Politiskole placeres i Vejle….

Regeringen har besluttet at placere den nye politiskole i Vejle. Det sker på baggrund af, at der i Rigspolitiets rapport om en politiskole i Vestdanmark er vurderet 45 eksisterende bygninger i Vestdanmark, og at bygningen i Vejle samlet set vurderes at være den bedste“, skriver Justitsministeriet i dag.

Rigspolitiet har i forbindelse med placeringen af den nye politiskole med hjælp fra Bygningsstyrelsen vurderet 45 eksisterende bygninger. Rigspolitiet vurderer i sin rapport ejendommene i Vejle og Skanderborg som sideordnet førsteprioritet.

Regeringen har i sin beslutning lagt vægt på, at bygningen i Vejle i rapporten skønnes at være hurtigere at ombygge og billigere end ejendommen i Skanderborg.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

”En nybygget politiskole havde været den bedste løsning for dansk politi. Det var også regeringens foretrukne valg. Men det var der som bekendt ikke opbakning til i forligskredsen. Derfor må vi nu gå efter den næstbedste løsning. Her vurderes ejendommen i Vejle samlet set som den bedste bygning.

Det har været et rodet og et alt langt forløb, og jeg glæder mig til, at vi nu kan komme i gang med at bygge den nye skole. Med en ny politiskole i Vejle får dansk politi et uddannelsesmæssigt fodaftryk i det vestlige Danmark. Det bliver fremadrettet muligt at bo og tage en politiuddannelse i Vestdanmark.”

Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen vil nu tage kontakt til Vejle Kommune med henblik på at drøftelse etableringen af skolen. Folketingets Finansudvalg vil derudover blive forelagt et aktstykke om køb af bygning for den nye skole i løbet af foråret.

 

Den hemmelige beslutning om placering af politiskolen…….
Over halvdelen af dokumenterne om politiskolesagen er blevet undtaget aktindsigt. De fleste på baggrund af den omstridte minister betjenings regel.

Dansk Folkeparti vil have justitsministeren til at fjerne offentlighedslovens omstridte minister betjenings regel.

Det sker, efter at Berlingske ikke kan få aktindsigt i over halvdelen af dokumenterne bag regeringens beslutning om at placere en ny politiskole i Herning.

 

Det har sandelig været en lang uskøn sej kamp med mange fodfejl undervejs. Søren Pind med sit iltre temperament må være skurken i denne sag, ivrigt støttet af en statsminister, der vist skyldte noget til Herning og borgmester Lars Krarup for en vennetjeneste 3. juni 2015.

Søren Pape overtog en møjsag fra Venstres sherif Søren Pind, men han har måske lukket den nu til fordel for Vejle Kommune og Venstre borgmesteren Arne Sigtenbjerggaard.

Share This Post

Dansk Folkepartis værdiordfører er ude på overdrevet.

Selvfølgelig må landets justitsminister fejre jul sammen med sin familie.

Det hersker der ingen tvivl, selvom det foregår på “Fristaden Christania”, som forøvrigt er under normalisering. Mette Frederiksen har ikke et ansvar for hendes familie bor der, men at forhindre en politiker i et besøg hos familien, der er simpelthen for langt ude for den gamle kone i Dansk Folkeparti.

Jeg har derfor sendt en mail til konen med følgende ordlyd:

Du udtaler:
Det er ”totalt til grin” og ”fuldstændigt forkasteligt”, at justitsminister Mette Frederiksen
valgte at fejre jul med sin nye kæreste på fristaden Christiania i København.

Det er forhåbentligt stadig alle danskeres ret at holde jul, hvor de har lyst.

Men nu når du knæsætter denne ret for en dansk politiker, så ønsker jeg oplyst,
hvor du holdt jul?

