Så vidt vi erfarer, er vi (Journalister) til grin…..

……….sådan skriver Ole Rasmussen i Politiken, hvor han ser tilbage på en uge, hvor de politiske journalister blev spinnet så meget af snu Venstre-mænd, at de – journalisterne, altså – formentlig stadig er svimle.

houd_lokke

Og hvor Lars Løkke demonstrerede udbryderkunst i absolut verdensklasse, som en anden Harry Houdini at slippe ud af den politiske ligkiste, som oprørske partifæller ellers havde anbragt ham i tirsdag aften i Odense Congress Center.

Han fortsætter:
Fra kilder tæt på mig selv har jeg netop erfaret, at de fleste medieforbrugere efterhånden er godt trætte af at blive tæppebombet med ubekræftede forlydender om, hvad der foregår og er foregået bag kulisserne i Venstre“.

Det kan jeg kun være enig i, men desværre mener han ikke disse ord.

Senere skriver Ole Rasmussen:
“Meet the new boss – same as the old boss”, som The Who sang i 1971 – det år, Kristian Jensen blev født – på nummeret Won’t Get Fooled Again.

“Efterfølgende mente nogle, at dét var lige præcis, hvad de forsamlede venstrefolk var blevet: Narret af den snu Lars Laksko og hans kumpaner, som snedigt havde udnyttet både dem og medierne i en virtuos spinmanøvre, der endte med, at de kunne bevare magten og æren i al evighed – eller i hvert fald frem til det næste folketingsvalg”.

Salig Simon Spies sagde i sin storhedstid: “Dårlig omtale – er bedre end ingen omtale”. Det udnyttede han ivrigt i sin markedsføring med “bolledamer”,  Villa Kulla og et sexorgie på en københavnsk kælderbeværtning.

Det er måske det, Venstre nyder godt af i disse timer, for den seneste Gallup måling giver partiet 21,9% af stemmerne og gør dermed Venstre til landets 3.die største parti. Med de kaotiske uger som Lars Løkke har bragt Venstre ud i, så burde Venstre ligge langt lavere.

Martin Geertsen – en af Løkkes løjtnanter – hoverer da også på sin Facebook profil:
21,9 til Venstre og 53,3 pct. til blå blok i den seneste Gallup-måling. Hvis jeg var socialdemokrat ville jeg ligge nede på gulvet og bide i gulvtæppet af frustration ihukommet den omgang hø og hakkelse, som vi i mit parti har udsat os selv og det borgerlige Danmark for i de seneste uger”.

Søs Marie Serup mener, der et er kup på vej mod næstformand Kristian Jensen udført af kredsen omkring formanden, der hurtigt glemmer sin aftale med Kristian Jensen og Venstres Hovedbestyrelse om “formandskabet”, som var den kanin “udbryderkongen Løkke” lancerede, da Hovedbestyrelse var ved at fastlægge et ekstraordinært landsmøde for valg af formand.

Rent faktisk har Lars Løkke udtalt til Information:
Jeg er formand og Kristian Jensen er næstformand, det er der ikke ændret ved i Venstre”. Intet om en ny samarbejdsform“. Dermed er intet ændret i Venstres politiske top.

Det bekræfter, den tidligere Venstre rådgiver for Lars Løkke, Søs Marie Serup:
Da Lars Løkke Rasmussen blev spurgt om indholdet af aftalen med Kristian Jensen, overlod han beredvilligt ordet til sidstnævnte for nærmest demonstrativt at understrege, at han nu ikke længere er alene om at tale for Venstre. Resultatet blev dog nærmere, at han så ud som om, han ikke selv mente indholdet af aftalen ville ændre væsentligt på noget”.

Med denne fremstilling står det lysende klart Venstres næstformand Kristian Jensen har meget at lære frem til det kommende landsmøde i politisk strategi, hvis han vil overleve det kommende Landsmøde i Venstre. En ting, der er nemt at lære for ham, det er han ikke kan stole på sin formand, der beredvilligt vil dolke ham i ryggen.

