Den omvendte Robin Hood fra Blå Blok………

Regeringen har bl.a. gennemført besparelser i kommunerne og stat via det såkaldte omprioriteringsbidrag og besparelser på kontanthjælpen. Samtidig har Regeringen sænket registreringsafgiften, fastfrosset grundskylden og genindført håndværkerfradraget i en ny version.

I analysen er der et overblik over regeringens initiativer, hvor der er set nærmere på det offentlige forbrug, besparelserne i kommunerne, kontanthjælpsloftet, geografiske beregninger af fastfrysning af grundskylden, hvor i landet håndværkerfradraget bliver brugt og ændringerne i registreringsafgiften.

At fastfryse grundskylden er først og fremmest en gave til boligejerne i Nordsjælland og København. Det vil være med til at øge de i forvejen store økonomiske afstande, der er mellem beboerne i det nordsjællandske whiskeybælte og de danske provinsområder. De 10 kommuner, der får mindst ud af fastfrysningen af grundskyld får tilsammen 8 mio. kr. Modsat får boligejerne i Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. Det er en forskel der er til at føle på“, siger AE’s direktør Lars Andersen.

AE’s analyse er værd at nærlæse og du finder den her…. http://www.ae.dk

Renser man regeringens skøn for det offentlige forbrug er nedjusteret med 3. milliarder og for øgede udgifter til flygtninge på 1½ milliard kroner og anvendes det seneste prisskøn, så ender realvæksten på MINUS 0,1 pct. i 2016.

Det fremgår af tabel 1 i AE’s seneste analyse om Dansk økonomi.

DF_finanslov

Det ligger langt fra Dansk Folkepartis valgløfte om en vækst på 0,8%. Under den tidligere regering kaldte man den adfærd for LØFTEBRUD!

DF_stol_paa_os

Den ene procent, som skal spares i kommunerne i 2016, svarer til 2,4 mia. kr. I 2016 er det aftalt, at
der skal tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016. Det betyder, at spareøvelsen for kommunerne i
2016 netto bliver på 500 mio. kr.
Efter 2016 er der ikke lavet nogle aftaler om tilbageførelse til kommunerne. Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af omprioriterings bidraget for kommunerne i 2016, 2017, 2018 og 2019.
Beregningsteknisk er der lagt til grund, at der ikke sker nogen tilbageførsel til kommunerne i 2017-2019.
Besparelsen udgør i år 2019 7,5 mia. kroner, der i princippet i følge statsministeren kan bruges tilskattelettelser.
Grundskyld:
Tal fra Skatteministeriet viser, at fastfrysningen af grundskylden i 2016 er en skattelettelse på ca. 755 mio. kr. Skattelettelsen på grundskylden er skævt fordelt, da den følger grundprisen. Samlet er der tale om 8 mio. kr. til de 10 kommuner, der får mindst ud af det.
Modsat får boligejerne i eksempelvis Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. En finte er lejere IKKE får del i fastfrysningen af grundskylden, selvom den indgår i huslejen.
Kontanthjælp:
Den samme skævdeling sker i besparelsen for kontanthjælpen, hvor de store bykommuner mister mange penge.
Håndværkerfradraget bliver brugt af de rigeste:
I alt blev der givet fradrag ved håndværkerfradraget på knap 5,3 mia. kr. i 2013. 30 pct. af det samlede fradrag, der gives igennem håndværkerfradraget, går til de rigeste ti procent af de danske familier.
Lavere registreringsafgift tilgodeser de rigeste:
Købere af de allerdyreste biler får i særlig grad glæde af ændringen i registreringsafgiften, mens det
slet ingen forskel gør, for købere af mikrobiler.
Afgiften på en gennemsnitlig bil i luksussegmentet reduceres med mere end 100.000 kr., mens afgiften på en bil i mellemklassen reduceres med 7.000 kr. og en mikrobil med 0 kr. Det fremgår af beregninger fra Skatteministeriet.

Dette blogindlæg bygger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyse
Overblik: Regeringens besparelser og fordelinger. Regeringens politik øger opdelingen af Danmark“.

Udarbejdet af chefanalytiker Jens Sand Kirk, chefanalytiker Frederik I. Pedersen og analysechef

Jonas Schytz Juul, udgivet den 27. december 2015
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 7710

Andre udgivelser…….

Det danske Klassesamfund
klassesamfund
Share This Post

En lappeløsning på boligskatten fra KF.