Det får jeg nok ikke et svar på 😉

Jeg er 120% enig med Mette Frederiksen i følgende udsagn: ” Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Allahu Akbar - أي أعلى من كيارسغارد     (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Allahu Akbar – أي أعلى من كيارسغارد   (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Jeg synes det er fuldstændigt forkasteligt, at landets justitsminister – den øverste for de retslige tilstande i Danmark – går ud og holder jul på Christiania. Er det en aftale, hun har lavet den aften som en lille julegave? Jeg synes, de må til at tage sig sammen i Socialdemokratiet,” siger Pia Kjærsgaard i et interview med tv2.dk i dag, der ellers handlede om debatten om, hvorvidt Fonden Fristaden Christiania skal have et statsgaranteret lån.

TV2: Hvorfor synes du ikke det er ok, at justitsministeren holder jul derude, hvis hun har et privat arrangement?

“Fordi det da er et signal til omverdenen om, at alt er rosenrødt på Christiania. Og det ved vi jo, at det absolut ikke er. Javel, det er et privat arrangement, men hun er den øverste for retstilstanden her i Danmark, og jeg synes det er totalt til grin”, svarer Pia Kjærsgaard.

Mette Frederiksen skriver den 3. februar 2015 på sin Facebook profil:
Ekstra Bladet “afslører” i morgen, at jeg holdt juleaften sammen med min kæreste hos familie på Christiania. Jeg har i øvrigt besøgt området flere gange i de forgangne år.

Som socialdemokrater kæmper vi for normalisering af området, ikke lukning. Politiets vigtige indsats i området er naturligvis ikke til diskussion. Det er hashhandel vi skal bekæmpe, ikke christianitterne. Vi havde i øvrigt en hyggelig aften og ja vi fik and og nej jeg vandt desværre ikke mandelgaven.

Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Share This Post

Morten Bødskov trækker sig

Justitsminister Morten Bødskov har i dag klokken 14:00 meddelt han trækker sig fra regeringen, da Enhedslisten ikke mere har tillid til ham som justitsminister. Dermed er “kalkunjagten” på Morten Bødskov stoppet .

boedskov

Beslutningen kommer efter et tre timer langt samråd i Folketingets Retsudvalg tirsdag, hvor Bødskov blev grillet fra alle sider af folketingssalen om et aflyst besøg på Christiania for retsudvalget i februar 2012.

Bødskovs beslutning blev truffet i samme øjeblik, som Pernille Skipper, retsordfører i regeringens støtteparti, Enhedslisten, gik ud efter et møde i Enhedslistens gruppeledelse og fremlagde partiets konklusion på samrådet:

Partiet har ikke længere tillid til Bødskov“.

På grund af sagens omfang kan Enhedslisten ikke længere have tillid til Morten Bødskov som justitsminister, sagde Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Den samme oplysning havde hun kort forinden givet Bødskov pr. telefon, og det var på den baggrund, at han valgte at trække sig.

Pernille Skipper (Enhedslistens retspolitiske ordfører) skriver:

pernille_skipper

“Baggrunden for, at vi ikke længere tør stole på Morten Bødskov, er sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania. Sagen har udviklet sig dag for dag de sidste uger, men den handler grundlæggende om, at justitsministeren har vildledt Folketingets retsudvalg.
 
Indtil i går eftermiddags fastholdt Morten Bødskov, at han havde givet retsudvalget den sande forklaring, men i går og under dagens samråd har han erkendt, at det var løgn.

Det er afgørende for vores folkestyre, at der er tillid mellem regeringen og Folketinget.
Vi skal kunne regne med, hvad en minister fortæller.  Og det er helt undergravende for den tillid, at en minister bevidst opfinder usande forklaringer til et af Folketingets udvalg, som det her er sket med retsudvalget.
 
Partifarve spiller ingen rolle
Det er vigtigt for os at understrege, at vores mistillid til Morten Bødskov absolut intet har at gøre med årets finanslovsforhandlinger, som flere politiske kommentatorer ellers har spekuleret i.

Det handler ikke om hævn eller tak-for-sidst, men ganske enkelt om en minister, der har løjet over for Folketinget.
 
