Nulvæksten fortsætter i kommunerne

Nulvæksten fortsætter og kommunerne afleverer årligt 500 mill. kroner, så det er ikke en sejr for KL. Dertil skal lægges, at finansministeriet har beregnet kommunerne skulle tilføres 2 mia. kroner for at bevare det nuværende serviceniveau……

KL-aftale_2017

 

KL-formand Martin Damm fremhæver også, at KL i løbet af forhandlingerne har presset regeringen til at acceptere et højere anlægsniveau, end finansminister Claus Hjort Frederiksen ellers har stået fast på.

Kommunerne må i 2017 investere i nybyggeri og vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, veje og så videre for 16,3 milliarder kroner. Det er ikke så meget, som kommunerne havde ønsket, men det er over 1 milliard højere, end hvad regeringen længe holdt fast på. Det er helt afgørende for kommunerne, at vi nu trods alt får et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer. Og det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger til den demografiske udvikling,” siger Martin Damm.

Han er helt bevidst om, at det ikke er en guldrandet aftale:

Det er stramme økonomiske tider. Vi skal stadig spare, og vi står stadig over for store udfordringer med udgiftspres på en række områder. Det gælder ikke mindst i forhold til flygtningepresset og stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Men nu er det kommunalpolitikerne, der kan træffe de nødvendige prioriteringer.” Kilde: KL.dk

Selvom venstremanden Martin Damm forsøger at sælge økonomiaftalen som en delvis sejr for KL og kommunerne, så skal der betales ved kasse 1 i de kommende år med 500 millioner kroner tillagt effekten af nulvækst, der for året 2017 udgør godt 2 milliarder kroner.

Der vil også i 2017 skulle skæres på kernevelfærden……. se den samlede aftale for 2017 her….

 

Share This Post

En opfordring til Dansk Folkeparti ………Stå fast !

Ordene kommer fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer en paraplyorganisation for en del af de offentlige ansatte i kommunerne og staten. En organisation som påberåber sig at være politisk neutral, men må siges, at være mest på den blå side i folketingssalen.

Derfor må bønnen til Dansk Folkeparti om at stå fast i forhandlingerne med den smalleste venstreregering i mands minde, at have en stor vægt.

DF_stol_paa_os

Det er muligt, siger Dansk Folkeparti i deres annoncer, men jeg betragter det som en stribe løftebrud…..

Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.

DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst“, siger hun til Avisen.dk.

Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.

Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen“, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.

Bente Sorgenfreys bekymringer er ikke uden baggrund. Alene Kalundborg Kommune mister 124 medarbejdere i forbindelse med regeringens omstillingspulje. Dertil skal lægges at kommunen ikke modtager statslige arbejdspladser.

fyringer_kalundborg_2016

Dansk Folkeparti finansordfører René Christensen vil ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte“, siger René Christensen.

Det kræver en forklaring René Christensen ……

Med det såkaldte omprioriterings bidrag vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder kroner. Det vil betyde, at der i 2019 vil være 14.400 færre ansatte i kommunerne, viser analyse.

Bliver planerne om omprioriterings bidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten.

Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

Man skal være medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe for IKKE at forstå, det stensikkert vil skære ned på kommunernes service og antallet af ansatte der.

Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Share This Post

Godt.det snart bliver hverdag igen!

Under denne overskrift indrykkede en stribe venstre borgmestre en annonce til støtte for Lars Løkke og Venstres valgkamp.

En annonce der seriøst er/var en vildledning af det danske vælgerkorps……..

Den røde regering har tilført flere midler til Folkeskolen, forhøjet ældrechecken med 50%, givet flere penge til ældreforsorg og til børneinstitutionerne. At kommunerne har brugt pengene til at lukke andre huller i de kommunale budgetter, se der er en helt anden historie, som Martin Damm og de øvrige 47 venstre borgmestre må tage ansvaret for!

borgmester_annonce

Vælg det sikre, sig ja til velfærden

Vi siger ja til velfærd og til at anvende skatteborgernes penge med omhu. Vi siger nej til usande kampagner.
Når Socialdemokraterne her i den sidste face af valgkampen desværre forfalder til at prøve på at bilde danskerne ind, at Venstrevil lave massive nedskærringer i kommunerne, så må vi reagere. Det er et ærgerligt lavt niveau i e valgkamp. Og det er naturligvis ikke sandt.

Til gengæld er det sandt, at der under Helle Thornings ledelse er fjernet mere end 4 mia kr. og dermed 12.600 fuldtidsstillingerfra den kommunale kernevelfærd. Fra ældreplejen, folkeskolen og børnepasningen. Det er også sandt, at kommunerne er kommet under massivt pres fra regeringens asyl- og integrationspolitik med et markant stigende antal flygtninge.

Venstre vil efter valget prioritere at bruge pengene på danskernes velfærd.

martin_dam_2_juli_2015

Martin Damm revser  Venstre for partiets  plan og målsætning om at “omprioritere” én procent af kommunernes budgetter hvert år. Det vil så sikkert som amen i kirken ramme kernevelfærden og føre til det – lidt besynderlige begreb – minusvækst i det offentlige, siger en tydeligt vred og skuffet KL formand Martin Damm til TV2 News .

Vi får IKKE Martin Damm til at sige “LØFTEBRUD”, men han var meget tæt på at bruge ordet i TV2 News til middag i dag. Han sagde, at han havde set alle valgudsendelserne og huskede ikke begrebet nævnt overhovedet, men han kunne have overhørt det, medens han lavede kaffe Humørikonet like Så tæt på var ordet “LØFTEGRUD”.

Venstre_du_ved

 

Share This Post

Dansk Folkepartis detailstyring af kommunerne…..

Det seneste mediestunt fra Dansk Folkeparti er indblanding i nogle børnehavers udfacing af svinekød i deres madplaner.

En andet mediestunt fra Dansk Folkeparti:
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, er chokeret over gennem medierne at have erfaret, at den danske flådes skib Absalon, som er sejlet mod farvandene ud for Afrikas Horn, for at lede NATO’s indsats mod pirater, er blevet udstyret med en større mængde koraner og bedetæpper.

Det er uacceptabelt Folketinget medlemmer ikke har forstået deres deres opgave, nemlig at de skal lovgive! Vi har den udøvende magt – regering og kommunalbestyrelser med flere  – samt den dømmende magt, i sagens natur domstolene!

Den borgerlige regering har gennem snart mange år stærkt af dens støtteparti Dansk Folkeparti indført flere og flere kontrolforanstaltninger i samfundet og samtidigt går den og DF ind i enkeltsager i administrationsområder som de statslige styrelser og kommunale forvaltninger træffer, som det ses af de to eksempler nævnt i denne tekst.

Senest har formanden for KL reageret meget skarpt i madkassesagen, ligesom borgmesteren i Vejle der sagde nu måtte de stoppe hysteriet på Christiansborg. De har samstemmende sagt nu må Folketinget holde op med at blande sig i de kommunale afgørelser. Madordninger skal være en sag mellem kommune, institutionen og borgeren.

Jeg er bekymret for det kommunalselvstyre i Danmark.

Share This Post