Posts Tagged ‘kampdag’

Kvindernes kampdag 8. marts

tirsdag, marts 8th, 2016

Siden 1910 har kvinder verden over haft en international kampdag. Det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som dato. Kampdagen var oprindelig et socialistisk projekt, og denne tilknytning til venstrefløjen findes til dels stadigvæk.

bang

Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister og ivrig frontkæmper for kvindernes ligestilling.

8. marts blev vedtaget i Danmark. Dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i København, august 1910. Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.

Det gjaldt valgretten! I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

Tillykke til kvinderne, men kampen for ligestilling er mere end aktuel i dag, for der er stadig forskelle mellem kønnene i dag. Men kampen for ligestilling er i dag ikke alene forbeholdt kvinderne men OGSÅ mændene.

En festdag for kvinderne og ikke mindst mændene. For ligestillingen mellem kønnene giver et bedre liv for begge køn.

Ligestillingskampen fortsætter, men er ikke længere alene forbeholdt kvinderne. Tænk bare på lovgivningen, hvor kvinderne favoriseres og på lønnen hvor mændene favoriseres….

Se også mit indlæg fra 8. marts 2015…..

Share This Post

Husk at deltage i 1.maj møde i dit lokalområde.

mandag, april 30th, 2012
De amerikanske arbejdere valgte i 1888 den 1. maj 1890 som dato for den årlige festdag.

De amerikanske arbejdere valgte i 1888 den 1. maj 1890 som dato for den årlige festdag.

 

Lad os spole tiden ét år tilbage. Statsministeren hed Lars Løkke Rasmussen. 100 arbejdspladser forsvandt hver dag med ham i statsministerstolen. Hullet i statskassen blev dybere, og landets leder påstod med et smørret grin, at regningen var betalt – med to streger under facit.

1. maj i år hedder statsministeren Helle Thorning-Schmidt. Danmark har valgt en regering, der tager den økonomiske krise alvorligt og ikke gemmer regningen i skuffen. En regering der skaber arbejdspladser og får gang i hjulene. En regering der knokler og leverer resultater.

1. maj sidste år kunne lyssky virksomheder snyde på vægten ved at udnytte billig udenlandsk arbejdskraft med dårlige arbejdsvilkår. Nu bliver der sat ind med benhård kontrol og store bøder, så vi sikrer fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår.

1. maj sidste år kunne mange unge ikke gøre deres erhvervsuddannelse færdig, fordi der var for få praktikpladser og for få skolepraktikpladser. Nu har Danmark en regering, der arbejder benhårdt på at øge antallet af skolepraktik-pladser, så flere unge kan få en uddannelse.

1. maj sidste år kunne private sundheds-forsikringer trækkes fra i skat. Nu har vi en regering, der satser på solidaritet i sundheden.

Punkt for punkt er vi i gang med at gøre en forskel. Punkt for punkt skubber vi Danmark i en retning med mere fællesskab, hvor mulighederne bliver bedre fordelt, og hvor afstanden mellem mennesker bliver kortere og ikke længere.

Klik her og få et hurtigt indblik i, hvordan Danmarks nye regering har ændret Danmarks kurs, socialt, økonomisk og menneskeligt.

God 1. maj
Socialdemokraterne.

 

Faktaboks:

Arbejdernes internationale kampdag fejres hvert år den 1. maj især af socialisterne med demonstrationer i de største byer. Den 1. maj er ikke fridag i Danmark, men betragtes på de fleste arbejdspladser som en hel eller halv fridag.

Tanken om at bruge en proletarisk fridag som middel til opnåelse af otte timers arbejdsdag opstod først i Australien. Allerede i 1856 besluttede landets arbejdere at holde en fridag med møder og festligheder som manifestation til fordel for otte-timers-arbejdsdagen. De valgte den 21. april til denne festdag. Til at begynde med tænkte de australske arbejdere kun på at holde den fest i 1856, men denne første festdag gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat ved den opmuntring og agitation, som kom til udtryk, at de besluttede at gentage festen hvert år.

De amerikanske arbejdere var de første til at følge eksemplet. De fastslog i 1886, at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. På denne dag forlod 200.000 arbejdere deres arbejde og krævede otte-timers-arbejdsdag. Regeringens forfølgelse forhindrede i nogle år en gentagelse af denne manifestation. Men i 1888 valgtes den 1. maj 1890 som dato for den årlige festdag.

Kilde: Wikiperdia.dk

Share This Post