Frihedens dag – Grundlovsdag………..

Der er mange tanker på denne dag – Grundlovsdag – hvor den enevældige konge Frederik den syvende afgav magten til Folket i Danmark ved Grundloven den 5. juni 1849. Det skete ublodigt og ikke i dag som i Mellemøsten, hvor mange mennesker i disse timer bliver dræbt for at opnå demokratiske rettigheder og måske …………..

……… alligevel ender op med et nyt diktatur og ingen rettigheder!

Mange danskere tager fortsat til grundlovsmøder, hvor de hører politiske taler ude i den danske bøgeskov.

I år har Kristian Jensen (V) valgt at angribe De radikale for at støtte en regering ledet af Helle Thorning Schmidt med støtte fra enhedslisten. “Det er ikke muligt at få borgerlig økonomisk politik og ny statsminister ved at stemme på R“, siger Kristian Jensen. Den radikale leder Margrethe Vestager mener Venstre bedriver skræmmekampagner. 

I mange år var grundlovsfesterne forbeholdt de borgerlige partier, men sådan er det ikke mere for de socialistiske partier holder grundlovsfester i større og større omfang i dag.

Onde tunger siger, det er fordi 1. maj festerne skrumper ind!

Historisk baggrund – (Wikepedia)

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse. Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.

Danmarks tredie og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

Share This Post