Lars Løkke vandt 1. halvleg mod Kristian Jensen og den påholdende del af Venstre. Han skal holde alvorligt øje med Søren Pind, Martin Geertsen, Inger Støjberg, (Peter Christensen – hans stilling var uklar i denne uge) og Carl Holst, for de arbejder med accept fra formanden aktivt på at køre en ny mand i næstformands stolen. De er oppe mod Venstres Hovedbestyrelse, der for sin egen troværdigheds skyld sikkert vil hjælpe Kristian Jensen?

Tilbage står, hvorfor dælen tog Kristian Jensen ikke det kampvalg med Søren Gade, når han påstår han kunne slå Lars Løkke? Var Søren Gade reelt i spil? Og vil han opgive sin post i “Danske fødevarer og Landbrug” på Axelborg?

Overlever Lars Løkke det næste valg som statsminister. Undgår Lars Løkke, det bliver dokumenteret, at han ikke har betalt skat af sine frynsegoder, så er Kristian Jensen færdig i Venstre.

 

 

Share This Post

Kristian Jensen bliver aldrig formand for Venstre!

Han havde chancen, men rystede på hånden i det afgørende øjeblik…………

Det kan godt være, at Løkke den kommende tid vil spille spillet og lade, som om Kristian Jensen er kommet ind i varmen, men der vil ikke gå lang tid, før Løkke har placeret ham ude i kulden igen. Og nu har Kristian Jensen brugt sit skud i bøssen for at blive formand for Venstre. De folk, der har risikeret deres politiske liv ved at lægge deres lod i hans vægtskål i denne kamp, gør det ikke igen. Kristian Jensen bliver aldrig formand for Venstre, for det viste han i går, at han ikke har formatet til”, siger en af Kristian Jensens, nu forhenværende støtter.

I dag (6. juni 2014) undsiger Lars Løkke i Information, at de – Kristian Jensen og Lars Løkke – har en aftale om Kristan Jensen skal ind i Venstres maskinrum og deltage aktivt i politikudviklingen.

Blot efter 48 timer kommer Lars Løkkes sande ansigt frem af tågen.......

Blot efter 48 timer dukker Lars Løkkes sande ansigt frem af tågen…….

Information skriver i dag:

Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen ønsker dog at løfte sløret for, hvad de egentlig aftalte, da de mod afslutningen på hovedbestyrelsesmødet gik i enerum. Da deres møde var slut, holdt Kristian Jensen en kort tale, hvor han gjorde det klart, at han anbefalede, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som partiets formand.

De to skal nu på landsturné til Venstres kredse.

“Som politiker har man altid det ønske at være længst inde i maskinrummet og forhåbentlig samtidig stå på broen og have overblikket. Det kan en gang imellem godt være besværligt at gøre begge dele på samme tid. Men det håber jeg, at jeg kan,” siger Kristian Jensen på spørgsmålet om han har fået løfte på at blive lukket ind i Venstres såkaldte maskinrum, hvor beslutningerne træffes.

Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at der aftalt noget om, at næstformanden skal spille en større rolle.

Der er jo ikke anden aftale end at jeg er formand og han er næstformand,” siger Lars Løkke nu!

Dermed står det lysende klart og bøjet i neon, at Kristian Jensen er blevet snydt af sin formand på hovedbestyrelsesmødet i Odense den 3. juni 2014. Det er fortsat usikkert om Kristian Jensen bliver genvalgt på Venstres Landsmøde den 4. oktober 2014 i Odense. Der kan han nemt blive erstattet af Søren Gade, der deltog i Lars Løkkes slet skjulte komplot mod Kristian Jensen og hans støtter i denne uge.

Det eneste, der kan redde Kristian Jensens drømme om en formands tid i Venstre, det er der hurtigt dukker en ny belastende bilagssag op om Lars Løkke. Der er heller ikke usandsynligt……..

Samtidigt løfter Lars Løkkes og Kristian Jensens fælles medlemsbrev sløret om skatteforholdene i Venstre for Lars Løkkes frynsegoder, et direkte citat fra medlemsbrevet: ” Venstre vurderes ikke at have en indberetningspligt, fordi formanden ikke er ansat hos Venstre“.

