Lama kritik er ren valgkamp……….

Søren Pinds(V) kritik af regeringens manglende lyst til at møde Dalai Lama kan efter hans optræden i DR2’s Debatten koges indtil et tak for sidst til Helle Thorning-Schmidt!

Der står tilbage, at han ikke vil afvise, at en måske kommende Venstre ledet regering vil tage det samme standpunkt, som den nuværende regering har taget, nemlig ikke at indbyde Tibets åndelige møder til et møde.

soren_pind

Det, der nu er tilbage af Søren Pinds kritik, kan simplificeres til:Helle kritiserede Lars Løkke for hans politiske finte, at mødes med Dalai Lama i 2009 som “privat person”, hvilket hun ikke mente Lars Løkke kunne, for han er statsminister hele døgnet“.

Dem, der husker det politiske forløb dengang, må erkende Kina reagerede med en voldsom kritik mod den danske regering, for de kinesiske styre accepterede ikke Lars Løkkes rolle som privatperson. Det kostede tab på eksport og samhandel i en længere periode.

Det medførte Søren Pind og VK(O) regeringen straks ændrede politik over for Kina.

VK(O) Regeringen og daværende udenrigsminister Per Stig Møller udarbejdede en såkaldt verbalnote – en skriftlig diplomatisk erklæring fra Danmark til Kina – hvor man blandt andet slog fast, at Danmark »opposes the independence of Tibet«. Formuleringen er aldrig oversat til dansk.

Selvfølgelig skal vi opleve Johanne Schmidt-Nielsen og SF’s Trine Pertou Mach deltage i den borgerlige kritik af regeringen og statsministeren, alt andet vil overraske, som for eksempel en pragmatisk holdning til dansk udenrigspolitik.

Folketinget afviste Lama værtsskab.
Selv om en bred vifte af Folketingets partier har kritiseret statsministerens manglende møde med Dalai Lama, afviste Folketingets Udenrigsudvalg selv at være vært for tibetanernes åndelige leder. Besøget blev afvist af formanden for udvalget, Per Stig Møller (K), på et lukket møde i januar.

Dermed falder kritikken af regeringen og specielt statsministeren totalt til jorde, da den nuværende regering reelt kun viderefører den tidligere regerings Kina politik.

Der et gammelt ordsprog, der beskriver Søren Pind og hans kritik!

“Tomme tønder buldrer”.

Share This Post

Rigsrevision udtaler en voldsom kritik af Skat……….

rigsrevision1

Skat og Skatteministeriet overtog i 2003 opgaven med de offentlige ejendomsvurderinger fra kommunerne. Skat har fra starten været klar over, at der var problemer på området, og i 2011 opfordrede Rigsrevisionen Skat til at få styr på vurderingerne.

 Fejl i tre ud af fire tilfælde.

Onsdag formiddag fremlagde Rigsrevisionen en rapport, hvor man har undersøgt Skats vurderinger, og det er på baggrund af den, at Skat og de seks skatteministre siden 2003 kan se frem til massiv kritik.

Ifølge Rigsrevisionen skød Skat nemlig ved siden af i tre ud af fire vurderinger af parcelhuse i 2011. Det vil sige, at vurderingen af boligen ikke matchede det beløb, som husene blev handlet til.

For 41 procent af de parcelhuse, som blev solgt i andet halvår af 2011, var ejendomsvurderingen for høj, erfarer DR Nyheder. For 34 procent var vurderingen for lav. Kilde: DR.dk.

Skat har overtaget opgaven om ejendomsvurderinger fra 24 vurderingsråd i 2003. Dengang var Skat klar over problemerne med validiteten af vurderingerne. Det har været forelagt skiftende skatteministre.

Usaglig forvaltning af andelsboliger og erhvervsbygninger, så skarpt udtrykker rigsrevisionen sin kritik

Oplyst på pressemødet, som eksempel:2012 Åbenrå 60-80% fra seneste ejendomsvurdering. Skatteloft – ikke skattestop – for grundskyld med en årlig stigning 7%“. Skattestoppet vedrører kun ejendomsværdi beskatningen. Ikke grundskyld.

Vi kikker ikke på personers ansvar, men på forvaltningen af skattesagerne.

Der ikke kommentarer fra Venstres forhenværende skatteministre endnu………….. Kristian Jensen har et problem, for han har trods mange år i skatteminister stolen ikke sikret borgernes retssikkerhed.

En skrotning af ejendomsvurderingerne må følges op med ændring af skattefradrag på boligen.

Sker det ikke så vil dem der boer i de dyre boliger bevare et stort fradrag og undgå en dyr beskatning af deres ejendom, så det er klart Venstre vil af med ejendomsvurderingerne, for det er en skjult skattelettelse til partiets kernevælgere.

Share This Post

Venstres kamp at undgå ansvar for ejendomsvurderingerne………..

Kampen om at “undgå aben” er i fuld gang inden rigsrevisionen offentliggør sin rapport om alvorlige fejl i ejendomsvurderingerne klokken 11 i dag.

Socialdemokraterne mener det er Venstre skatteministre, der bærer ansvaret og ikke overraskende så mener Venstres skattepolitiske ordfører Torsten Shack Pedersen det ikke. Han roser sig af Venstre har fastholdt et skattestop. Det modsiges i dagens nyhedsudsendelse på DR 2 af en skatteekspert.

Intet skattestop på grundskylden siger revisionsinstitut og partierne har vedtaget pr. 1. januar 2013 at skatten ikke kan ændres, hvis borgeren ikke klager straks. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står uden for.

