LO holder kongres i Aalborg og vælger ny formand

Ugebrevet A4 skriver om den afgående LO Formand i den seneste udgave:
Om få dage stopper Harald Børsting som formand for LO. Her gør han status over sit faglige liv, sine kriser og glædesstunder. Hans lærdom efter otte år i spidsen for LO er, at faglige sejre nåes ved forhandlingsbordet og ikke på gaden. På falderebet landede Børsting sit sidste resultat, nemlig et nyt dagpengesystem“.

Harald Børsting er en stor mand.  Både målt i magt og vægt.  Det er en nøgtern kendsgerning. Vægten følger med glæden ved stegte hjerter i flødesovs, flæskesteg og andre klassiske danske retter skyllet ned med en kold bajer.

Jeg har stor respekt for Harald, og det er der også på egnen. Der er en vis stolthed over, at LO’s formand kom lige præcis fra vores egn” siger Inger Støjberg, integrations- og udlændingeminister til Ugebrevet A4.

LO_ego

Det har han helt ret i når man ser på hans gerning som LO Formand udefra……. som jeg gør det.

Og når så resultaterne skal listes op, så der der få ting på hylderne. Det er en forlist 3 parts forhandling med DA og daværende finansminister Bjarne Corydon, der står skarpest i min hukommelse. Her vil jeg dog ikke placere det fulde ansvar hos Harald Børsting.

LO’s medlemstal er i Harald Børstings formands tid faldet fra 1.251.367 (31.12.2007) til 1.049.684 (31.12.2014) et minus på 201.683 medlemmer (16,1%). Heraf har 80,4% (843.645) medlemmer en tilknytning til arbejdsmarkedet.Jeg ville ligge søvnløs, hvis jeg LO – eller forbundsformand i fagbevægelsen.

Et medlemsfald der har betydet LO har foretaget sonderingen på en fusion med FTF. En pragmatisk, men meget defensiv holdning.

Harald har måske ikke haft en sag, hvor han har kunnet sige, at her sejrede LO ad helvede til. Men dansk fagbevægelse er ikke gået på røven i hans formandsperiode, og Danmark som produktions- og industriland og som servicesamfund er ikke gået på røven. Og det handler også om LO-formandens tilgang til tingene,” siger Kim Simonsen, HK formand og medlem af LO’s forretningsudvalg.

Nogle gange tror folk, at han ikke kan andet end at ryge pibe og tale jysk“, citat af Mogens Jensen, socialdemokratisk folketingsmedlem.

Men det er et ufortjent eftermæle, for LO-formanden er både intellektuel og hurtig i pæren. Harald forsøger altid at finde veje ud af konflikter og at være konstruktiv. Han har jo et formidabelt intellekt og er supergod til at forhandle komplicerede sager. Som kun ganske få kan han føre forhandlinger på et meget detaljeret niveau uden at have en hær af embedsfolk med sig, simpelt hen fordi han sætter sig grundigt ind i sagerne“, siger Mogens Jensen.

Thomas Nielsen fik ødelagt alting mener Harald Børsting

Er LO blevet mindre synlig for menigmand, fordi du har været for pragmatisk?

Nej, det er noget sludder. Vi har aldrig været så synlige i medierne, som vi er nu.  LO’s omtale i pressen er steget markant. Jeg tør ikke sige, hvordan det er sammenlignet med Thomas Nielsen (tidligere LO-formand, red.), men han fik jo ødelagt alting, selvom han var så vældig berømmet.”

»Hvordan fik Thomas Nielsen ødelagt alting?«

Man kan jo ikke stå som LO-formand og kalde Socialdemokratiets formand for en lille lort. Der begyndte det allerede at skride i forhold til partiet,” mener han og henviser til dengang, hvor Thomas Nielsen sagde, at den lille lort har ødelagt alting, fordi Anker Jørgensen fremturede med reformer, der ikke lige var den krigeriske Thomas Nielsens kop the.

