Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud og røve.

Lars Løkke har siden 2012 stået klart på, at Venstre går ind for nulvækst i det offentlige, men nu åbner han for at bløde op på den linje.

Det gør Lars Løkke fordi han indretter sig på at give Dansk Folkeparti magten efter det kommende valg. Det er prisen for at få nøglerne tilbage til statsministeriet.

Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud og røve. Vi røver det vi ikke må og det som folk behøver. Vi røver kun fra fattigmand, med arme og ben så godt vi kan. Ja røve det kan vi, vi gør det igen ... Både Løkke og Pape og Samuelsen.

Vi røver det vi ikke må og det som folk behøver. Vi røver kun fra fattigmand, med arme og ben så godt vi kan. Ja røve det kan vi, vi gør det igen … Både Løkke og Pape og Samuelsen.

Lånt på Facebook i dag af https://www.facebook.com/aeldrepleje?fref=nf og https://www.facebook.com/ejvind.nielsen.73?fref=nf

En historie fra Biblen, der fortæller om den borgerlige alliance i overført betydning…..

De apokalyptiske ryttere er beskrevet i kapitel seks i Johannes’ Åbenbaring, som er den sidste bog i den kristne bibel. De er symbolske beskrivelser af begivenhederne, der vil foregå i Apokalypsen, Jordens endeligt. Ryttere fremkommer på en hvid, en rød, en sort og en bleg hest. De symboliserer de destruktive kræfter krig, pest, hungersnød og død. Kun Døden er nævnt direkte i bibelteksten.

Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: »Kom!« og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.

Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige »Kom!« og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd.

Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige »Kom!« og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!«

Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.
Kilde: Wikipedia

Share This Post

Venstre – en trussel mod danske kerneværdier.

Peter Harder, Professor ved Københavns Universitet skriver en kronik i Politiken om “Truslen mod de danske kerneværdier“, jeg bringer korte uddrag af den, da jeg mener den rejser en seriøs debat om moralen i Dansk Politik.

peter_harder

Venstre er en trussel mod danske kerneværdier

Der er foruroligende mangel på moral i toppen af Danmarks største parti.

Venstre-toppens moralske kompas peger mod en national deroute, hvor bilagsrod og rejser på første klasse er småting i sammenligning.

Det egentlige problem er undergravningen af en politisk kultur baseret på god regeringsførelse og administrativ praksis. Det hænger sammen med det høje gensidige tillidsniveau og sociale relationer i al almindelighed.

Et af eksemplerne på, at der er sket noget nyt i den politiske kultur, er lækagerne. Information omfattet af tavshedspligt blev lækket til medierne på en måde, der tjente Venstres politiske interesser – i det ene tilfælde Jægerkorpsets udsendelse til Irak (som manifesterede Søren Gades handlekraft), i det andet tilfælde information om Thorning-ægteparrets skatteforhold.

Sagerne er aldrig blevet opklaret, men i begge tilfælde er det kun en meget begrænset kreds af personer, der har haft adgang til den relevante information.

Min påstand er ikke, at Venstrefolk på det individuelle plan er værre end så mange andre. Det særlige ved Venstre-toppens rolle er, at den har præsideret over en ændring af den politiske kultur, så ting, man før ville anse for skandaler, nu ikke ses som noget problem.

Venstre-regeringen har vist ret klart, hvad den står for. Jesper Tynell fik Cavling-prisen for at afsløre, hvordan Claus Hjort Frederiksen gang på gang benyttede embedsværket til vildledning af Folketing og offentlighed.

Man kan også spørge, hvorfor Socialdemokraterne, der jo tydeligvis har overtaget visse embedsmænd, der er villige til at strække sig langt for at behage ministrene, skulle være bedre end Venstre til at forhindre denne moralske deroute.

Her er en vigtig faktor, at Socialdemokraterne sjældent slipper godt fra at lave numre (de to ministre i den nuværende regering, der blev taget i vildledning, gik faktisk af).

Løkke har vi hørt meget om. Men Claus Hjort slap igennem hele den forrige regeringsperiode uden at svare på spørgsmål om sit misbrug af magtapparatet.

Bør chefstrategen ikke kræves til regnskab, inden han fortsætter hvor han slap?

*********

Læs hele Peter Harders kronik her……….