Se det er jo nyhed!

Dermed, er der dokumentation for Venstre ikke har foretaget en indberetning til SKAT af frynsegoder udbetalt til Venstres formand. Nu venter jeg på Ekstra Bladet eller andre medier afdækker,  at det har Lars Løkke heller ikke gjort!

Jeg sætter mig roligt tilbage i stolen og venter på en ny bilagssag ……..

Share This Post

Går den, så går den………. ?

Det synes at være Venstres slogan og nu melder Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti sig også med på sloganet.

Det sker helt bevidst under DR2’s program “Debatten”.

detektor

 

Det var en brøler, og det siger jeg undskyld for.

Sådan siger Venstres gruppeformand Kristian Jensen til DR’s Detektor, efter han og Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard skød med skarpt mod Socialdemokraterne.

Af flere omgange påstod de i DR2-programmet Debatten, at Socialdemokraterne stemte for halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år.

Kristian Jensen tilføjede endda under debatten, at det var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der underskrev loven i sin tid.

Venstre minister bag – DF forslag

Men lovforslaget blev både fremsat af og vedtaget under den daværende beskæftigelsesminister i sommeren 2010 – nemlig Venstres Inger Støjberg.

Dengang stemte både Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og løsgænger Christian H. Hansen imod dagpengeforkortelsen. Mens det var Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance, der stemte for.

Og det var Dansk Folkeparti selv, der foreslog halveringen af dagpengeperioden for næsten fire år siden.

Dansk Folkeparti har siden valget forsøgt at bilde de danske vælgere ind partiet er et “arbejderparti” og derfor ikke har et ansvar for dagpengeforringelserne.

Tak til Detektor for at afdække sandheden om Venstre og Dansk Folkeparti.

 

 

Share This Post

Endelig en udmelding fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti undrer sig over, at regeringen sammen med Enhedslisten ikke for længst har reageret på sagen om Im Nielsen. DF er ikke indstillet på at lave lovgivning, der kan hjælpe 7 årige Im Nielsen med tilbagevirkende kraft.

martin_henriksen

Dansk Folkeparti frygter en strøm af personer, “der har været forbi Danmark, som vi alle sammen har sympati for“. Martin Henriksen opfordrer Morten Bødskov til “slå koldt vand i blodet“.

Dansk Folkeparti er et populistisk parti, så når det går op for partiet, hvor mange af deres vælgere, der ønsker en omstødelse af Im’s udvisning, vil partiet sikkert bidrage til en særlov for hende. Det bliver mere problematisk at få Dansk Folkeparti til at ændre Udlændingeloven, selvom der i Folketinget er bredt flertal for det.

Her er Venstres holdning vigtig for de har mange forlig i klemme med Dansk Folketparti, der vedrører voldsomme stramninger af Udlændingeloven.

Venstre forsøger at score point på "Im sagen", men vil rulle de gennemførte lempelser tilbage, blandt andet pointsordningen.

Venstre forsøger at score point på “Im sagen”, men vil rulle de gennemførte lempelser tilbage, blandt andet pointsordningen.

Venstre vil have udvist thailandsk pige tilbage til Danmark. Justitsminister Morten Bødskov vil have alle partier til at sige ja, før han gør noget.

Vores udgangspunkt er, at vi ikke skal lovgive med tilbagevirkende kraft. Jeg indrømmer, og alle er enige om, at det her er en meget alvorlig sag“, siger Morten Bødskov, der vil ændre loven fremadrettet, så noget lignende ikke kan ske igen.

Vi mener, at man skal være meget påpasselig med at lave lov med tilbagevirkende kraft. (…) At lave lov med tilbagevirkende kraft, det skal man jo være virkelig opmærksom på. Hvad er rækkevidden af det? Hvor langt skal det række tilbage? Hvem skal det omfatte? Hvad med lignende sager. Der er en lang række spørgsmål, som man er nødt til at tage stilling til”, siger Bødskov.