Det er skammeligt, at Venstre-regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke vil være med til at gøre noget for de tusindvis af boligejere, hvis grundskyld nu stiger. For tre uger siden under valgkampen var der ikke grænser for, hvad man ville gøre. Nu er mulighederne der, og så svigter man boligejerne. Skammeligt!“, skriver Det Konservative Folkeparti (KF) på sin Facebook profil.

grundskyld_small

Samtalen fandt sted under valgkampen……

Poul har ret i sin antagelse!

Det lyder meget godt at sikre mennesker fortsat kan bo i deres bolig og ikke drives ud af deres bolig på grund af værdistigninger på deres bolig, men der er en bagkant, som Det Konservative Folkeparti er tavs om.

Skatten på bolig er udover at give staten og kommunen en skatteindtægt også en dæmpende faktor på stigningerne i boligprisen, som også gør mennesker med en almindelig indkomst har råd til at købe sin bolig.

Det Konservative har historisk været med til at hindre en løsning på det egentlige problem omkring bosætning i København, 3 kants området og Aarhus, hvor prisstigningerne er meget voldsomme. For dem der kan huske “den sorte hånd” i 1960’erne, en annoncekampagne mod Krag regeringens jordlove finansieret af De Konservative og deres støtter i DI og DA.

Den 25. juni 1963

sort_hand For første og hidtil eneste gang benyttes Grundlovens §42. Stk. 1: Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer begære folkeafstemning om lovforslaget.
I 1963 satte Venstre og De Konservative fire lovforslag, jordlovene, til folkeafstemning.
S-R-regeringens 4 lovforslag fald med ca. 27-30% for og 41-45% imod efter et klassiske eksempel på skrækkampagne: “Hvis De er i tvivl, så stem nej” og plakaten med “den sorte hånd” (se illustrationen)

 

Jordlovenes sigte var at dæmpe de voldsomme stigninger på jord og fast ejendom. Det problem er fortsat ikke løst.

Det afhjælpes ikke ved at fastfryse stigninger i ejendomsskatten.

Vil Det Konservative Folkeparti være med til at løse problemet med de voldsomme prisstigninger på fast ejendom? Det tror jeg ikke på!

Vil “Det Konservative Folkeparti” virkelig løse problemet med stigningerne i boligskatten, så skal der ske en regulering af boligmarkedet med en alvorlig indsats mod de prisstigninger, der fortsat sker på jord og fast ejendom, som ligger ud over den almindelige prisudvikling i det danske samfund.

Så har den almindelige borger i København også råd til at bo i København hjulpet på vej af De Konservative……….

Faktaboks om ejendomsskat:

Ejendomsskat er en ad valorem afgift, som ejeren af en grund eller ejendom skal betale. Den skatteopkrævende myndighed kræver, at den skattepligtige grund eller ejendom vurderes, da skatten beregnes af grundværdien og/eller ejendomsværdien.

I Danmark udgøres ejendomsbeskatningen i dag af grundskyld og dækningsafgifter. Grundskyld er en skat på selve jorden, mens dækningsafgifter pålægges erhvervs- og visse offentlige ejendomme.

Tilbage i begyndelsen af 1960’erne tegnede ejendomsskylden sig for over 30 % af de samlede ejendomsskatter. I dag udgør grundskylden 84 % af de samlede ejendomsskatter og dækningsafgifterne de sidste 16 %. De samlede ejendomsskatter udgjorde i 2011 25 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 % af den samlede beskatning. Tidligere har ejendomsskatterne stået for en betydelig større andel; i 1950’erne udgjorde de således mellem 7 og 8 % af alle offentlige skatteindtægter.

Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor grunden eller ejendommen ligger.

Taksten eller grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser. Dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille. 

Der er en begrænsning på, hvor meget ejendomsskatten må stige hvert år. Stigningen kan ikke være større end den såkaldte reguleringsprocent. Denne fastsættes årligt, men kan højst være 7 %. Større værdistigninger slår således igennem på skatten med en vis forsinkelse, og ejendomsskatten har derfor været stigende i en årrække. Kilde: Wikipedia. (redigeret indhold)

Kilde henvisning om jordlovene i 1963.

Se:  Jordslået regering (Danmarkshistorien/Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie)

Se  Folkeafstemninger i Danmark (pdf) (EU-oplysningen.dk),

Se jordlove (Jordlovgivningen i Danmark) (Denstoredanske.dk)

Share This Post

Venstres løftebrud ….. eller en kovending?

