Uligheden vokser i Danmark!

Overklassen og arbejderklassen har fået markant flere penge mellem hænderne, mens borgere på passiv forsørgelse i bunden af samfundet ikke i nævneværdig grad har fået del i fremgangen.

Det skyldes blandt andet, at skattesystemet i perioden fra 1994 til 2014 blevet mindre omfordelende, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Fra politisk hold har man flere gange lettet indkomstskatten i løbet af de tyve år. For eksempel er mellemskatten blevet fjernet, der er indført et beskæftigelsesfradrag for alle i arbejde og grænsen for topskat er blevet hævet.

»Der er givet kæmpemæssige skattelettelser af flere omgange – især til dem, der har de højeste indkomster. Når man kigger på det samlet set, betyder det, at skattesystemet er blevet mindre omfordelende,« siger analysechef Jonas Schytz Juul i AE. Kilde: Ugebrevet A4.dk

Flere kontanthjælpsmodtagere mangler penge til medicin, efter loftet over ydelsen trådte i kraft den 1. oktober. Sådan lyder det fra Michael Dupont, der er næstformand i Lægeforeningen.

En undersøgelse, som Trygfonden fik foretaget blandt 6.000 danskere i i 2014, viste, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd.
Kilde: Avisen.dk.

Den udvikling er altså blevet forstærket ifølge de praktiserende læger.

Samtidigt arbejder regeringen på at give skattelettelser til landets rigeste personer i denne folketings samling ………….. forstå det, hvem der kan, for jeg kan IKKE.

Det er IKKE dokumenteret, at skattelettelser øger den danske velstand, men derimod dokumenterer LO, 3F og PLO (Lægernes Landsorganisation) af kontanthjælpsmodtagere nu IKKE har råd til deres medicin, så stram er deres økonomi blevet nu, fordi nogle snævertsynede politikere ikke har kendskab til deres økonomiske stilling. Det håber jeg……

….. for det er vel ikke politisk kynisme, der er tale om fra et borgerligt Folketing, delvist hjulpet af højrefods Socialdemokrater?

Share This Post

Er lægen kun en forretningsmand?

Det er med forundring jeg læser om fire lægers angreb på Region Hovedstadens nye tjeneste 1813.

Få læger har foretaget chikane opkald til 1813, dels ved at overfuse sygeplejerskerne og dels ved at være tavse i telefonen, når det blev deres tur i telefon køen, i alt 255 opkald har de fire læger foretaget i den periode, hvor spidsbelastningen er størst. Dettil er der “mystiske opkald så antallet af personer, der chikanere 1813 kommer op på 13 personer.

På Facebooks lukkede gruppe er der en voldsom debat om 1813:

1813_facebook

Det følges op af en nordjysk læge på Facebook, der senere har “fortrudt” sit indlæg, måske fordi konsekenserne ved handlingen er gået op for ham? Men hvorfor vejleder han kollegerne i Hovedstaden?

1813

Jeg har ikke det fornødne kendskab til 1813 løsningen og derfor kan jeg ikke gå ind i en dialog om den er rigtigt skruet sammen og om det er fornuftigt at sygeplejerske overtager lægernes arbejde i telefonslusen med at få placeret patienterne rigtigt i sundhedssystemet.

Med det præciseret, så er det fornuftigt at bruge medarbejdernes ressourcer rigtigt. På hospitalerne fungerer sygeplejerskerne i hverdagen som filter mellem lægerne og patienterne. Lægen kommer som oftest på stuegang en gang om dagen. Resten af tiden er det sygeplejerskens ansvar at tilkalde en læge, hvis der er behov for det.

For mig ligner det nogle lægers kamp for at bevare et lukrativt arbejde i lægevagten, som den nye 1813 ordning fjerner, eller sagt på jævnt dansk så er det en faglig kamp der udspiller sig i disse dage mellem Region Hovedstaden og nogle læger i København og omegn.

Men det tjener ikke lægerne at bruge telefon chikane for at opnå deres mål. Det skal have konsekvenser.

I denne uge oplevede jeg på egen krop i en lægekonsultation i provinsen, at lægerne betragter det offentlige system som en malkeko, de bare kan malke efter forgodtbefindende.

Jeg var til læge med en voldsomt hævet fod og i lang tid har jeg bekymret over en brun plet på brystet, som jeg ville have lægen til at se på. Det kunne ikke lade sig gøre at kaste et blik på den på trods af seancen ville tage mindre end et minut…….. Jeg havde tid til konsultationen og havde ventet en time………. da tiden var voldsomt overskredet.

Nej –  jeg skulle tage en ny konsultation og dermed trække sygesikringskortet gennem “slæden” en gang til for kronerne kunne rasle ned i lægens lomme. Det er uacceptabelt. I forvejen får lægen et fast årligt honorar for mig som “kunde” og det år jeg har været “kunde” i butikken har jeg IKKE besøgt lægen.

Det hører med til historien, at jeg gav kritik af fremgangsmåde og jeg på hospitalet efterfølgende fik at vide, det var en mangelfuld beskrivelse det havde fået af lægen om grunden til min indlæggelse. Jeg vil ikke sige, det er en hævn over jeg opponerede over lægens fremfærd……

Er dagens læge i dag mere forretningsmand end læge? Og er lægeløftet “en by i Rusland”, der tilsidesættes  for ussel mammon? Den praktiserende læge hører ikke til de lavestlønnede i Danmark.

Aflønning af praktiserende læger:
Lægerne aflønnes på baggrund af et akkordsystem, hvor de er sikret 397,5 kroner per patient. Og med et gennemsnit på 1600 patienter per klinik giver det 636.096 kroner årligt til lægen i grundløn.

En tænkt eksempel på en læges indtjening på dag:
Dertil kommer oftest 4x4x7 = 112 patienter pr. arbejdsdag. Det giver en estimeret indtægt på 130 kroner for konsultation x 112 patienter = 14.560 kroner minus bassisomkostninger 53% = 6.844 kroner, hvilket er pæn dagløn.

Svært ved at tjekke læger
Derudover kører kasseapparatet hver gang, det gule sygesikringskort køres igennem.Her kan lægen opkræve betaling for over 200 forskellige ydelser. Og det er den bonus, der får lægernes indtjening til at ryge i vejret.

Provisionsbetalingen betyder, at de læger, der kører mange behandlinger igennem systemet, også tjener mest.

Omkostningsniveauet for en typisk lægepraksis ligger på 53,6 procent af omsætningen, der går til medarbejdere, husleje og andre faste omkostninger.

En patient skal lave flere aftaler
Jes Søgaard forklarer, at lægerne gennem de senere år har været gode til at få fastsat lukrative takster i takt med, at de er blevet pålagt flere opgaver.

Det har irriteret regionerne, at lægerne når de har en patient, splitter regningen op, så de får en ydelse for hver gene, de afhjælper. En patient skal komme flere gange i stedet for at klare det hele på en gang“, siger Jes Søgaard og fortsætter:

De senere år er produktiviteten i det danske sundhedsvæsen steget ganske betragteligt. Også hos de praktiserende læger, der har høstet en gevinst“. Kilde: Politiken.dk

Jeg mener de praktiserende læger også har et samfundsopgave, som de må tage alvorligt, det er trods alt samfundet, der har givet dem en gratis lægeuddannelse.

Share This Post