TV2 gør Kaare R. Skou tavs!

TV2’s journalist Kaare R. Skou er hjemsendt fra TV2 Nyhederne på grund af hans udtalelse om jægersoldat lækken til stationen . Officielt på grund af afspadsering, men reelt er det fordi han har været åbenmundet i jægersoldat lækken, det skriver DR i dag med kilde fra Berlingske.dk.

TV2’s ledelse ved Michael Dyrby skriver til stationens medarbejdere:
Kaare R. Skou har en særlig rolle i sagen. Af hensyn til Nyhederne, vores troværdighed og Kaare selv, er det derfor aftalt, at Kaare i den kommende tid afvikler opsparet afspadsering!

Kaare R. Skou bekræfter personligt  overfor Ritzau, at han er sendt på afspadsering og han har mange timer til gode. Han ved ikke hvornår han kommer på arbejde igen!

Det kan tage tid for der er mange politikkere, der ønsker ham fyret fra TV2 på grund af hans udtalelser!

En af dem, Venstres politiske ordfører Peter Christensen, siger:” TV 2-journalisten Kaare R. Schous påstand om, at kilden til en alvorlig lækage om indsættelse af jægersoldater i Irak i 2007 kom fra Forsvarsministeriet er Grænseoverskridende. Jeg forstår ikke, at Kaare R. Schou fortsat kan være ansat på TV-stationen “.

Jeg mener det er utilstedeligt danske politikkere blander sig i journalisters ansættelse, uanset om det gælder offentlige eller private medier. Jeg mener tillige TV2’s nyhedschef Michael Dyrby skyder langt over målet med hjemsendelse af Kaare R. Schou!

Forsvarsministeren burde være den første til at bringe orden i eget hus og sørge for at afdække hvem der har lækket sagen til TV2. Han var ivrig nok i sin kritik af udenrigspolitisk nævns medlemmer for at lække fortrolige oplysninger til medierne i 2007.

Share This Post

Storme over Danmark!

Der er flere storme på vej over Danmark.

Der er snestorm over Danmark i disse timer. DMI har lovet os det ikke er århundredets snestorm, men TV2 og DR’s nyheder puster den gevaldigt op. 

Kommunerne har kun salt til få dage og de har forlængst brugt deres bevillinger til snerydning. En nordjysk udvalgsformand truer borgerne i sin kommune med, at nu skal de være mere aktive i kampen mod sneen i deres område, da de ikke skal forvente snerydning udført af kommunen!

I forsvaret har de andre problemer, for her er der også storm på de ansatte og ikke mindst på chefen Søren Gade, den mest populære forsvarsminister i mands minde! 

Spindoktoren Jacob Winther har tilsyneladende lækket oplysninger om danske jægersoldaters deltagelse i Irak Krigen, det hævder journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen i et interview til filmmagasinet Ekko.

Kaare R. Skou bekræfter lækken til TV2 Nyhederne, men han bliver behændigt banket på plads af sin nyhedschef, som måske er inspireret af forsvarsministeren eller hans spindoktor?

Dansk Folkepartis Søren Espersen ved ikke rigtig hvordan han skal redde forsvarsministeren og hans regering denne gang, for presset mod partiet øges dag for dag for at få en undersøgelse af lækken i forsvarsministeriet! Derfor er han skinger i sin udfald mod den kendte advokat Anders Néhmet, som er forsvarsadvokat for Christoffer Guldbrandsen.

Advokaten Anders Néhmet er – ifølge hans egne udtalelser – indehaver af et bånd, der beviser spindoktoren lækkede sagen til TV2 Nyhederne og det styrker Kaare R. Skou’s udsagn i sagen og det gør hans nyhedschef aktion mod ham meget mærkelig, samtidig med det bestyrker påstanden om nyhedschefen har begået bestilt arbejde ved at banke Kaare R. Skou på plads i denne lumre sag!!

Dette bånd kan blive årsag til Søren Gades tilbagetræden som forsvarsminister. Jeg og mange andre venter spændt på udfaldet i sagen.

Share This Post