Venstres næstformand Kristian Jensen har siddet længst som skatteminister i perioden. Erik Hovmand (V), Troels Lund Poulsen(V) og Peter Christensen (V) deler et også medansvar for de kritisable forhold omkring ejendomsvurderingerne.

rigsrevision2

Venstres skattepolitiske ordfører indrømmer hårdt presset, at Venstre har et medansvar, men forøger lynhurtigt at unddrage sig ansvaret med den usande påstand om fejlene ikke har kostet borgerne penge, fordi der er/var skattestop og Venstre ønskede at afskaffe ejendomsvurderinger i 2011. Sandheden er det har kostet borgerne penge, fordi der netop ikke er skattestop på grundskyld.

Det er pinligt Venstres skatteordfører Torsten Shack Pedersen ikke kender til sit stof.

Thomas Jensen, der er skatteordfører for socialdemokraterne kalder kritikken af Skats fejlbehæftede ejendomsvurderinger og manglende evne til at behandle klager over samme vurderinger ordentligt, for “meget alvorlig“.

Samtidig siger han, at skylden for hele miseren ligger hos Venstre.

Man har vidst siden 2007, at det her var et meget, meget alvorligt problem. Og alligevel har skiftende Venstre-ministre ikke gjort noget som helst i perioden“, siger Thomas Jensen.

Venstres skatteordfører Torsten Shack Pedersen mener ikke, det er ministrene fra årene siden 2003’s skyld. “Det er bekymrende, at Skat ikke har overholdt reglerne. Jeg regner jo ikke med, at det er nogen skatteminister, der selv sidder og vurderer, hvad vurderingen skal være af en hus i Hanstholm eller Hørsholm. Jeg forventer selvfølgelig, at Skat lever op til lovgivningen“, siger Torsten Schack Pedersen.

Kampen fortsætter efter klokken 11 i dag, men pilen peger på Venstre siger de politiske kommentatorer, der med al magt vil forsøge at placere ansvaret på regeringen. Thor Möger Pedersen (SF) og Holger K. Nielsen (SF) har siddet mindre end et år som skatteministre.

Tidligere skatte minister Kristian Jensen (V) har endnu ikke udtalt sig……….

Men på DR2 siger de Kristian Jensen har puttet med historien, for Venstres skatteordfører virkede uforberedt i dagens nyhedsudsendelse på DR2. Det er sjældent man hører så hård kritik af politikere på TV.

Det ser ud til Kristian Jensen får sværere og sværere ved at tage over efter Lars Løkke, når han på et tidspunkt stopper som formand for Venstre.

Share This Post

Hvad sker der i oppositionen…………

Danmark er på vej i isolation i Europa med en ekstrem indvandringspolitik.

Den seneste opstramning af 24 års reglen, der er iscenesat af Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven er paradoksal, for den rammer flere “etniske danskere” end den rammer mennesker af “anden etnisk herkomst”.

Der er ikke længere en mulighed at bo sammen med sin udvalgte i Danmark. Vi har fået indført statsreguleret kærlighed i Danmark, selv ikke DDR – “det gamle Østtyskland” – ville man statsregulere deres borgeres kærlighedsliv.

Vil en dansker have en kvinde/mand med asiatisk, sydamerikansk, muslimsk eller pakistansk baggrund, så skal han/hun ikke forvente at få sin elskede til Danmark, for her står Pia Kjærsgaard og afviser dem med lovgivning ved grænsen. Hvis det ikke holder, så kan hun stramme op igen ved næste finanslovsforhandlinger.

Hun skal dog lige vinde det næste valg inden!

Oppositionen slås internt om at overgå regeringen og dets støtteparti om en stram indvandringspolitik, dog med modstand fra Det Radikale Pati og Enhedslisten, der vil det anderledes, men bliver de hørt ved den kommende regeringsforhandlinger?

Og så sker det!

Socialdemokraterne, melder ud via formanden Helle Thorning Schmidt, at det på trods af deres nølende opbakning til VKO flertallets pointvurdering af indvandrere og senere deres helt eget pointsystem, så er det slut med flere opstramninger på indvandringspolitiken!

Jeg er forvirret, men glad!

Nu har de, Socialdemokraterne og SF haft flere uger til at komme med et alternativ til den førte indvandringspolitik, men de har forpasset det i intern ævl og kævl, det er skammeligt!

Men hvad er så oppositionens politik på indvandrerområdet?

Når lederen af oppositionen melder ud i søndagsavisen om ændringer af sin indvandrerpolitik, så burde der samtidigt meldes et klart alternativ ud til VKO’s førte politik, der indeholder en humanitær politik på området med vægt på integration, men nej det forpasser man!

Det kalder jeg dårlig timing af de politiske budskaber på indvandringspolitikken.

Heller ikke i den borgerlige lejr er Pias stramninger af 24 års reglen gået stille af.

Der har været mudren i Venstres folketingsgruppe med Britha Schall-Holberg og Eivind Hesselbo, der blev banket på plads af gruppeformand Kristian Jensen.

Det konservative Folkeparti har haft deres kritik med tidligere mf’er Paul Fisher. Og løsgængeren Pia Christmas-Møller går så langt, som at anbefale vælgerne ikke at stemme på VKO. Det er hård kost for de borgerlige.

Det posetive i den storm er, at der er håb om at alle politiske partier – minus Dansk Folkeparti –  nu indser vi nu er blevet for rabiate i vores indvandringspolitik.

Jeg håber, det er starten på en ny indvandringspolitik, der værdsætter det enkelte menneske og en human integration af indvandrerne i Danmark, så jeg igen kan blive stolt af at være dansker.

Share This Post