Hvor blev politikken af Lars?

Venstres formand og landets statsminister Lars Løkke Rasmussen har på Venstres Landsmøde i dag indledt valgkampen med sin tale til Landsmødet. En sand peptalk med meget lidt politisk indhold, men med en masse retorik og valgkamps temaer.

Venstres formands landsmødetale er en lang gang tale om “Socialdemokraterne er dumme” og “Socialdemokraterne lyver”.

Jeg har aldrig hørt magthavere, som klynger sig til taburetterne med så få idéer til at forbedre det danske samfund, som Venstres formand, næstformand og politiske ordfører har udtalt i forbindelse med landsmødet.

Uddrag af Lars Løkke Rasmussen tale til Venstre landsmøde i dag:
Der er meget på spil. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti står parat med dusinvis af nye
forslag til, hvordan man kan indskrænke danskernes frirum. Hvordan man kan tage ansvaret fra
mennesker og flytte det over i systemer. Skridt for skridt. Regel for regel. Forbud for forbud.

Tænk på et hvilket som helst problem og I kan være sikre på, at S og SF – og de radikale for den sags
skyld – allerede for længst har tænkt på et forbud
.

Venstre siger ja til mere omtanke, ja til mere frihed under ansvar – og nej til flere forbud. Ingen bliver rigere af flere forbud. Ingen bliver klogere af flere forbud.

Lad os opmuntre folk til at tænke selv. Lad os stole på, at folk kan tænke selv. Det er grundlaget for varig velfærd.

Venstrefløjen vil rulle mange af de borgerlig-liberale sejre tilbage:
Væk med skattestoppet.
Væk med frit-valgs-garantien for, at alle patienterne kan blive behandlet inden for en måned.
Væk med kravene til øget faglighed i skolerne.
Slut med arbejdsmarkedsreformer
Mere formynderi og mindre frihed.
Og væk med den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik.

Jamen dog “Lille Lars fra Græsted” – hvor får du det fra?

Skattestoppet er ikke reelt, for der er givet skattelettelser, som tilgodeser de højeste indtægter i Danmark, og som øger skattebyrden for enlige pensionister uden egen pensionsordning.

S+SF har bebudet arbejdsmarkedsreformer, men det sker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Her kan du lære meget Lars for din regering gennemfører reformer uden det samarbejde!
Se hvad det betyder – arbejdsanvisning og jobaktivering er endt i kaos.

Dit 360 graders eftersyn af Folkeskolen er endt i en konflikt med Danmarks Lærerforening.

Og så den sædvanlige retoriske tale om “mere formynderi og mindre frihed” – som er ren Venstre retorik fremsat siden Socialdemokratiet blev stiftet. Man bliver skuffet, hvis denne floskel ikke indgår i en venstremands tale.

Og så den sidste om udlændinge politik. Regeringen er ved mange finanslovsforhandlinger dikteret stramninger af udlændingepolitiken af Dansk Folkeparti, som betaling for deres deltagelse i finansloven. Der er mange i Venstre som krummer tæer i deres sko over den førte udlændingepolitik.

Som det sidste skud på stammen strammer regeringen 24 års reglen for at behage Dansk Folkeparti og for ikke at blive til grin over, den endnu engang kryber til korset for at få finansloven igennem. Forskellen denne gang er, at Lars Løkke bebuder det som sit forslag på Venstres Landsmøde!

Det er ikke uden grund 157.000 vælgere har vendt Venstre ryggen siden sidste valg.

Samtidig sætter Venstre på sin hjemmeside tryk på valgkampsretoriken med følgende tekst:
Aldrig har Danmarks offentlige sektor været større, og aldrig har vi brugt så mange penge på velfærd. I 2010 er der godt 769.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor, og det offentlige forbrug udgør 28 pct. af BNP. Det er historisk meget. Vi bruger omkring 74 mia. kr. mere på velfærd i 2011 end vi gjorde i 2001. Det er særligt på de borgernære områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje og børnepasning, vi bruger velfærdspengene.

Der står intet om sygehusene lige nu er gang med at fyre over 3.000 medarbejdere og de tidligere hen over sommeren har fyret personale, der ikke indgår i Venstres statistik.

Kommunerne fyrer mange medarbejdere på skoler, børnehaver, plejehjem, forvaltninger i forbindelse med budgetforhandlinger for 2011. Hvor mange det drejer sig er ikke opgjort, men det betyder Venstre må ændre den ovenstående tekst, hvis Venstre fortsat skal være troværdig, senest den 1. januar 2011.

Men en ting er sikkert, det går op for vælgeren inden valget udskrives, det kan Lars og Venstre være sikker på.

Share This Post

Op af bakken med Lars!

“Den politiske situation er op ad bakke for tiden. Ingen tvivl om det. Der har været (for) mange eksempler på sager, hvor regeringen har været uenig, og derfor står vi nu i en situation, hvor momentum i medierne går os imod”

Ordene kommer fra Venstres politiske ordfører Peter Christensen – og fra “Lille Lars fra Græsted” på pressemødet i statsministeriet i går.

Som jeg ser den politiske situation, så er det kun oppositionen selv, der kan ødelægge den borgerlige regerings fald.

Den skal ikke overhale Dansk Folkeparti indenom, som Henrik Dam Kristensen har gjort i den sidste uge om voldsramte kvinder.

