Børnechecken engang mere og hvad er fakta?

Bent Winther har begået et godt indlæg på Berlingske Politiko.

bent_winther

Rivegildet om børnechecken indeholder alt: En følelsesladet cocktail af EU, udlændinge, børn og hævdvunden velfærd, som nogen tager fra os. Vælgere er i skred, og der spinnes i partiernes warrooms som sjældent set!

Jeg giver et par appetitvækkere her og anbefaler dig at læse hele Bent Winthers indlæg her……..

 

Venstre

Uh, det er en god sag. »The perfect storm.« Vi ved selvfølgelig godt, at vi skal overholde EU-lov, og at det ikke er noget stort problem med den der børne­check. Det drejer sig om småpenge. Men vi har medvind i folke­dybet, og valgkampen er ikke til den slags akademiske nuancer. Vi giver den fuld gas med forurettelse over, at regeringen »sidder på hænderne«. Der skal lukkes for den danske honningkrukke for rumænske jordbærplukkere. Det er til at forstå. Jo, vi svigter måske EU og det indre marked, og der skal nok være nogen i vores bagland, der bliver sure. Men, hvor der handles, der spildes, og vi slipper for at skændes med Dansk Folkeparti. Det kører for os. Direkte ind i Statsministeriet.

Socialdemokraterne

Åh nej, nu er vi igen blevet fanget på det forkerte ben. Pokkers. Hvorfor er der aldrig nogen, der ser det komme. Uanset, hvad vi gør, så er det galt………………..

Det Konservative Folkeparti

Vi er de skeptiske borgerlige, forstå det nu. Og nu har vi et forslag, som betyder, at regeringen skal genoprette en tilstand, som alle eksperter og alle regeringens jurister er enige om, strider mod loven……………..

Enhedslisten

Vi er hamrende ligeglade med EU og EUs regler……………  (Og regeringens overlevelse, min tilføjelse)

Dansk Folkeparti

Hov hov, er de nu ved at stjæle vore politik alle sammen. Heldigvis står vi som de store vindere i alle målinger. Men de skal ikke komme for godt i gang. Vores kamp mod EU stikker nemlig dybere, og vi er altid parat til at gå et skridt videre – imod Schengen, for grænsebomme og imod EU-Domstolen. Tre pladser i Europa-Parlamentet er inden for rækkevidde.

Radikale Venstre:

Så skal der smedes (og vaskes) ………………………………………………

bornecheck

……..  Det manglede bare. Velfærds­turisme eksisterer ikke, og eksperterne har ret. Altid.

Fakta…… findes der meget lidt af i denne sag…..

For vuggestue børn er taksten  2.474 kr. pr. måned i København og 3.434 kr. pr. måned i Aarhus, hvis man vælger den billige løsning uden frokost. Det er i gennemsnit 2.954 kr. pr. måned. I Stockholm og Malmø er prisen 1.063 kr., lig med en tredjedel. Sætter vi institutionstaksten i Danmark lig den svenske, ville en dansk vuggestue familie spare 1.891 kr. pr. måned. Det skal ske ved at udbetale børnechecken – (eller en del) som et tilskud til daginstitutionspladsen.

Det rammer så de svagest stillede familier, der har friplads til vuggestue eller børnehave.

Familier til børnehavebørn skulle med svenske institutionstakster have en månedlig børnecheck på 425 kr. for at være lige så godt stillet som nu. Det kræver så alle familier i Danmark benytter sig af tilbuddet.

Børnecheck og børnetilskud til udlændinge.

I 2010 beslutter VK-regeringen på et tvivlsomt juridisk grundlag, at der skal indføres et optjeningsprincip for at sikre, at EU-borgere har en reel tilknytning til Danmark, før de kan få adgang til sociale ydelser som børnecheck.

1. januar 2012 træder den nye lov i kraft. For at kunne få børnecheck skal EU-borgere ifølge optjeningsprincippet have arbejdet eller boet i Danmark i to år.

  •  I 2012 blev der udbetalt 165 millioner kroner i børnecheck til cirka 8900 udlændinge fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. De 8900 udlændinge bor i Danmark.
  •  I 2012 blev der udbetalt skønsmæssigt 14 millioner kroner i børnetilskud til cirka 1000 udlændinge fra de 10 samme lande. De 1000 udlændinge bor i Danmark.
  • Min tilføjelse: “Regeringen opgiver optjeningsordningen efter EU kommissionen underkender den i juni 2013“.

