Valgets største floskel – Vi har orden i budgettet!

Venstres usynlige næstformand Kristian Jensen har fået lov til at skrive Venstres nyhedsbrev i dag.

Og hvad skriver han?

Intet nyt……. men en masse flosker og usandheder, som hans chef statsminister Lars Løkke Rasmussen har turneret rundt i Danmark med de sidste 3 uger.

Kristian Jensen (V) skriver:
Vi har orden i regnskabet. Vi sikrer balance i budgettet. Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark, så vi ikke havner i en gældsfælde. Vi vil fremtidssikre Danmark.

Venstre har valgets største floskel - Venstre fortæller - Vi har et kontant budget!

Venstre har valgets største floskel - Venstre fortæller - Vi har et kontant budget!

Min kommentar:
Det er en usand eller løgnagtig påstand fra den gode næstformand Kristian Jensens side! Han ved som alle andre danskere, at regeringen har et underskud på mindst 43 mia. kroner på årets finanslov.

Næste års finanslov giver et underskud ifølge fiansnsminister Claus Hjort Frederiksen på ikke mindre end 84,5 mia. kroner og det skrider allerede her i september for salg af CO2 kvoterne giver ikke den forventede indtægt til regeringen, men skattelettelserne til borgerne er givet, derfor skrider “det kontante” budget i disse timer til over 90 mia. kroner i underskud.

Underskuddet vil blive højere endnu, når den meget lidt regnekyndige finansminister Claus Hjort får hjælp til at regne finansloven igennem efter valget af de andre partiers finansordførere    😉

Kristian Jensen (V) skriver:
Venstre vil gennemføre ansvarlige kontante reformer. Vi har præsenteret en vækstplan, der sikrer beskæftigelse, og vi vil fastholde skattestoppet, så boligejerne kan sove trygt om natten. Vi vil investere yderligere i sundhed, uddannelse og forskning og fastholde den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik.

Min kommentar:
Bare et eksempel på Kristian Jensens og Venstres påstand ikke holder, det er – regeringens skattelettelserne givet  i år 2010 er givet uden financiel dækning, for den skal betales af salg af CO2 kvoter i år 2013. Disse kvoter sælges til til en 1/3 del af prisen, så derfor mangler der faktuelt 2/3 dele af skattelettelserne. Dertil skal lægges Venstres skattestop forøger statsgælden hvert eneste år med 12 mia. kroner.

Kristian Jensen (V) skriver:
V, K, O og RV har sikret dansk økonomi. Det svarer jo til, at reformfamilien har lagt et stramt budget og oprettet en fælles bankkonto, og nu vil S/SF så gerne have kreditkort uden grænser til at bruge af kontoen. Det har reformfamilien en fælles interesse i ikke sker. 

Min kommentar:
Det eneste år der er balance i regeringens økonomi, det er i år 2020, årene før og efter er der et ikke ubetydeligt underskud. Det fremgår af finansministeriets egne tal, som Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen ikke fortæller om før valget.

Regeringen gældsætter Danmark i et hidtil ukendt omfang i de næste mange år, hvilket uundgåeligt vil blive til skattestigninger i de kommende år. Så her lyver Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen overfor dig og de danske vælgere.

Det er umoralsk af regeringen ikke at fortælle til danskerne, at regeringen – hvis den fortsætter efter valget – vil hæve skatten for den danske genemsnits familie med ikke under 68.000 kroner. (Hvert år)

For at underbygge min kommentarer, bringer jeg følgende citat fra Ugebrevet Mandag Morgen, som er en anerkendt borgelig tænketank:

At regeringens vækstpakke på de 11 milliarder er lige så lidt finansierede som S-SFs vækstpakke på 18 milliarder, kan man læse i regeringens egen plan. Den er – som det hedder – ”fuldt finansieret gennem tilsvarende finanspolitiske stramninger de følgende år”. Hvordan man end læser denne kryptiske formulering, dækker den i hvert fald ikke over finansiering i almindelig forstand, krone-til-krone.

Den helt store overdrivelse er imidlertid påstanden om, at valget står mellem gæld og velfærd. For uanset hvad man mener om S-SF-planen, vil regeringens 2020-plan også medføre en betydelig gældsætning af Danmark. Ifølge Finansministeriets egne beregninger var 2010 det sidste år i en meget lang årrække, hvor man kunne glæde sig over, at Danmark havde en nettoformue. Allerede i år vil den være formøblet, hvorefter vi skal helt frem til 2019 og 2020, før der bare kommer balance mellem udgifter og indtægter. Ser vi endnu længere frem, vil der ifølge Finansministeriets beregninger være underskud så langt øjet rækker.

Først omkring  år 2050 vil der igen være balance på budgettet.

