Finanslov

Kassen skal stemme, kriseregningen betales, og alle må bidrage hertil. Finanslovforslaget med GenopretningsPakken bringer dansk økonomi på rette spor og sikrer, at vi lever op til EU’s økonomiske spilleregler. Dermed er vejen banet for, at vi nu koncentrere indsatsen om at sikre vækst, som er forudsætningen for varig velfærd.

Disse flotte ord kommer fra Partiet Venstres chef ideolog. Han er er Danmarks finansminister og han sidder hårdt på statskassen, men han glemmer at fortælle om de nedskæringer, der sker ved budgetlægningen ude i Danmarks 98 kommuner på børne- , skole-, og ældreområdet, som er er del af hans såkaldte genopretningsplan.

Jeg vil hellere sætte de rigtige ord på hans plan, det er en nedskæringsplan, der bremser for den danske økonomiske udvikling i de kommende år.

Haderslev Kommune skal spare 163 millioner kroner, heraf de 68 millioner på børne- og ældreområdet og der skal fjernes over 130 stillinger. Hvordan kan Claus Hjort Frederiksen kalde det for udvikling? Den udvikling ses landet over i kommunerne og det vil påvirke den danske økonomi og det kan regeringen og finansministeren ikke løbe fra, om de sætter nok så mange spindoktorer på!

De unge familier vil mærke på det på en forringet dagpleje, en forringet skole og en økonomisk presset hverdag for de danske familier, for taksterne vil stige i daginstitutionerne i år 2011. Det er værd at bemærke, at Dansk Folkeparti er spændt for den vogn, selvom deres finanslovordfører Kristian Truelsen-Dahl sætter et nok så drenget et smil op i TVs bedste sendetid. Dansk Folkeparti er med til nedskæringerne, husk det både unge og ældre!

Er der slet ikke noget godt?

Joe, der bliver brugt 3 milliarder mere på kræftsyge, men hvordan kommer Hjort frem til det? Og har regeringens kræftplaner holdt indtil nu? Og hvad med de pladser, der er tomme til genoptræning for de handicappede? Hvad med skoletoiletterne, som Fogh lovede ville blive bedre. Hvad med psykiatrien og satspuljemidlerne, som er planlagt nedskåret med 7-800 millioner kroner? Og hvad med de medarbejdere der fyres i de danske kommuner via budgetlægningen i denne tid, har de overhovedet udsigt til et nyt job?

Og sådan kunne jeg fortælle om snesevis af andre nedskæringer for de socialt svagt stillede danske medborgere.

Men som oppositionen siger i dag, så er der det tydeligt i dag, der er to veje i Danmark – udvikling eller nedskæring, hvor VKO (Regeringen og Dansk Folkeparti står for det sidste), så det bliver ikke svært at stemme ved det kommende valg.

Share This Post

Regntiden slut for denne gang

Regntiden er i dag afløst af solskin og frisk vind, så det varer ikke længe for havearbejdet kalder igen. I går nåede vi 58 mm regn i tidsrummet klokken 9:00 til 16:15.

Ivar kan ikke lide regnvejr

Regnvejret fortsatte til hen på de tidlige nattetimer og hunden ville ikke ud og luftes, så den blev båret ud og sat midt i regnvejret og den fik besked på at tisse. Det varede en rum tid før den overgav sig, så vi blev drivvåde begge to. Regnmåleren står nu på 1.430 mm i Ansager.

Billund fik 131 mm og Billund Lufthavn var lukket i 45 minutter på grund af lynnedslag i kontroltårnet. Lego stoppede produktionen på grund af springvand fra kloaken.

Vores vandskade begrænsede sig vand på gårdspladsen.

Jeg er ikke ramt af de store vandmasser, men jeg kan se der står vand på markerne omkring os og det kan sinke landmændenes høstarbejde. Det kan give højere fødevarepriser, men det er intet mod dem der har fået oversvømmet deres hjem.

Kommunerne klandres for at være passive og for at undlade at renovere deres kloaksystemer. Men der er en oplagt mulighed for at løse en del af problemet, for hvorfor skal regnvand i kloaken? Jeg mener den enkelte grundejer kan lave nedsivningsanlæg for deres tagvand og hvis alle gør det, så fjernes de spidsbelastninger, som er skyld i oversvømmelserne i blandt andet Kokkedal.