Kilde: Daværende socialminister Annette Vilhelmsens (SF) svar 8. januar 2014 til Venstres daværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Hvad koster det?
Det koster staten omkring 15 millioner kroner at opgive optjeningsprincippet.  (1.900 EU-borgere bliver løst af optjeningsordningen.) I alt udbetales der børne- og unge ydelse for 14,5 milliarder kroner og børnetilskud for 2,5 milliarder kroner om året i Danmark. Kilde: Skatteministeriet, Folketingets EU-oplysning og Folketingets Skatteudvalg.

Hvor mange penge får en EU-borger i børnecheck?
Hvis der f.eks. kommer en tysker til Danmark og arbejder her i to måneder og har tre børn derhjemme på f.eks 2 år, 5 år og 8 år så har han ret til 3.545 kr. pr. måned i børnepenge. Han får dermed udbetalt to måneders børnepenge. Hvis hans hustru er beskæftiget i Tyskland, får han udbetalt forskellen mellem tyske og danske børnepenge, hvis den danske børnecheck er større end den tyske ydelse. Kilde: Socialdemokraterne.

Er sagen om børnechecken kun et politisk drilleri og udtryk for stemmefiskeri?

Det kan jeg sige ja til!

For det kan ikke være de godt 15 millioner kroner ud af en samlet sum på 14,5 milliarder kroner, der afføder den politiske storm mod regeringen fra Venstre og Konservative…….

Og Dansk Folkepartis baggrund er enkel – Partiets kamp mod EU stikker nemlig dybere end en børnecheck, og de er altid parat til at gå et skridt videre – imod Schengen aftalen for fri bevægelighed over grænserne, for indhegning af Danmark med pigtråd og grænsebomme,  imod EU-Domstolen, imod en EU patent ordning til gavn for danske virksomheder og for den skånselsløse kamp for bevarelsen af den danske krone og flag.

Alle symboler for det ekstreme fremmedhad, det har lykkedes for partiet at tilføre til vores samfund.

 

Share This Post

Søren Pinds politiske selvmål………..

De Konservative har ikke været med til at kalde Holger K. Nielsen i samråd, hvor den nye udenrigsminister skal forklare sin Cuba-bemærkning.

Det slår de konservatives udenrigsordfører Lene Espersen nu fast, på trods af at Venstres Søren Pind har hævdet det modsatte. Kilde: TV2 Nyhederne klokken 11:10.

tv2

Vi er ikke med i samrådsindkaldelsen. Det er et initiativ, der er kommet fra Venstre, siger Lene Espersen og fortæller at hun i går havde en samtale med Venstres Søren Pind. “Og der tror jeg, at vi har talt lidt forbi hinanden. Jeg forstod det sådan at Venstre indkaldte til samråd, og det kan alle partier gøre, og det har jeg fuld respekt for. Det vi er enige med Venstre i er, at Holger K. Nielsen som ny udenrigsminister skal kritiseres for som det første at nævne en diktaturstat i sin tiltrædelsestale”, siger Lene Espersen til TV2.

Kritikken fremføres også af prominente venstre profiler Bertel Haarder og Jens Rohde, der tager afstand fra Søren Pinds samråd.

Har Venstres Folketingsgruppe gået og forestillet sig, at udenrigsordfører Søren Pind kunne blive en god, ny formand for Venstre, når Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt trækker sig, så fik de sig en brat opvågnen i går.

Indkaldelsen af Holger K. Nielsen i samråd om nogle kvikke bemærkninger ved overdragelsen af udenrigsministerposten har sat Søren Pinds politiske dømmekraft i alvorlig tvivl.

Det ender med den dansende næstformand Kristian Jensen går styrket ud af kampen om at blive Venstres nye landsformand efter det politiske selvmål Søren Pind begår i disse timer.

Nu venter jeg på en pressemeddelelse fra dansk Folkeparti, der også undsiger Søren Pind………

Holger K. Nielsens svar på TV2 Nyhederne.

Det var en beskrivelse af de cubanske strande. Jeg gav Villy Søvndal en hængekøje og undte ham, at han kunne ligge der i solen og høre på vandet der bruste og nyde luften. Men Cuba er et diktatur, som jeg har vendt mig imod gennem årene og stadig gør det. Det er et diktatur, der er meget dårligt for det cubanske folk, siger Holger K. Nielsen til TV 2.

http://nyhederne.tv2.dk/politik/

 

Efterskrift!!!

TV2 Nyhederne i dag klokken 12:13.