Mine kommentarer:

Der er tale om et moralsk skred uden fortilfælde i dansk politisk historie. Og de er udtryk for en frastødende magtarrogance, man ellers kun ser i banan republikker og uudviklede demokratier.

Det er dybt bekymrende og burde få enhver, der elsker vort demokrati til at forholde Venstre dette i stemmeboksen ved næste valg.

Venstre – Danmarks liberale parti – er stoppet med at kalde sig selv for et parti.  Nej – Venstre er en virksomhed drevet med statsstøtte (Se note 1), en moderne virksomhed med politik på hylden, designet til den bedst stillede del af den danske befolkning.

Venstres skandalesager gennem de seneste 10 -15 år er veldokumenterede. Også på den nærværende blog, men også i den borgerlige presse med frontfiguren Jesper Tynell på Jyllands Posten, der fik Cavling-prisen for at afsløre, hvordan Claus Hjort Frederiksen(V) gang på gang benyttede embedsværket til vildledning af Folketinget og offentligheden.

Konsekvens for venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen?
Han blev forfremmet til finansminister af daværende statsminister Lars Løkke!

tjener_hjort

Lars Løkke, den politiker, der har stået for den største del af Venstres skandaler og moralske forfald.

Han har trukket sager om tømte pengekasser fra sin tid som formand for Venstre Ungdom, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, over posten som sundhedsminister, hvor han overbetalte de private hospitaler med 900 mill. kroner, som finansminister med bilagsager under dæknavnet “Jensen” på hotel med voksenfilm, dyr rødvin, roomservice og cigaretter.

Det fortsatte som statsminister og senere som oppositionsleder med rejser i GGG&I regi, skatteyder betalte ferierejser til datter og familie, som er veldokumenteret i medierne.

På spørgsmålet om, hvilke normer, der skal gælde for valgtilskud til partierne og især Venstre, så er Søren Pinds reaktion på DR2 Deadline lysende klar: “Jeg vil omgå lovens hensigt om åbenhed ved at kanalisere støtten via en såkaldt pengeklub“.

Det betyder kun foreningens navn skal oplyses til myndighederne og bidragyderne til pengeklubben er anonyme . Pengene fra de generte bidragydere kan derfor anonymt tilflyde Søren Pinds og Venstres valgkonti. Dermed kan vælgerne og medierne ikke kontrollere om valgbidragene har indflydelse på den førte Venstre politik.

Et stort demokratisk problem, hvor der har været en sag om skjult/”glemt” valgbidrag fra en dansk pelsorganisation på 75.000 kroner, hvor Løkke senere optrådte i medierne med en politisk udmelding, der tydeligt afspejlede valgbidraget. Et tilfælde? Det kan det være, men det kan også være et bevidst “pay back” fra Venstres leder til organisationen.

Note 1.

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

LØKKE SKJULTE FIRMABIL
I  regnskabet for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst. På grund af Venstres større stemmetal ved valget i 2011 er andelen af statsstøtten større i dag.

Share This Post

Det er ikke rigtigt Venstre………….

Venstres valgkamps slogan – “Vi skal have vækst igen” fortæller danskerne vi er blevet fattigere. Det passer ikke Venstre, vi er IKKE blevet fattigere. Men jeg tror alle danskere er enige i, at vi skal have mere vækst i dansk økonomi!

Venstre_fattig

Venstres formand Lars Løkke har læst Dagbladet Børsen i dag.

Det er for så vidt godt nok han forsøger at holde sig opdateret, men at plukke et enkelt element ud for at fortælle danskerne vi er blevet fattigere, det er ikke godt nok, Lars Løkke. Du skal fortælle danskerne hele sandheden om regeringens politik, siden du udleverede nøglerne til Statsministeriet til Helle Thorning-Schmidt, for hun og regeringen har gjort det godt.

100_arbejde

Man skal huske tilbage på den økonomi hun overtog fra dig (Lars Løkke) og Venstre. Et underskud på finansloven på mere end 85 milliarder kroner, 170.000 mistede arbejdspladser – heraf 100.000 mistede arbejdspladser i din regeringstid – og en trussel om EU ville sætte Danmark under økonomisk administration.

jeg_kan

 

Ja – nogen stor økonom har du aldrig været, for du har efterladt et økonomisk tomrum gennem din karriere, som landsformand for Venstre Ungdom, Amtsborgmester i Frederiksborg Amt, sundhedsminister, finansminister og statsminister.

