Kommunerne hæver skatten med 82 millioner.

Pressemeddelelse fra Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Kommunerne har vedtaget budgetter og skatteprocenter for 2018. Samlet set stiger kommuneskatten næste år. Det udløser en økonomisk sanktion. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll er ikke tilfreds med kommunernes skatteresultat.

I 13 kommuner vil skatten falde næste år med samlet ca. 92 mio. kr. til glæde for borgere og virksomheder. Omvendt vil kommuneskatten stige i 4 kommuner med samlet ca. 174 mio. kr. Det betyder en skattestigning på i alt ca. 82 mio. kr.

I økonomiaftalen havde regeringen ellers aftalt med KL, at kommunerne ville arbejde for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev derfor afsat en pulje til skattelettelser.

DR omtalte i dag et plejehjem i Esbjerg, hvor der var fjernet 3 ud 11 dagvagter, som betød den sidste beboer blev vækket klokken 11:30. Samtidigt blev den første beboer lagt i seng efter aftensmaden!

Nu håber jeg så ikke det er den samme der kommer sent op og tidligt i seng?

Jeg mener det er at gå i for små sko, at kommunerne ikke selv må fastsætte skatteprocenten ud fra de behov og den service man ønsker fra det politiske flertal.

Hvor er det kommunale selvstyre henne?

Vi har en såkaldt liberal regering, der detailstyrer kommunerne i en sådan grad, så man tror man de er hensat til de sovjetiske 5 årsplaner.

Share This Post

Den omvendte Robin Hood fra Blå Blok………

Regeringen har bl.a. gennemført besparelser i kommunerne og stat via det såkaldte omprioriteringsbidrag og besparelser på kontanthjælpen. Samtidig har Regeringen sænket registreringsafgiften, fastfrosset grundskylden og genindført håndværkerfradraget i en ny version.

I analysen er der et overblik over regeringens initiativer, hvor der er set nærmere på det offentlige forbrug, besparelserne i kommunerne, kontanthjælpsloftet, geografiske beregninger af fastfrysning af grundskylden, hvor i landet håndværkerfradraget bliver brugt og ændringerne i registreringsafgiften.

At fastfryse grundskylden er først og fremmest en gave til boligejerne i Nordsjælland og København. Det vil være med til at øge de i forvejen store økonomiske afstande, der er mellem beboerne i det nordsjællandske whiskeybælte og de danske provinsområder. De 10 kommuner, der får mindst ud af fastfrysningen af grundskyld får tilsammen 8 mio. kr. Modsat får boligejerne i Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. Det er en forskel der er til at føle på“, siger AE’s direktør Lars Andersen.

AE’s analyse er værd at nærlæse og du finder den her…. http://www.ae.dk

Renser man regeringens skøn for det offentlige forbrug er nedjusteret med 3. milliarder og for øgede udgifter til flygtninge på 1½ milliard kroner og anvendes det seneste prisskøn, så ender realvæksten på MINUS 0,1 pct. i 2016.

Det fremgår af tabel 1 i AE’s seneste analyse om Dansk økonomi.

DF_finanslov

Det ligger langt fra Dansk Folkepartis valgløfte om en vækst på 0,8%. Under den tidligere regering kaldte man den adfærd for LØFTEBRUD!

DF_stol_paa_os

Den ene procent, som skal spares i kommunerne i 2016, svarer til 2,4 mia. kr. I 2016 er det aftalt, at
der skal tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016. Det betyder, at spareøvelsen for kommunerne i
2016 netto bliver på 500 mio. kr.
Efter 2016 er der ikke lavet nogle aftaler om tilbageførelse til kommunerne. Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af omprioriterings bidraget for kommunerne i 2016, 2017, 2018 og 2019.
Beregningsteknisk er der lagt til grund, at der ikke sker nogen tilbageførsel til kommunerne i 2017-2019.
Besparelsen udgør i år 2019 7,5 mia. kroner, der i princippet i følge statsministeren kan bruges tilskattelettelser.
Grundskyld:
Tal fra Skatteministeriet viser, at fastfrysningen af grundskylden i 2016 er en skattelettelse på ca. 755 mio. kr. Skattelettelsen på grundskylden er skævt fordelt, da den følger grundprisen. Samlet er der tale om 8 mio. kr. til de 10 kommuner, der får mindst ud af det.
Modsat får boligejerne i eksempelvis Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. En finte er lejere IKKE får del i fastfrysningen af grundskylden, selvom den indgår i huslejen.
Kontanthjælp:
Den samme skævdeling sker i besparelsen for kontanthjælpen, hvor de store bykommuner mister mange penge.
Håndværkerfradraget bliver brugt af de rigeste:
I alt blev der givet fradrag ved håndværkerfradraget på knap 5,3 mia. kr. i 2013. 30 pct. af det samlede fradrag, der gives igennem håndværkerfradraget, går til de rigeste ti procent af de danske familier.
Lavere registreringsafgift tilgodeser de rigeste:
Købere af de allerdyreste biler får i særlig grad glæde af ændringen i registreringsafgiften, mens det
slet ingen forskel gør, for købere af mikrobiler.
Afgiften på en gennemsnitlig bil i luksussegmentet reduceres med mere end 100.000 kr., mens afgiften på en bil i mellemklassen reduceres med 7.000 kr. og en mikrobil med 0 kr. Det fremgår af beregninger fra Skatteministeriet.

