Samuelsen går efter plads i regering……..

Med et erklæret kursskifte melder Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, sig nu ind i spillet om ministerposter efter næste valg. Spændende udfordring for Løkke, lyder det ironisk fra de radikale.

Sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl er på 15 år gået fra intellektuel SF’er til liberalistisk folketings-kandidat. Men grundholdningerne har ikke rykket sig.

Hans Lembøl kommenterer det med følgende ord på Politiken:
Når Henrik Dahl kan påstå, at man kan gå fra SF til LA uden at skifte holdning, betyder det blot, at man aldrig har haft nogen holdning; at man altså er holdningsløs.

Det er mildt sagt ikke noget, der kan aftvinge nogen form for respekt. Et holdningsløst tågehorn, der får en til at tænke på den berømte admiral i Pinafore“.

Det kræver en forklaring fra Henrik Dahl, for der er voldsom forskel på SF og Liberal Alliance både i menneskesyn og praktisk politik.

Fotocollage. FBE

Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke er ankommet til Paris. Fotocollage. FBE

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl cykler rundt i Paris sammen med Lars Løkke. Han forsøger at sælge partiet modarbejder social dumpning i Danmark og samtidig støtter han en borgerlig regering med Lars Løkke som statsminister.

Ser vi på fakta, så har Dansk Folkeparti stemt mod alle love, der skal forhindre social dumpning. Partiet overbyder Folketingets øvrige partier på ældreområdet med planer for 156 milliarder, uden en realistisk mulighed for at gennemføre det sammen med en borgerlig regering støttet af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkeparti har bevist partiet ikke er bange for beskære overførselsindkomsterne sammen med Venstre.

Det står helt fast, selvom partiet forsøger at fortrænge det, ved at drille regeringen med løfter om ændringer af reformen. Et løfte, som er uden reelt indhold, da Dansk Folkeparti er bundet af sit eget forlig med den daværende borgerlige regering.

Partiet anført af Kristian Thulesen Dahl var idemand bag halvering af dagpengeperioden og en fordobling af optjeningskravet fra 26 uger til 52 uger. Det havde Venstres regeringsleder Lars Løkke end ikke turdet foreslå i Finanslovs forhandlingerne mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti, men det turde DF’s finanspolitiske ordfører Kristian Thulesen Dahl!

En regering med deltagelse af Liberal Alliance og Konservative, hvor de to partier profilerer sig på skattelettelse, vil øge presset på Dansk Folkeparti, for at skære yderligere i velfærdssamfundet. De skal ikke vente hjælp fra Venstre, der meget gerne ser flere skattelettelser.Dansk Folkepartis krav om en vækst for velfærdssamfundet på 0,8% er den kosmetik, der skal give stemmer til partiet ved det kommende folketingsvalg. I bedste fald vil en borgerlig regering med Lars Løkke som regeringsleder, støttet af Liberal Alliance, være en nulvækst regering med kraftige beskæringer af velfærdssamfundet.

Venstre har forsøgt midt i formands kampen at sminke det ønske med et krav om bundskattelettelser. Der er ikke tale om et reelt indhold, for bundskattelettelser er utroligt dyre, for det omfatter alle danskere. Derfor vil den ikke være synlig for den enkelte dansker,  forslaget har derfor ingen gang på jorden, men kan rubriceres som ren valgtaktik fra en trængt venstreleder.

Lars Barfod – formand for Det Konservative Folkeparti – ønsker mange flere skattelettelser til de velbjærgede danskere og virksomheder, der skal betales af nedsættelser af overførselsindkomsterne. Han og partiet er ude i en overlevelseskamp hårdt trængt af Liberal Alliances overbudspolitik på skatteområdet.

Der tegner sig et tydeligt billede af et Danmark med Lars Løkke som statsminister med beskæringer af vores velfærdssamfund og en sand regn af skattelettelser til de velstillede danskere.

Sidste nyt i agurkegenren………..

Thulesen bejler til Socialdemokraterne skriver Berlingske i dag:

Løsriv jer fra de Radikale og kom til os
Kristian Thulesen Dahl vil ikke udelukke at kunne pege på en socialdemokratisk statsminister en dag. Han opfordrer til, at de to partier afprøver et tættere og mere tillidsfuldt samarbejde efter et valg.

Håbet om et tættere samarbejde med det gamle arbejderparti er en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti siger klart nej til at danne regering med Venstre efter et valg, hvis der måtte vise sig et blåt flertal. Dansk Folkeparti ønsker at stå frit, så partiet eksempelvis sammen med Socialdemokraterne kan presse en Venstre-regering, siger Kristian Thulesen Dahl.

Men Dansk Folkeparti peger fortsat på Lars Løkke som statsminister ved det kommende valg.