Når vi i Enhedslisten tager stilling til en sag som den her, så er vi farveblinde. Det afgørende er ikke, om ministeren sidder i en rød regering eller en blå regering. Og det har ingen betydning, om ministeren hedder Morten Bødskov, Birthe Rønn Hornbæk eller noget helt tredje.
 
Folketinget og offentligheden skal kunne stole på alle ministre, og Morten Bødskov har i denne sag vist, at han ikke fortjener vores tillid. Derfor bør han trække sig“.

Morten Bødskov har bragt sig selv i en umulig position, for selvfølgelig skal en minister fortælle sandheden til Folketinget, for Folketinget er det kontrollerende organ over for regeringen.

Enhedslisten har igen valgt de “rene hænders” linje og samtidigt har partiet givet regeringen et alvorligt rap over fingrene og fortalt det er regeringens parlamentariske grundlag.

Det tror jeg regeringen skal iagttage og handle derefter, hvis den vil overleve valgperioden ud.

 

Share This Post

Divisionsforeningen har et alvorligt problem med fodbold vold.

Justitsminister Morten Bødskov (S) vil give politiet mulighed for at gribe ind overfor “risiko kampe”, hvor politiet på forhånd kan se der opstår vold, hærværk og ballade på stadion og udenfor.

 

Livsvarig karentæne og fodboldkampe uden tilskuere burde være Divisionsforeningens strategi mod hooligans, der overfalder spillere, begår vold og hærværk,og fodboldtosser, der smider romerlys ud på tribunen.

Livsvarig karentæne og fodboldkampe uden tilskuere burde være Divisionsforeningens strategi mod hooligans, der overfalder spillere, begår vold og hærværk,og fodboldtosser, der smider romerlys ud på tribunen.

Når kampene bliver spillet tidligt på dagen, har ballademagerne ikke nået at drikke så mange øl. Og politiet har nemmere ved at styre begivenhederne, når kampene bliver afviklet i fuldt dagslys,” siger Morten Bødskov, der er klar med lovændringen som en reaktion på balladen i forbindelse med kampen mellem AaB og FC København søndag kl. 18.

Forud for kampen blev 22 fans anholdt. “Almindelige fodboldtilhængere skal ikke risikere at løbe ind i den slags vanvittig adfærd, som vi så, hvor to fanklubber går amok,” siger Morten Bødskov, der vil indkalde Divisionsforeningen og problemklubber til et hastemøde for bl.a. at drøfte, om de skal betale politiets udgifter. En model, som også Venstre er åben overfor.

Det overrasker så Divisionsforeningen er lodret mod det initiativ, for klubberne og Divisonsforeningen burde drages til ansvar for deres fodbold kampe og den afledte vold, hærværk og politiets omksotninger til at adskille publikum før, under og efter kampen.

Der er behov Divisionsforeningen får et realistisk syn på det og skrider ind mod deres tilhængere.

Det kan ikke være en samfundsopgave at stille 100 vis af politifolk til rådighed for Divisionsforeningens topkampe i Superligaen, når man samtidig i samfundet skærer ned på pensioner, socialhjælp og varmehænder i socialforsorgen!

Det må og skal Divisionsklubberne selv betale for via deres indtægter på kampene, så kan det være klubberne og foreningen bliver mere kreative i deres afvikling af Superliga kampene. Det kan jo betyde nogle kampe skal afvikles uden tilskurere og bestemte persongrupper skal have livsvarig karentæne fra kampene.

Mit synspunkt bakkes op af Sportsdirektør for AaB Lynge Jacobsen , der siger til Berlingske: »Fejlen består i, at der er 500-600 idioter i dansk fodbold, som vi bare skal have smidt ad h… til,« siger han og understreger, at »idioterne« burde have livsvarig karantæne fra danske fodboldstadioner.

Det er for defensiv en tilgang til problemerne, at Divisionsforeningens talsmand, siger der ikke er “fagligt belæg” for justitsministernes indgreb over for spilletidspuntet, for de viser internationale undersøgelser.

Lad os se dem hr. Thomas Kristensen. (Formand for Divisionsforeningen).

