Bogen LLR – Et lærestykke i damagekontrol!!!

Beskrivelse af bogen LLR:
Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage. LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil.

Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse. Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014“.

Der kan skrives en lærebog i damagekontrol efter lanceringen af den længe ventede bog om Lars Løkke Rasmussen, skrevet af Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog og udgivet i et samarbejde mellem Media Forlag og People’s Press.

(Damage control er et begreb inden for krisekommunikation. Kort fortalt er det en metode til at slippe ud af en ubehagelig situation.)

llr_bog

 

Et eksempel på Venstres og Lars Løkkes spin (Damagekontrol):

Nyt er det, at Kristian Jensen (V) spillede et dobbeltspil op til det afgørende møde i hovedbestyrelsen. Han var vidende om angreb på formanden og havde endda godkendt, at Jens Rohde (V) gik til Viborg Stifts Folkeblad og krævede Lars Løkkes afgang. Men Løkke ønsker ikke at forholde sig til de nye oplysninger.

For mig – og mange andre – var det i dagene op til Venstres Hovedbestyrelsesmøde  i Odense den 3. juni 2014 krystalklart, der var en klamp om formandsposten i Venstre. Det fremgik tydeligt af TV2 og DR’s nyhedsdækning smat i Landsaviserne.

Men meget dygtig af Lars Løkke og folkene bag ham, at isolere kritikken til Kristian Jensen, det tjener to formål, dels at aflede kritikken fra formanden og dels isolere næstformanden. Lars Løkke har siden HB-mødet i flere gange forsøgt det.

Det er tydeligt for alle, der er en dårlig karma i formandskabet, der blev etableret som et kompromis, for Lars Løkke kunne fortsætte som formand for Venstre.

Politiko.dk skriver om bogen LLR………

Lars Løkke anklages af anonyme partifæller for at være temperamentsfuld og lunefuld, ligesom et enkelt partimedlem, den tidligere minister Britta Schall-Holberg, står frem ved navns nævnelse og siger, at han drikker for meget.

Bogen beskriver også, hvordan Løkke sled to privatchauffører op, og at Venstre konstruerede en mode, der sikrede, at den pågældende chauffør skulle betale skat af fri bil, så formanden selv slap. Hver især selvfølgelig ting, V-toppen gerne var foruden, men som næppe udgør den direkte genantændelse af oprøret mod selve Løkkes formandskab, som det tidligere har været frygtet.

 Ifølge de to forfattere var der en stor interesse for at medvirke i bogen fra flere partimedlemmer. Angiveligt så stor, at de to forfattere ifølge dem selv måtte gøre “sig umage” for, at de ulydige Venstre-kilder ikke løb på hinanden på redaktionskontoret.

Fritz_LLR

“Løkke selv har været ude og jagte de mulige kilder til vores bog, og derfor har de personer, der har udtalt sig, været under stort pres,” står der i forordet.

 Her berettes det også, hvordan flere partimedlemmer har haft en skjult dagsorden under de forskellige interviews. Det antyder de to forfattere i hvert fald. I bogen fremgår det, hvordan flere af “Løkkes folk” har kørt “dobbeltspil” ved først at medvirke for derefter at afrapportere til “chefen” om de spørgsmål, der blev stillet.

Det er en begmand til Det Berlingske Hus og de to forfattere, at det i den grad er lykkedes for Venstres top at styre tilblivelsen af bogen LLR i den grad, som det er tilfældet med denne bog.

Det er ikke mærkeligt, at den ellers kamerasky venstreformand dukker op fredag i TV2 Nyhedernes bedste sendetid og kundgør, at “Det Berlingske Hus” har Danmarks bedste journalister og er “Danmarks bedste Mediehus“.