 

Share This Post

Danske svin skal slagtes i Danmark!

Venstres hårdt trængte formand har fået en ide!

Vi skal producere flere svin i Danmark for at skabe danske arbejdspladser“, siger han på TV i den bedste sendetid.

Venstre_bornholm

Venstre skriver i dag:
For at bringe Danmark på niveau med de fleste øvrige EU-lande, foreslår Venstre, NNF og Landbrug & Fødevarer at lave en ændring af harmonireglerne for svin fra 1,4 til 1,7 dyreenhed pr. hektar. Den danske branche er stillet dårligere end konkurrenterne i de fleste andre EU-lande, og forslaget vil derfor gøre op med, at vi i Danmark har overimplementeret de fælles EU-regler (Nitrat-direktivet).

Det vil give landmændene mulighed for at producere flere slagtesvin. Og når produktionen øges betyder det, at der er flere råvarer til slagterierne. På den måde skulle vi gerne sikre, at slagterierne får et grundlag, der gør, at de fastholder de arbejdspladser, der er i dag – samt forhåbentligt give grobund for at få skabt nogle nye arbejdspladser.

På ti år er produktionen af danske slagtesvin faldet med knap 4 mio. – og den er fortsat faldende. I samme periode er der nedlagt ca. 6.000 slagteriarbejdspladser, svarende til knap halvdelen af medarbejderne – bl.a. fordi slagterierne mangler slagtesvin, som følge af den faldende produktion“.

Der produceres i dag 29 mill. svin i Danmark og det ønskes forøget til 35,3 mill. svin, hvis rammen på de 1,7 dyreenhed pr. hektar udnyttes fuldt ud af de danske svinebønder! En forskel på 6,3 mill. svin, der ikke kan forventes slagtet i Danmark!

Andelen af danske producerede svin, der slagtes og forarbejdes i Danmark er drastisk faldende i disse år, hvor flere og flere svin køres over grænsen til slagtning i Tyskland og Polen.

Jeg mener det er her Venstre og ikke mindst NNF’s formand Ole Wehlast skal sætte ind!

Vores miljø belastes alvorligt af Dansk Landbrug i forvejen. Aarhus Universitet har lige dokumenteret, at hver fjerde dyreart og planteart er truet i Danmark og mange arter uddør i Danmark i disse timer. Derfor er der ikke behov for en øget belastning af de 6,3 mill. svin med deres gylle, der skal i omsættes i naturen, når disse alligevel køres ud af landet før slagtning.

Derfor er der behov for Venstres hårdt trængte formand tager en dialog med sin ven Søren Gade (og mulige afløser) i Dansk Landbrug&Fødevarer om de godt 10 millioner svin, der køres til Tyskland og Polen til slagtning med østeuropæiske chauffører, ikke burde slagtes i Danmark?

Dertil skal lægges de muligheder, der ligger i produktforædling af de slagtede svin og dermed øget indtjening for svinebønderne og beskæftigelsen af danskere, men Danish Crown og dermed andelshaverne (De danske svinebønder) fokuserer kun på den billigst mulige slagtepris, som de får i Tyskland og Polen, hvor firmaet opretter nye slagterier med statsstøtte fra disse lande.

Jeg forstår ikke NNF’s formand Ole Wehlast vil lade sig åbenlyst spænde for Venstres forsøg på at rehabilitere Lars Løkke, som en dygtig politiker, der med dette forslag kun har det ønske at forbedre hans image blandt Dansk Landbrug og de danske svinebønder. Hvorfor går NNF’s formand ikke mere aktivt ind og støtter regeringens forslag om at udbygge og forbedre vilkårene for den danske fødevare branche? Fremsat ved årsskiftet af fødevareminister Dan Jørgensen.

For mig. der virker Venstres forslag om en øget svineproduktion, som et HOVSA forslag fra en inkompetent venstreformand, som har brug for at forbedre sit image primært i Jylland. En dygtig politiker ville satse på forædling af de slagtede svin og skabe betingelser for, at de rent faktisk bliver slagtet i Danmark!

Bemærk en million slagtede svin i Danmark skaber 2.000 arbejdspladser. Der ligger 20.000 danske arbejdspladser for foden af NNF’s formand Ole Wehlast…………. hvis man får de danske landmænd til sende slagtesvinene til de danske svineslagterier.

Dertil skal lægges mulighederne for at udvikle nye produkter i stedet for at eksportere hele svinekroppe ud af Danmark til videre forarbejdning.

Lidt fakta om danske slagtesvin.

Dansk landbrug producerer i dag 29 millioner svin om året.
Heraf bliver 19,4 millioner – 67 procent – slagtet i Danmark.