Børsen har regnet sig frem til Bruttonationalproduktet (BNP) er faldet med 5.500 kroner pr. dansker, det er alvorligt nok, for et fald i BNP er udtryk for, at produktionen pr. dansker er mindsket. I 2011 var BNP pr. dansker på 348.500 kr. I 2014 er det på 343.000 kr i følge Børsen og Finansministeriet.

Det kan ikke tolkes som, at den enkelte dansker er blevet fattigere i løbet af de sidste tre år, da dette afhænger af lønudvikling, udgiftstryk med videre og ikke mindst danskernes og virksomhedernes lyst til at forbruge og investere.

Det er dog i lige så høj grad den svage udvikling i Europa, der har holdt Dansk økonomi nede.

Området udgør et stort marked for dansk eksport og når der er lavvækst der, så påvirker det dansk økonomi kraftigt. Desuden har krisen medvirket til at danske familier og virksomheder har været tilbageholdende med forbrug og investeringer,” siger Mads Lundby Hansen til Børsen. Han er Venstres darling fra den ultra liberale tænketank Cepos, så det har en vægt i forhold til Venstre.

Vores danske økonomi påvirkes af den indenlandske og udenlandske udvikling, som påvirker BNP tallet.

I december var inflationen i Danmark 0,1 pct. I EU faldt priserne med 0,1 pct. og 0,2 pct i euroområdet i forhold til samme måned året før. Det vil sige, at der i december var tale om deflation i EU og euroområdet.

Et fald i BNP kan og skal ikke tolkes som, at den enkelte dansker er blevet fattigere i løbet af de sidste tre år, da dette afhænger af lønudvikling, udgiftstryk med videre. Det budskab Lars Løkke og Venstre forsøger at fortælle med sin blå grafik om BNP passer bestemt ikke!

BNP er ikke den sande parameter for danskerens private økonomi. Den gennemsnitlige disponible indkomst for gennemsnits familien i Danmark lå på 238.000 kr. i 2011 og på 292.200 kr. i 2014. En pæn stigning på 22,7%, det skal sammenholdes med  en  stigning i forbrugerindekset på 3,8%  i samme periode.

forbrugerindex

Derfor skal regeringen og dens økonomiske politik og dermed danskernes levevilkår ikke vurderes udelukkende ud fra et BNP tal opgjort på gennemsnitstal, som Venstre gør det i sin kampagne i dag.

Share This Post

Venstres mange politikker stritter i øst og vest

Flere gange i løbet af de sidste uger har Venstre-folk været ude med modstridende udmeldinger, skriver BT i dag.
BT fortsætter:
Hvis man læser udtalelser fra forskellige Venstre-folk, er det ikke et helt krystalklart svar, der dukker op. Så kan man stadig regne med Venstres gamle slogan: “Venstre ved du, hvor du har”?Juledag var Karsten Lauritzen på banen med et forslag om at gøre det lovligt at gå over for rødt. Det forslag gik trafiksikkerhedsordfører Karsten Nonbo i rette med, og siden er der dukket flere tilfælde op af slinger i Venstre-valsen.

»Der er kommet en del friske meldinger fra Venstre-folk. Jeg vil mene, at det skyldes en trang til at markere sig. Valget nærmer sig, og når man kommer længere ned i rækkerne, så er det måske ikke dem alle, der kan være helt sikre på at blive valgt,« siger politisk kommentator og vært på Radio24syv Jarl Cordua.

Siden kom indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen på banen og luftede en idé om at slække på reglerne for personer på tålt ophold. En udmelding, der blev skudt ned af politisk ordfører Inger Støjberg.

kaos_venstre
Det er et tegn på styrke, siger Venstres næstformand Kristian Jensen, der ikke kender formandens næste politiske udspil. Næstformanden deltager ikke på drukturene til DG&I Byen i de sene nattetimer, hvor inderkernen med Peter Christensen, Troels Lind Poulsen og Søren Pind sammen med formanden planlægger det næste politiske dolkestød mod regeringen.
Tegnet på styrke ved forskellige udmeldinger gælder kun for Venstre……. Når det er regeringen og Rød Blok, så er det inkompetence og intern splid, men sådan er verden forskellig for Venstres næstformand.  
Det er intern panik i Venstre og dårlig ledelse der er årsagen. Formandskabet er forbrødret udadtil, men det fungerer ikke. Det blev udstillet for den presse i det nordlige København, da formanden kørte hjem med privat chauffør fra et medlemsmøde og næstformanden måtte tage S-Toget den samme vej.
Dertil er man langt ind i Venstres topledelse er bange for at  Dansk Folkeparti løber med fidusbamsen ved det kommende valg og dermed bliver Blå Bloks største parti. En tanke, som også trives i Folketingsgruppen.
Share This Post

Er Venstre blevet til en korrupt offentlig koncern?