Oppositionen skal heller ikke ud en kamp mellem Socialdemokraterne,  SF eller De Radikale om mærkesager, men den skal stå sammen om et troværdigt alternativ om bevarelsen og moderniseringen af det danske velfærdssamfund og en financieringen af det i den kommende valgperiode, der starter lige nu.

Oppositionen skal stå for de værdipolitiske debatsager- for eksempel skal den være klare i mælet om integration, skolepolitik, sygehuspolitik, EU, finanslov og beskatning – så ikke en eneste dansker er i tvivl om, hvad de får i stedet for “Lille Lars fra Græsted” og hans regering støttet af Dansk Folkeparti, der bevæger sig på den yderste højrefløj i Dansk politik.

Jeg tror ikke på oppositionen vinder valget ved at kritisere regeringen og støttepartiet, men den vinder ved at gøre dens tanker og og ideer meget synlige i den kommende tid for de danske vælgere.

Alle erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen er slidt op og mangler nye tanker og visioner for udviklingen af det danske samfund! Men fremfor alt så mangler vi en statsminister der går foran med visioner og politiske tanker for udviklingen af vores samfund, det har vi ikke i “Lille Lars fra Græsted”!

Der er brug for at flytte hegnspæle i dansk politik efter 9 års borgerligt styre.

Share This Post

Hykleri af første grad!

Statsministeren og Statsministeriet skriver:
Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at en dansk soldat er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan i dag. Mine tanker og min dybeste personlige medfølelse går i denne sorgens stund først og fremmest til de pårørende. Deres tab berører os alle dybt.

En dansk soldat har mistet livet for vores sikkerhed og for det afghanske folks håb om en bedre fremtid. I denne tragiske stund går mine tanker derfor også til den dræbte soldats kammerater i Afghanistan. Jeg er stolt af deres fremragende indsats. De fortjener til stadighed vores taknemmelighed og respekt.

Og Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti skriver i forlængelse af det i sit nyhedsbrev:
Det er som altid meget tragisk, og mine tanker går til soldatens pårørende og hans kammerater i felten, som sidder med chokket og sorgen. Den dræbte danske soldat har i dag betalt den ultimative pris for den frihed og det demokrati, som han, sammen med andre danske soldater, har kæmpet for i Afghanistan. De fortjener alle vores fulde støtte og opbakning.

Pæne ord i en tragisk situation……….

Men er det andet end hykleri? Og hvad dælen laver vi i Afghanistan?

Der er endnu ikke nogen der har kunnet forklare mig hvad det er danske soldater skal dø for i Afghanistan. Flere lande indser nu det ufornuftige i den den krig, senest har Australien besluttet sig for at forlade denne umulige krig, som russerne tidligere  tabte.

Jeg har ikke tal på hvor mange danske soldater, der er blevet alvorligt såret eller har mistet livet i denne krig, men det er rigtig mange!

Vi kan stadig ikke se afslutningen på den krig –  jeg og mange andre kan heller ikke se formålet med den danske tilstedeværelse i Afghanistan. Et land der kulturelt og demokratisk ligger milevidt fra de danske værdier.

Kvinder og piger forfølges, fordi de går i skole, hustruer, der bliver mishandlet af deres mænd med den afghanske stats velsignelse.

Og midt i alt det har vi de danske politikkere med “Lille Lars fra Græsted” og Pia Kjærsgaard i spidsen, der skriver mindeord i form af præfabrikerede pressemeddelser. Jeg kalder det hykleri af første grad!

Skal vi vinde krigen over Taleban, så skal opiumsmarkerne spøjtes væk i den tidlige vækstsæson for at fjerne Talebans økonomiske grundlag, hvilket vil stoppe krigen på sigt og der skal tillige indgås en politisk aftale med de arabiske stater om ophør af af økonomisk støtte til Al Qaida og Taleban.

Det virker langt bedre en en flok danske soldater i krig i et krigshærget Afghanistan i en krig, som vi aldrig vil vinde………………

 Efterskrift 25. oktober 2009, klokken 00:17:

Den danske soldat, der blev dræbt i Afghanistan i går, er den 23-årige sergent Michael Ebert fra Livgarden, oplyser Hærens Operative Kommando. Der er den 26. dræbte soldat i Afghanistan.

 

Share This Post

Løkke falder ud af rollen

Vores statsminister faldt ud af rollen i sin første uge på posten. Han har forsøgt sig som den ydmyge tjener for folket, hvilket er lykkedes en stor del af vejen. Men i TV2-programmet Mogensen & Christiansen faldt han ud af den rolle i følge BT, som skriver:
“Hvis du kan blive en bedre statsminister, så stil op,’ siger statsministeren, der er træt af at blive kritiseret af politiske kommentatorer”.

Peter Mogensen: – “Men Lars er det ikke defensivt klynkeri fra en statsminister, der er lidt presset, at stå og sige, at det er kommentatorernes skyld alt sammen”?

I TV2 Go’morgen siger statsministeren selv:”Min kone er kommet bedre fra start end jeg selv”.

Min mening er, det varer ikke længe før vi ser den sande statsminister og den positive særbehandling fra medierne fortsætter formentlig ikke i lang tid fremover.

Den politiske hverdag melder sig forhåbenligt snart igen på TV2, DR, Berlingske Tidende og de andre borgerlige medløbere i den danske medieverden, så vi igen kan få en konkret beskrivelse af Regeringen Løkke Rasmussens meriter?

Læs hele artiklen på BT………....her.

Share This Post