Bestået eller ikke bestået……….

….. se det er spørgsmålet!

tak

 

Lars Løkke skriver på Facebook:
For snart ét år siden opstillede jeg fire pejlemærker for min regering – og for Danmark:
· Færre på offentlig forsørgelse
· Flere private arbejdspladser
· En stærkere kernevelfærd
· En bedre balance i udlændingepolitikken

Når jeg gør status efter folketingsåret, så er jeg faktisk ret godt tilfreds med vores resultater. Vi er ikke i mål endnu, men jeg vil sætte hak ud for tre og en halv af de fire pejlemærker“.

Selv mener Lars Løkke, at han er bestået, men det må være efter de gamle regler, hvor der ingen krav er til karakterer på 4 og derover ……

bestaaet

Hvad mener du?

BT skriver i dag:

Under overskriften: “Iskold luft mellem Løkke og Thulesen Dahl”.

Forholdet mellem de to største partier i blå blok er nu så anspændt, at regeringens liv hænger i en tynd tråd, hvis ikke statsministeren leverer i efterårets forhandlinger om skat og asylpolitik.

Til efteråret skal regeringen både forhandle om asylstramninger og skattepolitik. Og her er uenighederne store i blå blok. Især på skattepolitikken er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance uenige.

Og Dansk Folkeparti er begyndt at blive nervøse.

»Vælgerne er begyndt at sive, og det er tydeligt, at de ikke er helt tilfredse. Derfor må DF træde endnu mere i karakter over for Venstre.”

Det bliver en svær opgave for den smalle Venstre regering at bygge bro mellem Liberal Alliances krav om topskattelettelser og et skræmt Dansk Folkeparti der for tiden oplever svindende vælgertække og dermed ikke fremover kan sælge en topskattelettelse til deres vælgere for en strammere udlændingepolitik.

Tør Kristian Thulesen Dahl gøre det?

Jeg tror det ikke og dermed vil Venstre og Lars Løkke vælte i efterårets forhandlinger om skattelettelser og flygtningepolitik med mindre Liberal Alliance endnu en gang bøjer af og udsætter lettelser i topskatten til foråret 2017.

En anden årsag er, at Dansk Folkeparti har en voldsom konkurrence på flygtningeområdet, for partiet er overhalet indenom af både Venstre og Socialdemokraterne i at føre den mest ekstreme flygtningepolitik.

Dermed er det blevet sværere for Kristian Thulesen Dahl at sælge sin politik på flygtningeområdet og dermed lægge stemmer til topskattelettelser.

Det bliver et rigtigt spændende politisk efterår og jeg vil råde de politiske partier til at være klar til et hurtigt valg i november/december måned.

Share This Post

Rønnebærene er sure , sagde ræven….

Vores statsminister holdt en nytårs tale, der hurtigt blev glemt

TV 2’s politiske redaktør, Anders Langballe skriver om den:Statsminister Lars Løkke Rasmussen første nytårstale i denne valgperiode var en meget sikker omgang. Den vil næppe gå over i historien. Der var ikke noget i det, han ikke har sagt mange gange før“.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er meget aktiv på Facebook og noget mindre aktiv på Twitter, men han øjeblikkelig lavet en “damage kontrol” ved at ligge en alternativ video på Facebook, hvor han opfordrer til en sober debat.

En teknik han i øvrigt er blevet rost for i forbindelse med han fik sin pris som ” Årets politiker på de sociale medier” for brug af Facebook og Twitter af TV2 News (Venstres loyale nyheds kanal).

alternativ_lokke_video

Den er vist 290.305 gange klokken 21:32 den 2. januar 2016.

Lars Løkke Rasmussen skriver på Facebook: “Godt nytår til alle her på Facebook. Har lavet en alternativ version af min nytårstale… Blot en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat. Glæder mig til mange timer med Jer alle her på Facebook i 2016“, citat slut.

Jeg husker en Lars Løkke Rasmussen der efter at være fratrådt som statsminister stod og råbte løftebrud i Folketingssalen i godt 1½ år eller mere og et parti der med din velsignelse brugte penge på at hænge bannere op Hotel Crown Plaza på Amager med Inger Støjberg som bannerfører.

Men ok, det er godt du og Venstre nu vil føre an i en sober debat, det er vi mange, der havde ønsket os du havde gjort i dit eksil som oppositionsleder og under den sidste valgkamp til Folketinget.

Et eksempel Lars Løkkes politiske arbejdsmetoder.

