Kristeligt Dagblad og JyskeVestkysten med fake news…

Den 11. december 2017 skriver JydskeVestkysten:

Nogle muslimske flygtninge har ingen problemer med at søge julehjælp hos den kristne kirke. Det oplever menighedsrådet ved Vejen Kirke, som har fået 19 ansøgninger om økonomisk støtte – nemlig 16 fra flygtninge og indvandrere og muligvis efterkommere og blot 3 med danske navne

Kristeligt-Dagblad skriver 14. december 2017:

Størstedelen af ansøgerne til Vejen Kirkes julehjælp har muslimsk baggrund.

Det er med stor forundring, at Elna Jørgensen, formand for menighedsrådet i Vejen Kirke har fulgt med i etablerede medier og på sociale medier gennem de seneste dage: Her har det nemlig lydt, at menighedsrådet har uddelt julehjælp til muslimske familier.

 

Essensen er bare, at Elna Jørgensen aldrig har nævnt noget med muslimer – det står der nemlig ikke noget om i ansøgningerne.

Tværtimod har Vejen Menighedsråd lavet ansøgningen sådan, at man skal skrive sit navn, og hvorfor man søger, fortæller hun.



Jeg undrer mig meget over de to seriøse dagblade ukritisk deltager i hetzen mod danskere af anden etnisk baggrund, det er en ommer!

I min verden er julehjælp udtryk for det danske samfund ikke sørger for lighed mellem de forskellige samfundsgrupper, eller sagt på en anden måde, så er der mange danske familier der lever på et eksistens minimum, uanset hvilken etnisk baggrund, eller hudfarve, de har….

De to dagblades politiske venner har skåret dybt i dagpenge, kontanthjælpen, derfor er der behov for folkekirkens julehjælp, alle trosretninger kan søge dansk julehjælp!

 

Share This Post

Lad os få en reform af Folkekirken…..

For snart 1000 år siden blev stregerne tegnet til sognene, som vi kender dem i dag. Og det var på mange måder nogle rigtig gode streger. Og det giver stadig god mening og gode vilkår for evangeliet at kirke og præst opleves som ”vores”, som nærværende mange steder. Folkekirken er ikke mindst folkekirke, fordi forbindelsen til kirke og præst opleves som tæt og fortrolig, uanset om man går regelmæssigt i kirke eller ej.

Sognepræst Kaj Bollmann har en vis viden om, hvordan han og menighedsrådet bør tage vare på Jyllinge Kirke fra 1120'erne, men andre sogne kan få hjælp til den store opgave med den lille bog i Bollmanns hånd. Foto: Allan Nørregaard

Sognepræst Kaj Bollmann har en vis viden om, hvordan han og menighedsrådet bør tage vare på Jyllinge Kirke fra 1120’erne, men andre sogne kan få hjælp til den store opgave med den lille bog i Bollmanns hånd.
Foto: Allan Nørregaard

En sognereform er naturligvis en stor og kompliceret opgave, der vil ændre betingelserne for mange menighedsråd og præster og måske ligefrem lukke nogle steder som selvstændige, åbne andre, medføre flytninger af præster og andet personale.
Kilde: Kristeligt Dagblad.

Men hvorfor vente?

I dag bruger de fleste danskere Folkekirken som en serviceforanstaltning ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. En del danskere kommer til juleaftens gudstjeneste for at opleve den særlige stemning, der er denne eneste dag i Folkekirken. Det gør jeg.

Allerede ved 1. juledags gudstjenesten er den tom igen, som den er stort set hele året, bortset fra de særlige lejligheder, som jeg har beskrevet ovenfor.

Men reformen af Folkekirke skal også gå på indholdet!

Når Folkekirken ud over hele landet kan fyldes juleaften og endda i mange tilfælde flere gange, så er der en god grund til at vurdere, hvorfor den ikke benyttes mere hen over kirkeåret.