Dette blogindlæg bygger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyse
Overblik: Regeringens besparelser og fordelinger. Regeringens politik øger opdelingen af Danmark“.

Udarbejdet af chefanalytiker Jens Sand Kirk, chefanalytiker Frederik I. Pedersen og analysechef

Jonas Schytz Juul, udgivet den 27. december 2015
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 7710

Andre udgivelser…….

Det danske Klassesamfund
klassesamfund
Share This Post

Konsekvenserne ved Caregruppens konkurs?

CAREGruppen

Caregruppen stod for hjemmepleje hos 221 borgere i Odense. Caregruppen overtog medarbejderne hos Falck Hjemmepleje i Odense, Assens, Kolding, Fredericia og Vejle i efteråret, der også er berørt af konkursen.

Caregruppens brev til Kolding Kommune.

 

care_konkurs

Caregruppen Aps gik fredag konkurs og indstillede al hjælp til ældre i de kommuner i Trekantsområdet og på Fyn, hvor firmaet har været godkendt til at levere ældrepleje under Frit Valgs-ordningen.

Frit valgs ordningen er en begrænset opgave i forhold til de berørte kommuners samlede plejeopgave.

Privatisering er et must for de borgerlige styrede kommuner stærkt inspireret af de borgerlige partier i Folketinget Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Senest har Gribskov Kommune udliciteret plejeopgaver for 1,2 mia. kroner, hvilket med Caregruppens konkurs må give sved på panden hos de ansvarlige embedsmænd og kommunalbestyrelsesmedlem i Gribskov Kommune.

Hvordan skal man der kunne magte opgaven med overtagelsen af de mange opgaver med få timers varsel i tilfælde af en firma konkurs?

Mandag Morgen skrev den 7. marts 2010:
Den økonomisk pressede offentlige sektor kan hente mia. hjem ved at udlicitere opgaver i samme omfang, som kommuner med best practice inden for udlicitering. Alt i alt gør DI potentialet op til 14,7 mia. kr. om året. Et sådant løft kræver imidlertid, at de fleste kommuner betræder nye veje og sender opgaver og service inden for de bløde områder som plejecentre i udbud.

 

Allerede i dag leverer private virksomheder offentlig service for næsten 100 mia. kr. om året, et tegn på, at Danmark allerede er på vej væk fra den offentligt styrede og den offentligt drevne velfærdssektor. Øgede private udbud er ved at skabe en ny velfærdsmodel præget af et stærkt samspil mellem offentlige og private“.

Senere i artiklen skriver Mandag Morgen:

At gennemføre en udlicitering er en særlig kompetence, som skiller sig lidt ud fra de klassiske fagdiscipliner i en kommune. Der skal opbygges særlige faglige miljøer, som mestrer opgaven,” siger Mogens Hegnsvad, kommunaldirektør i Gribskov.

 

Kommunen har med en udliciteringsgrad på 38,8 pct. Danmarks­rekorden i udlicitering. Det skyldes en bevidst og vedholdende prioritering, hvor opgave på opgave er sendt i udbud siden begyndelsen af 1990’erne. Ifølge Mogens Hegnsvad er det “ikke uklogt at starte med små mundfulde”, så kommunen får tid til at opbygge den fornødne kompetence. Citat slut.

Finansministeren undersøger udlicitering – fordele og ulemper.

Finansministeriet iværksatte den 14. januar 2014 et miniudbud vedrørende en analyse af offentlig-privat samarbejde. Der var ved tilbudsfristens udløb den 24. januar 2014 modtaget fire tilbud på løsning af den stillede opgave.

 

Finansministeriet vurderede, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company havde afgivet det samlet set mest attraktive tilbud. Det blev på denne baggrund den 3. februar besluttet og meddelt de fire konsulentvirksomheder, at McKinsey & Company havde vundet opgaven. Sagen er nu i genudbud i uge 9.

