En tradition

Skærtorsdag byder på en tradition, det er det Sønderjyske Kaffebord på Museum Sønderjylland – Oldemors Toft – Bovvej 2, 6330 Padborg.

I år talte jeg 31 forskellige kager, lagkager, Torter, og småkager og dertil en bolle som grundlag for alle kagerne.

Kaffen var som sædvanlig god og der var rigeligt af den til en pris af 85,00 kroner pr. person.

Museet skriver:
Da sønderjyderne var under tysk styre, blev der bygget mange forsamlingshuse, men man kunne ofte ikke få alkoholbevillinger fra de tyske magthavere. I stedet medbragte man kager og drak kaffe, og efterhånden blev det en kappestrid fruerne i mellem om, hvem der kunne bage de bedste og de fleste kager. Dette var med til at skabe traditionen Sønderjysk Kaffebord, der endnu i dag er præget af overdådige mængder af skærekager, lagkager, småkager og boller, så øjnene næsten er mætte før maven.

Der er er kaffebord skærtorsdag og langfredag fra 12:30 til 17:00.

Læs mere på Oldemors Toft hjemmeside.

Dagen sluttedes af med et besøg syd for grænsen hos Fleggaard i Süder Lügum og en tur hjem over Højer, Ballum, Skærbæk og domkirkebyen Ribe, der er uden stork!

Vi mødte den tidligere formand for Provinsens Postforening Willy Sørensen hos Fleggaard og fik en hyggelig snak med ham. Han bliver 70 år den 9. februar 2011. Tiden løber hurtigt for mig!

Share This Post

Julen er båret ud i dag!

Julen varer længe og koster mange penge, siger en kendt dansk julesang. Det er rigtigt i mit tilfælde!

Jeg har lige båret vores juletræ ud i dag, men kors i himlen, hvor er der mange nåle på et grantræ! Nålene dryssede af hver gang jeg rørte en gren for at fjerne julepynten og de lagde sig på juletæppet i en lind strøm! Jeg fyldte en plastikindkøbspose med dem og fjernede de sidste med støvsugeren.

Det er to dage for sent vi har fjernet juletræet, det burde ske på “Hellig Tre Kongers Dag“, som er den 6. januar!

I min barndom –  ( Omkring år 1958-1963)  – kan jeg svagt huske at vi fejrede Hellig Tre Konger. Det foregik med vi løb rundt til omliggende gårde og knuste potteskår på hovedtrappen. (Jeg er født i Stestrup – langt ude på landet)

Man blev så budt indenfor til et traktement, oftest var det kage/konfekt og lignende. Jeg husker ikke drikkevarene, men jeg tror det kunne være sodavand til børnene og kaffe til de voksne.

Det nærmeste jeg har fundet på internettet om traditioner findes på http://www.danskkultur.dk/txt/jan.htm , der omhandler aftenen før Hellig Tre Kongers dag.

5. januar: Hellig 3-kongers aften
Hellig 3-kongers aften kan passende blive en god afslutning på julen og en god indgang for familien til det nye år. Det er en gammel skik, at tænde et tredelt Hellig 3-kongerslys på trettendedagen efter jul. Af samme grund kaldes dagen dagen også “trettendedag dag jul”. Men almindeligvis sker det den 5.1. om aftenen Nogle tænder også blot tre lys, en for hver af de hellige tre konger, som kom til Jesusbarnet med gaver. Her er der tale om Det nye Testamentes beretning om “nogle vise mænd fra østerland” . Disse tre får siden hen navnene Kasper, Melchior og Baltasar, som kommer med henholdsvis guld, røgelse og myrra som gaver. Hellig 3-kongerstraditionen er, at man læser historien hos Lukas (2.kap) om de vise mænd, synger salmen “Dejlig er den Himmel Blå”, og hygger sig med sig selv eller børnene, indtil de tre lys er brændt ned. Når det sidste lys slukkes, er julen slut.

 

Helligtrekongersløb (Kilde http://www.historie-online.dk/special/h3k/skikke.htm)
I enkelte egne af Danmark, på Agersø, Omø, Ærø og visse steder på Als, har der været tradition for helligtrekongersløb, hvor især børn og unge klæder sig ud til ukendelighed, og drager rundt på besøg i de lokale hjem.  Der er indicier på, at denne skik – måske – har sit udspring i helligdagskontrollanter “Helligkrister”´s opsyn med, om folk holdt juledagene hellige, og lod arbejdet hvile.
På Agersø og Omø må helligtrekongersløberne ikke tale, hvorimod de på Ærø og Als taler med fordrejede stemmer under deres besøg rundt omkring. Når helligtrekongersløberne besøger et sted beværtes de med kaffe, sodavand, kage, godter etc. og husets beboere vil naturligvis forsøge at gætte gæsternes identitet
.

 Helligtrekongersløb kommer nærmest det jeg oplevede i min barndom.

**************************************************

Under min søgen fandt jeg følgende bizarre handling på http://www.historie-online.dk/  :

Midler til at vække elskov 
“Hvis en Karl kommer en Draabe af sin Sæd i en kop Kaffe,
og giver en Kvinde, frembringer det en heftig Attraa.”

Nu kan du og jeg så spekulere over om den virker 😉

Share This Post