Mit bud er, den ikke appellerer til menigheden – og afviklingen af prædiken og kirkehandlingen er kedelig, det vil jeg gerne bekende over for Folkekirken, at det er den væsentlige årsag til jeg ikke kommer der.

Præstens tale – for de fleste af dem jeg har hørt – er kedelig, uvedkommende og bundet op af dagens tekst i Biblen og fremsagt på en akademisk snor omvunden, højttravende plan, som keder mig som kirkegænger.

Undskyld til Sognepræst Poul Joachim Stender i Kirke Såby og hans ligesindede, som forsøger at modernisere den kirkelige handling.

med_gud_i_sengen

Som præst ser Poul Joachim Stender det med andre ord som sin mission at promovere sanselighed. Men også at dæmme op for det, som han betragter som en voksende puritansk bølge i samfundet. Projektet må nødvendigvis blive »endog særdeles frækt«, da biblen sine steder er »decideret erotisk, ligesom vi mennesker«.

»Det erotiske i biblen begynder allerede på første side, hvor der står, at mennesket er skabt i Guds billede. Det betyder, at det hele menneske er skabt i Guds billede og derfor er en refleks af det guddommelige og himmelske. Det gælder vores køn, vores funktioner og alt, hvad vi har af længsler, safter, sekreter, det hele,« siger han.

Lige efter siger Gud: ‘I skal blive et kød’. Altså, vi skal smelte sammen, nyde hinanden. Hvilket er bibelsk for at have sex. Hvis ikke det er erotisk, så ved jeg ikke.” Kilde: Jyllands Posten.

Han har prædiket over emnet i sin sognekirke og skrevet bogen: “Med Gud i sengen”. Pris på Saxo.com 99 kroner.

 

Share This Post

Den 1. april………..

Det kunne være man skulle søge den stilling, men husk ansøgningsfristen er den 1. april 2012 klokken 18:00 🙂

 

Kristeligt Dagblad skriver i dag:

“For at komme tomme kirker til livs vil biskop over Lolland-Falsters stift aflønne præsterne efter, hvor mange mennesker der besøger deres gudstjenester. Kirkeministeren og den kirkelige højrefløj bakker op om ideen………

………….. Biskoppen og kirkeministeren forventer, at den nye ordning med resultatløn bliver indført per 1. april 2013.”

 

Lokalavisen skriver:

Hørsholm indfører betalingsring. Pengene skal gå til at dække de 17 mio., Hørsholm skal betale til udligningsreformen.

Med venlig hilsen
Ranslirpa 

Berlingske har en side om andre dagblades skriverier i dagens anledning, du kan finde den her……

Share This Post

Det er præsternes ansvar kirken er fuld om søndagen!

Det er på tide at diskutere, om den ureflekterede praksis med, at der skal være højmesse hver eneste søndag i hver eneste kirke, stadig holder,” siger Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen i Kristeligt Dagblad.

Han kalder det en grundlæggende forudsætning for en kristen kirke, at den holder søndagsgudstjeneste:
Men tidspunkt og sted bygger på et landbrugssamfund, som stort set ikke længere findes, og søndag er på mange områder blevet en dag med konkurrenter i form af en ny lukkelov, sportsaktiviteter og så videre. Vi skal ikke afskaffe højmessen, men måske være mere selektive med, hvor den placeres, og hvordan den skal foregå, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt.”

 

Det koster kassen at aflyse gudstjenesten - Kilde KD.dk

Det koster kassen at aflyse gudstjenesten - Kilde KD.dk

 

Sidste år måtte landets kirker aflyse mindst 201 gudstjenester, fordi ingen dukkede op. Andre steder tæller kirkegangen mindre end en håndfuld. En aflysning koster flere tusinde kroner, derfor er det værd at overveje en gudstjeneste på tværs af sognene, hvor gudstjenesterne har et svagt besøgstal.

