipedia.

8. marts blev vedtaget i Danmark
Dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i København, august 1910. Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag.

De første år blev kvindedagen ikke markeret på “selve dagen”, den 8. marts. For på samme måde som med de første maj-demonstrationer henlagde man aktiviteterne til en søndag, hvor flere havde lettere ved at deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag – som var 8. marts, og herefter holdt man fast ved denne dato. Imidlertid blev kvindelig valgret gennemført i Danmark i 1915, og dagen fik efterhånden et bredere indhold.

Det gjaldt valgretten
I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Valgretten kom i 1915. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

Er der stadig noget at kæmpe for?

Det er stadig mænd der bestemmer i de danske virksomheder, selvom der i dag er flere kvindelige chefer. Bestyrelserne for virksomhederne består overvejende af mænd, der er få kvindelige bestyrelsesformænd. Selv titlen er mandlig, hvis det er en kvinde der sidder for bordenden :-)

Betænkningen konkluderer, at der er mange ofte komplekse grunde til, at kvinder tjener mindre end mænd. Eksperter hævder, at halvdelen af forskellen skyldes direkte og indirekte forskelsbehandling. Andre nævnte årsager omfatter flere kvinder i deltidsstillinger samt større repræsentation af kvinder indenfor lavtlønnede sektorer. Forskning viser også en markant forskel, når kvinder vender tilbage til arbejdsmarkedet efter deres første barselsorlov.

Den absolutte ligestilling skal skabes af kvinder for kvinder, for kun ved lønforhandlingerne ude på virksomheden skabes der lige løn. Kun ved politisk deltagelse får kvinderne “lige magt”, så det er bestemt op til den enkelte kvinde at skabe ligestilling.

Jeg vil ønske kvinderne en rigtig god kampdag, men samtidig burde vi mænd også have en kampdag, for der er mange områder, hvor vi mænd ikke har ligeret.

To eksempler.
Omkring vores børn og ved vold i hjemmet, hvor retssystemet overser kvinders vold mod mænd og automatisk betragter vold i hjemmet, som begået af manden.

Share This Post

En bøn til dig Johanne ….. kravl ned af træet

….. og bliv til en politisk partner for regeringen.

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten - Fotograf Steen Brogaard

Kære Johanne
Jeg har stor respekt for dit politiske arbejde, men hvorfor forspilder du chancen for en rød finanslov?

Ældreforsorgen afgøres ikke af et (eller to) bade om ugen. (Personligt vil jeg være utilfreds med det, da jeg går i bad hver dag….)
Derimod er der større chance for det bliver en laveste fællesnævner for kommunernes ældreforsorg, hvis Enhedslisten fik sin vilje.
Men det opdager du, når Enhedslisten efter den 1. januar 2014 bliver til et kommunalt parti.

Tillykke med det flotte valg den 19. november 2013.

Jeg håber det kommunale bagland bruger deres mandater bedre end folketingsgruppen.

Du skriver i dag:
Regeringen stod med et politisk valg. De kunne vælge at lave en aftale med Enhedslisten, som sikrede svage ældre medborgere ret til at få hjælp til bad to gange om ugen, og som sikrede flere job på danske løn og arbejdsvilkår. Eller de kunne vælge højrefløjen og give nye skatterabatter til de store virksomheder“.

Bjarne Corydon skriver i dag:
Regeringen havde gerne lavet en aftale med Enhedslisten. Vi har igennem lang tid har forhandlet – og givet Enhedslisten det ene tilbud efter det andet. Enhedslisten har løbende stillet nye krav og til sidst ultimative krav.  De har sågar talt om valg“.

Personligt er jeg enig med dig i skattelettelser til de velhavende og virksomhederne ikke giver mange danske job, højest beskæftigelse i banksektoren med hjælp til at gemme pengene i skattely.

Man må tage det “sure med det søde“. Skattelettelserne var aftalt på forhånd i Folketinget – (uden om Enhedslisten) – og derfor skal de indarbejdes i finansloven.

Jeg mener, at I skal tage Jeres rolle som støtteparti op til alvorlig revision.

I kunne lære en del ved at analysere Dansk Folkepartis rolle under VK-regeringerne i perioden 2001 til 2011, hvor de fik rigtig mange politiske ønsker igennem med et samarbejde med Anders Fogh og senere Lars Løkke.

Det gjorde Dansk Folkeparti uden alvorligt at kritisere regeringen offentligt, men med et gedigent politisk håndværk i forhandlingslokalerne. Man opnår IKKE politiske resultater ved utallige kritiske indlæg i Berlingske eller på TV2 News.

Enhedslisten kører en kampagne mod den siddende regering, som er uden sidestykke for et politisk støtteparti i nyere dansk politisk historie. Enhedslisten vil bringe Lars Løkke i statsministeriet igen med den fremgangsmåde.