Søren Pind (V) har netop meddelt, at han aflyser det samråd, som han i går truede med at ville indkalde til i kølvandet på Holger K. Nielsens overdragelsesstale til Villy Søvndal i Udenrigsministeriet.

Jeg havde ikke forestillet mig, at reaktionen ville blive så voldsom. Jeg har fået breve fra gode borgerlige mennesker, som synes, at et samråd var for meget. Det lytter jeg selvfølgelig til“, siger Pind til TV2 Nyhederne

Det sker efter en kammeratlig samtale med Lars Løkke på hans kontor i dag …….

Hun undskylder Dansk Folkeparti er bragt i denne situation.

Share This Post

Danmarsk mest uansvarlige arbejderparti………..

Når man læser overskriften skulle man tro det var det populistiske Dansk Folkeparti der nævnes. Nej det er det ikke……….  Det er det gamle bondeparti, nu det selvudråbte “Danmarks største arbejderparti” Venstre.

Der er brug for en ny realisme. En idealistisk realisme. For selvfølgelig skal vi ikke sælge ud af det, der gør os til noget særligt. God offentlig service, tillid mellem danskerne, sikkerhedsnettet under dem, som ikke kan selv, arbejdsmiljøet. Og selvfølgelig skal vi ikke konkurrere os ned på kinesiske lønninger”, det siger sig selv“, siger Lars Løkke på Venstres landsmøde.

Samtidigt har Lars Løkke sendt Claus Hjort Frederiksen ud med budskabet om vi skal have “tyske lønninger” og “svenske skatter” i Danmark, uden at anvise hvor der skal skæres i Finansloven for at skaffe de 47 mia. kroner, som han og Venstre, dermed lover i skattelettelser til de bedst stillede danskere.

Hvis man vil sikre den danske beskæftigelse, er lønnedgang ikke vejen frem. Det skriver den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea, der på baggrund af de officielle tal fra Eurostat har lavet en opgørelse over lønnen og beskæftigelsen i Europa.

Intuitivt kan man nemt tro, at højere lønninger betyder færre job, og at lavere lønninger omvendt skulle give flere job. Men i den virkelige verden hænger tingene ikke helt så enkelt sammen som Lars Løkke og Co. har fremstillet det den senere tid. Lavere lønninger er ingen garanti for højere beskæftigelse og mindre arbejdsløshed,” siger direktør i Cevea, Kristian Weise, i en pressemeddelelse.

Lars Løkke sad for bordenden da VK-regeringen forærede de danske banker 24 mia. kroner........

Lars Løkke sad for bordenden da VK-regeringen forærede de danske banker 24 mia. kroner……..

I den forgangne uge fortalte medierne, at Lene Espersen (K) havde forringet den danske stats fortjeneste fra 24 mia. kroner uden om forligspartnerne i Folketinget på et sent nattemøde med Danmarks to største banker “Danske Bank” og “Nordea”.

Lars Løkke og Venstre holdt vejret, for på Søllerødvej 30 i Holte (Venstres hovedkvarter) vidste man, at den daværende statsminister Lars Løkke havde siddet for bordenden, da man forærede de mange mia. kroner værk til de danske banker. Det blev afsløret af en vågen presse.

Men kunne man tørre den ubehagelige kendsgerning af på Lene Espersen og Det Konservative (Folkeparti – hvis det kan kaldes det med en tilslutning på 2,7% af stemmerne), så var var det fint mente man i det mest uansvarlige arbejderpartis topledelse.

Moral er ikke det der kendetegner Lars Løkke og Venstre………..

Share This Post

Konservative afviste forlig med Nana Lüders

Politiken.dk skriver i dag:
Tjill Dreyer, sekretariatschef i DJBFA (Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer) har i over et år forsøgt at nå til et forlig med de Konservative om en kompensation for brugen af sangen.

DJBFA har blandt andet foreslået de Konservative, at partiet kunne donere 100.000 kroner til Røde Kors, som i sin tid stod for arrangementet ‘Rock for Afrika’, men det har partiet afvist, skriver DJBFA på deres hjemmeside.

Nu ser vi derfor ikke anden mulighed, end at retten må tage principiel stilling“, lyder det fra Tjill Dreyer.

DR fjernede mit gamle klip så har smidt den op her igen hilsen Liberalisten95!

Liberalisten95 skriver på YouTube:

Konservative på slap line: SÅ er Lene glad!
Se hvordan det gik for sig, da de konservative ministre slog sig løs som revystjerner under lørdagens konservative landsråds-fest! Særligt Lene & Brian gav den gas!