I Aftenshowet på DR1 fortæller sognepræsten fra Hadsund, at hendes succes i sognet er, at hun møder meningheden i hverdagen. Det sker i Folkeskolen, til idræts- og foreningsfester. Hun bakkes i studiet op af en yngre kvindelig lærer fra Hadsund, som siger de forløsende ord: “Det drejer sig om nærhed og indføling. Præsten har fået mig til at gå i kirke på søndage“.

Interessen for kirken ER tilstede! Det viser det nye initiativ fra Kristeligt Dagblad. Avisen har oprettet en pilgrimsside og eksemplet fra Hadsund, men det er betinget af en udvikling af Folkekirken fra en “Bonde Kirke” til en kirke der udgang i nutiden.

En ny ph.d. viser, at ansvaret for succes i Folkekirken i høj grad ligger hos præsterne.

For hvis præsterne er for støvede, kommer folk ikke i kirke. Kirken kvæler sig selv i stivnede traditioner, der ikke kan brydes.  Dem der går i kirke får den samme forestilling søndag efter søndag, det der adskiller den ene søndag fra den anden, der er vejret på vej til kirken og præstens valg af salmer.

Når præstens søndags prædiken så tilmed er langsommelig og kedelig, så er der en risiko for kirkegængeren vælger sofaen i stedet kirken. Nogle gange, så er prædiken måske også genbrug fra årene før, for teksten er fastlagt i kirkeåret.

 

 

 

Share This Post

Fælles mål for kristne og muslimer, et sekularisk samfund.

Læst på Kristelig Dagblad webside:
“Ifølge en amerikansk forsker spiller religion ikke en større rolle i de muslimske lande end i de vestlige, og muslimer er lige så interesseret i sekulære samfund som kristne”.

Et af dem bad folk svare på, om de var enige i udsagnet ”religiøse ledere burde ikke påvirke, hvordan folk stemmer.” 66 procent af muslimerne var enige i, at religiøse ledere ikke skal have indflydelse på politik, mens 71 procent af de kristne svarede det samme.

Steven Fish, professor i politisk videnskab ved University of California, Berkeley:
“Det er mere almindeligt, at resultatet bringer sekulære eller moderate islamister til magten. De fleste valg i muslimske lande, hvor valget er frit som i Tyrkiet i 2007, Indonesien i 2008 og 2009, og Pakistan i 2008, bringer sekularister eller moderate islamister til magten, mens partier, som repræsenterer militante islamistiske tendenser, klarer sig elendigt”

Med Tunesien og Ægypten i tankerne, så ser det måske alligevel ikke så sort ud for demokratiseringen i den arabiske verden. Jeg tror mest på den demokratiske proces i Ægypten, hvor der er nedsat en forfatningskommision samt parlamantet er opløst og der etableres en ny regering. Det Muslimske Broderskab i Ægypten signalerer de vil starte et demokratisk parti, hvilket er sandsynligt indtil det modsatte er bevist.

Lykkes projektet med demokratisering i Ægypten inden for de næste 6 måneder, så vil der ske omvæltninger i den arabiske verden i de kommende år.

Men det bedste ved denne beskrivelse af Steven Fish er at islam og muslimer i Danmark ikke er det doktrinære, sorte trossamfund, som Dansk Folkeparti vil have danskerne til at tro og som er en stor del af Dansk Folkepartis ekstensberettigelse, nemlig frygten for islam og muslimer.

Undersøgelsen overført til danske forhold betyder der ikke er den store forskel på kristnes og muslimers ønsker om et godt, demokratisk samfund at leve i. Med en folkekirke og moskeer, der er adskilt fra de politiske beslutningsproces. Et sekularisk samfund.

Vi må samarbejde, kristne og muslimer, om at holde de ekstremistiske islamister væk fra samfundsordenen og ikke mindst stå sammen for at bekæmpe fremmedhadet fra Dansk Folkeparti.

Husk det i valgkampen.

Steven Fish har lige publiceret sine resultater i bogen: “Are Muslims Distinctive? A Look at the Evidence“, Oxford University Press, (februar) 2011.

Share This Post