Kristeligt Dagblad og JyskeVestkysten med fake news…

Den 11. december 2017 skriver JydskeVestkysten:

Nogle muslimske flygtninge har ingen problemer med at søge julehjælp hos den kristne kirke. Det oplever menighedsrådet ved Vejen Kirke, som har fået 19 ansøgninger om økonomisk støtte – nemlig 16 fra flygtninge og indvandrere og muligvis efterkommere og blot 3 med danske navne

Kristeligt-Dagblad skriver 14. december 2017:

Størstedelen af ansøgerne til Vejen Kirkes julehjælp har muslimsk baggrund.

Det er med stor forundring, at Elna Jørgensen, formand for menighedsrådet i Vejen Kirke har fulgt med i etablerede medier og på sociale medier gennem de seneste dage: Her har det nemlig lydt, at menighedsrådet har uddelt julehjælp til muslimske familier.

 

Essensen er bare, at Elna Jørgensen aldrig har nævnt noget med muslimer – det står der nemlig ikke noget om i ansøgningerne.

Tværtimod har Vejen Menighedsråd lavet ansøgningen sådan, at man skal skrive sit navn, og hvorfor man søger, fortæller hun.



Jeg undrer mig meget over de to seriøse dagblade ukritisk deltager i hetzen mod danskere af anden etnisk baggrund, det er en ommer!

I min verden er julehjælp udtryk for det danske samfund ikke sørger for lighed mellem de forskellige samfundsgrupper, eller sagt på en anden måde, så er der mange danske familier der lever på et eksistens minimum, uanset hvilken etnisk baggrund, eller hudfarve, de har….

De to dagblades politiske venner har skåret dybt i dagpenge, kontanthjælpen, derfor er der behov for folkekirkens julehjælp, alle trosretninger kan søge dansk julehjælp!

 

Share This Post

JyskeVesten og landbruget i Varde Kommune

Jyske vestkysten kører en kampagne i avisen om en miljøsag mellem Varde Kommune og en landmand  Esben Møller Xu fra Roust ved Varde.

JyskeVestkysten skriver om sagen:
Han har netop modtaget et afslag fra Varde Kommune om at udvide sit økologiske landbrug fra 140 til 250 køer. Årsagen er ifølge computerberegninger et merudslip på mindst et kilo ammoniak og derved kvælstof per hektar per år ved et næringsfattigt græsareal på godt 1.000 kvadratmeter.

Senere i artiklen……..
Man ser kun på det svar, computeren spytter ud. 0,4 kilo sætter de op til et kilo, siger Esben Møller Xu og ryster på hovedet.

I forvejen er ammoniakindholdet i luften i Varde Kommune beregnet til 15 kilo. Baggrundsbelastning kalder man det. Så han har yderst svært ved at se, hvad et ekstra kilo ammoniak skulle gøre ved planterne på overdrevet. Det svarer til 700 gram NPK-gødning.

Jeg mener ikke, det er en rimeligt at fremstille kommunen som synder i sagen. Jeg mener, det er vigtigt der tages store miljøhensyn ved produktion, det gælder både ved industri- og landbrugsproduktion.

Den tid vi er inde i betyder der er meget tunge miljø- og lugtgener ved vores landbrugsproduktion i vores område, det mener jeg er vigtigt Varde kommune følger op på, selvom det kan betyde nogle landmænd bliver begrænset i deres ønsker om større husdyrenheder og dermed større produktionsmuligheder.

Avisen er opponionsdanner i lokalsamfundet med en historisk baggrund i Partiet Ventre, herunder landbruget. Derfor ligger der et tungt ansvar på avisen for at fremkomme med en reel saglig fremstilling af sagen, som ikke udelukkende tager udgangspunkt i landmandens og landbrugsorganisationens synspunkter, som jeg mener artiklen er et klart udtryk for.

Om baggrundsforureningen er på 15 kg. kvælstof og den yderligere miljøbelastning er på 0,4 kg. eller 1,0 kg er efter min mening uvæsenlig i denne sag, for det væsenlige er, hvad kan miljøet bære?

Det burde en økologisk landmand, som Esben Møller Xu have en klar interesse i.

Så mit råd til Esben Møller Xu, landbruget og deres organisationer er:
Hold op med at klynke og indret Jeres produktion ud fra de muligheder, som lovgivning og miljøhensyn giver Jer.

