Statsministeren, der tabte sagen……….

Lars Løkke Rasmussen er nu IKKE længere Danmarks dygtigste politiker.

Det spændende er, hvornår det reflekteres i Venstres TV-Station TV2 nyheds dækning?

eva_fyret

Lars Løkke har ansvaret for konflikten nåede de højder, som vi har set i den forløbne uge, det er alene hans ansvar. Han burde have fortalt den stædige minister hun skal give forligspartierne de rigtige tal og beregninger. Det gjorde han IKKE.

Han burde have sørget for den ønskede tillægspakke var forhandlet på plads inden tirsdag, hvor Landbrugspakken blev vedtaget.

Han burde have fyret sin Miljø- og FØDEVARE minister, da der blev konstateret et flertal i Folketinget.

Han har totalt overvurderet sin regerings magt i et Folketing, hvor han kun har 34 mandater.

Han burde stå ved sit løfte om at udskrive det valg, som han truede med.

Nu forsøger Lars Løkke at straffe De Konservative med at skrotte forhandlingerne om tillægspakken somstraf for de ydmygede ham. Men her kan Søren Pape, hvis de vil og tør, gennemføre den sammen med Rød Blok……. og det uden at vælte den sårede statsminister og regering, for magt mennesket Lars Løkke vil acceptere endnu et nederlag her for at bevare sin magt.

Share This Post

Til Danmarks lærere – kom ind i kampen!

Traditionelt har Socialdemokratiet, SF og De Radikale trukket mange lærerstemmer.

Men det lader det til, at et stort antal af lærerne vender regeringspartierne ryggen ved kommunalvalget 19. november.

Ved sidste kommunalvalg stemte syv ud af 10 lærere på regeringspartierne. Men her fire år senere er det kun hver tiende lærer, der er sikker på, at han eller hun vil give sin stemme til et af regeringspartierne.

Det viser en rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening for DR Nyheder.

39% af de adspurgte lærere har ikke besluttet sig endnu.

Men jeg bemærker det er Danmarks Lærerforening, der udført undersøgelsen.

Den frustration mærker jeg også i min lokale partiforening og i den lokale dagspresse. Men ved nærmere indsigt i lærernes synspunkter afdækkes der en fejlfortolkning af skolereformen af kommunen. Forvaltningen vil overføre pædagoger 50/50 til indskoling og overbygning, hvilket er helt hen i skoven.

Ellers er inklusionen af vanskelige elever, der giver de fleste frustrationer. Her skal kommunen sørge for de nødvendige timer og uddannelse af den enkelte lærer.

Rytterskolen i Brønshøj

Rytterskolen i Brønshøj

Og så det væsentlige i konflikten.
Lærerne har betragtet – og betragter fortsat – skolen som deres ejendom, som de har gjort siden Frederik 4. oprettede 241 såkaldte rytterskoler eller “De kongelige Skoler” i kongerigets 12 rytterdistrikter i årene 1721-27. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne fungerede som almueskoler for rytterdistrikternes børn.

Og alt for sent har de fleste lærere tilegnet sig IT-færdigheder, så de kan bruge nye undervisningsmetoder og dermed lade IT udstyr indgå i undervisningen i Folkeskolen.

Min opfordring til lærerne og Danmarks Lærerforening er kort og godt:

Kom nu ind i kampen og værd med til at gøre den danske Folkeskole til den bedste skole i verden! Stop klynkeriet og skab en rigtig god arbejdsplads på din folkeskole. Det er dit ansvar, kære danske folkeskolelærer!”

Share This Post

De forkælede læger……….

