Skolereformen har 100 dage på bagen….

Der kører en voldsom kritik af Folkeskolereformen på TV2 for tiden. Der er sikkert grund til kritik, for der er altid indkøringsproblemer ved nye arbejdsmetoder og reformeringer af gamle systemer.

skolereform

Men debatten bør også indeholde de bedre aspekter…….

Folkeskolereformen har nu 100 dage på bagen, og trods begyndervanskeligheder er eleverne glade for reformen“, skriver KL-Nyt.

Og nu vil alle lærere og deres sympatisører falde over mit syndige hoved….. for KL er partshaver i skolereformen. Det er Danmarks Lærerforening og Anders Bondo såmænd også…

KL-Nyt fortsætter artiklen: “Eleverne i folkeskolen har taget godt mod folkeskolereformen, viser meldinger, som Danske Skoleelever har indsamlet fra elevrådsformændene på 276 folkeskoler landet over“.

www.kl.dk/…/Eleverne-er-glade-for-folkeskolereformen-id168…/?

Personlig mener jeg skolereformen skal have en chance og jeg vil opfordre Anders Bondo og Danmarks Lærerforening til at melde sig ind i kampen. Hidtil har jeg kun set og hørt dem udtale sig negativt om skolereformen.

Det er sandt nok, der er problemer.

Det vil der altid være, når man indfører nye arbejdsmetoder og samtidig tager goder fra medarbejderne. Hidtil har lærerne selv kunnet fastlægge deres forberedelsestid og har ikke stået til regnskab for tidsforbruget til det. Det er trist man nu skal bruge tiden på skolen, mener mange lærere, der værdsætter hjemmearbejdspladsen.

Omvendt vil der være lærere, der værdsætter de ikke mere skal stå til rådighed i deres fritid for urimelige forældre, der klager over deres børns skolegang. Men de råber ikke så højt i dagens debat.

Share This Post

Lærerne i Esbjerg vil danne nyt parti…….

De tre regeringspartiers støtte til KL i konflikten om lærernes arbejdstid har fået kredse blandt lærerne til at overveje at starte et nyt parti. Sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre, har sjældent været større i nyere tid, siger en valgforsker.

Til Jyllands Posten siger Jørgen Goul Andersen , professor og valgforsker fra Aalborg Universitet, skal der dog være mange betingelser opfyldt, for at det kan lade sig gøre at starte et nyt parti.

Man skal have en vigtig anledning, man skal have nogle nogenlunde karismatiske personer til at stå i spidsen for partiet, man skal have en sammenhængende politik på alle politiske områder, og folk i partiet må ikke modsige hinanden. Men det er uhyre sjældent, at man ser så dyb og massiv en utilfredshed, hvor det samtidig er så svært at se, hvor de utilfredse kan gå hen. Om der kommer et udbrud som ved en vulkan, er umuligt at vide. Men jordskorpen er lige så tynd som i 1973,” siger Jørgen Goul Andersen og henviser til det såkaldte jordskredsvalg, hvor tre nye partier kom i Folketinget, og 44 pct. af vælgerne skiftede parti.

*********

Det siger en del om lærerstanden at konflikten nu indebærer man melder sig og vil danne et nyt parti, specielt i Esbjerg, for et nyt parti vil stå i samme situation som regeringen gør nu……

Regningen, for et overforbrug, som lærerne også har deltaget i, under Anders Fogh og Lars Løkke regeringerne, de skal betales nu……. så et nyt parti løser ikke samfundets problemer her og nu.

Det må lærerne i Esbjerg også indse, hvis ikke så har Folkeskolen større problemer end den nuværende konflikt og lockout, for så kender lærerstanden ikke til samfundets problemer økonomisk såvel demokratisk. Derfor er det problematisk, at de skal undervise de kommende generationer…….

Der er åbenbart et stort behov lærerne skal efteruddannes i statskundskab………specielt de esbjergensiske lærere.

Et nyt parti under Esbjerg lærerne skal også medvirke til reformer i det danske samfund fremover, for vi er vel enige om at bevare velfærdsstaten?

larer_lockout

Esbjerg lærerne burde hellere bruges deres tid på at overbevise deres landsformand Anders Bondo Christensen om, at det nu er tid at gå til forhandling med Kommunernes Landsforening.

Det er umuligt at afslutte konflikten, når parterne står så hårdt overfor hinanden, Danmarks Lærerforening vil have lederskabet i Folkeskolen –  og KL (Kommunernes Landsforening) vil også have lederskabet i Folkeskolen, derfor er lærerne lockoutet.

