BT forsvarer Lars Løkkes “tjenesterejse i Grønland”…………………

Den såkaldte “statsløsesag” udviklede sig tirsdag til en politisk bombe under oppositionens leder. Her kastede et vidneudsagn fra tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, nemlig et potentielt uheldigt lys over Løkke.

Det har siden sidste efterår været planlagt, at Løkke samme dag skulle afhøres om sin rolle. Lige efter Dybvad, der var hans højre hånd i Statsministeriet.

Løkke var imidlertid slet ikke på tjenesterejse i tirsdags.

Dagen blev anvendt på møder på Christiansborg, inden han sidst på eftermiddagen gæstede folketingssalen i cirka 10 minutter. Her tog han for første gang i 2013 ordet i Folketingssalen i form af to korte bemærkninger om Palæstina. Derefter gik han.
Kilde: Jyllands Posten.

Men som altid, så er BT (Venstres husavis) på barrikaderne for at forsvare Venstre og Lars Løkke.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen havde en helt legitim grund til at få udskudt sin afhøring hos statsløsekommissionen. Det forklarer hans advokat, Nicolai Mallet.

Rejsen, som Lars Løkke Rasmussen skulle på, gik til Grønland, fortæller advokaten, og da den så ud til at karambolere med afhøringsdatoen, skrev Nicolai Mallet den 16. april en mail til kommissionen.

»Det ligger endnu ikke præcist fast, hvornår han (Lars Løkke Rasmussen, red.) vender tilbage fra sin rejse til Grønland, men det forventes at blive i dagene 20.-22. maj 2013,« skrev advokaten og tilføjede: “En rimelig forberedelse forudsætter, at der ikke blot er en halv dag til rådighed umiddelbart forud for afhøringen.” (BT artikel – lørdag den 25. maj 2013, 19:10)

Efter min opfattelse er det tom snak fra advokaten og BT’s side, for afhøringen har været planlagt i rigtig mange måneder, siden efteråret 2012 helt præcist. Så Lars Løkke har kunnet planlægge sin “tjenesterejse i Grønland”, så det var muligt at være hjemme så betids, at han kan møde op til afhøringen samt forberede sig til den.

Forøvrigt så foretager en oppositionsleder ikke en tjenesterejse, det er statsministerens ansvarsområde. Oppositionslederen foretager maksimalt et politisk besøg…………… som nemt kan udskydes, hvis der er andre presserende opgaver, som for eksempel en afhøring i Statsløse Kommissionen.

Derfor holder BT’s forsvar ikke en meter, men er blot et ynkeligt forsøg – i en en lang række forsvars artikler – på at forvare Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen, Nato’s generalsekretær og tidligere statsminister, som må antages at have en meget mere presset kalender end Lars Løkke Rasmussen, havde ingen problemer med sit fremmøde til tiden for kommissionen.

Det fortæller en del om Lars Løkkes modvilje mod at møde til afhøring.

Men det var bekvemt for Lars Løkke med en masse dage til at forberede sig på Karsten Dybvads orientering om “statsløse sagen”, som han har orienteret den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om i 2009.

Men der skal vel ikke megen tid forberedelse i Lars Løkkes tilfælde, for at fortælle  sandheden (bekræfte Karsten Dybvads fremstilling)  om den manglende indgriben overfor integrationsministeriet og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tilbage i 2009?

Men der skal megen tid til at skabe en forklaring (og dermed løgn) til at frifinde Lars Løkkes manglende indsats…….

facebook_17_maj_2013

Lars Løkke skriver selv på Facebook d. 17. maj:
Nyder nogle kolde pinsedage i Grønland, hvor jeg netop har haft møde med Naalakkersuisoq (minister) for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth. Senere i dag skal jeg besøge Arktisk Kommando, og i morgen står den på en stribe politiske møder, interviews med grønlandske medier og endelig – turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk. Altid dejligt at være i Grønland, hvor naturen er bjergtagende smuk og befolkningen venlig og imødekommende“.

Bemærk Lars Løkke selv skriver på Facebook: “……… turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk”.

Det er langt fra en “tjenesterejse”, derimod ligner det en betalt ferie i Grønland eller i bedste fald et foredragsbesøg……….

Share This Post

Kanonregnskab i Danfoss modsvares med krav om skattelettelse.

Børsen skriver :
Dansk Industris (DI) topchef, Karsten Dybvad, havde et klart budskab med til regeringen, da han i dag åbnede DI’s topmøde. Skatter og afgifter skal ned, hvis dansk konkurrenceevne skal i vejret.