Vi ønsker fortsat at blive klogere på offentligt-privat samarbejde i kommunerne, så vi bedre kan vurdere både fordele og ulemper på forskellige områder. Det er afgørende, at vi får en god og grundig analyse. Finansministeriet har måttet konstatere, at den oprindelige tidsplan var for stram og afsætter nu væsentlig mere tid til analysen. Vi har fundet det rigtigst at genudbyde opgaven, således at alle konsulentvirksomheder får mulighed for at byde ind – inden for rammerne af den justerede tidsplansiger finansminister Bjarne Corydon i en pressemeddelse.

Baggrunden er, at der vurderes at være behov for mere tid end oprindeligt forudsat med henblik på at indhente data og aftale interviews med relevante aktører i kommunerne. Der sigtes nu efter at færdiggøre analysen til sommer. Dette udgør en væsentlig ændring i forhold til det oprindelige udbudsmateriale.

Derfor genudbyder Finansministeriet nu opgaven, så alle konsulentvirksomheder på Finansministeriets rammekontrakt får mulighed for at byde på opgaven inden for rammerne af den justerede tidsplan.

Tegning: Roald Als, Politiken.dk

Tegning: Roald Als, Politiken.dk

I min optik er det kun forringede løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne og service niveauet for de ældre, der skal betale for de besparelser, som DI har regnet sig frem til. I mindre grad kan man effektivisere ledelse og arbejdsmetoder. Det sidste burde kommunerne allerede nu arbejde alvorligt med.

Ved udliciteringen til de private firmaer skal der være et afkast på mellem 10 – 20% til ejerne, hvordan kan det gennemføres uden de nævnte forringelser? Det vil jeg gerne se.

 FOA

”I omkring 11 år har der været private udbydere i ældreplejen, og der er ikke dokumentation for, at det har gavnet økonomien eller hævet kvaliteten. Tværtimod. Der er masser eksempler på, at de private ikke har kunnet leve op til pris eller kvalitet og er blevet opsagt af kommunerne,” siger formand Dennis Kristensen i en pressemeddelse.

Dansk Sygeplejeråd

“Når der pludselig kommer en ny privat leverandør ind i billedet og skal løse en isoleret del af forløbet, er der stor risiko for, at sammenhængen med det øvrige sundhedsvæsen kommer til at halte. Derfor kan produktivitetskommissionens anbefaling hurtigt blive kontraproduktiv,” siger formand Grete Christensen i en pressemeddelse.

Danmarks Lærerforening

“Min frygt er, at det bliver svenske tilstande i Danmark. At vi også får polarisering af eleverne og skoler, der risikerer at gå konkurs. Så kan der stå 1000 elever, som skal samles op i et offentligt finansieret tilbud alligevel,” siger formand Anders Bondo til Jyllands-Posten

Share This Post

Har de kommunale politikere mistet deres moral?

Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmesterkæde bæres af borgmester Søren P. Rasmussen (Venstre), der faldt ved valget. Han kom til magten for fire år siden ved et kup.

Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmesterkæde bæres af borgmester Søren P. Rasmussen (Venstre), der faldt ved valget. Han kom til magten for fire år siden ved et kup.

Senest er 3 medlemmer af en socialdemokratisk partiforenings bestyrelse på Lolland er gået i protest mod, at partiet svigter konstitueringsaftalen fra valgnatten.

Det sker ovenpå borgmesterkuppet på Lolland, hvor socialdemokraterne først skrev under på en aftale, der gjorde den konservative Marie Louise Friderichsen til borgmester – men få dage efter løb fra aftalen til fordel for en aftale med Venstre, der gjorde socialdemokraten Holger Schou Rasmussen til borgmester.

Og helt galt er det gået i Nyborg Kommune.
Dramatisk udvikling efter valget i Nyborg: Flertallet tipper til blå blok, da socialdemokraten Jan Reimer Christiansen går til Venstre,  så borgmesteren i Nyborg Kommune fra nytår er Venstres Kenneth Muhs.

 

Rød blok vandt ellers flertallet på 13 af Nyborg Byråds 25 mandater ved det netop overståede valg, og der var lagt op til, at Socialdemokraternes Erik Christensen kunne få fire år mere på posten.

Mange andre kommuner er berørt af kaotiske konstitueringer.
Allerød kommune har haft konstitueret en konservativ og efterfølgende en fra Venstre. I København forsøger Pia Allerslev (V) at omgøre konstitueringen. Dragør kommune har bidraget til kup af den konstituerede borgmester og der flere eksempler på konstituerede borgmestre, der troede de skulle være borgmestre. Ingen borgmester kan være sikker på valg før byrådet har konstitueret sig ven det første møde, der skal være afholdt senest den 5. december 2013.