Personligt mener jeg ikke LO er mere omtalt i dag end i 1982 og magten er reduceret i forhold til dengang. De politiske spørger ikke LO formanden i dag inden der tages politiske initiativer.

Men burde Harald Børstings personlige ego have været lige så stort som den for længst hedengangne LO Formand Thomas Nielsen(Død 6. maj 1992), som synliggjorde LO i ekstrem grad. I så stor grad han følte sig nødsaget til at udtale : ” Vi har sejret af helvede til – godt!

Thomas Nielsen sidste tale som LO formand 1. februar 1982:

thomas_nielsen

Thomas Nielsen kaldte Socialdemokratiets formand for en lille lort i en LO tale.

Hvis jeg ser helt tilbage til den tid i 30’erne, hvor jeg kom i formerlære og sammenligner med nu, vil jeg påstå, at jeg sammen med tusinder af andre tilhører en generation, der har sejret ad helvede til godt. Og når man har det, har man et godt liv at se tilbage på.

Der er altid nogle slagsmål, man har været med i, og som man kan mindes. Og så er der blevet flyttet hegnspæle i stor udstrækning. Måske ikke så mange på én gang. Der er nemlig sket ud fra det bærende i arbejderbevægelsen: Flytter man et ben ad gangen og standser op og cementerer baggrunden, når man har opnået noget, så har man et fast grundlag at gå videre på. Det har vi gjort, og derfor indtager vi sammen med vore nordiske kammerater en 1. plads, og det er en erfaring, vi søger at lade gå videre til kammerater i u-landene“. (Kilde: Danmarkshistorien.dk)

Et nederlag for ham (og fagbevægelsen) – hvis man kalde det et nederlag – det var det mislykkede forsøg på indførelsen af Økonomisk Demokrati (ØD), som blev endeligt skrinlagt i 1987. ØD gik ud på, at lønmodtagerne skulle have andel i virksomhedernes overskud og medbestemmelse over hvordan midlerne skulle geninvesteres.

Valg af ny LO formand M/K.

Kongressen er LO’s øverste myndighed og består af 400 delegerede fra LO’s ledelse og medlemsforbund. LO afholder kongres hvert fjerde år og den 38. i rækken holdes i Aalborg den 25.-27. oktober 2015.

17 stemmer skilte Harald Børsting og LO næstformanden Tine Aurvig Huggenberger ved formandsvalget i 2007. Harald Børsting kalder det “en kraftpræstation at vinde over en så meget yngre kvinde.” Det medførte en lang kamp om fratrædelses løn mellem Tine og Harald, som verserede ved flere retsopgør.

lizette_risgaard_LO

Lizette Risgaard

Nu forsøger LO så igen at vælge en ny kvindelig formand på LO Kongressen – Lizette Risgaard (nuværende LO næstformand) – der har en solid baggrund i det faglige arbejde.

Medlem af HK-Ungdom, Tillidsrepræsentant for HK’erne i TIB, Bestyrelsesmedlem i HK-Københavns afd. 8, Formand Brancheklubben for Fagforeningsansatte i HK København, Næstformand, LO Storkøbenhavn, Formand HK/Service København.

Der er en mandlig modkandidat, men jeg tror Harald Børsting har truffet valget om, hvem der skal efterfølge ham. Personligt håber jeg på den valgte LO formand M/K får et solidt flertal på LO’s Kongres i Aalborg. Det er vigtigt LO kommer godt i gang efter kongressen. Der er nok at tage fat på.

Tegningen af nye medlemmer må have første prioritet, selvom det er forbundene der står med det praktiske arbejde her.

 

Share This Post

Hvad er fagbevægelsens egentlige problem?

Der er aldrig nogen, som har spurgt mig om, jeg ville være medlem af en fagforening. Jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad de kunne gøre for mig. Det fandt jeg ud, da der kom en fra fagforeningen“, siger Poul Schlultz, der glæder sig over, at der er pension inkluderet i overenskomsten.

