Vi har ytringsfrihed – ikke ytringspligt!

Der hersker en voldsom debat om vores ytringsfrihed – er den truet eller ikke truet?

Der er mange højrefods politikere der mener mener vores ytringsfrihed er truet fordi de danske aviser ikke vil genoptrykke Jyllands Postens profet tegninger fra 2006, der medførte omfattende demonstrationer i de muslimske lande mod Danmark.

frihed

Det sker, efter Berlingske, Politiken og Information valgte at trykke satiretegninger fra det terrorramte magasin Charlie Hebdo, mens Jyllands-Posten afstod fra at bringe streger, der gør grin med profeten. Det har fået landets to store, borgerlige partier op fra taburetten – Dansk Folkeparti og Venstre, der ligger i en voldsom kamp om at have den mest rabiate flygtninge politik.

Inger Støjberg (V) mener, at Jyllands-Posten har opgivet kampen for ytringsfriheden.

Hvis vi giver op, så sælger vi ud af noget meget dyrebart. Derfor må vi stå skulder ved skulder. Og i dag mangler der et led. Det er Jyllands-Posten“, siger hun til Jyllands-Posten.

Jeg kan godt forstå, at man er bange. Men så har ekstremisterne fået ret. Så har de fået deres vilje“, siger Pia Kjærsgaard til Jyllands Posten.

I dagens udgave af Jyllands-Posten erkender avisen åbent, at vold virker.

“Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest”, skriver Jyllandsposten i deres leder.

Og den fortsætter: “Vores kolleger på Charlie Hebdo blev myrdet, fordi de som det eneste blad i Europa insisterede på at fortsætte deres kompromisløse islam kritik på linje med hudfletningen af andre religioner. Det betalte de den højeste pris for. De insisterede på at forblive Charlie Hebdo. Det kan ingen andre bryste sig af“.

Jeg kan ikke se ytringsfriheden er mere belastet af Jyllands Postens beslutning eller om den redaktionelle frihed begrænses af blasfemi paragraffen. Vores ytringsfrihed, det er en frihed under ansvar for lovgivningen.

Vi har ytringsfrihed i Danmark – men IKKE ytringspligt!

Derfor er det trods pres fra Venstre og Dansk Folkeparti en ret for Jyllands Posten for ikke at genoptrykke tegningerne, så er det alene avisens redaktionelle vurderinger, der gælder i dens dækning af aktionen i Paris.

Men undskyld mig, er det et must for det det borgerlige Danmark, at genere en trosretning med satire tegninger af Profeten Muhammed fordi 2 terrorrister i Paris dræber 12 mennesker?

Personligt tager jeg dyb afstand fra terrorisme med religiøs eller politisk baggrund. Men jeg kan ikke se fornuften i at genere de 245.000 danske muslimer, der IKKE er terrorister, men gode danske samfundsborgere, med genoptryk af Jyllands Postens gamle Muhammed tegninger.

Et genoptryk er efter min mening alene en provokation for provokationens skyld!

Vi skal respektere hinanden på tværs af religioner og etnisk baggrund, så enkelt er det. Den eneste mulighed for at undgå ekstremisme i Danmark er en integration af vores indvandrere og flygtninge. Derfor tager jeg afstand fra den politik som Venstre og især Dansk Folkeparti står for.

Isolering i flygtninge lejre og ghettoer virker befordrende for parallelsamfund og ekstremisme.

 

Share This Post

Den sorte avis i stormvejr.

Jyllands Posten skriver i dag – Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul.

den_sorte_avis

Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis.

Spillerne på et arabisk fodboldhold i Aarhus – AKF – undrer sig over, at der i en artikel i Den Korte Avis bliver draget paralleller mellem dem og Islamisk Stat.

Netavisen Artilleriet.dk, der skriver om Hæren i Varde-Oksbøl-området, undrer sig – lige som politiet – over, at Den Korte Avis kobler vold i Vardes natteliv sammen med fanatisk terrorisme.

Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet.

fakta_sort_avis

Ralf Pittelkow har i mange år været gift med politikeren Karen Jespersen. Han har som sin hustru været engageret i både VS og Socialdemokratiet. Det er er fortid nu, for de befinder sig nu på den yderste politiske højrefløj. Karen Jespersen har været minister for både Socialdemokraterne og Venstre. En bedrift, der forundt ganske få danske politikere.

den_sorte

Der er ingen tvivl det politiske landskab har fået en bannerfører i “Den Sorte Avis”, der manipulerer læserne, med at drage generelle konklusioner ud fra enkelt stående hændelser. Den voldsomme profilering af vold, voldtægt og Islam hører sammen, passer godt med Dansk Folkeparti politik. Tyveri og Østeuropæere hører sammen i avisens artikler, om det er sandt eller ej, så støtter det de “journalisters” syn på samfundet.

Der er løbet meget vand i åen sidden jeg sad sammen på værelset med de VS’ere på HK-skolen i Svendborg og diskuterede politik, hvor de var mere røde end Johanne Schmidt-Nielsen er nu. Det er i sandhed et hamskifte, de har undergået……

Efterskrift!

Jeg er blevet opmærksom på denne artikel efter jeg har skrevet mit indlæg.

Politiserende pres fra Ralf og Karens korte avis

Den Korte Avis undergraver dansk journalistik.

Den er værd at læse….

Share This Post

Uønskede gæster eller klemte flygtninge?

Jeg håber, der er tale om en journalistisk stramning, for primært er det sådan, at flygtninge er uventede gæster eller uinviterede gæster frem for at være uønskede,” siger Mette Gjerskov til TV 2 News.

Det er ikke Socialdemokraternes generelle synspunkt, at flygtninge er “uønskede gæster,” som partiets udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann, ellers har sagt til Jyllands-Posten.

Tidligere DSU-formand Camilla Schwalbe, folketingskandidat Anne Paulin og politisk ordfører på Københavns Rådhus, Yildiz Akdogan (Nu medlem af Folketinget efter Karen Hækkerup) tager afstand fra Mette Reismanns fortolkning af flygtninge.

integration

En ting er man forsøger at stække Dansk Folkeparti og Venstre i deres fremmedhad, men man behøver ikke overgå de partier, Mette Reismann.

Martin Henriksen – (DF’s integrationsordfører) – var ikke sen til at kommentere Mette Reismanns udgydelser i Jyllands Posten med et bredt veltilfreds smil om munden. Han lignede en “hankat”, der havde fået ½ liter piskefløde. Det bekymrer mig voldsomt!

Det er svært at genkende – eller forstå – regeringens flygtninge politik efter den svada Mette Reismann er citeret for i Jyllands Posten i går. Jeg afventer et klart dementi fra hende, når hun kommer hjem efter udlandsrejsen i denne uge, subsidiært, at hun fratages posten som integrationsordfører for Socialdemokraterne.

Det kan og skal ikke være Socialdemokraternes politik.

I en verden med over 50 mill. flygtninge, så er det en pligt for Danmark og danskerne at huse flygtninge. Uanset hvad Venstre og Dansk Folkeparti måtte mene.

Selvfølgelig skal vi forhindre menneskehandlere/smuglere, at eksportere velhavende syrere til Danmark for penge!

Men vi skal passe på de rigtige flygtninge……….

Share This Post

Har Lars Løkke en holdning eller et standpunkt om sine ultimative krav til Dansk Folkeparti?

Lars Løkke fortæller søndag i interviews med de tre store morgenaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten, at han på afgørende punkter ikke vil bøje sig, hvis blå blok vinder næste valg.

De ultimative betingelser er, at “verdens største offentlige sektor” (Venstres nulvækst) skal holdes i ro, og skatten for de lavestlønnede skal sættes ned. (Red. Andre medier beskriver de ultimative krav, som Løkkes udgangspunkt!)