Denne gang har du og Enhedslisten ikke forstået Jeres besøgelsestid og derfor har I spillet trumfen i hænderne på en skadefro Lars Løkke. Det mener jeg er politisk umodent af første potens.

Jeg håber inderligt på Enhedslisten ved forhandlingerne om finansloven for 2015 erkender sit politiske ansvar og ikke igen kravler så højt op i træet, så regeringen igen bliver tvunget til af forhandle med Venstre og Konservative.

Share This Post

Endelig en udmelding fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti undrer sig over, at regeringen sammen med Enhedslisten ikke for længst har reageret på sagen om Im Nielsen. DF er ikke indstillet på at lave lovgivning, der kan hjælpe 7 årige Im Nielsen med tilbagevirkende kraft.

martin_henriksen

Dansk Folkeparti frygter en strøm af personer, “der har været forbi Danmark, som vi alle sammen har sympati for“. Martin Henriksen opfordrer Morten Bødskov til “slå koldt vand i blodet“.

Dansk Folkeparti er et populistisk parti, så når det går op for partiet, hvor mange af deres vælgere, der ønsker en omstødelse af Im’s udvisning, vil partiet sikkert bidrage til en særlov for hende. Det bliver mere problematisk at få Dansk Folkeparti til at ændre Udlændingeloven, selvom der i Folketinget er bredt flertal for det.

Her er Venstres holdning vigtig for de har mange forlig i klemme med Dansk Folketparti, der vedrører voldsomme stramninger af Udlændingeloven.

Venstre forsøger at score point på "Im sagen", men vil rulle de gennemførte lempelser tilbage, blandt andet pointsordningen.

Venstre forsøger at score point på “Im sagen”, men vil rulle de gennemførte lempelser tilbage, blandt andet pointsordningen.

Venstre vil have udvist thailandsk pige tilbage til Danmark. Justitsminister Morten Bødskov vil have alle partier til at sige ja, før han gør noget.

Vores udgangspunkt er, at vi ikke skal lovgive med tilbagevirkende kraft. Jeg indrømmer, og alle er enige om, at det her er en meget alvorlig sag“, siger Morten Bødskov, der vil ændre loven fremadrettet, så noget lignende ikke kan ske igen.

Vi mener, at man skal være meget påpasselig med at lave lov med tilbagevirkende kraft. (…) At lave lov med tilbagevirkende kraft, det skal man jo være virkelig opmærksom på. Hvad er rækkevidden af det? Hvor langt skal det række tilbage? Hvem skal det omfatte? Hvad med lignende sager. Der er en lang række spørgsmål, som man er nødt til at tage stilling til”, siger Bødskov.

Justitsministeren har indkaldt Folketingets partier til forhandling i dag klokken 19. Dansk Folkeparti får IKKE vetoret.

Venstres dobbeltspil om Udlændingeloven

Udvisningen af IM og hendes mor er sket med baggrund i regler fastsat i 1983.

Ændret ved LOV nr 572 af 31/05/2010:
(
Det er den stramning af den gamle lovgivning som har gjort at loven udformer sig sådan nu)
Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.”

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti, Per Ørum Jørgensen (UFG)) mod 52 (Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, EnhedsListen og Pia Christmas-Møller (UFG)); 1 (Liberal Alliance) stemte hverken for eller imod.

Venstre har stemt mod lempelser af Udlændingeloven siden oktober 2011, hvor Venstre mistede regeringsmagten.

Et eksempel på Venstres handlinger i Folketingssalen: Venstre stemte mod voldsramte kan blive i Danmark ved ægteskabs ophør, som den nuværende regering har gennemført.

Venstre har bebudet, at får partiet magten efter næste valg, så vil de rulle de lempelser tilbage, som den nuværende regering har gennemført af Udlændingeloven.

Det er værd at hæfte sig ved Venstres holdning om tilbagerulning af Udlændingeloven i mediestormen omkring den ulykkelige udvisning af Im og hendes mor.

Baggrund for udvisningen

Im Nielsen og hendes thailandske mor, Suthida, blev udvist til Thailand, fordi hendes stedfar døde af kræft i 2012 og det derefter blev vurderet, at Im og moren havde større tilknytning til Thailand end Danmark.

En støttegruppe for Im og hendes mor har på Facebook fået mere end 80.000 støtter.

Selvfølgelig skal landets justitsminister følge lovgivningen, men Morten Bødskov har været for længe om at reagere i denne sag. Den sag kunne godt have skånet både regeringen og Im Nielsen for.

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, rejste allerede sagen overfor justitsminister Morten Bødskov i december 2012, hvor det stod klart, at Im og hendes mor stod til udvisning til Thailand efter stedfaderen Johnny Nielsens død.

Men jeg håber også, at det ikke kun kommer til at handle om Im, men om alle de børn, der bliver udvist fra Danmark. Im er ikke et enestående eksempel

Men jeg håber også, at det ikke kun kommer til at handle om Im, men om alle de børn, der bliver udvist fra Danmark. Im er ikke et enestående eksempel.