Poul Schultz blev uddannet cykelsmed for fem år siden og var ind til sidste år ikke medlem af en fagforening, men er nu medlem af Dansk Metal.

Cykelværkstedet Baisikeli er et ud af godt 30 cykelværksteder, hvor der det seneste år er lavet overenskomst. Normalt laver Metal i hovedstaden mellem tre og fem nye overenskomstaftaler om året.

Det er et citat fra Politiken Økonomi’s artikel “http://politiken.dk/oekonomi/ECE2886930/nyt-lo-haab-slips-det-bliver-nok-aldrig-mig/ skrevet af journalist Thomas Flensburg.

Det skitserer udmærket LO fagbevægelsens problemer med at fastholde medlemmerne i organisationen. Der er mange hårdtarbejdende faglige medarbejdere i organisationen beskæftiget med alt fra organisationsarbejde, overenskomstarbejde til politisk arbejde, men LO og Dansk Fagbevægelse er usynlig – eller næsten usynlig – på de danske arbejdspladser.

Derfor bliver det faglige arbejde kun til en kamp på pris mellem LO og KRIFA……. Den kamp kan LO ikke vinde! KRIFA har kun et mål, det er at tjene penge til organisationen, den kristelige bevægelse, der står som hovedaktionær i KRIFA. Det samme gælder “Den Faglige Forretning”, som skal tjene penge til hovedaktionæren John Nehm fra Esbjerg.

Derfor håber jeg den 30 årige komet Morten Skov Christiansen bliver en del af LO’s topledelse, når der skal stemmes om posterne på LO’s kongres i Aalborg 27. oktober. Det står og falder med, at den valgte ledelse bliver udvidet fra fire til fem. På forhånd har store forbund som HK og FOA givet udtryk for skepsis overfor udvidelsen.

Dermed står LO endnu en gang i den situation at magtforholdene har større betydning end de rigtige folk bliver valgt til ledere for LO. Ændres det ikke så er der vejen til yderligere slankning af medlemstallet uundgåeligt og der kan sættes dato på, hvornår organisationens dødskamp er endelig slut.

Tag Jer nu sammen i LO’s topledelse og sørg for en modernisering af LO organistionen og ikke mindst af LO’s ledelse og sørg for de faglige folk bliver synlige overalt på de danske arbejdspladser.

Det daglige arbejde varetages i dag af de 17 fagforbund, men her kommer der ikke nok folk ud på de lokale arbejdspladser. Der skal være en klarere opdeling mellem LO og fagforbundene om de daglige opgaver, så dobbeltarbejde undgås.

Hans Jensen, LO formanden før den nu afgående formand Harald Børsting, forsøgte sig med en modernisering, som dengang blev knust af de store forbund i LO. Ingen nævnt, ingen glemt!

lo_kontor

Hans Jensens væsentligste bedrift blev derfor salg af det gamle historiske hovedkontor på Rosenørns Alle til fordel for et kontor på Bryggen, et af Københavns dyreste områder at have kontor på.

Harald Børsting har ikke fulgt op på det Hans Jensens moderniserings forsøg, men han har derimod været en hæmmende faktor i reorganiseringen af LO.

Hans svar på medlemsflugten fra LO forbundene, det har været et ønske om sammenslutning med arbejdsmarkedets anden hovedorganisation FTF. I sandhed en defensiv holdning til medlemsflugten, hvis egentlige mål er, at bevare de gode arbejdspladser for de “udvalgte” ledere i LO fagbevægelsen.

En hård dom, ja! Men tiden må vise om den er sand eller usand.

LO er hovedorganisation for 17 fagforbund og har ultimo 2014 – 1.049.684 medlemmer.

LO’s medlemstal toppede i 1994 med 1.509.698 medlemmer. Et fald på 460.014 medlemmer eller 30,4%. Det gør ondt i organisationen.


