Mænd tænker mest………….

Det er en påstand, det ved jeg godt, men jeg har noget at have den overskrift i……….

Når tænketanke som Kraka, AE-Rådet og Cepos beriger samfundet med store tanker, kan man være helt sikker på, at der står mænd bag. Selvom det er bredt anerkendt, at de bedste beslutninger skabes i samarbejde mellem kvinder og mænd, er der kun en kvinde ansat til at skabe modspil til de 19 mænd, der udgør det tænksomme lag i Danmarks syv mest toneangivende tænketanke. (Kilde: Ugebrevet A4.)

Kun tænketanken DEA, der beskæftiger sig med uddannelse, viden og innovation, kan bryste sig af en kvindelig direktør ellers er alle andre poster besat med gode borgerlige slipsemænd.

Den sidst etablederede tænketank Kraka, som ellers har haft mulighed for skabe en bedre ligestilling i sammensætningen af medarbejdere og bestyrelse, der har man med direktør Peter Mogensen (Politiken og TV2 News) fravalgt kvinderne.

Det er simpelthen for dårligt Peter………

For at blive i dit eget ordvalg, så mener du med sammensætningen af medarbejderstaben i Kraka, at der ikke er dygtige kvinder, der kan tænke kvalificeret!

“Jeg er garanten for, at Kraka bliver en uafhængig tænketank. Når vi skal ansætte økonomer vil vi ikke kigge efter politiske holdninger, men efter de fagligt dygtigste folk i landet, og når vi skal lave analyser, vil vi ikke lade os styre af nogen interesser”, siger Peter Mogensen ved starten af tænketanken Kraka.

Faktaboks om Kraka:
Kraka er bl.a. finansieret af Politiken, Landbrug og Fødevarer, Falck, Realdania og Accentura.
Alle partnere, der bidrager til Kraka, sidder med i Krakas Advisory Board, der rådgiver tænketanken om ideer til fremtidige analyser.

Share This Post

En ny “uafhængig” tænketank……..

Politiken støtter nystiftet tænketank økonomisk, men chefredaktør Bo Lidegaard afviser, at det får indflydelse på, hvad der ender i avisens spalter.

Peter Mogensen leder af Kraka.

Peter Mogensen leder af Kraka.

Leder af “Tænketanken Kraka” bliver Peter Mogensen.

Peter Mogensen er uddannet cand.oecon. og var i mange år ukendt for alle andre end politiske nørder, der ved, at han engang var politisk rådgiver for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, før begrebet spindoktor var opfundet i dansk politik. Siden politisk kommentator på TV2 News sammen med Mikael Kristensen(V).

Siden var han i en årrække partner i konsulentfirmaet Accenture, før han kom til Politiken, hvor hans berømmelse som kommentator langsomt tog fart.

Jeg er garanten for, at Kraka bliver en uafhængig tænketank. Når vi skal ansætte økonomer vil vi ikke kigge efter politiske holdninger, men efter de fagligt dygtigste folk i landet, og når vi skal lave analyser, vil vi ikke lade os styre af nogen interesser“, siger Peter Mogensen.

Jeg tror Peter Mogensen kommer på en stor opgave, hvis han skal leve op til målsætningen om Kraka skal være en uafhængig tænketank, der skal sikre udviklingen af fremtidens Danmark.

Nå man ser på interessenterne og bidragsyderne, så er Politken vel den mest politisk uafhængige virksomhed i det selskab, selvom avisen er forankret i Hørups radikalisme.

Falck,  Accenture, Realdanica er gode borgerlige selskaber, som lægger deres politiske støtte til en borgerlig VK- regering.

Landbrug og Fødevarer tegner de største danske bønder, så de er idemæssigt lig med Venstres synspunkter, selvom Venstre har haft det svært med landbruget siden Anders Fogh lavede Venstre om til et “byparti” og Lars Løkke mistede kontakten med Vestjylland og bønderne.

Desværre tror jeg Kraka vil lægge sig på linie med Cepos og andre borgerlige tænketanke, så nogen fornyelse i dansk politik, det tvivler jeg alvorligt på Peter Mogensen kan skabe med “Tænketanken Kraka”.

Fakta om:
“Fonden Kraka” er en tænketank, der er organiseret som en almennyttig fond med en bestyrelse. Formand for bestyrelsen bliver Henrik Mulvad, der er partner i konsulenthuset Accenture.
Kraka er bl.a. finansieret af Politiken, Landbrug og Fødevarer, Falck, Realdania og Accentura.
Alle partnere, der bidrager til Kraka, sidder med i Krakas Advisory Board, der rådgiver tænketanken om ideer til fremtidige analyser.

 
 
Share This Post