Den løsning bliver billigere end kloaker, der kan matche de kommende skybrud, som vi må forvente flere af i fremtiden.

Share This Post

Kommuner ude på dybt vand!

Der er kommuner der har privatiseret uden at tænke på konsekvenserne ved det, skriver Ugebrevet A4.

De pågældende kommuner er ideologisk bundet op på regeringens privatiseringstanker, uden de tænker de juridiske konsekvenser igennem ved deres privatiseringer.

Private aktører må ikke lukke for udbetaling af sygedagpenge, fastslår Ankestyrelsen i tre principielle afgørelser, som kan få store økonomiske konsekvenser for mange kommuner.

Ankestyrelsen har i otte forskellige sager afgjort, at det er ulovligt, når kommuner lægger denne myndighedsopgave ud til private firmaer.

Det betyder der stadig er retsikkerhed tilbage for brugerne af de lovbestemte kommunale ydelser! Men retsikkerheden halter alligevel kraftigt, da kontorchef  Torben D. Jensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, ikke vil gå ud og lave kontrolarbejde på dagpengesager i kommunerne.

Problemets omfang er derfor ukendt og vil vedblive med at være det, fordi det er den enkelte borger, der selv skal anke sin egen afgørelse i dagpengesagerne, for at opnå sin legitime ret til at få efterbetalt ulovligt stoppede dagpenge!

Det er en ommer hr. Torben D. Jensen!

Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunerne må sikre at deres sager om sygedagpenge altid opfylder de lovmæssige krav, intet andet er moralsk acceptabelt! Derfor er det et krav at kommunerne selv tager sagerne op i den pågældende periode, hvor de har udliciteret opgaverne. Fremadrettet skal de fastlægge regler for de kommunale opgaver/ansvar og de opgaver/ansvar som de private aktører har, så lignende sager ikke kommer igen.

Men det bedste ved denne sag er, det er kommunerne, der har det juridiske ansvar for korrekt forvaltning. Det kan de ikke privatisere sig ud af 🙂

Jeg håber alle der har fået stoppet deres dagpenge selv kontrollerer om deres sag er foregået efter bogen, ellers er det på tide at anke til Ankestyrelsen.

Er du i tvivl så ank!

Læs hele artiklen på Ugebrevet A4 .

Share This Post

Storme over Danmark!

Der er flere storme på vej over Danmark.

Der er snestorm over Danmark i disse timer. DMI har lovet os det ikke er århundredets snestorm, men TV2 og DR’s nyheder puster den gevaldigt op. 

Kommunerne har kun salt til få dage og de har forlængst brugt deres bevillinger til snerydning. En nordjysk udvalgsformand truer borgerne i sin kommune med, at nu skal de være mere aktive i kampen mod sneen i deres område, da de ikke skal forvente snerydning udført af kommunen!

I forsvaret har de andre problemer, for her er der også storm på de ansatte og ikke mindst på chefen Søren Gade, den mest populære forsvarsminister i mands minde! 

Spindoktoren Jacob Winther har tilsyneladende lækket oplysninger om danske jægersoldaters deltagelse i Irak Krigen, det hævder journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen i et interview til filmmagasinet Ekko.

Kaare R. Skou bekræfter lækken til TV2 Nyhederne, men han bliver behændigt banket på plads af sin nyhedschef, som måske er inspireret af forsvarsministeren eller hans spindoktor?

Dansk Folkepartis Søren Espersen ved ikke rigtig hvordan han skal redde forsvarsministeren og hans regering denne gang, for presset mod partiet øges dag for dag for at få en undersøgelse af lækken i forsvarsministeriet! Derfor er han skinger i sin udfald mod den kendte advokat Anders Néhmet, som er forsvarsadvokat for Christoffer Guldbrandsen.

Advokaten Anders Néhmet er – ifølge hans egne udtalelser – indehaver af et bånd, der beviser spindoktoren lækkede sagen til TV2 Nyhederne og det styrker Kaare R. Skou’s udsagn i sagen og det gør hans nyhedschef aktion mod ham meget mærkelig, samtidig med det bestyrker påstanden om nyhedschefen har begået bestilt arbejde ved at banke Kaare R. Skou på plads i denne lumre sag!!

Dette bånd kan blive årsag til Søren Gades tilbagetræden som forsvarsminister. Jeg og mange andre venter spændt på udfaldet i sagen.

Share This Post