Vi kan komme til at stå over for nødvendige skridt, som nogen vil vige tilbage for. For eksempel det at aflevere vores ydernummer. I sådanne situationer kan det være nødvendigt, at vi alle forpligter os til at handle i fællesskab, hvis ikke vi skal overgive os til magtesløsheden. Under tidligere konflikter var der kolleger, der brød med fællesskabet og optrådte usolidarisk. De blev husket og skyet i mange år. Den situation er uacceptabel. Om så vi skal aflægge en troskabsed til hinanden, så skal vi forhindre, at det gentager sig. Til gengæld er vores sammenhold en af de stærke kræfter, som regionerne nok ikke har taget med i deres overvejelser”, sagde Henrik Dibbern formand for Praktiserende Læger Organisation (PLO).

Udtalelserne fremgår på en videooptagelse af en tale, han holdt på De Praktiserende Lægers Organisations (PLO) ekstraordinære medlemsmøde i Bella Centret 13. november sidste år, hvor lægerne diskuterede, hvordan de skulle håndtere konflikten. Henrik Dibbern henviste i sin tale til, at lægernes sammenhold bliver udfordret under en konflikt.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder Henrik Dibberns udtalelser “helt uanstændige“.

Udtalelserne viser, at Henrik Dibbern fra starten har været villig til at tage patienterne som gidsler. De har oven i købet selv sagt, at konflikten vil ramme det svageste, og så har han selv stået og talt om, at det skal gøre “ondt“. Det viser, at PLO fra starten har lagt op til, at parterne ikke skulle nå hinanden ved forhandlingsbordet og i stedet bevidst er gået efter en konflikt“, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Tryk på kortet for ast se aldersfordelingen i din kommune......

Tryk på kortet for ast se aldersfordelingen i din kommune……

I dag har knap hver tredje praktiserende læge i Danmark fejret sin 60 års fødselsdag, og det er især i udkantskommunerne, at lægerne bliver mere og mere gråhårede.

Samtidig bliver de praktiserende læger i store byer yngre og yngre. Samlet set vokser alderskløften mellem lægerne i provinsen og i storbyerne dramatisk for øjeblikket, viser en kortlægning, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Henrik Dibbern, fremhæver, at de fleste læger ønsker en praksis tæt på deres bopæl.

De yngre læger har en grænse for, hvor langt de synes, det er acceptabelt at skulle bevæge sig fra bopæl til arbejdsplads. Og da der nogle steder i landet er betydeligt længere fra den større by til den lille landsby, sætter det nogle begrænsninger,” siger lægeformanden.

Et omstridt punkt i lægekonflikten har været lægernes hidtidige vetoret i praksisplanlægningen. Ifølge regeringens lovforslag skal lægerne ikke længere kunne nedlægge veto, når regionerne fordeler ydernumre i de forskellige egne af landet i de nye praksisplanudvalg. Det har ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard bremset for placeringen af nye praksisser i yderområderne. Han mener, at nedlæggelsen af lægernes vetoret er på høje tid.

Det er et levn fra en anden tid. I mange år gik det faktisk fint. Det er i stigende grad blevet et irritationspunkt, i og med at der er blevet færre og færre læger og dermed pres på lægesystemet,” siger sundhedsøkonomen.

Jes Søgaard mener, at man fra regionernes side burde indgå et kompromis, hvor lægerne fik plads i de nye praksisplanudvalg, blot uden deres hidtidige vetoret. Den indrømmelse fra regionernes side ville ifølge Jes Søgaard atter kunne sætte gang i de nødvendige forhandlinger mellem lægerne og regionerne.

Indtil videre holder PLO og lægeformanden Henrik Dibbern patienterne som gidsler i striden med regionerne og regeringen, hvor det primært vil gå ud over de ældre borgere.

praktiserende_l_ger_922242m

Kilde: EkstraBladet

Samtidig med en rimelig månedsløn til de praktiserende læger efter praksisomkostninger er fratrukket, så er uddannelsen som læge betalt af den danske skatteyder, så vi danskere må kunne forvente en vis form for tilbagebetaling i form af PLO og lægerne udviser et vist socialt hensyn og ikke fanatisk klamrer sig til privilegier fra en svunden fortid. Privilegier der opnået via et socialt ansvar fra den praktiserende læge, som tilsyneladende er væk i dag, hvor det kun er business at drive lægepraksis.