I 2003 producerede de danske landmænd 24,6 millioner svin, men dengang blev 91 procent, svarende til 22 millioner svin, slagtet af danske slagteriarbejdere, viser foreningernes opgørelse.

Op til 1990 blev samtlige danskproducerede svin slagtet i Danmark.

Antallet af job på slagterierne er siden 2001 faldet med en tredjedel, og en tilsvarende udvikling er foregået ude på gårdene, hvor flere end 23.000 job er forsvundet på 10 år.

En opgørelse foretaget af Danmarks Statistik for NORDJYSKE viser, at antallet af beskæftigede (inkl. ejeren) på landbrug med svin er faldet med 19 procent fra 2007 til 2010 – fra 19.354 til 15.654.

Kilde: NORDJYSKE og Danmarks Statistik.

Share This Post

Kristian Jensen bliver aldrig formand for Venstre!

Han havde chancen, men rystede på hånden i det afgørende øjeblik…………

Det kan godt være, at Løkke den kommende tid vil spille spillet og lade, som om Kristian Jensen er kommet ind i varmen, men der vil ikke gå lang tid, før Løkke har placeret ham ude i kulden igen. Og nu har Kristian Jensen brugt sit skud i bøssen for at blive formand for Venstre. De folk, der har risikeret deres politiske liv ved at lægge deres lod i hans vægtskål i denne kamp, gør det ikke igen. Kristian Jensen bliver aldrig formand for Venstre, for det viste han i går, at han ikke har formatet til”, siger en af Kristian Jensens, nu forhenværende støtter.

I dag (6. juni 2014) undsiger Lars Løkke i Information, at de – Kristian Jensen og Lars Løkke – har en aftale om Kristan Jensen skal ind i Venstres maskinrum og deltage aktivt i politikudviklingen.

Blot efter 48 timer kommer Lars Løkkes sande ansigt frem af tågen.......

Blot efter 48 timer dukker Lars Løkkes sande ansigt frem af tågen…….

Information skriver i dag:

Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen ønsker dog at løfte sløret for, hvad de egentlig aftalte, da de mod afslutningen på hovedbestyrelsesmødet gik i enerum. Da deres møde var slut, holdt Kristian Jensen en kort tale, hvor han gjorde det klart, at han anbefalede, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som partiets formand.

De to skal nu på landsturné til Venstres kredse.

“Som politiker har man altid det ønske at være længst inde i maskinrummet og forhåbentlig samtidig stå på broen og have overblikket. Det kan en gang imellem godt være besværligt at gøre begge dele på samme tid. Men det håber jeg, at jeg kan,” siger Kristian Jensen på spørgsmålet om han har fået løfte på at blive lukket ind i Venstres såkaldte maskinrum, hvor beslutningerne træffes.

Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at der aftalt noget om, at næstformanden skal spille en større rolle.

Der er jo ikke anden aftale end at jeg er formand og han er næstformand,” siger Lars Løkke nu!

Dermed står det lysende klart og bøjet i neon, at Kristian Jensen er blevet snydt af sin formand på hovedbestyrelsesmødet i Odense den 3. juni 2014. Det er fortsat usikkert om Kristian Jensen bliver genvalgt på Venstres Landsmøde den 4. oktober 2014 i Odense. Der kan han nemt blive erstattet af Søren Gade, der deltog i Lars Løkkes slet skjulte komplot mod Kristian Jensen og hans støtter i denne uge.

Det eneste, der kan redde Kristian Jensens drømme om en formands tid i Venstre, det er der hurtigt dukker en ny belastende bilagssag op om Lars Løkke. Der er heller ikke usandsynligt……..

Samtidigt løfter Lars Løkkes og Kristian Jensens fælles medlemsbrev sløret om skatteforholdene i Venstre for Lars Løkkes frynsegoder, et direkte citat fra medlemsbrevet: ” Venstre vurderes ikke at have en indberetningspligt, fordi formanden ikke er ansat hos Venstre“.

Se det er jo nyhed!

Dermed, er der dokumentation for Venstre ikke har foretaget en indberetning til SKAT af frynsegoder udbetalt til Venstres formand. Nu venter jeg på Ekstra Bladet eller andre medier afdækker,  at det har Lars Løkke heller ikke gjort!

Jeg sætter mig roligt tilbage i stolen og venter på en ny bilagssag ……..

Share This Post

Det “umulige” er muligt for Venstre.

I gårsdagens DR2 Deadline tronede Venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen frem i endnu et forsøg på at forklare medierne og danskerne, at det er umuligt for Venstre at fremlægge bilag for Lars Løkkes tøjkøb hos Venstre…….