Midt i dårlige meningsmålinger og den ene dårlige pressehistorie efter den anden kan der godt være grund til at feste. Det beviste Lene Espersen og ministerkollegerne lørdag aften, da der blev holdt fest ‘i den konservative’.

For medlemmerne skulle ikke snydes for en fest på landsrådet i Aalborg – og festet det blev der.

Aftenens højdepunkt var, da Lene, Brian og andre ministre gik på scenen og forsøgte at gøre revykunstnere kunsten efter. Lettere udklædte – og i meget højt humør – afsang Lene og kollegerne en revysang, der mest af alt var komisk, fordi det netop var Lene og de andre K-spidser, som slog sig løs.

Se og hør selv om politikerne har en fremtid på scenen i tv-klippet herover!

*******************

Det kan jeg svare liberalisten95 på, for de har IKKE en fremtid med Nana Lüders sange! Det lyder ikke godt, men de morer sig kongeligt …………… og al morskab koster penge……

Så “bogholderen” Lars Barfoed må til lommerne og betale for festen efter Lene Espersen. Det vil klæde De Konservative, selvom pengekassen vel efterhånden er tømt efter de glade dage, hvor partiet toppede med Poul Schlüter, som chef for VKR regeringen.

Det går til et godt formål, for Røde Kors hjælper rigtig mange mennesker i nød.

 

 

 

Share This Post

Venstre har meldt sig ud af skatteforhandlingerne.

Lars Løkke Rasmussen (V) har spillet for højt spil i skatteforhandlingerne og faktuelt meldt Venstre ud af skatteforhandlingerne.

Lars Løkke vil hellere til Brasilien end forhandle skat i Finansministeriet.

Lars Løkke vil hellere til Brasilien end forhandle skat i Finansministeriet.

Så højt, at alt nu tyder på, at det ikke bliver sammen med Venstre, at  regeringen skal indgå en skattereform. Regeringen vil ikke give så mange  skattelettelser, som Venstre kræver – blandt andet fordi Venstres  regnestykker ikke hænger sammen.

Noget kunne tyde på, at meningsmålingerne er gået Lars Løkke til hovedet. Den tidligere statsminister opførte sig i går på en sjældent arrogant måde og fik dermed placeret Venstre som den ansvarlige for, at forhandlingerne om en bred, ny skattereform er brudt sammen….

Han er godt hjulpet af den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Venstre har spillet sig store taktiske fordele af hænde og fremstår mere som en tvivlsom og spekulativ politisk agent. Læg mærke til, at Løkke kort tid før valget udtalte, at der ikke var råd til skattelettelser de kommende 3 til 4 år og efter at skattereformen var fremlagt af regeringen, forlangte han og Venstre 13 dækningsløse mia. i skattelettelser. Senere har Venstre neddroslet kravet til 6. mia, men her var der ikke dækning for 3 mia. kroner. Venstres image som et økonomisk ansvarligt parti er under stærkt pres.

Hermed er Løkke og hans tidligere finansminister gået i skarp konkurrence med Statsministeren om, hvem der fører i spørgsmålet om flest løftebrud……………… (Se iøvrigt Mandag Morgens Nyhedsbrev i denne uge om løftebrud)

Men god tur til Brasilien Lars Løkke. Medens du er dernede forhandler ansvarlige danske politikkere en skattereform på plads.

Jeg håber på, du ikke ødelægger for meget af det globale miljøarbejde, medens du deltager i klimamødet. Mens du var statsminister kendte du ikke meget til miljøarbejde. Men vi kan alle lære nye ting, hvilket jeg håber sker for dig i det internationale miljøarbejde 🙂

Enhedslisten forhandler lige nu med regeringen og senere i dag deltager Liberal Alliance og De Konservative i forhandlingerne.

Venstres bagland raser!
Venstre kaster regeringen i armene på Enhedslisten og går  dermed glip af de skattelettelser, som mange af Venstres vælgere og især  virksomheder rigtig gerne vil have.

Det skal ikke være dyrere at være  dansker“, lyder Venstres slogan.

I skatteaftalen havde Lars Løkke muligheden for  at opfylde en del af den målsætning, men spillede for højt spil, til at  regeringen ville være med.  Partiet Venstre foretrækker det taktiske spil for at vælte regeringen og Lars Løkke vil hellere på ferie til sol og sommer i Brasilien.

Hvor længe kan vælgerkorpset acceptere det?

Share This Post