Jeg har lagt den 3. juni bag mig. Kristian Jensen har lagt den 3. juni bag sig. Det har Venstres folketingsgruppe også gjort. Vi koncentrerer os om at se fremad,” sagde han til TV 2 News fredag aften og fortsatte: ” Jeg mener ikke, at den ny bog portrætbog bringer ting frem, der truer min plads som Venstres formand“. (Den købte medierne)

For det første har Venstre lækket bogen til TV2 mod at få sendetid, for at tage brodden af udgivelsen af bogen. Det vil jeg rose Venstre for og samtidig skose Berlingske for at være meget naive i deres lancering af bogen. Som et yderligere kuriosum lå bogen i nogle timer til fri download på Berlingske Webside.

Men tillykke til Lars Løkke for at undgå den rygende pistol i Bogen LLR, for han og Venstres topfolk har lagt et så stort pres på  forfatterne og forlaget, så bogen står tilbage som et tandløst projekt uden den rygende pistol. En fremgangsmåde som ligner sagen i Skattekommissionen (Skattegate), så Venstre har opnået en vis rutine i at sløre sandheden.

Share This Post

Venstre aflønner formanden bedre end en statsmand……..

Nordjyske skriver i dag:

KØBENHAVN: Venstres statsministerkandidat og formand Lars Løkke Rasmussen (V) er sikret løn på ministerniveau, efter hans såkaldte eftervederlag som tidligere minister for nylig udløb. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Nu kan Løkke glæde sig over knap 1,2 millioner kroner i årsløn. Partiets forretningsudvalg har besluttet at fylde det hul, der er mellem en ministerløn og Løkkes løn som folketingsmedlem (616.000 kroner) plus hvad dertil hører af sidejobs“.

statsmand

 

Venstre har råd til det, partiet skovler statspenge ind, selvom de officielt er mod statsstøtte.

Venstre har udsigt til 38.131.373 kroner i statsstøtte for året 2014. På Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, kan man se, at hvert parti i 2013 vil få et samlet tilskud pr. stemme på kr. 41,00. Beløbet forudsætter, at vælgeren har sat krydset ud for samme parti til folketing-, kommunal- og regionrådsvalg. (kr. 30,00, kr. 6,75 og kr. 4,25).

Venstre har endnu ikke afleveret regnskabet 2013 til Folketinget. I 2012 regnskabet udgør statstilskuddet 77,4% af partiets indtægter. Medlemsbidraget er på 10,1%. I 2011 regnskabet udgør statstilskuddet 56,98% af samtlige indtægter og medlemsbidraget sølle 8,4%. Det “frivillige” bidrag udgjorde 14.046.478 kroner mod 20,999 mill. kroner året før.

venstre_2011

Venstres generte støtter gemmer sig under “Den Liberale Erhversvklub” med adresse under Venstres partikontor på Søllerødvej 30, 2840 Holte.

Venstre, Danmarks Liberale Parti ved dybest set ikke hvad de skal bruge alle de penge til, så derfor bruger partiet 600.000 kroner til formandens løn. Dertil kommer diverse konti, som formanden kan trække på, som partiet kan skjule i regnskabet under aktiviteter i dets regnskab……..

For eksempel vil Partiet Venstre udover lønnen som hidtil stille en bil til rådighed, når der er “behov” for det.

Danske Bank betaler støtte til Venstres slunkne partikasse sammen med Keld Kirk Kristiansen(LEGO), DI og andre store erhvervsvirksomheder til Venstres “slunkne” pengekasse. Jo – det går godt økonomisk for Venstre. Det drejer sig ikke om pebernødder, men ligger over 20 mill. kroner i valgårene og mindre i i de øvrige år.

Personligt mener jeg partistøtten skal omlægges, så en større del afgives i fast tilskud til Folketingets partier og mindre per tilskud pr. stemme. Den nuværende tilskudsordning er en klar fordel for de store partier.

Kilde: http://www.folkets.dk/node/140

Kilde: http://www.folkets.dk/node/140

 

Jeg mener også tilskudspuljen skal nedsættes betragtelig til partierne, for statsadministrationen burde styrkes, så den kan være upartisk rådgiver for partierne. Dermed vil der ikke være behov for partierne bruger penge på en hær af rådgivere.

Share This Post

Danmarks bedst bevarede hemmelighed…..