Vi vil meget gerne hjælpe ham med at få gennemført begge dele, men vi er bare mere ambitiøse“, siger Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance.

Modsat kræver Dansk Folkeparti højere udgifter til offentlig velfærd, men Samuelsen frygter ikke, at blå blok vil få de samme “samarbejdsvanskeligheder” som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den røde regering ifølge den liberale politiker oplever.

Samtidig erkender Samuelsen, at valgresultatet kan vise sig at gøre hans mening temmelig ligegyldig: “Hvis Liberal Alliance ikke får de afgørende mandater, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg siger. Men hvis vi derimod bliver tungen på vægtskålen, så må Lars Løkke finde sig i at blive trukket i en mere ambitiøs liberal retning“.
Kilde: Avisen.dk

Der er godt 500 dage til valget skal være afholdt og Lars Løkke måske bliver forhandlingsleder udpeget af De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre.

Det kræver disse partier har et flertal efter valget, som de i dag går ud fra som givet!

Venstre med Uffe Ellemann Jensen i spidsen havde også vundet valget mod Poul Nyrup i 2008, men dengang måtte han og Venstre konstatere regeringen fortsatte. Det samme kan meget vel ske for Lars Løkke, der for tiden mister opbakning fra vælgerkorpset og samtidigt kan han iagttage et Dansk Folkeparti, der øger sin vælgertilslutning voldsomt.

Anders Samuelsen har mistet jordforbindelsen totalt i sine udtalelser til medierne, for han og Liberal Alliance vil IKKE blive “tungen på vægtskålen” ved det kommende valg i 2015.

Den seneste måling 8. maj 2014 i Berlingske foretaget af Gallup giver:
Liberal Alliance…………………….. 9 mandater
De Konservative …………………….8 mandater
Venstre ………………………………..42 mandater

kristian_lars

I alt mønstrer Lars Løkke 59 mandater mod “Rød Bloks” 78 mandater, hvilket er langt fra et flertal udenom Dansk Folkepartis 38 mandater. Det er Anders Samuelsen og Lars Løkkes vilkår for at danne en borgerlig regering, med mindre Liberal Alliance og De Konservative får et jordskredsvalg, hvilket jeg ikke kan få øje på med de nuværende partiledere.

Derfor forsøger Lars Løkke med sine interviews i Berlingske, Politik og Jyllands Posten at lægge pres på Dansk Folkeparti og samtidigt nedtone forventningerne til en måske kommende borgerlig regerings politik.

I min optik kommer Lars Løkke i samme situation som Helle Thorning-Schmidt, men bare med modsat fortegn, da regeringen vil være afhængig af et stærkt Dansk Folkeparti. Et Dansk Folkeparti, der strutter af selvtillid og ønsket om magt, der vil tryne de øvrige politiske partier. Partiet ser ud til at blive det største borgerlige parti efter valget?

Hvem tror på Lars Løkkes trusler er reelle?

Siden valget i 2011, hvor han “afleverede nøglerne til låns” til Helle Thorning, har han kun haft et mål i sigte…………….. at blive statsminister igen! Derfor vil han give købe på sine “ultimative” krav. Og han vil forklare de undrende vælgere, at det var et udgangspunkt.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti afviser Lars Løkkes tanker om de ultimative krav i dag. Det sker få timer efter de er fremkommet i de tre medier og det sker i en ironisk tone fra DF’s partiformand.

Står Lars Løkke mod min forventning fast på sine ultimative synspunkter, så vil han spille rollen som statsminister over til “Rød Blok”.

Jokeren i det spil er som altid De Radikale.

Vælger partiet efter valget at danne regering med Lars Løkke, selvom de går til valg sammen med “Rød Blok”?
(De Radikale truede med at gøre det i 2011 valgets regerings forhandlinger i “Det sorte Tårn” sammen med SF og S).