Det skal være muligt for regionerne at oprette lægehuse i områder, hvor lægedækningen ikke yder den optimale service overfor borgerne, uden PLO kan nedlægge veto mod det.

Ifølge Danske Regioners chefforhandler Jens Stenbæk (V) har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) meddelt, at deres endelige beslutning træffes på et stormøde 8. juni. Det betyder, at lægerne tidligst kan opsige deres kontrakt med det offentlige sundhedsvæsen 1. juli.

Derefter følger seks måneders opsigelse, og danskerne risikerer dermed først at skulle betale for lægebesøg 1. januar 2014.

Et typisk lægebesøg vil koste 130 kroner + et grundhonorar på 70-80 kroner, hvis den praktiserende læge følger taksterne fra den nugældende overenskomst med regionerne og ikke de op til de 1.000 kroner, der har været nævnt i nogle dele af dagspressen.

 

Share This Post

Lægebesøg til 900 kroner?

Det kan blive til en realitet fra 1. september 2013, siger eksperter.

Kampen mellem PLO (Praktiserende lægers organisation) og Danske Regioner nåede i går hidtil uanede højder. PLO vil opfordre medlemmerne til afmelde deres ydernummer hos Regionen og formanden Bent Hansen (Danske Regioner) mener ikke det er en selvfølge den praktiserende læge får sit ydernummer tilbage efter konflikten, da han mener der er mange uddannede læger i almen praksis, der ikke i dag har en praksis.

KL.dk skriver i dag:

Svage ældre i eget hjem eller på plejehjem skal have bedre sikkerhed for, at der kommer en læge ud til dem, hvis deres tilstand forværres.Det er kravet fra sundhedsminister Astrid Krag (SF). Hun vil have de praktiserende læger ud på flere sygebesøg.

Af hensyn til effektivitet har patienter skullet komme til lægen, så lægen ikke brugte tid på at køre rundt. Honoraret for udegående sygebesøg oplever lægerne ikke som favorabelt.

Jeg tror ikke, at der er nogle læger, som er kede af at tage på sygebesøg. Men det er meget tidskrævende, og det er ingen god forretning. Men det kan godt være, at vi skal lave mere af den slags. Det vil betyde, at noget andet skal sættes til side, eller at vi skal være nogle flere til at løse opgaven,” siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, til Berlingske.

Kritikken om de færre sygebesøg er blandt andet kommet fra Ældre Sagen. Her glæder man sig nu over, at der er udsigt til bedre lægehjælp på plejehjem og i ældreplejen.

”Det er en kendt sag, at de praktiserende læger har været svære at lokke ud på hjemmebesøg. Det har resulteret i uhensigtsmæssige indlæggelser, og derfor ville det oplagt være en fordel for både ældre og plejepersonalet, hvis man lettere kunne få fat i en læge hér og nu,” siger Peter Schultz, konsulent i Ældre Sagen, til Berlingske. Læs hele artiklen her…..

Men kernen i lægernes modstand er deres vetoret i sager om almen praksis angribes af regeringen. Regeringen vil have ret til at anlægge lægehuse med ansat personale i områder, hvor de praktiserende læger ikke selv ønsker at oprette en praksis.

Lægerne mener, at lovforlaget fratager dem alle muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det er til gavn for patienterne. Men formandens dokumentation for det er ret svag i den offentlige debat.

Reelt handler det om en monopol, der er truet. De praktiserende læger ønsker ikke konkurrence fra lægehuse, der etableret af andre end de praktiserende læger, som er medlem af PLO. Det kan være privathospitaler, organisationer eller sågar Danske Regioner, der har en interesse i at drive dem. Men jeg erkender det bryder med PLO’s vetoret og truer måske de etablerede lægepraksis, men PLO betoner hele tiden almen praksis er en privat forretning, så derfor er det dobbeltspil man vil forhindre det forslag.