Det blæser og vasketøjet hænger vandret på tørresnoren.Temperaturen nærmer sig frysepunktet i den politiske verden for Blå Blok, for det er ikke mere urealistisk “Lille Lars med fadbamserne” snubler endnu en gang til et Folketingsvalg…..

Men denne meningsmåling fra Wilke indsamlet 5-9. november 2014, viser at Socialdemokraterne igen er Danmarks største parti. Men det er indtil videre Danmarks bedst bevarede hemmelighed……….

hemmelighed

Det er en enkelt måling, indrømmet, men den er en del af en stigende tendens over en periode. Men det er kun 9 mandater der skal flyttets i den kommende periode.

Det seneste Berlingske Barometer…..

Det vægtede gennemsnit viser et gennemsnit af de 11 politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort 31 dage fra den 9. november 2014 . Da nye meningsmålinger vejer tungere end ældre, er Barometerets gennemsnit udtryk for en vægtet tendens, som giver dig et mere retvisende bud på partiernes reelle opbakning end enkeltstående meningsmålinger.
6014 respondenter.

Sært nok indeholder det en tidligere Wilke Måling fra 5. oktober 2014, hvor tilslutningen er mindre for Rød Blok. Barometret er vægtet, hvor de målinger indgår med større vægt, så derfor er det ikke ligegyldigt for det vægtede resultat. Der kan være en årsag til målingen ignoreres”, for gode meningsmålinger er i nogen grad selvforstærkende.

Her indgår ikke den seneste Wilke måling.

Der er paradoksalt Blå Blok stadig kan få så god en tilslutning i meningsmålingerne, for vælgerne placerer Søren Pape Poulsen i den nederste del af skalaen, når man måler på de otte partilederes troværdighed. Den nye konservative leder tillægges dog større troværdighed end formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, der anses for at være landets mindst troværdige partileder.

100_dage_Med Pape_small

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kæmper om at undgå nedrykningspladsen i Dansk Politik. “Søren Pape effekten” er udeblevet efter de første 100 dage, som konservativ partileder.

 

Share This Post

Venstres Nyhedskanal skylder en forklaring…..

TV2’s dækning af SkatteGATE sagen fortsætter uændret, men I burde analysere Jeres dækning af sagen.

Det ville være en god vinkel at afdække hvorfor TV2 kørte en ukritisk kampagne alene på BT’s præmisser mod oppositionslederen og hendes engelske mand. En sag som ikke holdt på trods af en meget aktiv skatteminister og hans departementschef – begge med baggrund i et Venstre medlemskab.

tv2_news_logo
TV2 startede med ukritisk at bringe BT’s historie om Thorning parret.

Så tog TV2 BT’s chefredaktør Olav Skaaning i studiet, der fik lov at sælge sit blads sensation om Thorning/Kinnock parrets skatteforhold, uden at få kritiske spørgsmål fra TV2. Man har åbenlyst ikke bedrevet research på BT’s oplysninger fra TV2′ side, fordi det er en del af Venstre Pressen i Danmark og dermed er bladet troværdigt på TV2′ redaktion.

Derefter kom BT’s skatteekspert ( Jeppe Stokholm, som var aktivt Venstre medlem ) og fortalte hvorfor han som den eneste ekspert ( det nævnte TV2 ikke ) syntes Thorning/Kinnock parret skulle dømmes. Han glemte også at Stephen Kinnock var engelsk statsborger.

Hans “ekspert udsagn” fremstod som et parts indlæg for Venstres pressetjeneste og kunne nemt være forfattet på Venstres kontor i Holte.

Derefter for at styrke sagen mod oppositionslederen kom BTs redaktør på det tidspunkt Helle Ib i TV2 News studiet og kommentere på sagen, som “uvildig” ekspert. Hendes baggrund i Venstre er særdeles velkendt og hun er stadig en tro Venstre væbner.

Men jeres spin var ikke slut.

Så i gav Lars Løkke tale tid så han kunne kommentere sagen. En sag, som han senere forklarede i Skattekommissionen, at han INTET kendskab havde til!