13_maj_2014

Et billede fra Lars Løkkes nytårs tale 2011, hvor han er i ført Venstres uniform fra den eksklusive herre tøjs forretning Zornig. Klæder skaber folk……….. 🙂

Der er stadig krav fra Vestres bagland om at Lars og Venstre dokumenterer hans tøjindkøb og skattebetaling for personalegoderne i form af betalte habitter og Boxershorts, strømper med videre, samt familiens ferierejser.

Jeg vil gerne hjælpe Claus Hjort Frederiksen.

Venstre er et moderne parti siger Claus Hjort i tide og utide, så har partiet også et effektivt bogholderi og regnskabssystem. Derfor er der intet problem i at printe dokumentation ud om, hvad Lars har købt af tøj, samt hvornår og hvilke beløb han har betalt for det…… der ligger jo bilag for det i regnskabssystemet. Lars Løkke har endvidere fået købskvitteringer for de foretagne køb af Venstre habitterne.

Nej problemet ligger et helt andet sted, der er ikke betalt for tøjet og der er ikke svaret skat af personalegoderne. Det ved Birthe Rønn Hornbech, Preben Bang Henriksen og mange andre i Venstre.

Det er problemet for Venstre!

Derfor vil Venstre eller Lars Løkke ikke fremlægge beviser for det.

Share This Post

Mens vi venter på en ny bilagssag…………

Tømmermændene banker alvorligt på i de danske redaktioner i dag…

Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, blev offer i et gigantisk politisk spin fra Venstre og dømmekraften og kildekritikken helt svigtede helt for hende og de danske medie redaktioner i historien om Søren Gade stillede op som formand for Venstre anbefalet af en afgående Lars Løkke.

mette_ostergaard

Første gang erfarede Mette Østergaard, at Lars Løkke ville trække sig som formand. Og senere kunne Politiken så berette, at Løkke ligefrem havde peget på Søren Gade som afløser på formandsposten.Den historie købte DR2 ukritisk og de andre medier fulgte ukritisk trop.

Ingen redaktioner evnede at spørge Søren Gade om rigtigheden i hans formands kandidatur? Denne totale mangel på kildekritik røster mig alvorligt! Det fortæller om manglende seriøsitet på de danske redaktioner.

Lars Løkke vandt mediekrigen i første omgang og førte de danske medier bag lyset i en sådan grad at det må give problemer fremover for ham og Venstre, når en ny historie skal placeres i medierne.

Der må være meget røde ører på Politiken i dag og Mette Østergaard må formentlig have en alvorlig samtale med sin chef i dag, for Politikens troværdighed har fået en alvorlig kindhest ved hendes manglende research i denne sag. De andre redaktioner skal drage konsekvenser i denne sag og vi må forlange en bedre research fremover, inden man ukritisk videregiver spin fra Venstre!

kristian

Kristian Jensen er indsat som vagthund for Løkke, for at redde Hovedbestyrelsens anseelse, men hvor længe holder det?

Ved hjælp af en aftale med Kristian Jensen lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at beholde sin formandspost for en meget billig pris. Men Løkkes chancer for at genvinde vælgernes tillid er minimale, og ringe meningsmålinger og fornyet uro lurer forude, skriver Altinget.dk.

Konflikten i Venstre er apolitisk. Det er umuligt at identificere større politiske forskelle mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, som Løkke holdt ud i strakt arm i årevis.

Der er højst en forskellig opfattelse af, om det er i orden at få luksus på andres regning. Her står “renæssancemennesket” Løkke over for den mere puritanske Jensen. Men frem for alt handler det om personlige modsætninger og konkurrence om magten i parti hierakiet. Både i første og andet geled.

Folk som Søren Pind, Martin Geertsen og Peter Christensen kan alle takke Løkke for deres positioner, efter de var i unåde under Anders Fogh Rasmussen. Omvendt var Løkke med til at fjerne Jens Rohde som Venstres spidskandidat til EP-valget, mens Rohde i forvejen havde et gammelt fjendskab med Søren Pind og Martin Geertsen. Det var derfor ingen overraskelse, at Rohde valgte Kristian Jensens parti i den højspændte strid.

Jens Rohde var tydelig rystet over udfaldet af HB-mødet og han hastede til Strassbourg efter mødet.

Men Lars Løkke overlevede denne gang.

Den undrende befolkning kan så afvente den næste bilagssag, for mennesket Lars Løkke er den samme person med hang til bruge skatteydernes og medlemmernes penge til at opretholde sit private forbrug.

Som tidligere statsminister er Løkke berettiget til et årligt vederlag på 1.439.443 kroner. i perioden 1. november 2011 til 1. november 2014. Det er den samme løn han fik udbetalt som statsminister, hvor 25% (350.000 kroner) af den er vederlag til bl.a tøj indkøb.

På trods af det havde han hænderne dybt ned i Venstres medlemskasse for at hente 152.000 kroner til tøj og endda rejser til familien…..

 

 

Share This Post