Har kommunalpolitikere en lav moral eller er de beruset af magtbegær?

Der er mange valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skifter holdning, når der er magt, prestige og penge inden for rækkevidde. Nedskrevne aftaler respekteres IKKE, når dansen om borgmesterposten er i gang.

Jeg forstår ikke hvorfor man ikke har baglandet med før man “skifter hest i vadestedet”.  Det er ikke sket i Lollands Kommune jævnfør TV2 East. Jeg forstår heller ikke hvorfor man går i protest i stedet for at tage kampen op med dem, der ikke forstår demokratiets spilleregler. Desværre  er der sket et skred i moralen for mange valgte i kommunerne rundt i Danmark.

Vælgerne må kunne forvente de løfter, der gives før valget, også er baggrunden for beslutningerne efter valget. Frem for alt må man forvente ens stemme også går til det parti man har stemt på.

Her tænker jeg på Nyborg, hvor det nuværende socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Jan Reimer Christiansen ikke alene skiftede parti en uge efter valget, men også politisk blok!

 

Det er en farce de danske vælgere ikke kan stemme til et kommunalvalg uden bagefter at erfare deres stemme bliver misbrugt så markant anderledes, som det sker i Nyborg Kommune samt en del kommuner landet over……. det skal stoppes!

 

Hvordan kan en mangeårig socialdemokrat en uge efter et valg lige pludselig finde ud af at han er venstremand?

Der er behov for indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ser på reglerne for valg til kommunalbestyrelserne. For vælgerne har IKKE stemt på byrådsmedlem Jan Reimer Christiansen, fordi de ville have en Venstre borgmester og et Venstre styre.

Der er et vælgerbedrag i første potens.

Share This Post

10 års kendt misbrug af børn i Rebild og Skørping Kommuner

Den 55 årige er kendt misbruger af sine børn i mindst ti år, uden kommunerne har skredet til handling, det er uhyrligt!

 Det mener jeg selvom disse sager er svære at håndtere og dyre for myndighederne. Men det kan ikke være økonomi, der betinger behandlingen og handlingerne i sager om incest og misbrug af en børneflok og deres kammerater.

Det omfattende seksuelle misbrug, som en 55-årig familiefar er tiltalt for at have begået mod syv af sine egne og to andre børn, kunne muligvis være stoppet længe før.

I 2002-2004 gik to af de ældste drenge på Sdr. Kongerslev Skole i den daværende Sejlflod Kommune i Nordjylland, den daværende skoleleder Find Hartmann, siger i dag til Jyllands Posten: “Vi var bekymrede over et meget stort fravær, børnenes hygiejniske tilstand, at de ikke fik mad med i skole og mange andre ting”, der dog ikke fattede mistanke om et seksuelt misbrug i “10-børns-familien”, som den blev kaldt i området.

Oplysningerne om misbruget stopper ikke her……..

Den tidligere pædagog i Rebild kommunes skolevæsen Grete Horn-Jeppesen, fortæller: “Vi beskrev meget tydeligt og detaljeret barnets symptomer, og vi understregede meget tydeligt over for Rebild Kommune vores mistanke om incest og behovet for at gribe ind og hjælpe barnet. Det skete i 2008 og foråret 2009. Jeg havde sammen med flere kolleger i 2008 en stærk mistanke om, at et barn havde været udsat for incest“.

Trods disse alvorlige anklager fra skolelederen på Sdr. Kongerslev Skole, skulle der gå over 10 år inden myndighederne handler! Og mere end et år inden man handler på 3 veldokumenterede skriftlige indberetninger fra børnehaven!

Det kan ikke være rigtigt, det sker i Danmark. Det kan slet ikke være børnenes tarv, som man har væretaget i kommunerne og Nordjysk Politi.

Nu ser vi så Nordjysk Politi ikke ønsker at svare på, hvorfor man ikke har handlet før i sagen. Vi ser en direktør fra Skørping Kommune, der siger: ” Vi må lære af den sag“!

Men er det nok?

Er der ikke nogle medarbejdere og politikkere i komunnerne og Politiet, der i mindste fald skal omplaces til andet arbejde?

Jeg så gerne, der ruller hoveder i denne sag – også i topadministrationen!

Tænk engang tanken til ende……… Der er børn der helt sikkert har v æret misbrugt i mere end 10 år…………….!!!

Share This Post