VENSTRES LEDER VED MAN, HVOR MAN HAR…. en nødløgn i ny og næ skader ikke Venstres politik.

TV2’s research blev lukket ned af Peter Arnfeldts kone….
Så var der ingen der kunne finde daværende skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt.
Hverken TV2’s journalister, TV2’s helikopter eller TV2’s nyhedschef Ulla Østergaard (Peter Arnfeldts kone), der styrede jeres valg dækning,  kunne finde spindoktoren Peter Arnfeldt. Hun er pudsigt nok tidligere spindoktor for Lars Løkke.

Jeg mener der er mærkeligt konen Ulla Ø. ikke kan komme i kontakt med manden Peter Arnfeldt på en jagt i mobilen Nokia’s hjemland. Selvfølgelig kunne hun det, men hendes mand havde en dårlig sag, som forklarer hendes manglende evner på området. Jeg og mange andre mener det er manipulation fra nyhedschefens side.

Jeres dækning var lige ved at bringe Lars Løkke ind i statsministeriet igen, på trods af han var godt 6-7 % bagefter i meningsmålingerne få dage før valget og inden I startede Jeres dækning af parrets skattesag. En skattesag som kun eksisterede på BT og TV2’s redaktioner, samt i Venstres Partiorganisation og få Venstre ministerkontorer.

Men ikke alt kan styres fra TV2’s nyhedsredaktion og fra Venstres Pressetjeneste i Holte, så vikaren, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, måtte aflevere nøglerne til Statsministeriet til Helle Thorning. Det skal TV2 ikke lastes for, for kanalen har gjort et godt usagligt stykke arbejde for Lars Løkke før valget i 2011.

Lige siden oktober 2011 har TV2’s nyhedstjeneste arbejdet målrettet på at ødelægge den nuværende statsministers troværdighed, for dermed at vælte den nuværende regering til fordel for en Venstre regering med Lars Løkke som leder.

Efter et længere abonnement på TV2’s kanaler, inklusiv TV2 News – er det tydeligt TV2 er styret af partiets Venstres ideologi. Det er ikke underligt, for stort set alle chefer har en baggrund i Venstres partiorganisation. Det har endda strakt sig vidt, at de har beordret “uheldige” indslag med Lars Løkke slettet fra TV2’s sendeflade.

Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke får konsekvenser for bestyrelsens sammensætning og den øverste ledelse på TV2, for jeg mener TV2 ligesom DR har en forpligtigelse til levering af en objektiv journalistik til seerne.

 

Share This Post

Hvad sker der i Venstre?

Drabet på en 65-årig taxachauffør i København har fået blodet i kog hos den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard, medlem af Folketinget for Venstre. (V).

I et harmdirrende indlæg på sin åbne Facebook-profil sammenligner folketingspolitikeren gerningsmændene med terrorister.

tina_nedergaard

Nu er Tina Nedergaard ikke kendt som den skarpeste klinge hos Venstres Folketingsgruppe, for i tiden som undervisningsminister havde hun alvorlige problemer med matematikken, for selv de mest simple regnestykker dumpede hun i på et pressemøde.

I dagens udsendelse på TV2 News “Mogensen og Kristiansen” efterlyser  de en aktiv rolle fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, der ugens løb kun er kendt for en ligegyldig kommentar om fødevareminister Dan Jørgensens kampagne om Danmarks nationalret.

Venstres politiske ordfører  Inger Støjberg – der med mere eller mindre opbakning fra Venstres Folketingsgruppe – tordner mod Dansk Flygtninge Hjælps repræsentation i Udlændingestyrelsen, hvor hun vil udelukke organisationen.

Selvfølgelig vil hun ikke have fagfolk med til at træffe beslutninger, for det holder Venstres flygtninge og integrationspolitik ikke til……

mere_støj

Indtil Venstres formand klargør Venstres politik, så undrer jeg mig voldsomt over Venstre har forladt sit liberale grundlag og er gået i en voldsom konkurrence med Dansk Folkeparti om at skabe den mest fjendske flygtninge- og integrationspolitik til skade for Danmark.

Share This Post