Det ser ud til at være en håbløs mission Danmarks Lærerforening er ude i, for skal Folkeskolen være den eneste arbejdsplads i Danmark, hvor den enkelte lærer selv fastsætter sin arbejdstid og form, uden arbejdsgiveren har ledelsesretten?

KL’s strategi er, at man denne gang ikke vil opgive retten til at lede og fordele arbejdet i Folkeskolen, det siger både hovedforhandler Michael Ziegler (K), formand Erik Nielsen (S) og næstformand Erik Fabrin (V).

Hvad  er der så af forligs muligheder for partnerne?

Danmarks Lærerforening kan “bide til bolle” og søge forhandling med KL på de nye vilkår, eller foreningen kan tømme strejkekassen hen over sommeren med en efterfølgende betydelig gæld til dens medlemmer, der bliver forrentet med 4,45%.

De står til den tid endnu dårligere i forhandlingen med KL, for så har de intet at tilbyde, nemlig en hurtig afslutning af konflikten.

KL står bedre med foreningens lockout og dækker den bredt politisk, for med næstformanden i KL Erik Fabrins (V) udmelding i denne uge, så er Venstres muligheder for at skabe politisk goodwill hos lærere og forældre udtømt.

KL og den store del af befolkningen kan nu bare vente på lærererne kommer til fornuft – før eller efter – lærerforeningens strejkekasse er tom.

Selvom Dansk Folkeparti nu bruger meget krudt på at få lærerne ind i folden, som “arbejdervenligt parti”, så er det værd at huske “arbejderpartiet” har været garant for Venstres politik op gennem “nullerne” med beskæring af dagpenge, pensionsreform, fattigdomsydelse, støtte til Restaurant Vejlegården og forsøg på lovgivning mod strejker og blokader (Ikke lockout), som få nævnte eksempler.

Men partiet forsøger af al magt at blive lærernes parti, det bevidner følgende indlæg i Jyllands Posten om:

Næstformanden i KL, Venstre-manden Erik Fabrin, skulle have holdt sin mund i stedet for at udtale, at lærerne nok skal komme på deres grædende knæ, når strejkekassen er tom og bede om en afslutning på konflikten“.

Det siger Dansk Folkepartis folketingsmedlem og tidligere kommunalordfører Hans Kristian Skibby, der er rystet over KL-toppens debatniveau.

Jeg vil opfordre til lærerne nu opgiver deres krav om fortsat personlig ledelsesret og indgår i en forhandling med KL, der kan modernisere Folkeskolen. Det tror jeg lærerne også har en interesse i.

Share This Post

Hvad vil lærerne med folkeskolen?

Lærerkonflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening fortsætter nu på 2. uge.

Kravl ned af træet Bondo.....

Kravl ned af træet Bondo…..

Formanden Anders Bondo Christensen udtaler i dag, at han ikke ser nogen mulighed for at mødes med KL’s topforhandler Michael Ziegler. Lærerformanden har udtalt flere gange i den forgangne uge, at han opfordrer til et hurtigt regeringsindgreb, samtidig med Danmarks Lærerforening ivrigt støttet af den sure forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, fortæller danskerne at den danske model er i fare!

Intet er mere falsk og det er kun en del af strategien for at bevare en utidssvarende overenskomst for Danmarks Lærerforening.

KL (Kommunernes Landsforening) skriver på deres webside “meretidsammen.dk“:
Lærerne skal ikke arbejde mere. Lærernes arbejdstidsregler skal blot ”normaliseres” og indrettes som for alle andre medarbejdergrupper, så reglerne blot sætter den ydre ramme om arbejdstiden, men ikke definerer, hvad arbejdstiden skal bruges på. Hvordan lærerne anvender arbejdstiden skal i stedet tilrettelægges af ledelsen på skolen – i dialog med lærerne – så det tilgodeser lokale behov. Nøjagtig som vi kender det fra alle andre moderne arbejdspladser“.

KL skriver videre:Lærernes arbejdstidsregler dikterer, hvor meget lærerne må undervise, og hvor meget tid de har til andre opgaver. Arbejdstiden er dermed låst fast, den er ens for alle lærere og kan kun bruges til bestemte formål. Det hindrer, at der kan skabes mere tid sammen mellem elev og lærer. Fx underviser lærerne i dag kun under halvdelen af deres arbejdstid (40 pct.) pga. arbejdstidsreglerne“.