….. det er rimeligt at stille det spørgsmål efter de mange sager Danmarks Liberale Parti – Venstre – er afsløret i de seneste dage.

Det store statsfinansierede parti Venstre har det svært med at overholde reglerne for indberetning af valgstøtte og skattelovgivningen for formandens firmabil samt tøj indkøb. Ting der er opdaget af nogle vågne journalister.

Og så er det kun toppen af isbjerget, vi har set indtil nu. (Der kan som bekendt kun ses 10% af isbjerget.)

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

I det seneste tilgængelige regnskab for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst.

Jeg mener et statsfinansieret parti har en stor forpligtelse til at overholder regler og lovgivning fastsat af Folketinget. Hvor længe kan Venstre fortsætte på den måde? Jeg tror på danske vælgere har en moral, som gør, det må få indflydelse på Venstres tilslutning ved det snarligt kommende valg.

Hvis ikke, så fortjener Danmark ikke 1. pladsen for antikorruptionslisten.

Venstre overholder ikke lovgivningen om tilskud til partierne og værre endda Venstre overholder heller ikke skattelogivningen!

Derimod kan jeg med god grund fastslå partiet systematisk unddrager sig oplysningspligten. Berlingske har gennem de sidste uger afsløret Venstres næstformand Kristian Jensen i ikke at overholde oplysningspligten. Søren Pind, Claus Hjort Frederiksen, Karen Ellemann, Kurt Scheelsbeck og Kasper Krüger er i denne uge afsløret i at se bort fra oplysningspligten. Peter Christensen har oplyst sit valgtilskud. Der flere prominente Venstrefolk på listen, som f.eks Pia Allerskev, der er borgmester i København.

Det er ikke tilfældige sager, men der er tale om en systematisk unddragelse. Dertil kommer de talrige “Erhvervsklubber”, som er skabt for at omgå lovgivningen. Det indrømmede Søren Pind i DR2 Deadline hårdt presset af studievært Martin Krasnik i denne uge.

Mojor og motorvejskongen Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Major og motorvejskonge Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Med afsløringen af de prominente Venstre topfolk, så burde det være et afsluttet kapitel, men NEJ, så kommer motorvejskongen og majoren, Kristian Phil Lorentzen, fra Ans ved Viborg på scenen med et valgtilskud på 200.000 kroner, der ikke er indberettet i følge reglerne.

v-blanket

Det ligner en bevidst handling fra Venstre, forklaringen er meget tydelig i skemaet – ” Er der fra samme private tilskudsyder modtaget et eller flere tilskud, som tilsammen overstiger 20.000 kroner i kalender året 2011“. Markeringen i nej er ført med sikker hånd. Dermed er der i følge reglerne om Partitilskud begået en strafbar handling. Strafferammen er på op til 4 måneders fængsel.

Loven er tydelig nok.

paragraf_1

Figur 1 Er der nogen der har set DI, DA og andre erhvervs organisationer udsende et tilbud om nej tak til bidrag for politiske partier? I så fald må I gerne sende en kopi til mig. 😉

Regnskabsregler er klare om partistøtte over 20.000 kroner.

Figur 3

Figur 3 ………..Styk 1 afsnit 3 og afsnit 5 i §3 beskriver klart pligten til at indberette Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug tilskud til myndighederne.

 

 

Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug og øremærker sin pengeindsamling til Kristian Pihl Lorentzens valgkamp. Den betalte 200.000 kroner til Kristian Pihl Lorentzen valgkamp i 2011. Erhvervslauget er stiftet af Kristian Phil Lorentzen selv.

Partiforeningen i Viborg har en udgiftsramme på 685.000 kroner, derfor er de 200.000 kroner i valgtilskud fra Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug et så stort beløb i det samlede budget, at det ikke kan eller burde overses, heller ikke af folketingskandidaten Kristian Phil Lorentzen.

