Tillykke med EU-valget til Danskerne

Først et betinget tillykke til ligestillingen af køn i Kongehuset. Det er vel det mest naturlige der kunne ske! jeg stemte selv ja! Mit betingede tillykke skyldes det afslutter en nødvendig justering af grundloven, så den kommer i pagt med tiden.

Først tillykke til Dan Jørgensen for hans “valgsejr”.

Det var en næsten uoverkommelig opgave han var sat på efter den kanonsejr Poul Nyrup Rasmussen havde i 2004, hvor han fik lige så mange personlige stemmer, som Venstre fik i alt!

Men tillykke Dan Jørgensen og Socialdemokratiet med de 4 mandater og æren som det største danske parti i EU-Parlamentet.

Den største sejr for danskerne er trods alt SF’s stemmefremgang, et stort tillykke til SF skal lyde fra mig.
Den sejr peger fremad, da SF er gået fra at være EU modstandere til at erkende vi er i EU og SF derfor arbejder på at forbedre EU og befolkningernes levevilkår der. Tillykke til danskerne for det.

Lene skrigehals (KF) bortforklarede “Jagt Bent’s” manglende vælgertilslutning! Det kan trods hendes skingre argumentation ikke opleves som andet end skuffende set fra sidelinien, at “Jagt Bent” kun kunne skabe en beskeden fremgang for KF, da han har mange års partilederskab og minister gerning bag sig. Husk bare tilbage til 2004, Hvor Poul Nyrup lavede et kanonvalg og tromlede både Venstre og KF.

“Missilet fra Viborg” Jens Rohde og Venstre fik en beskeden fremgang, trods det sagde vores statsminister det var en sejr for regeringen og dets støtteparti……..

Det har jeg meget svært ved at se i EU sammenhæng, da der er en alvorlig forskel på regeringens EU-politik og Dansk Folkepartis Europa politik. Tager man udgangspunkt i det, så er der tale om regeringen holdt skindet på næsen i går og bevarede status quo!

Og tager man udgangspunkt i EU valget 2004, hvor Poul Nyrup lammetævede Venstre, så evnede Jens Rohde og Venstre ikke at samle de frafaldne stemmer op fra dengang. Så jeg mener Lars Løkke fik en lettere næsestyver på valgdagen, trods hans argumentation om fremgang for regeringen.

Og så er der valgsejren til Morten Messerschmidth og Dansk Folkeparti…………..
Den har jeg svært ved at sluge…..

Dansk Folkeparti, der vil drage al magt tilbage til Folketinget og sætte grænsebomme op ved vores landegrænser! Det er et skridt tilbage til gamle dage og en forringelse af det europæiske samarbejde, så det klodser. Det er bestemt ikke i Danmarks interesse og det må give anledning til panderynker i regeringen?
Pia Kjærsggaard vil bestemt tage sig betalt for valgsejren i den kommende EU-politik!

Det betyder regeringen Lars Lykke Rasmussen skal finde sit Europa flertal hos de andre partier i Folketinget og det tillader Pia K. og Dansk Folkeparti ikke.

Men tillykke til Morten Messerschmidt for hans store personlige stemmetal og rehabilitering som politiker i Dansk Folkeparti. Han vil kunne true kronprinserne i Dansk Folkeparti med det stemmetal i bagagen.

Modstanderne af EU, når der ses bort fra Dansk Folkeparti, fik et dårligt valg. Det håber jeg betyder, at vi danskere har indset vi er i EU og vi bliver i det europæiske samarbejde. Jeg håber jeg har ret i den påstand?

Men tillykke til danskerne, vi fik et flot EU-valg uanset om det skyldes grundlovsændringen eller ej…….

Share This Post