Hvad er fagbevægelsens egentlige problem?

Der er aldrig nogen, som har spurgt mig om, jeg ville være medlem af en fagforening. Jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad de kunne gøre for mig. Det fandt jeg ud, da der kom en fra fagforeningen“, siger Poul Schlultz, der glæder sig over, at der er pension inkluderet i overenskomsten.

Poul Schultz blev uddannet cykelsmed for fem år siden og var ind til sidste år ikke medlem af en fagforening, men er nu medlem af Dansk Metal.

Cykelværkstedet Baisikeli er et ud af godt 30 cykelværksteder, hvor der det seneste år er lavet overenskomst. Normalt laver Metal i hovedstaden mellem tre og fem nye overenskomstaftaler om året.

Det er et citat fra Politiken Økonomi’s artikel “http://politiken.dk/oekonomi/ECE2886930/nyt-lo-haab-slips-det-bliver-nok-aldrig-mig/ skrevet af journalist Thomas Flensburg.

Det skitserer udmærket LO fagbevægelsens problemer med at fastholde medlemmerne i organisationen. Der er mange hårdtarbejdende faglige medarbejdere i organisationen beskæftiget med alt fra organisationsarbejde, overenskomstarbejde til politisk arbejde, men LO og Dansk Fagbevægelse er usynlig – eller næsten usynlig – på de danske arbejdspladser.

Derfor bliver det faglige arbejde kun til en kamp på pris mellem LO og KRIFA……. Den kamp kan LO ikke vinde! KRIFA har kun et mål, det er at tjene penge til organisationen, den kristelige bevægelse, der står som hovedaktionær i KRIFA. Det samme gælder “Den Faglige Forretning”, som skal tjene penge til hovedaktionæren John Nehm fra Esbjerg.

Derfor håber jeg den 30 årige komet Morten Skov Christiansen bliver en del af LO’s topledelse, når der skal stemmes om posterne på LO’s kongres i Aalborg 27. oktober. Det står og falder med, at den valgte ledelse bliver udvidet fra fire til fem. På forhånd har store forbund som HK og FOA givet udtryk for skepsis overfor udvidelsen.

Dermed står LO endnu en gang i den situation at magtforholdene har større betydning end de rigtige folk bliver valgt til ledere for LO. Ændres det ikke så er der vejen til yderligere slankning af medlemstallet uundgåeligt og der kan sættes dato på, hvornår organisationens dødskamp er endelig slut.

Tag Jer nu sammen i LO’s topledelse og sørg for en modernisering af LO organistionen og ikke mindst af LO’s ledelse og sørg for de faglige folk bliver synlige overalt på de danske arbejdspladser.

Det daglige arbejde varetages i dag af de 17 fagforbund, men her kommer der ikke nok folk ud på de lokale arbejdspladser. Der skal være en klarere opdeling mellem LO og fagforbundene om de daglige opgaver, så dobbeltarbejde undgås.

Hans Jensen, LO formanden før den nu afgående formand Harald Børsting, forsøgte sig med en modernisering, som dengang blev knust af de store forbund i LO. Ingen nævnt, ingen glemt!

lo_kontor

Hans Jensens væsentligste bedrift blev derfor salg af det gamle historiske hovedkontor på Rosenørns Alle til fordel for et kontor på Bryggen, et af Københavns dyreste områder at have kontor på.

Harald Børsting har ikke fulgt op på det Hans Jensens moderniserings forsøg, men han har derimod været en hæmmende faktor i reorganiseringen af LO.

Hans svar på medlemsflugten fra LO forbundene, det har været et ønske om sammenslutning med arbejdsmarkedets anden hovedorganisation FTF. I sandhed en defensiv holdning til medlemsflugten, hvis egentlige mål er, at bevare de gode arbejdspladser for de “udvalgte” ledere i LO fagbevægelsen.

En hård dom, ja! Men tiden må vise om den er sand eller usand.

LO er hovedorganisation for 17 fagforbund og har ultimo 2014 – 1.049.684 medlemmer.

LO’s medlemstal toppede i 1994 med 1.509.698 medlemmer. Et fald på 460.014 medlemmer eller 30,4%. Det gør ondt i organisationen.


 

Svaret på mit spørgsmål: “Hvad er fagbevægelsens egentlige problem?”