Det er mig ubegribeligt at Danmarks Lærerforening stædigt fastholder, det er fagforeningen, der fastsætter arbejdstiden via en overenskomst for lærerne lokalt, via en fastlåst overenskomst indgået centralt mellen Danmarks Lærerforening og KL.

Danmarks Lærerforening indkalder til demonstration den 11. april 2013:
Lockoutede lærere fra hele landet vil demonstrere på Christiansborg Slotsplads torsdag den 11. april.
 “Lærerne er de første – Hvem bliver de næste?” er overskriften, når lockoutede lærer med opbakning fra andre fagforbund mødes på Christiansborg Slotsplads på torsdag.

Talere:
Dennis Kristensen, FOA og Anders Bondo Christensen, DLF”.

Jeg mener, det er bedre Danmarks Lærerforening kravler ned af træet og genoptager overenskomstforhandlingerne med deres arbejdsgivere på et realistisk grundlag………

For selvfølgelig skal lærerne arbejde i 37 timer. Lærernes primære opgave er at undervise. Der skal være tid til forberedelse. Der skal være tid til opgaver hjem/skole i forhold til den enkelte skoleelev og forældres behov.

Men der er INGEN naturlov, der forhindrer det sker i et lokalt samarbejde mellem lærerne, skolelederne, forældrene og kommunerne. Selvfølgelig kan Folkeskolen drives i et samarbejde mellem lærer og skoleleder. Tiden er løbet fra faste rammer for tid til undervisning, forberedelse, efterbehandling og mødeaktivitet med forældre, uanset hvad det lokale behov reelt er!

Ingen skoler er ens sammensat med homogene lærere og elever, der er forskel på de enkelte klasser, der er forskel på de enkelte skoler, lærerne er forskellige, forældrene er forskellige og sådan kan man fortsætte i en uendelighed. Der er intet der taler for faste timer og kasser til de enkelte aktiviteter. Og informationsteknologien er forbedret væsentligt siden den nuværende overenskomst blev forhandlet på plads i år 2005. Det medfører kortere tid til informationsøgning for læreren.

Lad os få en Folkeskole der er fleksibel, der tager hånd om den enkelte skole og dens elevers behov. Selvfølgelig skal den enkelte lærer have indflydelse på sin egen arbejdssituation, men det skal ske i samarbejde med skolelederen, som det sker på alle andre arbejdspladser i Danmark.

Det forhindrer IKKE motiverede og AKTIVE lærere i Danmarks Folkeskoler………….

Gymnasie lærerne er omfattet af ændrede arbejdstidsregler med indgåelsen af deres overenskomst i år. Det burde Danmarks Lærerforening skele til!

Kravl nu ned af træet og tag ansvar for Danmarks Folkeskoler Anders Bondo Christensen.

Share This Post

De forkælede lærere………….

Der er godt nok mange myter om de stakkels lærere, der hverken skal arbejde mere – eller gå ned i løn. Kampen står om en gammel aftale om den enkelte lærer suverænt fastlægger sin egen forberedelses tid og metode.

Siden den gamle aftale er indgået er der sket store teknologiske fremskridt i samfundet med internet, bærbare computere, som gør det meget nemmere at søge information og dermed viden. Det påvirker også den tid lærerne har brug for til forberedelse, uanset om lærerne kan lide at indrømme det eller ej.

Anders Bondo Christensen har erobret medierne og dermed sympatien i den faglige kamp mod KL.

Anders Bondo Christensen har erobret medierne og dermed sympatien i den faglige kamp mod KL.

Det må være muligt at foretage en dialog om forberedelsestid og undervisningstimer  – også i en lærergerning – i samråd med sin arbejdsgiver. Det gør man på alle andre arbejdspladser 😉

Regeringen har skudt sig selv i foden ved at fremlægge et forslag til skolereform inden der var indgået overenskomst med Danmarks Lærerforening. Det har givet formanden Anders Bondo Christensen gode kort på hånden til at spille martyr på lærernes vegne.

Men han går over stregen, når han bombastisk fortæller de unge mennesker, at de ikke skal søge om optagelse på lærerseminarerne rundt om i landet. Der er simpelt hen ikke grundlag for at fortælle arbejdsvilkårene bliver så dårlige rundt på skolerne i Danmark, fordi lærerne (muligvis) fremover skal indgå i en dialog med deres skoleleder om deres undervisning.

Desværre er det lykkedes for lærerne at sætte sig på dagsordenen i medierne og medierne har opdyrket et mantra om KL ( Kommuneres Landsforening ) og regeringen har aftalt et overenskomstforlig imellem sig, der tales endda om en aftale mellem dem, der skulle gøre KL ikke vil indgå en aftale med Danmarks Lærerforening.