Det, som han nu tager afstand fra, hvis jeg har forstået ham rigtigt?

lokke_skat

Citat fra Politiken 6. december 2010:
Skattesagen var sommerens helt hotte politiske historie i sommeren 2010. Det var dengang, hvor sagen handlede om S-formand Helle Thorning-Schmidt, hendes mand, og deres skatteforhold.

I denne hektiske situation lagde de politiske modstandere i Venstre den linje, at Helle Thorning-Schmidt skulle sættes under maksimalt pres. Og det indebar, at politisk ordfører Peter Christensen (V) skulle på banen for at anklage oppositionslederen for skattespekulation og usandheder.

Det bekræfter Lars Løkke Rasmussens nuværende rådgiver, Mikael Børsting, der dengang var pressechef i Venstre og dermed rådgiver for Peter Christensen“.

 

Hvem brugte tid på at lække det til Pressen under valgkampen i 2011?

Venstres presse Tjeneste brugte meget tid på at finde smuds på Helle Thorning_Schmidt under valgkampen i 2011, hvilket er bekræftet af Venstres dagblad BT, der ikke optog alle de ønskede indslag fra Pressetjenesten i Holte.

Presseafdelingen hos Venstre og Berlingske vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner for at forsøge et karaktermord på Helle Thorning.

Presseafdelingen hos Venstre og Berlingske vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner for at forsøgte dermed et karaktermord på Helle Thorning.

Kampagnen anføres af  ….. gæt engang.

Ja rigtigt, den daværende Venstre-formand og nu følsomme statsminister Lars Løkke Rasmussen, og nedbrydningen begyndte allerede i 2005, da han som indenrigs- og sundhedsminister udsendte et nyhedsbrev.

Her gjorde han grin med Helle Thorning-Schmidts evner til at prioritere mellem store og små problemer i forbindelse med en sommerdebat om forurenede hindbær:

Det kører på skinner, men ikke for Hindbær-Helle“.

Venstres tidligere spindoktor Henrik Qvortrup har ærligt fortalt, hvad Lars Løkke & co. stræbte efter med smudsangrebene på den nye S-formand: “Man ønsker at fremstille hende som en flot og dygtig kommunikator, men samtidig som en halvdum blondine, der ikke har, hvad der skal til, for at lede landet. Og strategien er lykkedes”.

Jeg skal spare Jer for flere eksempler, for listen er lang og næsten uudtømmelig………

Dengang mente Lars Løkke det var en legal måde at drive politik, hvor var ønsket om en sober og god debat henne? ……  jo, den var kvalt i et ønske om at blive statsminister igen efter devisen:

“Målet helliger midlet…..”

Men er det virkelig det Lars Løkke nu ønsker at gøre op med?

Jeg tror snarere han spiller på at bevare sin statsminister post efter et snarligt valg i foråret, hvor han håber han med denne video kan vinde kvinderne over på sin side.

Share This Post

Og hvad skal vi så bruge det til?

For første gang bedømmer vælgerne Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at være den dygtigste partileder. Sidste år løb Kristian Thulesen Dahl med æren, men nu giver hver femte dansker DF-lederen dumpekarakter. Mette Frederiksen stryger ind på en fornem andenplads, mens Lars Løkke Rasmussen skraber bunden i selskab med Søren Pape og Morten Østergaard, skriver Ugebrevet A4 i dagens udgave.

A4_karakterbog_2015

Rød lejrs ledere får i gennemsnit 5,14 på trods af den radikale leder Morten Østergaard ligger et mulehår over venstres leder! Blå Bloks ledere får i gennemsnit 4,3.

Hvad skal vi så bruge det til, når befolkningen alligevel stemmer borgerligt.

En af Danmarks smalleste regeringer gennem mange år med 34 mandater er ved magten i form af den mindst populære venstre leder Lars Løkke Rasmussen ved roret. Han ligger et mulehår over bundskraberen, den konservative leder Søren Pape Poulsen.

Tager man udgangspunkt i den borgerlige grundtanke så er Venstre regeringen en succes, for det er lykkedes at beskære kontanthjælp, hjælp til flygtninge, nedsættelse af registreringsafgiften, og den er i gang med at ødelægge de danske kyster med byggerier i strandkanten, ødelægge vandmiljøet med øget sprøjtning og gødning, samt nedsætte Danmarks klimamål fra 40 til 37% vedvarende energi i 2020 samt fjerne store beløb fra forskning om det.