Kristian Jensen (V) skriver:
Både for danskernes skyld og for Danmarks fremtid, håber jeg inderligt, at Danmarks statsminister fredag morgen stadig hedder Lars Løkke Rasmussen.

Min kommentar:
Jeg håber Lars Løkke Rasmussen og hans regering mister taburetterne i de kommende mange år, for Danmark trænger til bedre skoler, bedre uddannelse, bedre sundhedsvæsen, større konkurrencedygtighed, bedre integration og en human invandrerpolitik, uden Dansk Folkeparti skal diktere den med grænsebomme og flere toldere ved de danske grænser.

Derfor vil jeg opfordre alle til at stemme i morgen.

Min anbefaling 

Stem på Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten eller De Radikale, så er du sikker på der sker noget godt for dig og Danmark i de næste 4 år.

En fortsat VK-regering, hvor Dansk Folkeparti helt sikkert får ministerposter, vil betyde fortsat stagnation i dansk økonomi og flere arbejdsløse i de næste fire år.

Samtidig vil alle grænser til Danmark blive lukket og indvandrerpolitikken blive strammet endnu mere  til skade for dig, os og Danmark.

 

Share This Post

Venstres topfolk forlader Lars Løkke Rasmussen

Lederen af Venstres Center for Politik og Kommunikation, Søs Serup Laybourn, som har arbejdet for Venstre i otte år og i perioder været personlig rådgiver for Løkke i både Finansministeriet og Statsministeriet.

Personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen fra 2007-2010. Hun var nu leder af Venstre Center for Kommunikation og Politik

Personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen fra 2007-2010. Hun var nu leder af Venstre Center for Kommunikation og Politik

Hun skriver i en pressemeddelelse: “Jeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid. Derfor må jeg naturligvis tage den professionelle konsekvens at fratræde min stilling. Det har været en ære at være med – i Venstre, Finansministeriet og Statsministeriet – og jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker Venstre det bedste”!

Pressechef i Statsministeriet, Michael Helbo, forlader Løkke for at starter hos konsulentfirmaet McKinsey& Company med udgangen af marts måned.

Der opbrud hos Venstres og statsministerens nærmeste ansatte før det kommende valg og det kniber med lederskabet i Venstre tyder det på med den udmelding fra Søs Serup Laybourn.

Om det så er regeringschefen selv, den organisatoriske leder af Venstre, eller Venstres gruppeformand Kristian Jensen, der er årsagen til flugten, det vil de nærmeste dage nok kortlægge.

Samtidig snakker man i Venstre åbent om tiden efter Lars Løkke Rasmussen i denne uge efter regeringsomdannelsen. Søren Pind – Venstres “enfants terrible” er et godt bud, måske et bedre bud end den nuværende næstformand og kronprins Kristian Jensen, der aldrig rigtig er kommet sig politisk ovenpå “Vild med dans”. Men det er vist aldrig sket Venstre har diskuteret en afløser offentligt så kort tid før et valg, så Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har store problemer i sit eget parti!

Share This Post

Venstre i internt kaos….

Claus Hjort Frederiksen får dumpekarakter i opgørelsen over de bedste finansministre i Europa. Den græske finansminister, George Papaconstantinou, selvom den græske økonomi ligger i ruiner!

Financial Times, der på en rangliste over de bedste finansministre i de 19 største EU-økonomier kun placerer Claus Hjort Frederiksen (V) på en 15.-plads.

Det er alvorligt for den svedende finansminister, fordi opgørelsen over de bedste finansministre hviler på den førte politik, økonomi og troværdighed. Alle tre ben er Venstres mærkesager og her falder vores finansminster Claus Hjort Frederiksen igennem.

Vores statsminister og hans regering har en del tabersager, nævnt i flæng, Karen Ellemanns sager, madkasseordningen, Østerild vindmøllerne og giftsagen fra Nyborg.

Selv har statsministeren en sygehussag og kommunalreform, der stadig er mange problemer i, samt et COP15 møde i København, hvor han gjorde en katastrofal dårlig  figur.

Undervisningsministeren, der står med en forpjusket skolereform, som blev startet op af statsministeren med pom og pragt i form af 380 graders eftersyn af folkeskolen. Har tabte Venstre også reformen på gulvet og ikke mindst samarbejdspartnerne om folkeskolen, så ministeren står isoleret med sin skolereform.

Til udenrigsminster Lene Espersen  klæber en politireform, justitsreform og ikke mindst detroniseringen af udenrigsminister Per Stig Møller, for hun selv kunne komme til fadet! Ingen af tingene fungerer for Lene Espersen, der nærmest er usynlig i dansk politik.