 

Svaret på mit spørgsmål: “Hvad er fagbevægelsens egentlige problem?”

Det er: “Der er aldrig nogen, som har spurgt mig om, jeg ville være medlem af en LO fagforening” – i al sin enkelhed!

den danske model lo da_0.jpg

Share This Post

Kongres og landsmøde taler……..

Helle Thornings kongres tale 20. september 2014.

Indtil videre må du nøjes med Kristian Thulesen Dahls tale på skrift.

det_er_muligt_DF

Du kan hente den her…….. http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/KTDtale2014.pdf

Indtil videre må du nøjes med Morten Østergaards tale på skrift.

IMG_3834

Du kan hente den her…….. http://www.radikale.dk/.

Lad mig (Morten Østergaard) derfor også sige det ganske klart:Reformerne fortsætter! Ikke fordi regnearket skal gå op.Reformerne fortsætter, fordi reformerne er forudsætningen for, at vi kan skabe nye jobs, hvor de gamle forsvandt.Og reformerne fortsætter, fordi reformerne er forudsætningen for, at vi kan tage os ordentligt af samfundets svageste og få færre på forsørgelse“.
Han fortsætter: ” Op mod halvdelen af de 41.000 dagpengeforsikrede, der har opbrugt deres dagpengeret, er nu enten i arbejde eller i uddannelse. Det synes jeg ikke vi skal skamme os over. Dem vil jeg tværtimod ønske god vind og sige et stort tillykke. For de øvrige gælder, at de er sikret en anden forsørgelse. Og selve reformen mener jeg er rigtig og rimelig. Slet og ret“.
Nu ser verden noget anderledes ud for den der er sørget forsørgelse og arbejde for. Set oppe fra ministerkontoret kan Morten Østergaardnemt vaske hænder i en dumstædig retorik, som betyder han og regeringen ikke bliver genvalgt.
Det er muligt han kommer i regering efter det kommende valg, i så fald er det Lars Løkke, der sidder for bordenden sammen med Kristian Thulesen Dahl. Er det det De Radikale vil?
Share This Post

Nyrup havde ret!!!

Poul Nyrup sagde på Socialdemokratiets kongres i weekenden:
Kære Margrethe – tænk dig om – 70 mill. kroner er ikke mange penge“.

Det er prisen for at forlænge dagpengeperioden.

Nyrup havde ret! Tænk dig om Margrethe.......

Nyrup havde ret! Tænk dig om Margrethe…….

 

BT skriver i dag:
Nyrups tal var rigtige, og hans henvisning er både rigtig og relevant. Han fik sagt 70 mio. kr i stedet for 75 mio. kr, men det er en mindre ‘fejl’. Han har fuldkommen styr på tallene og problematikken, og det er helt urimeligt at udstille ham som andet”, siger Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes samvirke.

Han henviser til den aftale, der blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti i maj 2010. Her fremgår det af en tabel, at VKO regnede med en besparelse på 75 mio kr på at ændre vilkårene for optjening og genoptjening af dagpengeretten.

Share This Post

Se talerne fra Socialdemokraternes kongres….

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokratiets kongres 21. september 2012.

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 21. september 2012.

Kære socialdemokrater.

I år er vi samlet tre dage. Det giver os god tid til at komme til bunds i debatten. Og vi har meget vi skal nå. På søndag skal vi eksempelvis diskutere, hvordan Danmark skal se ud i 2032 – det er jo rart at få på plads i god tid.

Men det siger også noget om vores ukuelige optimisme, at vi allerede nu taler om, hvordan vi skal indrette Danmark om 20 år.

Læs hele talen:  Helle Thorning-Schmidts kongresberetning.pdf

Du kan se og høre de andre taler fra Kongressen på

http://socialdemokraterne.tv/?mid=86A78A35

Share This Post