BT og dronningemordet?

Var det bestilt arbejde fra Venstre BT udførte, da de skrev den famøse forside den 29. juli, som de senere har måtte modificere, der der ikke var hold i overskriften.

BT citerede en jurist for at udtale, at det var “strafbart at Helle Thorning-Schmidt havde givet forkerte oplysninger” .

Problemet var bare, at det havde juristen ikke sagt. ¨

Han havde derimod sagt, at hvis det kunne bevises, der var givet forkerte oplysning, så er det strafbart.

Se det er en helt anden sag og derfor har BT måttet bide i det sure æble og korrigere deres overskrift, dog med små typer gemt godt hen i bladets spalter!

Under Folketingets afslutningsdebat planlagde partiet Venstre “dronningemordet” med et spørgsmål fra den ukendte venstremand  og MF’er Jacob Jensen, samtidig med skatteministeren 5 timer efter oprettede en konto til frivillig indbetaling af ekstra skat, for at udstille Helle som hykler.

En veltilrettelagt plan som var opfølgning på en kampagne startet af anonyme skribenter på 180grader, det meget liberale debatforum, hvor en “The Midas Touch” og “Rasmus J” bringer sagen om Stephen Kinnocks arbejde og skatteforhold på banen, som senere følges op med henvendelser til BT’s redaktion af ukendte folk. Det lugter af en beskidt politisk kampagne, som ser ud til at have et tydeligt afsæt i regeringspartiet Venstre.

Denne mistanke bestyrkes yderligere af skatteeksperten Tommy V. Christiansen , som BT bruger, som har en organisatorisk baggrund i Venstre, for han er bestyrelsesmedlem i Venstre partiforening Haarlev-Framlev. Han kan ikke betegnes som uvildig rådgiver, da han har meget tydelige politiske motiver til at udtale sig om Helles og især hendes mands skatteforhold!

Berlingske Tidendes rubrik “Groft sagt”, hvor Edith Thingstrup skriver om Kinnocks skatteforhold og skatteministriets særlige skattekonto, inden sagen tages op i BT. Fruen har sin mand centralt placeret i partiets Venstre Christiansborg sekretariat.

For at gøre “Venstre komplottet” færdigt så følger Søren Pind, den tidligere “enfant terible” i Venstre op på sagen, som dog er overtaget af den politiske ordfører Peter Christiansen. Så nu er sagen blevet helt politisk og Venstre har opnået sit mål for dronningemordet er gennemført, så regeringen kan beholde sit flertal i opponionsmålingerne.

Men kan Venstre fuldføre sit beskidte politiske arbejde? Det kræver Skat dømmer Stephen Kinnock som skattepligtig i Danmark og det er ikke umuligt det sker, for Skatteminister Trols Lund Poulsen er den øverste chef for Skat.
(Skat og skatteministeriet er slået sammen.) Men tør Venstre det?

Jeg tror dog de danske vælgere kan gennemskue det vælgerbedrag, som Partiet Venstre er ved at gennemføre.

Share This Post