Men Venstres problemer slutter ikke her, for Venstre er truet af af intern opløsning, for der er mange ledende venstrefolk, der falder ved det kommende folketingsvalg, hvis der ikke meget snart sker en markant forbedring af vælgertilslutningen til Venstre inden valget.

Kendte profiler, der står til at miste deres folketingsmandat, er Helge Sander, Vestjylland, miljøordfører Eyvind Vesselbo i Københavns Omegn, Flemming Damgaard Larsen, Louise Schack Elholm og Flemming Møller i Sjællands Storkreds, og retsordfører Kim Andersen og uddannelsesordfører Anne Mette Winther Christiansen i Østjylland, hvis Venstre ender med 37-40 mandater ved valget.

Det giver et pres på formanden i Venstre og ikke mindst på den dansende gruppeformand Kristian Jensen, hvor den seneste fianslovsforhandling udstillede gruppeformand Kristian Jensens manglende evner til at styre folketingsgruppen og ikke mindst Eyvind Hesselbo, Britta Schall-Holberg og Marion Petersen.

Det bliver et spændende forår for Venstres folketingsgruppe og ikke mindst for os som ser til på sidelinien.

Share This Post

Skat, skattesnyd og politik

Vores statsminister kandidats mand betaler ikke skat i Danmark, indtil i går, for da indleverede Stephen Kinnock en selvangivelse og forskudsopgørelse (formentlig) til Københavns Skattevæsen.

Bedre sent end aldrig, siger jeg bare, for tænk, hvad ville det ikke have betydet for vores kommende statsministerpar, at de havde fået en forhåndsgodkendelse hos Skat for mandens manglende betaling af skat i Danmark. Denne slendrian kan meget vel koste Helle Thorning-Schmidt hendes  – og min – drøm om hun bliver dansk satsminister ved det førstkommende valg.

Vores skatteydere skylder 67 milliarder i skat – 67.000.000.000,00 kroner – det er et rigtigt stort tal!

Dertil kommer dagens nyhed, at der i den seneste periode er overført et tocifret milliard beløb fra skattely lande til de mest velhavende rigmænd konti i Danmark.

Business.dk skriver i dag:
En af de største sager om økonomisk kriminalitet nogensinde er på vej herhjemme. Det er skattevæsenet, som netop har fået detaljerede oplysninger om danskere, som har gemt penge i udenlandske skattely, eller som har overført store summer fra udenlandske banker til Danmark. De vil nu alle blive kigget nøje efter i sømmene“.

Det vil Skat undersøge og søge at inddrive den undragne skat af, siger vores skatteminister til dagspressen i dag. Han siger samtidig, at han er chokeret over beløbets størrelse!

Nu kommer der sjældent noget godt ud af være chokeret, så jeg tror hellere skatteminister Troels Lund Poulsen må handle på sagen og inddrage den undragne skat og lægge de normale bøder oveni!

Skatteministeren skulle selv have handlet på inddrivelse  af skatte restancer, for han har været skatteminister i en periode nu, så det er ikke skatteudvalget, der har indkaldt skatteministeren i åbent samråd i dag, der skal være indpisker i inddrivelse af skyldig skat, det skal være en del af skatteministerens embedsførelse!

Den store skurk i denne sag er Venstres næstformand Kristian Jensen, der ikke inddrev megen skyldig skat i hans embedsperiode som skatteminister.

Min morale er:
De kendte og de rige vil ikke betale skat og Venstres skiftende skatteministre er ikke meget for stramme tommelskruerne på de  rige og skatteskyldnere, for det er jo her venstres kernevælgere er?

Share This Post

Regeringens snyd på vægten!

Regeringen snyder på vægten når de fremlægger deres forslag til løsning på vores budgetunderskud!

Det Venstres næstformand Kristian Jensen ikke vil indrømme, det er at pensionister mister mange penge ved regeringens forslag, hvorimod de højest lønnede får deres skattelettelser i fuldt omfang efter 2 – 3 år!

En sammeligning mellem regeringens forslag og de nuværende regler giver en forskel årligt for en enlig folkepenionist på 5.989,00 kroner i 2020 og det stiger år for år fremover, hvis der ikke sker en ændring af lovgivningen af de kommende regeringer!

Se resultatet her baseret på en gennemsnit årlig satsforhøjelse på 2%:

I år 2013 er der en forskel på 5214,00 kroner årligt. I år 2020 er der en forskel på 5.989,00 kroner årligt fremover, medens Venstres kernevælgere, de højtlønnede, sidder tilbage med skattelettelser betalt af efterlønnere, førtidspensionister, pensionister, dagpengemodtagere og andre der er på overførselsindkomst fra år 2013 og årene fremover.

Jeg kan ikke huske i mit 60 årige liv, at der er sket en sådan skæv fordeling af samfundets goder.

Share This Post