V_kovending

Konservative kalder det en kovending.

Hvorfor ikke tage tage munden fuld? Og kalde det et løftebrud?

Venstre vil nemlig ikke længere kæmpe for et optjeningsprincip ved EU-Domstolen. I et lovforslag fastslår regeringen således, at regeringen håndhæver EU-borgernes rettigheder. Man kunne dårligt gøre andet, lyder det fra Venstres skatteordfører til TV”/polititik.

Hvad er der sket siden Venstres leder tordnede mod S-R regeringen og Lars Løkke endda fortalte Folketinget og den undrende befolkning, at udlændinge (jordbærplukkere) kunne få børnepenge udbetalt efter en dags arbejde i Danmark.

Det var så en direkte løgn af Venstre formanden, som blev afdækket af Udbetaling Danmark, som administrer børnepengene. Kilde Politiko.dk

Nu er Venstre blevet pragmatisk, for nu har de fået regeringsmagten til låns og skal derfor stå til ansvar for partiets politik, se det er årsagen til kovendingen……

Mange vil kalde det løftebrud, men den formulering kræver det er en RØD regering og VENSTRE er i opposition.  

Betydningen af en KOVENDING: “En kovending er en vending med en sejlbåd, hvor man drejer bådens forstavn væk fra vindens retning, så man på et tidspunkt har vinden ind lige bagfra.”

En anden BETYDNING og væsentlig betydning i politisk sammenhæng: ” I nyere sprogbrug har “kovending” også fået en anden betydning, nemlig at “skifte standpunkt” uventet. Associationen ‘ko’ giver jo indtryk af noget dumt og klodset. I virkeligheden er det et overraskende skift i standpunkt”.

Share This Post

Venstre mister 7,5 millioner kroner årligt …….

Det afholdte valg flytter dramatisk rundt på det statslige valgtilskud til de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget. For mig er der ingen tvivl om partistøtten skal omlægges fordi det entydigt favoriserer partier med et stort vælgertal.

Venstre må med erfaringerne fra valget være mere indstillet på forandringer, da partiet mister rigtig mange penge til Dansk Folkeparti. Nu skal man ikke ynke Koncernen Venstre “Danmarks Liberale Parti”, da det er det mest velhavende parti Danmark.

Det statslige partitilskud gives til politisk arbejde……
Udgiften til politisk arbejde øges ikke proportionalt med antal stemmer. Derimod er der ikke ubetydelige faste omkostninger ved at drive et politisk parti, her er der et basis kontorhold, mødelokale med videre.

Derfor mener jeg partistøtten skal omlægges med et fast ikke uvæsentligt grundbeløb. Dertil en meget mindre fast beløb pr stemme på maksimalt 2 – 5 kroner.

Forskydninger i partistøtten…….

684.223 danskere satte kryds ved Venstre ved folketingsvalget 18. juni. Det betyder, at partiet næste år får et driftstilskud fra staten på   20.868.801 kroner.  Problemet er, at Venstre siden valget i 2011, hvor næsten 950.000 danskere stemte på Løkke, har fået mere end 28. millioner kroner i fast årligt tilskud.

De Radikale får   4.900.496 kroner i statstilskud næste år, mens Radikale siden 2012 har fået godt ti millioner kroner årligt i driftstilskud.

SF får i 2016   4.514.824 kroner ind på kontoen, mens partiet i år har fået 9,7 millioner kroner.

741.173 vælgere stemte på Dansk Folkeparti, og det betyder, at DF fra næste år får et tilskud på   22.605.776 kroner i partikassen. Det er ni millioner kroner mere end DF får udbetalt i år.

valg_2015

Partistøtten for 2016*  (2015)

Socialdemokratiet 925.288 x 30,50 kroner =   28.221.284    (26.388.450)
Radikal Venstre 160.672 x 30,50 kroner =   4.900.496    (10.100.940)
Det konservative Folkeparti 118.015 x 30,50 kroner =   3.599.458 (5.251.410)
Liberal Alliance 264.449 x 30,50 kroner =   8.065.695  (5.297.550)
Socialistisk Folkeparti 148.027 x 30,50 kroner =  4.514.824   (9.785.760)
Kristendemokraterne 29.148 x 30,50 kroner =   889.014  (842.100)
Dansk Folkeparti 741.173 x 30,50 kroner =   22.605.776 (13.101.780)
Venstre 684.223 x 30,50 kroner =    20.868.801 (28.431.750)
Enhedslisten 273.870 x 30,50 kroner =  8.353.035   (7.105.800)
Alternativet 168.585 x 30,50 kroner =   5.141.843  (0)

 

 

 

Share This Post

Kan det betale sig at arbejde?

