BT forsvarer Lars Løkkes “tjenesterejse i Grønland”…………………

Den såkaldte “statsløsesag” udviklede sig tirsdag til en politisk bombe under oppositionens leder. Her kastede et vidneudsagn fra tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, nemlig et potentielt uheldigt lys over Løkke.

Det har siden sidste efterår været planlagt, at Løkke samme dag skulle afhøres om sin rolle. Lige efter Dybvad, der var hans højre hånd i Statsministeriet.

Løkke var imidlertid slet ikke på tjenesterejse i tirsdags.

Dagen blev anvendt på møder på Christiansborg, inden han sidst på eftermiddagen gæstede folketingssalen i cirka 10 minutter. Her tog han for første gang i 2013 ordet i Folketingssalen i form af to korte bemærkninger om Palæstina. Derefter gik han.
Kilde: Jyllands Posten.

Men som altid, så er BT (Venstres husavis) på barrikaderne for at forsvare Venstre og Lars Løkke.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen havde en helt legitim grund til at få udskudt sin afhøring hos statsløsekommissionen. Det forklarer hans advokat, Nicolai Mallet.

Rejsen, som Lars Løkke Rasmussen skulle på, gik til Grønland, fortæller advokaten, og da den så ud til at karambolere med afhøringsdatoen, skrev Nicolai Mallet den 16. april en mail til kommissionen.

»Det ligger endnu ikke præcist fast, hvornår han (Lars Løkke Rasmussen, red.) vender tilbage fra sin rejse til Grønland, men det forventes at blive i dagene 20.-22. maj 2013,« skrev advokaten og tilføjede: “En rimelig forberedelse forudsætter, at der ikke blot er en halv dag til rådighed umiddelbart forud for afhøringen.” (BT artikel – lørdag den 25. maj 2013, 19:10)

Efter min opfattelse er det tom snak fra advokaten og BT’s side, for afhøringen har været planlagt i rigtig mange måneder, siden efteråret 2012 helt præcist. Så Lars Løkke har kunnet planlægge sin “tjenesterejse i Grønland”, så det var muligt at være hjemme så betids, at han kan møde op til afhøringen samt forberede sig til den.

Forøvrigt så foretager en oppositionsleder ikke en tjenesterejse, det er statsministerens ansvarsområde. Oppositionslederen foretager maksimalt et politisk besøg…………… som nemt kan udskydes, hvis der er andre presserende opgaver, som for eksempel en afhøring i Statsløse Kommissionen.

Derfor holder BT’s forsvar ikke en meter, men er blot et ynkeligt forsøg – i en en lang række forsvars artikler – på at forvare Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen, Nato’s generalsekretær og tidligere statsminister, som må antages at have en meget mere presset kalender end Lars Løkke Rasmussen, havde ingen problemer med sit fremmøde til tiden for kommissionen.

Det fortæller en del om Lars Løkkes modvilje mod at møde til afhøring.

Men det var bekvemt for Lars Løkke med en masse dage til at forberede sig på Karsten Dybvads orientering om “statsløse sagen”, som han har orienteret den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om i 2009.

Men der skal vel ikke megen tid forberedelse i Lars Løkkes tilfælde, for at fortælle  sandheden (bekræfte Karsten Dybvads fremstilling)  om den manglende indgriben overfor integrationsministeriet og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tilbage i 2009?

Men der skal megen tid til at skabe en forklaring (og dermed løgn) til at frifinde Lars Løkkes manglende indsats…….

facebook_17_maj_2013

Lars Løkke skriver selv på Facebook d. 17. maj:
Nyder nogle kolde pinsedage i Grønland, hvor jeg netop har haft møde med Naalakkersuisoq (minister) for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth. Senere i dag skal jeg besøge Arktisk Kommando, og i morgen står den på en stribe politiske møder, interviews med grønlandske medier og endelig – turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk. Altid dejligt at være i Grønland, hvor naturen er bjergtagende smuk og befolkningen venlig og imødekommende“.

Bemærk Lars Løkke selv skriver på Facebook: “……… turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk”.

Det er langt fra en “tjenesterejse”, derimod ligner det en betalt ferie i Grønland eller i bedste fald et foredragsbesøg……….

Share This Post