Det er en mulig udgang for Lars Løkke, for dermed at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, men det kræver han kan forlige De Radikale og Liberal Alliances politiske krav, der synes at være meget langt fra hinanden. Den konstellation vil betinge et samarbejde med Socialdemokraterne, for at undgå Dansk Folkeparti.

Den seneste måling 8. maj 2014 i Berlingske foretaget af Gallup giver:
Liberal Alliance…………………….. 9 mandater
De Konservative …………………….8 mandater
Venstre ………………………………..42 mandater
De Radikale…………………………..14 mandater

Blå Blok har dermed 73 mandater mod Rød Bloks 64 mandater og med Dansk Folkeparti på sidelinjen med 38 mandater.

Det tror jeg ikke på sker, men det er en mulighed, som Dansk Folkeparti må frygte!

Disse ting er afhængig af et alt overskyggende krav, for der må ikke komme en ny skandale fra Lars Løkkes side. Det vil ikke overraske mig, hvis det sker…….. og det frygter man også i Venstres politiske top.

En anden og måske lidt overset sag, det er, at Lars Løkke var fraværende i Folketinget, da de borgerlige trynede regeringen med De Konservatives beslutningsforslag om børnechecken.

Der har Lars Løkke undgået at få blod på fingrene og han kan stå ren, når en borgerlig regering skal forvalte børnechecken fremover i henhold til EU reglerne.

 

 

Share This Post

Manglende tillid til danske politikere?

 Et nyt opbrud kan være på vej i dansk politik, mener flere eksperter.

Mistilliden til politikerne er nemlig så stor, at flere og flere vælgere ikke ved, hvor de skal gå hen, skriver Jyllands Posten den 22. februar 2014.

Et historisk tilbageblik, som danner baggrund for Jyllands Posten konklusion:
Da Danmark gik til valg den 4. december 1973, skete der noget usædvanligt.

Efter flere års politisk ro med stabile regeringer ved roret i dansk politik forkastede den danske befolkning med et slag de gamle danske partier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, mens Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget med 15,9 pct. af stemmerne. Samtidig kom Centrum Demokraterne med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen i spidsen ind med 7,8 pct. af stemmerne. Den helt store taber var statsminister Anker Jørgensen og Socialdemokratiet, der blev rundbarberet så meget, at partiet fik det værste valg siden Første Verdenskrig“.

Mistilliden er udtalt i en ny måling udført af Wilke for JP,  den giver en gennemsnitlig vurdering  på 4,2 points ud af 10 mulige!

Wilke-målingen bekræfter det billede, vi allerede har af de danske vælgeres tillid til politikerne. Den er for nedadgående, og faktisk kan man sige, at politikerne slipper nådigt i den ny måling, når man tænker på den seneste måneds møgsager, som har præget medierne,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og henviser bl.a. til PET-sagen, der kostede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten og sagen om Venstres formands, Lars Løkke Rasmussens, luksusrejser på første klasse.

Det handler om noget så banalt som de økonomiske konjunkturer, som præger danskernes hverdag. Og utilfredshed med regeringens politik.

jorgen_goul_andersen

De undersøgelser, jeg har lavet, peger entydigt på konjunkturerne som en vigtig faktor. Når landet er i dyb økonomisk krise, giver det som regel stigende mistillid til politikerne. Danskerne bliver simpelthen i tvivl om, hvorvidt deres politikere kan løse samfundets økonomiske problemer,” forklarer Jørgen Goul Andersen.

Omvendt er det i opgangstider, som under de skiftende Fogh (V) regeringer, der soldede opsvinget bort til skattelettelser og luksusforbrug, hvor en Audi A4 blev standard udstyr i mange danske hjem.

»Det ser navnlig ud til at være den førte krisepolitik, der har givet mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen og peger samtidig på, at det var en tendens, der allerede startede under den daværende venstreregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2010.