Justitsministeren har indkaldt Folketingets partier til forhandling i dag klokken 19. Dansk Folkeparti får IKKE vetoret.

Venstres dobbeltspil om Udlændingeloven

Udvisningen af IM og hendes mor er sket med baggrund i regler fastsat i 1983.

Ændret ved LOV nr 572 af 31/05/2010:
(
Det er den stramning af den gamle lovgivning som har gjort at loven udformer sig sådan nu)
Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.”

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti, Per Ørum Jørgensen (UFG)) mod 52 (Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, EnhedsListen og Pia Christmas-Møller (UFG)); 1 (Liberal Alliance) stemte hverken for eller imod.

Venstre har stemt mod lempelser af Udlændingeloven siden oktober 2011, hvor Venstre mistede regeringsmagten.

Et eksempel på Venstres handlinger i Folketingssalen: Venstre stemte mod voldsramte kan blive i Danmark ved ægteskabs ophør, som den nuværende regering har gennemført.

Venstre har bebudet, at får partiet magten efter næste valg, så vil de rulle de lempelser tilbage, som den nuværende regering har gennemført af Udlændingeloven.

Det er værd at hæfte sig ved Venstres holdning om tilbagerulning af Udlændingeloven i mediestormen omkring den ulykkelige udvisning af Im og hendes mor.

Baggrund for udvisningen

Im Nielsen og hendes thailandske mor, Suthida, blev udvist til Thailand, fordi hendes stedfar døde af kræft i 2012 og det derefter blev vurderet, at Im og moren havde større tilknytning til Thailand end Danmark.

En støttegruppe for Im og hendes mor har på Facebook fået mere end 80.000 støtter.

Selvfølgelig skal landets justitsminister følge lovgivningen, men Morten Bødskov har været for længe om at reagere i denne sag. Den sag kunne godt have skånet både regeringen og Im Nielsen for.

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, rejste allerede sagen overfor justitsminister Morten Bødskov i december 2012, hvor det stod klart, at Im og hendes mor stod til udvisning til Thailand efter stedfaderen Johnny Nielsens død.

Men jeg håber også, at det ikke kun kommer til at handle om Im, men om alle de børn, der bliver udvist fra Danmark. Im er ikke et enestående eksempel

Men jeg håber også, at det ikke kun kommer til at handle om Im, men om alle de børn, der bliver udvist fra Danmark. Im er ikke et enestående eksempel.

Vi ser desværre igen og igen, hvordan børn, der er opvokset eller har tilbragt det meste af deres barndom her i landet bliver sendt ud af landet. Det er bare ikke alle sager, der er så heldige at finde vej til tv-skærmene“, siger hun til SN.dk.

 

Share This Post

Venstre løber fra ansvaret og Dansk Folkeparti er tavst!

Sagen er dybt ulykkelig og jeg iler med at bringe Bjarne Laustsen opdatering på hans Facebook profil. Det mener jeg sagen fortjener.

Det er trist Venstre løber fra sit ansvar vedrørende den gældende lovgivning, der nu ændres på baggrund af denne udvisningsdom afsagt ved retten i Hjørring og der tidligere var fastsat af Udlændingenævnet.

Det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende – at Dansk Folkeparti ikke har udsendt en pressemeddelelse om denne sag. Det er fordi Partiet har blod på hænderne i denne sag, for den stramning af udlændingeloven er Venstres betaling for indgåelse af finansloven til Dansk Folkeparti.

 

Bjarne Laustsen på Facebook

Udvisningssagen af Suthida og Im

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) besøger onsdag eftermiddag 13.11. Suthida Nielsens svigerforældre, Inger og Roland Nielsen, i Aabybro for at drøfte situationen efter at Im og Suthida måtte rejse ud af landet.

Kl. 17,00 skal Bjarne Laustsen mødes med støttegruppen for Suthida og Im på Mediecenteret, Søparken 2, i Aabybro for at drøfte, hvilke initiativer der kan tages for at de snarest kan vende tilbage til Danmark, som vil være fuldt fortjent efter den opbakning, som borgerne viste i stort tal ved fakkeltoget forleden.