Det er det samlede skattetryk, der skal ned. De virksomheder, vi har, skal i langt højere grad motiveres til at lægge deres investeringer her i landet,” sagde Karsten Dybvad fra talerstolen i et fyldt Forum i København.

Konkret foreslår DI en skatterabat allerede i år på 4 mia. kr. Men her stopper ambitionerne ikke.

Hvert år skal politikerne sænke de mest skadelige skatter og afgifter med 4-5 mia. kr. frem mod 2020. Hvis vi gør det, vil vi i 2020 have nået DI’s målsætning om ikke at have verdens højeste – men kun det næsthøjeste skattetryk i verden,” fortalte topchefen fra Dansk Industri.

Der er forskel på Bill Gates og Karsten Dybvads udmeldinger.

Der er forskel på Bill Gates og Karsten Dybvads udmeldinger.

Jyske Vestkysten skriver:
Trods en sløj slutning på 2011 sætter Danfoss rekord på driften. Resultatet af den primære drift blev 4,2 milliarder mod 3,3 året før, og omsætningen steg fra 31,5 milliarder kroner til 33,9.

Vi er vokset med 7,5 procent både i omsætning og indtjening“, siger koncernchef Niels B. Christiansen.

Men grådigheden er ved at tage over i Danfoss, for virksomheden truer med at flytte til udlandet på Dansk Industris konference i går. Tyskland er en nærliggende mulighed med lønninger på 5 – 7 euro i timen (37 – 52 kroner), hvilket Danmark ikke kan leve op til, endnu!

Det kommer,  hvis KRIFA kommer ind på Dansk Industris arbejdspladser. Se bare på udviklingen inden for Danmarks Restauranter og Cafeers branche område, hvor KRIFA’s indmarch koster medarbejderne dårligere løn- og ansættelsesvilkår.

Share This Post

Javel, hr. minister……

Socialdemokraterne har udset sig en række regeringstro embedsfolk i ministerierne, som de vil af med, hvis de overtager regeringsmagten efter næste valg.

Det er en overskrift, der vil noget, men den har en merkantil baggrund, for to journalister vil sælge deres bog “Javel, hr. minister”, som udkommer om kort tid på Gyldendals Forlag.

Straks er Blå Stue på mærkerne og fortæller den undrende befolkning, at hvis Rød Stue kommer til magten efter valget så vil embedsværket blive fyret og centraladministrationen bryde sammen………….

Henrik Sass Larsen, som bruges (misbruges) til markedsføring af bogen “Javel, Hr. minister” af forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund,  han har været ude og fortælle det ikke har hold i virkeligheden.

Socialdemokraterne har ikke en dødsliste,” siger han.

Vi er meget sensible over for, om de overskrider deres beføjelser. Nogle af dem har i konkrete forhandlingsforløb været meget, meget aktive politisk-taktiske spillere. Vores udgangspunkt er langt fra, at vi har disrespekt for dem alle. Men vi er påpasselige,” siger Henrik Sass Larsen i bogen.

Men alligevel griber Peter Skaarup (DF) ideen og udsender et nyhedsbrev, hvor han skriver:
Nu skal embedsfolk fyres, hvis nyvalgte politikere ikke er helt trygge ved dem, i hvert fald ifølge Socialdemokratiet, der har en såkaldt dødsliste med embedsfolk, der skal fyres, hvis S og SF får mulighed for at danne regering efter et kommende valg”.

Mange andre politikkere fra Blå Stue har fulgt op på dødslisten med angreb på primært socialdemkraterne.

Men de har glemt i Blå Stue, at Anders Fogh Rasmussens (V) angreb embedsværket kort før regeringsskiftet i 2001, hvor han kom til magten.

Dengang var det især Finansministeriet, som Venstres daværende oppositionsleder beskyldte for at lave »fupnotater« om oppositionens politik. Fogh satte endda navn på kritikken ved at gå personligt efter den nyudnævnte departementchef i Finansministeriet, Karsten Dybvad, der var kendt som medlem af Socialdemokratiet.

Karsten Dybvad blev senere hentet til statsministeriet af Anders Fogh Rasmussen.

Alle kneb gælder for at bevare magten for Blå Stue, det er er læren af denne mediestorm om dødslisten, der ikke eksisterer…….

“Ministre forgår, embedsmænd består,” sådan sagde Birthe Rønn Hornbech (V), da hun for nylig forlod Integrationsministeriet til fordel for Søren Pind (V).

På Christiansborg og i ministerierne spiller embedsmænd en stor og værdsat rolle i bestræbelserne på at få det danske folkestyre til at fungere. Jeg har stor respekt for embedsmændenes arbejde og anerkender fuldt ud den professionalisme, som kendetegner det danske embedsværk. Lad det fortsætte.

Share This Post