Det er: “Der er aldrig nogen, som har spurgt mig om, jeg ville være medlem af en LO fagforening” – i al sin enkelhed!

den danske model lo da_0.jpg

Share This Post

Robotter og ældrepleje!

Jan Trøjborg har på vegne af Danmarks 98 kommuner indgået et forlig med regeringen på nulvækst i deres budgetter, så der er store nedskæringer på vej i det kommunale område!

Et af de tunge områder, det er ældreplejen, hvor levealderen forlænges og samtidigt bliver der flere ældre der kræver mere pleje og flere ældre der lider af demens, hvilket er meget plejekrævende.

Danmarks kommuner er derfor på jagt efter alternativer og besparelsesmuligheder i ældreplejen. Det sker på et niveau, hvor der allerede er skåret dybt i den kommunale ældrepleje.

Det er sket på madområdet, hvor der i øget omfang serveres mad,  der er frossen og lavet i storkøkkener, hvor der intet personligt præg er på maden den ældre får tilbudt, samtidigt er prisen høj på det produkt, som ikke afspejler kostprisen, men afspejler kommunens dårlige økonomi! Det jeg mener er, at madprisen er fastsat for kommunen kan tjene på maden og dermed dække økonomiske huller i kommunekassen!

Et andet område, der er skåret ind til benet på i ældreplejen, der er kontakten med den ældre!

En hjemmehjælper besøger mange ældre om dagen, så det er ikke ualmindeligt med 25 besøg for den enkelte hjemmehjælper på en arbejdsdag, heri er medregnet transporttid. Der er ikke tid til megen personlig kontakt med den ældre, der ofte ikke ser andre end hjemmehjælperen den dag. 

Men nu står kommunerne overfor nye udfordringer! Der skal skæres yderligere i deres omkostninger, som følge af det indgåede forlig med regeringen. Man ser sig om efter nye tiltag og der springer robotten i øjnen på de fleste borgmestre.

Ugebrevet A4 skriver:
Ifølge en ny undersøgelse mener tre ud af fire borgmestre, at robotter i ældreplejen bliver en nyttig del af hverdagen om få år. Det vil sige, at ældre vil få for eksempel automatiske toiletter, som både vasker og tørrer, og som kan hjælpe dem med at sidde ned og komme op igen. Borgmestrene er ifølge undersøgelsen ikke bekymrede for at lade robotter klare nogle af de opgaver, som plejepersonale klarer i dag.

Vejens borgmester Egon Fræhr (V) er så begejstret for teknologi, at han er åben for at lade ældre blive bruset i en vaskerobot og madet af en spiserobot.

Han siger: ” Jeg har ikke de der etiske problemer omkring det. For mig er det en maskine, og hvis maskinen kan hjælpe, er det fint. Hvis man tager den situation, ældre er i nu – hvor der hver eneste dag kommer nogle og hjælper med at tage tøj på, med at vaske og med at få mad – hvilket betyder, at ældre får besøg af syv til otte personer hver dag, ville det være rigtig fint, hvis det kunne blive færre.

Den indstilling til hverdagen for ældre som Egon Fræhr giver udtryk for,  mener jeg er grotesk, for der er mange andre måder man kan afhjælpe besøgene af de mange hjemmehjælpere på. Og tillige giver robotten ikke den menneskelige kontakt, som den ældre har behov og krav på! Egon Fræhr kan starte med at omstrukturere arbejdet i ældreforsorgen i Vejen Kommune, så de ældre får færre antal hjemmehjælpere på besøg i hjemmet, så hjemmehjælperen kan blive længere i hjemmet og give den livsnødvendige medmenneskelige kontakt, som den ældre medborger har så meget behov for.

Det Egon Fræhr (V) giver udtryk for i analysen, det er en ringeagt for hans ældre medborgere i Vejen Kommune, hvor han kun ser dem som objekter/ting, der skal behandles til den billigst mulige pris, uanset hvad det betyder af menneskelige omkostninger for den ældre!

Ak ja Egon Fræhr, jeg vil ikke håbe du selv får brug for ældrepleje i Vejen Kommune, men din borgmester pension bliver vel så høj, så du kan købe dig til et ophold uden for Vejen Kommune, når du får et plejebehov?

Er vi på vej til et samfund, hvor de ældre svagelige medborgere er mennesker, der bare skal opbevares til naturen er så venlig at sende dem til Edens Have?

Læs analysen om robotter på Ugebrevet A4 .

Share This Post