Advokat Jens Bech, Hjørring, er kommet med skriftligt input til, hvad man kan overveje at gøre ud fra en juridisk vinkel.

”Det er jo meget positivt at justitsministeren vil ændre reglerne fremadrettet, således at en ægtefælle ikke skal udvises, hvis manden dør. Men det der bare er helt umuligt at forklare er, at den lille familie – Im og Suthida – som har fået danskernes øjne op for, at reglerne er helt i hegnet, ikke skal være omfattet af lovforslaget.”

”Det er også svært at forklare, at når der er opkrævet for meget i grundskyld, så kan man snildt lave en tilbageregulering, men når det drejer sig om mennesker, så kan man ikke. Det har jeg i hvert fald ikke gået i skole lang tid nok til at kunne forstå logikken i.”

Sagen er behandlet efter lovgivningen……

Im_nielsen

Sagen om den udviste syvårige Im er måske ulykkelig, men helt efter bogen, siger Amnesty til Jyllands Posten.

Det er barske billeder, når den syvårige Im Nielsen skal sige farvel til Danmark for at rejse til Thailand.

Og når hun græder i lufthavnen, fordi hun hellere vil blive hjemme i Nordjylland.

Men sagen er tilsyneladende foregået helt efter bogen.

Det fastslår jurist Claus Juul fra Amnesty International, der tidligere har arbejdet med tilsvarende sager.

»Sagen er afgjort efter bogen, og hvis man synes, at Im og piger som hende skal have lov til at blive, så skal reglerne laves om,« siger Claus Juul, der kalder sagen »ulykkelig«.

Familien udvises på baggrund af en afgørelse fra Udlændingenævnet, der mener, at familien har tættere forbindelse til Thailand end Danmark – efter at Ims danske stedfar døde af kræft sidste år.

»Det er præcist sådan, at reglerne er lavet. Vi har en regel om, at hvis man bliver skilt, så kan man ikke blive, hvis ens tilknytning er større til et andet land. Og ved dødsfald gælder – ifølge gældende praksis – det samme. Det er klart, at det føles som om, at man bliver straffet for, at ens ægtefælle er så fræk at dø af kræft, men hvis politikerne vil ændre det, så må de lave reglerne eller systemet om,« siger Claus Juul til Jyllands Posten.

Det er derimod ynkeligt at Venstres top med Lars Løkke og Kristian Jensen ikke vedkender sig deres personlige ansvar for udvisningen, for det er en VK-regering, der står fadder til den urimelige lovgivning der har udvist Im Nielsen og hendes mor.

Lars Løkke skriver på sin Facebook profil:

Venstres Inger Støjberg har kaldt justitsministeren i samråd om udvisningen af Im og hendes mor. Inger siger (og jeg er enig):

Vi skal have ændret loven, så velintegrerede ikke sendes ud af landet i tilfælde af dødsfald, som det netop er sket for Im og hendes mor. Derudover skal vi have fundet en løsning på, hvordan Im og hendes mor kan komme tilbage til Danmark igen.”

facebook_12_11-2013

Kristian Jensen skriver på sin Facebook profil:

Jeg går ind for en stram udlændingepolitik!
Men ikke en hjerteløs udlændingepolitik. Derfor er jeg glad for at Inger Støjberg har indkaldt Justitsministeren i samråd, så vi kan finde ud af om han har begået fejl i sagen om udvisning af Im Nielsen.

Han får svar på tiltale:

Ole MathiasenKristian – Jeg regner med, at du eller Løkke – går til regeringen og tilbyder dem en løsning/lovændring. Det er – når alt kommer til alt – jeres tidligere regering, som gav DF medhold i stramningerne – som betaling for støtte til Finansloven!

De regler, vi ændrer, er de regler, som eksisterede under VK-regeringen, da også Kristian Jensen(V) var minister. Det er regeringen, som har sagt, at det her er en ulykkelig sag, og derfor lægger vi op til at se på, hvordan vi kan ændre reglerne”, siger Morten Bødskov til Ritzau.

Share This Post