Lukketheden om Kristian Phil Lorentzen stopper ikke her, for han ønsker ikke at opgive bijobs til Folketingets register.

Hvervregisteret (Folketinget)

Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser.

Den midtjyske motorvej.

Der er en krølle mere her, for Kristian Phil er en ivrig fortaler for en midtjysk motorvej fra den tyske grænse til Aalborg, der gennemskærer hans valgkreds, selvfølgelig, for han har fået tilskud fra ITD – Brancheorganisationen på xx som en “venlig gestus” for hans politiske arbejde.

Kristian Phil Lorentzen har sagt flere gange i den seneste tid: ” Nu bliver det vejenes tur.” SR-regeringens “ensidige fokus på den kollektive trafik” vil slutte, hvis der kommer en blå regering efter næste valg.

Venstre undskylder sig med de store beløb Rød Blok modtager fra fagforbundene……

Beløbet på 200.000 kroner, som Kristian Pihl Lorentzen (V), har modtaget svarer til den samlede støtte, som fagforbundet NNF har ydet i 2011 til både Socialdemokraternes og SF’s Landsorganisationer!  Og det er til enkeltpersonen Kristian Pihl Lorentzen (V).

Hvis Venstre var et ansvarligt parti er den debat om Rød Bloks voldsomme støtte fra fagbevægelsen stoppet her. En yderligere grund til at stoppe piveriet fra Venstre, det er den sidste valgkamp i 2011, hvor der blev brugt 82 mill. kroner i alt til valgkampen. Heraf brugte Rød Blok 22 mill. kroner (26,8%) og Blå Blok 60 mill. kroner (70,8%).

Den lokale politimester bør tage denne tilskudssag op af egen fri vilje, såfremt Region Midtjylland ikke anmelder den.

Folketinget bør i sin næste valgperiode tage klare regler om partistøtte og statstilskud til partierne, så der omlægges til et større grundbeløb til partiorganisationen, som tages fra medlemstilskuddet til partierne. Det vil give en større demokratisk basis for valg af medlemmer til Folketinget på et lige grundlag.

Folketingets partier har i regnskabsåret delt et statstilskud på 102,1 mill. kroner i følge deres regnskaber.

  • Venstre                                              27,5 mill.kroner    26,9%
  • Socialdemokraterne                       25,5 mill.kroner    25,0%
  • Dansk Folkeparti                            12,7 mill.kroner     12,2%
  • Radikale Venstre                              9,8 mill.kroner       9,6%
  • Socialistisk Folkeparti                      9,5 mill.kroner      9,3%
  • Enhedslisten                                       6,9 mill.kroner      6,8%
  • Liberal Alliance                                   5,1 mill.kroner      5,0%
  • Det Konservative Folkeparti            5,1 mill.kroner       5,0%

Partitilskud til Rød Blok 50,7% til Blå Blok 49,1 %. (Afrunding 0,2%)

De tre største partier V, A og DF modtager 64,1 % af statstilskuddet.

Berlingske har kun fundet en sag på Rød Blok, trods energisk indsats.

Selv om Socialdemokraterne i årevis har kritiseret metoden, har regeringspartiet både oprettet en erhvervsklub, der skal generere penge til S-ledelsens valgkamp og en regional erhvervsklub i Aalborg, der ved sidste valg hjalp Thomas Kastrup-Larsen (S) med at sikre sig borgmesterkæden i den nordjyske by.

Socialdemokraterne i Aalborg måtte dog sidste år tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik partistøttereglerne ved at kanalisere bidrag, der samlet oversteg 20.000 kroner, igennem pengeklubben.

Jeg forventer det samme sker for Venstre, for der er vel lighed for loven?

Efterskrift

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Der er en enkelt skønhedsfejl i interviewet, hvor Troels Mylenberg siger: “Alle partier er lige gode om at bryde reglerne“. Det mener jeg ikke han har ret i, da Venstre har så mange sager, så det må betragtes som systematisk bevidst lovbrud. Der er kun 1 eksempel for Socialdemokraterne og de øvrige partier er ikke taget med fingrene i klejnekassen, trods en stor indsat fra Berlingske i at afdække snyd med partistøtte.

Share This Post