Min opfordring til klubberne og Divisionsforeninger er, påtag Jer et ansvar for løsningen af de åbenlyse problemer med afviklingen af kampene.

Og hvis det ikke hjælper, så lad klubberne betale for politibeskyttelse af kampene og det hærværk, der er afledt af fodkampene. Så er jeg overbevist, der vil opstå en helt anderledes motivation for at løse problemerne i dansk fodbold.

 

Share This Post

Polsag, en VK-regerings skandale……

På baggrund af en netop afsluttet omfattende ekstern undersøgelse tror regeringen og politiet ikke på, at POLSAG nogensinde kommer til at virke i praksis. Projektet har allerede kostet i størrelsesordenen en halv milliard kroner, og regeringen sætter nu foden ned, så statens tab på POLSAG ikke bliver endnu større.

Polsag projekt startet af Lene Espersen (K), videreført af Lars Barfoed (K) og nu trækker Morten Bødskov (S) i håndbremsen.

Polsag projekt startet af Lene Espersen (K), videreført af Lars Barfoed (K) og nu trækker Morten Bødskov (S) i håndbremsen.

Der er netop afsluttet en omfattende ekstern undersøgelse af POLSAG-projektet, som på grundlag af grundige tekniske analyser anbefaler, at projektet stoppes,” siger justitsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse og fortsætter: “Regeringen har på den baggrund besluttet at opgive POLSAG. Den beslutning har Rigspolitiet her til morgen meddelt leverandøren CSC. Det er en meget tung og alvorlig beslutning at lukke et så stort og langvarigt it-projekt”.
Kilde: Altinget.dk

 Vi vil ikke kaste flere gode penge efter dårlige, og vi vil ikke spille hasard med politiets betjening af borgerne ved at rulle et system ud i dansk politi, som vi ikke tror på kommer til at virke i praksis.
Morten Bødskov (S), Justitsminister.

Det er et af mange IT-projekter som den tidligere VK(O) regering ikke har magtet, så det er modigt af den nuværende Justitsminister Morten Bødskov (S) at standse det nu, før det bliver til en skandale på lige fod med IT-systemet, der skulle efektivisere tinglysningen af fast ejendom, som den daværende justitsminster Lars barfoed så stædigt holdt fastholdt, selvom alle vidste systemet ikke kune leve op til de fastsatte krav.

De fleste skandale ombruste IT-projekter i staten er startet af Justitsminister Lene Espersen (K) og videreført af efterfølgeren Lars Barfoed (K), så vi vil nok ikke høre den store kritik af stoppet for Polsag fra De Konservative eller Venstre for den sags skyld?

Den digitale tinglysning, NemID, Amanda og Polsag har IT-skandale over sig.

Fejl på fejl på fejl. Det er for dyrt, forsinket og forfejlet. Ikke underligt, hvis nogen tænker, at staten ikke aner, hvad den laver, når der skal købes store nye it-systemer. Og de har helt ret.

»Det er sjældent leverandørens fejl, men derimod kundens uhensigtsmæssige krav og dumstædige holdninger, der ender med at afspore systemer,« siger Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet.

Den digitale tinglysning er et tekstbogseksempel på et system, der blev lanceret uden at være blevet brugsmæssigt afprøvet først. Systemet blev forsinket med halvandet år.

I panik blev systemet sat i gang med et “big bang” (af Justitsminister Lars Barfoed) – alle skulle bruge systemet på en gang. Der var ikke noget galt med selve teknikken, men ingen havde taget højde for, at advokater og ejendomsmæglere skulle have fuldmagt til at underskrive for deres klienter,” forklarer Søren Lauesen på websitetet Videnskab.

Men Polsag er droppet efter det var sendt til afprøvning i Bornholms Politikreds.

Rigsrevisionen har taget sagen op af egen drift, som det hedder.

Det er en sag, vi har holdt øje med og fulgt med i, for det er en stor investering, der er betydeligt forsinket,” siger rigsrevisor Henrik Otbo, der regner med, at undersøgelsen kommer til at tage mellem 8 og 10 måneder.

Share This Post