Det er her værd at bemærke gymnasielærerne har indgået forlig med regeringen om deres arbejdsforhold og løn. Et forlig, der indeholder det, som lærerene siger nej til.

Share This Post

Danmarks Lærerforening må kravle op af skyttegraven…….

“Skolereformen skal betales af lærerne”.

“Flere undervisningstimer giver discount undervisning”.

“KL er fjernstyret af regeringen”.

Disse argumenter bruger Danmarks Lærerforening i deres mediekampagne for at bevare de gamle dyder og goder i Folkeskolen i forbindelse med den nye overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening, der forhandles lige nu i Forligsinstitutionen.

Margrethe Vestager (R) (Vicestatsminister, økonomi- og indenrigsminister) tager til genmæle mod lærernes kampagne og fastholder skolereformen og helhedsskolen giver en anden undervisningsform og kommunerne og skolelederne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisningen i deres skoler.

Christine Antorini (S) (Undervisningsminister) bakker op om sin ministerkollega, Margrethe Vestager (R).

Hun gik søndag til angreb mod Danmarks Lærerforening. Vestager beskyldte lærerforeningen for at skabe myter omkring regeringens forslag til reform af folkeskolen, der sigter mod at indføre heldagsskole.

Det er forkert at sige, at vores folkeskoleudspil fører til en dårligere skole – det er præcis det modsatte, vi vil,” siger Antorini til TV 2 News med henvisning til Danmarks Lærerforenings argumenter om, at en beskæring af lærernes forberedelsestid vil føre til ringere undervisning.

Jeg tror Anders Bondo Christensen og Danmarks Lærerforening må indse deres uindskrænkede privilegier til suverænt selv at tilrettelægge deres arbejdsdag er forbi.

Det er der mange gode grunde til…….

Det er ikke urimeligt at forlange en 37 timers arbejdsuge.

Der kræves ikke den samme forberedelses tid for en undervisningstime og det er der mange gode grunde til. Forberedelsestiden må tage afsæt i faget, lærerens rutine og tilgang til stoffet.

Et eksempel en dansklærer eller geografilærer med 25 års undervisningserfaring har ikke behov for samme forberedelsestid som en nyuddannet lærer, der møder ind til deres første undervisningstime……

Derfor vil en moderne ledelsesform betyde denne forskel kan udnyttes til flere undervisningstimer uden at drive rovdrift på den enkelte lærer eller give discount undervisning i Folkeskolen.

Kravet til regeringen, KL og den lokale skoleleder må være, der tages individuelle hensyn til den enkelte lærer, så der er den fornødne forberedelses til undervisningstimen, men heller ikke mere!

Det ekstreme bureaukrati som VK-regeringen og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) indførte, som elevplaner, test og tilsyn førte med sig, har ikke ført til en fagligt stærkere folkeskole. Til gengæld har flere møder og mere papirarbejde lagt beslag på en stor del af lærernes arbejdstid.

Her forventer jeg, at Christiansborg kommer lærerne i møde og sender et klart signal: Skal lærerne undervise mere, skal de selvfølgelig bruge mindre tid på politisk dikteret bureaukrati.

Jeg mener lærerne skal komme op af skyttegraven og erkende de faktiske forhold i Folkeskolen og ikke stædigt fastholde urealistiske gamle privilegier fra en fjern fortid.

Det runger hult når Dansk Folkeparti nu kritiserer regeringen for at angribe den “Danske Model”, fordi de to ministre prøver at argumentere for en skolereform. Det er IKKE en indblanding i overenskomstforhandlingerne.

Det er nye toner fra det populistiske parti, der i sommeren 2012 med største fornøjelse og velbehag indtog rigelige mængder af stegt flæsk hos den brandsigtede Amin Skov på Restaurant Vejlegården. Amin Skov er netop blevet et symbol kampen for den “Danske Model” skal ødelægges med dårligere løn, miljø- og arbejdsvilkår til følge!!!

Skolereform940_702170z

Fakta om folkeskolereformen:

  • 800 ekstra timer, så en skoleuge bliver 30 timer for 0. til 3. klasse, 35 timer for 4. til 6. klasse og 37 timer for 7. til 9. klasse.
  • Engelsk fra 1. klasse.
  • Ekstra lektioner i dansk, matematik, natur/teknik og valgfag.
  • Nye aktivitetstimer, hvor 5-9 timer om ugen skal have andet indhold.
  • 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.

Share This Post