Mit umiddelbare svar er JA!

Og jeg kan forklare det……

cevea_0-6_procent

CEVEA har regnet på det og som grafikken viser er den 0,6% af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder, der ikke har en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde. Men ikke engang det er den fulde sandhed…….

For det indeholder ikke de sociale aspekter ved at være i job.

Et firma på Sjælland beskriver de sociale aspekter glimrende i en aktuel jobannonce.

Firmaet søger faglærte medarbejdere i metalindustrien og skriver i jobannoncen.

Vi tilbyder:

  • attraktiv lønordning med overskudsdeling og pension
  • uddannelsesprogram – 1-2 ugers introduktion på arbejdspladsen
  • et godt socialt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
  • sundhedsordning med bl.a. motionsrum og fysioterapi
  • kantine ordning, morgenmad, buffet, salatbar og frugt
  • personaleforeninger, bl. a. med løb, kultur og jagt
  • omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen
  • ansættelse i en dynamisk, ekspanderende og velkonsolideret virksomhed med spændende produkter.

Det er ting som IKKE er indeholdt i kontanthjælpen, selvom Venstre, Liberal Alliance og Konservative mener det det er en luksustilværelse at være på kontanthjælp.

Her er det værd at bemærke Venstres eksempler på det ikke kan betale sig at arbejde alligevel har omkring 2.000 kroner om måneden ved at gå på arbejde, det er rigtig mange penge, hvis man er på kontanthjælp, hvor man skal vende og dreje hver enkelt krone i dagligdagen for at økonomien til at hænge sammen.

Venstre vil ikke give et konkret bud hvor meget partiet vil skære i kontanthjælpen, men fremturer med retorikken, det skal være “et moderne kontanthjælps loft”, men hvad det indebærer, det er en gåde for både journalister og vælgerne.

Venstres kontanthjælpsfamilie med en indkomst 454.250 kroner er en undtagelse og det omfatter mindre end 3- 500 mennesker i Danmark. Er det nok til at smadre tilværelsen for rigtig mange mennesker, der kortvarig er på dagpenge eller kontanthjælp?

Nu spiller de Konservative ud med at skære op til godt 3.000 kroner om måneden på kontanthjælpen!

Alle, der har været på kontanthjælp, de ved, hvad det betyder! Det kan betyde, at man skal sælge ud af sit indbo, opgive sin bolig med videre. Det kan vi som samfund ikke byde mennesker, der af den ene eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode.

Her er det værd at bemærke, at arbejdsløshed og sygdom, de to væsentlige grunde til at komme på kontanthjælp, det kan ramme alle danskere! Også dig.

Hos naboen mod syd har man nedsat kontanthjælpen og vi kan lære af de tyske erfaringer.

Cevea har gennemgået de tyske erfaringer og skriver i deres rapport:
Forskellen på folk på kontanthjælp og folk i lavtlønsjob er ikke blevet større ved at sætte kontanthjælpen ned i Tyskland. Tværtimod er forskellen mellem folk i lavtlønnet arbejde og på kontanthjælp blevet mindre i den undersøgte periode. Mens lavtlønnede i 1. decil – altså tyskerne med de laveste lønninger – fik hele 111,8 pct. mere om året end kontanthjælpsmodtageren, var forskellen i 2010 faldet, så lønarbejdet blot giver 55,1 pct. mere end kontanthjælpen………………

……………….. Lønningerne for de 10 pct. af tyskerne, der tjener mindst, falder fra 114.920 kr. om året i 1994 til 71.520 kr. i 2010. De 10 pct. lavestlønnede tyskeres lønninger er således hele 37,8 pct. lavere i 2010 sammenlignet med 1994, det viser, at løn nedgangen er endnu mere markant end nedsættelsen af kontanthjælpen“.

Er det Venstre, Liberal Alliance, Konservative og i nogen grad Dansk Folkeparti reelt ønsker? Skal nedsættelsen af kontanthjælpen bruges til at presse de lavest lønnede danskere ned i lønindtægt?

 

Læs rapporten her…..   http://www.cevea.dk

Share This Post