Vi ser desværre igen og igen, hvordan børn, der er opvokset eller har tilbragt det meste af deres barndom her i landet bliver sendt ud af landet. Det er bare ikke alle sager, der er så heldige at finde vej til tv-skærmene“, siger hun til SN.dk.

 

Share This Post

Det taktiske spil om Finansloven

BT skriver mandag:
Løkke har reelt opgivet at vælte Thorning på finansloven.

Under og især efter præsentationen af Venstres forslag til finansloven i går opførte Løkke sig som en fredsmægler i Mellemøsten. Han er solbrændt, imødekommende, konstruktiv og forsonlig.

Sådan har man ikke set Løkke i lange tider. Glemt er alle de verbale trusler om bål og brand, han fyrede af under Folkemødet på Bornholm, inden han rejste ’mod’ Rio og krævede store indrømmelser og kontante garantier, før Venstre ville sætte sig til forhandlingsbordet.

Lars Løkke er kommet ned fra træet af taktiske årsager, men tag ikke fejl Venstre går efter at vælte regeringen.

Lars Løkke er kommet ned fra træet af taktiske årsager, men tag ikke fejl.  Venstre går målrettet efter at vælte regeringen. (Billedkilde ukendt.)

Danmark har brug for, at vi lægger taktikken til side, siger Løkke. Udtalelsen må lyde som sød musik i finansminister Bjarne Corydons øre. For et par uger siden kravlede Enhedslistens furie Johanne Schmidt-Nielsen ned fra træet. I går fik hun følgeskab af Løkke“. Citat slut.

Men jeg ville nu kikke mig over skulderen, hvis jeg var finansminister Bjarne Corydon, for Lars Løkke og hans løjtnanter Perter Christensen og Ellen Trane Nørby i Venstre star klar til at vælte regeringen på finansloven, hvis Bjarne og Johanne ikke finder fælles fodslag om den i efteråret. Alle tre Venstre politikere går med ministerdrømme.

Deri er Henrik Qvortrup, TV2 Nyhederne ikke uenig!

Han går så vidt som at kalde det Lars Løkkes dødskys til regeringen. Så vidt tror jeg dog ikke det går, hvis finansministeren og regeringen bærer sig fornuftig ad i den kommende folketingssamling.

Han bliver stillet spørgsmålet:
På pressemødet understregede Lars Løkke Rasmussen flere gange, at Venstre er interesseret i at lave et finanslovs forlig med regeringen. Er det ærlig snak?

Henrik Qvortrup (HQ) : “Tjah. Bum. Bum. Mest ærligt ville det nok være, hvis Venstre-formanden åbent havde sagt, at sådan vil han gerne have det til at se ud. Pointen er, at ganske vist er Venstre interesseret i at lave politik – men man er endnu forhippet på at vælte regeringen“.

Men hvad gør Løkke, hvis regeringen accepterer alle Venstres krav?

HQ: “Det scenarie har Venstre selvfølgelig overvejet. Og man er sikker, på det ikke sker. Dertil er Venstres udspil – ikke mindst på kontanthjælpsområdet – alt for uspiseligt for regeringen. Igen: Manøvren går på at lade som om, at man er forhandlingsparat. Uden at man nødvendigvis er det i virkeligheden“.

Flere gange roste Lars Løkke Rasmussen regeringens finanslovsoplæg. Hvorfor nu det?

HQ: “Der er to grunde. En substantiel og taktisk. Regeringens oplæg ermere blåt end rødt. Og så den taktiske: Ved (delvist) at rose regeringens oplæg får Lars Løkke Rasmussen udstillet, at Enhedslisten har al mulig grund til at være utilfreds med regeringens finanslovsudspil. Hvilket Venstre håber, vil få Johanne Schmidt-Nielsen til at presse regeringen yderligere. Hvorefter – satser Venstre på – at chancen for et sammenbrud/valg bliver større“.

Dansk Politik er ikke ændret i sommerferien, det er stadig det samme spin partiet Venstre leverer, men Lars Løkke har fundet ud af han ikke er statsminister mere, men oppositionsleder. Derfor har han lært af skattereform forhandlingerne, hvor han trodsigt tog ferieflyet til Rio mødet med en salut om statsministeren kunne komme derned og forhandle skattereform med ham. Hun kom dog ikke og Venstre kom krybende tilbage til forhandlingsbordet.

Et klart nederlag for en tidligere statsminister der kan gå på vandet i meningsmålingerne.  Men skal Lars Løkke ikke tage en snak med Villy Søvndal, der har prøvet det samme, for at und g¨å at komme i SF’s situation med tab af goodwill hos vælgerne?

Det VIL Lars Løkke ikke opleve igen, derfor er han kravlet ned af banantræet og taget det store charmesmil på og giver slet skjulte taktiske roser til regeringen, for at genere samarbejdet mellem den og dens støtteparti Enhedslisten.

Share This Post