Varde Kommune har været meget flink overfor det lokale landbrug i meget lang tid, for i dag er der mulighed for at nedbringe miljøbelastningen meget betydeligt med nogle få investeringer i ny teknologi for den enkelte landmand.

Jeg håber Varde Kommune i fremtiden vil presse på for at få overdækket gyllebeholdere og etableret omrøring af gyllen for at nedsætte lugt- og fluegener ved landbrugsproduktionen i Varde Kommune, som er et stort problem i denne tid.


Det gælder vores natur og ikke organisationsinteresser!

Vi skal fremover leve med landbrug i Varde Kommune, men der er en lovgivning om rimelige miljøkrav til vores landbrug, som landbruget og deres organisationer skal leve op til, for vi kan leve i samdrægtig med hinanden.

Share This Post

Unger i kassen!

Min nabos stærepar har fået unger i kassen. Mens vi sad og spiste for første gang udendørs på vores vestvendte terrasse, så jeg stærefar komme flyvende til sin redekasse og der lød tiggende stemmer fra flere unger, så det første stærekuld er snart på vingerne i dagens Danmark!

Lidt om stæren:

Stærefar holder hovedet højt

Stæren – Sturnus vulgariser en korthalet fugl, som er ca. 22 cm lang. I yngletiden er stærens fjerdragt sort med små lyse pletter på rygsiden. Fjerene er tydeligt metalskinnende. Om efteråret bliver stæren mere spættet af lyse pletter på fjerspidserne. De unge stære er mere ensfarvede og brune, og samles i løbet af sommeren i større flokke.

Stæren har en kraftig krop, og et langt gult næb. Hannen har nogle særligt lange fjer på struben, de er specielt tydelige, når han synger. I juni-september skifter stæren den metalskinnende yngledragt ud med en vinterdragt, den er ikke nær så metalglinsende og har mange hvide fjerspidser. Samtidig skifter næbbet farve fra gult til sort. De unge stære er ret ensfarvet gråbrune.

Hannen synger fra marts til ind i maj måned. Han synger fra en tydelig sangpost i nærheden af det redested, han har fundet. Sangen er meget varieret, og stæren efterligner ofte andre fugles stemmer i sin sang. Den indeholder dog altid nogle fløjt og knitrende og knebrende lyde.

Reden:
Fuglereder er tit fyldt med generende smådyr. Det problem har stæren løst ved at føre en form for kemisk krigsførelse. Grønne planter som kodriver og malurt udskiller naturlige insektbekæmpelsesmidler. Ved at lægge sådan nogle planter i reden, holder stæren antallet af generende smådyr nede.

Omkring 1. maj lægger stæren 5-6 æg, som begge mager udruger på 12-14 dage. Ungerne forlader reden, når de er 20-22 dage gamle. Stæren får normalt kun ét kuld unger om året.
Kilde:Wikipedia.org

Dagen i dag:
I dag klokken 15:45 var der 24,3 grader på gårdspladsen og det har været dejligt “sommervejr” hele dagen med meget lidt vind. Det har været dejligt at arbejde ude i dag.

Kirsebærtræerne blomstrer i dag, de er meget flotte med deres røde blomster. I morges var der fuld sol, da jeg kørte på arbejde klokken 5:50 og fuglende sagn med deres forskellige strofer. Der var en dug på bilen og ved Esbjerg var der morgendis henover de få hedestykker ved golfbanen.

Min chef postmestren i Esbjerg har svaret på læserbrev, hvilket hun ikke slap særligt heldigt fra i følge min kolleger på Esbjerg V. Postkontor. En af mine unge kolleger sagde, at hendes svar var skrevet ud fra en manual på Post Danmarks hjemmeside. Hun henviser i læserbrevet kunden til Kundeservice, hvis hun fortsat har problemer. Læserbrevet er skrevet i JyskeVestkysten af Ann Bilde, Hjerting.

Post Danmark har i følge dagens aviser en rettidighed på 92,8% og ligger dermed under det politiske krav på 93%. Postens eget mål er 95%. En imageundersøgelser viser, at befolkningen er ligeglad med der kommer med brevet ……….. bare det kommer til tiden!

Share This Post