Den største sejr Venstre regeringen har besået er tyveriet fra de danske kommuner, hvor man fjerner 2,5 milliarder i 2016, der øges til 7,5 milliarder i 2019. Det er sket med stemmer fra Dansk Folkeparti, der har fået 1 “ældre” milliard for at lægge stemmer til det. Alle med en smule matematisk indsigt kan se hvor de penge ender, nemlig til at dække huller i kommunernes budgetter efter tyven har været der!

Finansloven er vedtaget – de Konservative fik indløst førsteprioriteten med en fastfrysning af grundskylden for boligejerne, og Liberal Alliance fik sænket registreringsafgiften for personbiler, fik Dansk Folkeparti den såkaldte “værdighedsmilliard” på ældreområdet.

Det mislykkedes i første omgang at fjerne boligydelse til de ældre medborgere, da sagen blev opdaget i utide! Det var ikke en regnefejl i finansministeriet, men en bevidst politisk handling at fjerne mellem 5 – 8.000 kroner i boligydelse til Danmarks svagest økonomisk stillede pensionister, der er tvunget i dyre plejeboliger. Både statsminister og finansminister har udtalt, at denne besparelse kan bruges til skattelettelser.

Dansk Folkeparti fejrer udskydelse af denne sag til foråret som en sejr.
Men fakta er pengene skal findes. De Konservative i form af Brian Mikkelsen er på TV2 News i dag og fortælle at de rigeste pensionister skal have en skattenedsættelse for partiet vil støtte Dansk Folkeparti. LA ønsker at lette topskatten, som partiets betaling for at udskyde sagen om boligydelsen.

DF_Flygter_boligydelse

 

Jeg forudser det kan blive vanskeligt for statsminister og finansminister at indfri løfterne om skattelettelserne og for Dansk Folkeparti at ændre forslaget om beskæringer af de ældres boligydelse.

Det bliver et varmt forår i Blå Blok

 

Share This Post

Så enkelt kan det siges!

I dag vil jeg ikke bruge en masse ord om karakterer fra 1. klasse i Folkeskolen, men derimod vil bruge følgende grafik og tekst:

Udsendt af uofficielle synspunkter. - Eftertryk ses gerne!

om børnenes skole udbrød den lokale bankdirektør
heftigt og krævende:
Hvis I afskaffer eksamen,
må i sætte noget andet i stedet.
Erhvervslivet har krav på at vide
hvilken vare, det er, vi skal købe.

– Så enkelt kan det siges!

Tekst: Carl Scharnberg
Grafik: Thomas Kruse

Udsendt af uofficielle synspunkter. – Eftertryk ses gerne!

Share This Post

http://www.24.dk skriver i dag :

Lærere tør ikke få karakterer

Flere end hver tredje mener, at elever og forældre skal kunne give lærerne karakterer, viser undersøgelse. Men lærerne har ikke lyst til at blive bedømt med et tal

Elever skal trækkes gennem nationale test, leve op til mål i elevplaner og bedømmes med en karakter. Og nu skal lærerne ikke længere slippe fri.

Jeg tror ikke mine egne øjne, når jeg læser 24.dk artikel om offentlige karakterer til vores lærere i folkeskolen.

Den lille uopdragne Peter på 8 år, som læreren med alle pædagogiske midler prøver at integrere i klassen vil gå hjem til sine forældre og fortælle læreren er “et dumt svin”.

Det vil få Peters forældre til give denne lærer dumpekarakter!

Det er sku da ikke særligt seriøst!

Tænk Jer dog om kære forældre og elever, hvad skal I dog bruge det til?

Men elever og forældre kan stille krav til forældrerådet på deres skole og selv lade sig vælge til det for at øve indflydelse på skolen drift.

Det skal være forældrerådet, der i samarbejde med skoleledelsen, pædagogisk fagligt råd og Lærernes fagforening, der vurderer lærernes præstationer og skiller sig af med fagligt ukompetente lærere.

Fri os fra fra offentlige karakterer i ansættelsesforhold. Det er alene et arbejdsgiver – lønmodtager anliggende. Hvad med de arbejdsretslige regler ? Skal man se bort fra dem i denne sag?

Hvad ville forældrene sige til, at deres personlige arbejdsmæssige kvaliteter blev lagt til skue på nettet for alle?

Er forældre utilfredse med deres barns lærer, så mød op til forældre samtalen på skolen, eller kontakt skolens ledelse og giv udtryk for deres kritik der. Endelig er der mulighed for et skoleskifte.

Der er en “ommer” fru Grete Andersen, du er medlem af formandsskabet for Skolerådet. Når du besidder en sådan post må du kende til de arbejds- og fagretslige regler!

Læs artiklen her.

Share This Post