Jyllands Posten skriver:

“Det gik først med betydelig forsinkelse op for danskerne, at Danmark for alvor var ramt af finanskrisen, og samtidig skete der et radikalt omslag, som brød den konsensus om velfærdspolitikken, der havde hersket også under Fogh. Det kunne aflæses på målingerne af danskernes tillid til deres politikere, der hurtigt begyndte at falde,” siger Jørgen Goul Andersen.

Og ifølge professoren står den nuværende regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen her i en dobbeltklemme. For ud over at skulle løse problemerne med eftervirkningerne af finanskrisen har den samtidig lagt sig ud med sine egne kernevælgere.

Det kom både til udtryk, da den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, sidste år greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger, men også regeringens nylige salg af aktier til det udskældte amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs har gjort indtryk på et stadigt mere skeptisk vælgerkorps, lyder forklaringen fra Jørgen Goul Andersen. Citat slut.

Dertil kan lægge et kommende salg af Nets og en bestilling af en rapport hos et internationalt revisionsfirma, der skal kortlægge udlicitering, der kan give regeringen og især Socialdemokraterne store problemer mit sit vælgergrundlag.
Özlem Cekic , Facebook ven og medlem af Folketinget for SF, skriver i dag:
Jeg kan godt forstå, tilliden til os politiker er faldende. Hvem gider os politiker, når vi er mest optaget af proces frem for politisk indhold. Når vi gå efter personen, frem for sagen. Når vi ikke holder, hvad vi lover. Når vi konstant snakker sort, så ingen fatter, hvad vi siger. Når vi helst vil karrieren og diverse titler på vores cv, end at skabe resultater for borgerne. Når tælle til 90 og nødvendighedens politik, bliver hovedargumenter i den politiske diskussion. Jeg er enig med befolkningen: Vi fortjener ikke befolkningens tillid!”

SF har med deres udtræden ag regeringen og det kaotiske forløb i DG&I huset bestemt bidraget med politiker lede. Men jeg er enig med Özlem Cekic i hendes vurdering af de daglige person angreb, det taktiske spil og den evindelige strøm af §20 spørgsmål til ministrene i Folketinget er ødelæggende for befolkningens syn på de danske politikere. Mange af §20 spørgsmålene er kun politiske drillerier uden saglig begrundelse.

Partiet Venstre har ligefrem sat mistilliden i system.

Venstre har en “spørgebande”, bestående fortrinsvis af fagordførere, der har en opgave at stille ugentlige §20 spørgsmål, der helt givet kan afklares i de respektive udvalg! Dertil kan lægges de utallige folketingsdebatter i regeringens første leveår, medens deres formand lå i den politiske hængekøje eller rejste rundt i verden på “First Class” – flere gange i deres taler råbte “LØFTEBRUD”.

Det var en klar strategi fra Venstre, der havde til formål at sprede mistillid til regeringen. Langt ind i Venstre, anført af Søren Pind (et fremtrædende medlem af badeklubben), der var frustreret over den “moralske” formand havde mistet statsministeriet. Sikkert er det, vælgerne er –  og var – trætte af den strategi, selvom det gav gode meningsmålinger til Partiet Venstre. Forklaringen for det, er at vælgerne fravalgte regeringen og stadig i nogen grad gør det.

Lars Løkke, den omralske statsminister i følge Søren Pind, besteg Folketingets talerstol efter 769 dages fravær , ændredes Venstre dagsorden.

Lars Løkkes nye dagsorden er nu, da han må erkende regeringen bliver siddende valgperioden ud:

Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det nye slogan bliver dagligt i en lang periode brugt af Lars Løkkes partisoldater og ordførere i Folketinget og efter en periode følger Liberal Alliance, senere Konservative og Dansk Folkeparti med.

Min personlige mening er vælgerne er trætte af oppositionen ikke i langt større omfang indgår i den politiske proces i Folketinget og dermed i lovgivningsarbejdet, den manglende indsats skaber i høj grad politikerleden!

Vælgerne vil have holdbare løsninger med en bred tilslutning fra de politiske partier i Folketinget!

Share This Post