Selvfølgelig skal de praktiserende læge tåle forandringer i almen praksis. Og selvfølgelig skal de have en fair konkurrence på deres forretning, for også i almen praksis er der et rationaliserings potentiale og mulighed for at gøre tingene anderledes.

På mange praksis er der i dag ansat andet sundhedspersonale, som udfører jobs, der før var varetaget af den praktiserende læge. Det er godt – jeg sår slet ikke tvivl om det. Men en del af den økonomiske gevinst ved denne omlægning af arbejdet i lægepraksis, det bør også komme samfundet til del.

Konflikten bør finde en løsning inden 1. september, for Danske Regioner og PLO må sætte sig sammen og lave en plan for modernisering af almen praksis. Her må de praktiserende læger også tåle forandringer, der er i pagt med tiden!

Share This Post

Vejlegården er ingen principiel diskussion………….værdig!

Martin Lyngbo skriver:
“Jeg har fulgt debatten om Vejlegården, siden kæmpeagurken landede i medierne i sommer. Og den har hele tiden undret mig. Ikke fordi den er indviklet, men fordi den er enkel.

I uger og måneder har jeg hørt på folk, der siger, at det er en vanskelig sag. Jeg har gået lidt stille med dørene, fordi jeg har tænkt, at der må været noget, som jeg har overset.

Men nu er sagen startet i arbejdsretten. I den anledning har Kristelig Arbejdsgiverorganisation (KA) udgivet en såkaldt debatavis. Hensigten er at føre bevis for, at sagen er principiel og skelsættende. Man kan roligt sige: Den bevisførelse er de ikke sluppet så godt fra. Nu kender vi de stærkeste argumenter for, at den danske model skulle have brug for et gennemgribende eftersyn, pladearbejde og en helt ny motor.”

Senere skriver Martin Lyngbo:
Men så går der både agurk og Christiansborg i den. Der råbes op om mere regulering. Som svage virksomheder kan råbe på mere statslig beskyttelse. Og det allermest morsomme er: Det er de såkaldte liberalister, der råber efter statsligt formynderi. Politikere fra de påståede liberale partier kappes om at overgå hinanden i krav om mere indblanding fra velfærdsstaten. Det er da sjovt.

Og det er endnu sjovere, når formanden for Kristelig Arbejdsgiverforening forsøger at løfte diskussionen til det principielle niveau. Han åbner sin fint opsatte debatavis med denne formulering: ”Retten til at strejke er en menneskeret. Men det burde også være en menneskeret at kunne fravælge strejke og lockout, hvis man ikke tror på konflikt som en givtig metode til at løse problemer.”

Det står med store bogstaver øverst på side 1. Jeg er sikker på, at den sætning har kostet en masse penge i honorarer til kommunikationsrådgivere. Men hvor er det dundrende dumt. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.

For det første: Nej, retten til at strejke er ikke en menneskeret. Den står hverken i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 eller den Europæiske Mennskerettighedskonvention fra 1950. Så her er der bare tale om en popsmart indledning. Det var sætning et.

For det andet, sætning to, som handler om, at man skal kunne fravælge konflikt, hvis man ikke tror på den.

Men kære KA (Kristelig Arbejdsgiverforening): Hvordan gør man det, hvis en arbejdsgiver tager ens rettigheder? Hvordan fravælger man konflikt, hvis man bliver lockoutet og får stillet et ultimatum: Behold dit job til nedsat løn eller meld dig i køen af arbejdsløse?”

Jeg anbefaler dig at læse hele Martin Lyngbos blogindlæg om konflikten “Restaurant Vejlegården” , den er særdeles velskrevet og behandler konflikten mellem Krifa, KA og 3F sobert og objektivt.

 

Share This Post