Dansk Folkeparti taktiske genistreg………….

Hvis dagpenge kommissionen ikke havde fået det bundne mandat, at der ikke må tilføres flere penge, så var ideen om karensdage måske ikke opstået?

Det er et genialt træk af Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl at ligge sig i slipstrømmen af LO og Harald Børsting. Han får vendt årsagen til dagpengekrisen var hans skyld til at han “hjælper” fagbevægelsen og “WUPTI” så er Dansk Folkepartis ansvar for dagpengekrisen glemt!

Et uddrag af Dansk Folkepartis seneste nyhedsbrev, hvor idemanden Kristian Thulesen Dahl bag dagpengereformen fra 2010 er ved håndvasken for at vaske sine hænder, jeg citerer ordret:

Efter dagpengeforliget i 2010 stod det hurtigt klart, at langt flere end først antaget ville ryge ud af dagpengesystemet. Man havde dengang ganske enkelt været for optimistisk i prognoserne. Tiltroen til fornyet vækst i økonomien efter finanskrisen var overvurderet. Det indså vi også i DF og derfor gjorde vi det allerede fra efteråret 2011 klart, at der var brug for at justere i indfasningen af dagpengereformen”.

Det er sikkert Dansk Folkeparti forstår at vende en dårlig sag “Dagpenge reformen fra 2010 ” til en vindersag i form af en ny dagpengereform 2015, hvor man skamrider fagbevægelsen og LO formanden Harald Børsting i deres synspunkter til en ny reform. Samtidig forsøger partiet at udstille Socialdemokraterne, som skurken for dagpenge skandalen!

Tillykke til Dansk Folkeparti for den taktiske genistreg, der taktisk langt overgår de andre partier i Folketinget, der ønsker en forbedret dagpenge lovgivning.

Fakta om dagpengereform, hvor Dansk Folkeparti og ikke mindst Kristian Thulesen Dahl var hovedarkitekten bag:

Dagpengereformen, som blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med stemmer fra LA og R, indeholder to hovedelementer:

  1. Dagpengeperioden halveres fra fire til to år.
  2. Genoptjeningskravet, som er kravet til hvor længe du skal have været i arbejde, før du kan få en ny dagpengeperiode, fordobles fra seks til tolv måneders fuldtidsarbejde. I timer svarer det til fra 962 til 1924 timers arbejde.

dagpengebanden

I 2010 var der ikke megen hjælp at hente fra Dansk Folkepartis daværende leder.

De arbejdsløse skal finde et job. Det vil de også helst selv, og nu er situationen sådan, så de også godt kan,” sagde  Pia Kjærsgaard til Avisen.dk. (Tirsdag 25 maj. 2010.)

Dansk Folkeparti “ved man, hvor man har” – det var partiets slogan ved Folketings valgkampen 2015.

Men dagpenge sagen viser faktisk det modsatte, at man altid finder Dansk Folkeparti på populismens lige landevej…….. i dag et standpunkt……. i morgen et andet standpunkt, bare det følger den populistiske landevej.

 

Share This Post

Tillykke Morten Østergaard……..der venter en stor opgave…

ny_leder_B

Margrethe Vestager er ny EU-kommissær og forlader dermed Folketinget og det politiske lederskab af den radikale folketingsgruppe. Lederskabet er overdraget til nummer 2 i hierarkiet, Morten Østergaard. Det er vist de fleste bekendt efter en weekend i nyhedsmedierne, der stort set ikke har handlet om andet.

Tillykke til Margrethe Vestager med det nye arbejde i EU-Kommissionen.

Jeg håber du får den ønskede “post med tyngde“, selvom det ikke er plads endnu.

Du er kendt for et solidt lederskab i Det Radikale Partis folketingsgruppe, men også for din stædighed og fastholden i dit partis politik. En af de ting, du meget hurtigt burde have ændret, det er dagpengereglerne, som har ramt langt hårdere end det fastslået ved lovens vedtagelse i Folketinget.

Skønnet var dengang 2-4.000 vil blive berørt, men i dag er tallet langt over 40.000. Men alligevel har din stædighed og stolthed over den radikale politik på dagpengeområdet, ført regeringen ud i en krise, som gør regeringen mister sine taburetter ved det kommende valg , der skal afholdes inden for 12 måneder.

Det er smart af dig at forlade regeringen nu til fordel for EU-jobbet, for så sikrer du dig fortsatte karriere muligheder og samtidig en god løn i de næste 5 år, frem for 4 år i opposition til en Venstre ledet regering. Men dit politiske testamente vil ud over flid, nidkærhed, ekstrem stolthed og dygtighed – bestå af ideen om partilederen, der mister regeringsmagten på grund af sin stædighed omkring dagpengereglerne.

Jeg ønsker Morten Østergaard tillykke med den nye lederrolle for De Radikale.

Morten Østergaard har fastslået, at han er ny leder, men INTET er ændret i den radikale politik – heller ikke omkring dagpengereglerne.

Flere faglige ledere har været ude med opfordringer til Morten Østergaard om se på dem. Bente Sorgenfrey (FTF), Dennis Kristensen (FOA), men ikke Harlad Børsting (LO), har opfordret den nye radikale leder til det.

Mit spørgsmål til Morten Østergaard på Facebook i dag:
@Morten Østergaard – Hvorfor ændrer man ikke optjeningsretten til 26 uger indtil kommissionen kommer med et udspil til en ny dagpengereform? Så er den debat lukket. Fortsætter det på denne måde, så falder regeringen ved valget, hvornår det må komme. Det er stensikkert, for tro det eller ej, så høster DF stemmerne. Den Radikale stædighed på det område er det rene SELVMORD for regeringen. De Radikale vil ikke begå forligs brud, da partiet kun har stemt for lovforslaget i Folketinget.

Mit spørgsmål til Dennis Kristensen på Facebook i dag:

@Dennis Kristensen – hvorfor laver FOA ikke en hjemmeside med eksempler på de konsekvenser de 40.000 lever under i forhold til den indkomst de havde i arbejde og A-kasse ydelsen? Jeg havde den fornøjelse at være til fest med et folketingsmedlem i weekenden, der blev tavs, da jeg beskrev deres verden og økonomi for MF’eren.

Det drejer sig om at få lagt dagpenge debatten ned og få fokus på regeringens øvrige politik.
Og så må man endnu engang se på de forskellige tiltag regering har lavet omkring dem der falder for dagpengeperioden. 17.000 kroner i a-kasse ydelse er ikke meget, hvis man har tjent 30-35.000 kroner eller mere. Når A-kasse ydelsen bliver beskåret til 80% eller 60% i forbindelse med regeringens supplerende uddannelsesordninger med videre, så betyder det meget for den pågældende person. Der er ikke mulighed for at bevare sin bolig i mange tilfælde, bilen ryger og den sociale levestandard nærmer sig et kostbudget på 14,85 kroner. Kontanthjælp er der ikke mulighed for at trække på, hvis ægtefællen har 25.000 kroner i månedlig indtægt.

Det er ikke rimeligt.

 

Share This Post

Pia Kjærsgaard forlader formandsposten, men ikke dansk politik.

Nyheden er ude, jeg træder tilbage, jeg er lettet, skriver Pia Kjærsgaard på Facebook i dag

Nyheden er ude, jeg træder tilbage, jeg er lettet, skriver Pia Kjærsgaard på Facebook i dag

Det er jeg også, men skuffet over hun ikke træder ud af dansk politik, for hun har været en dyr dame for Danmark. Gennem 10 år kørte hun benhårdt en borgerlig regering rundt i mangen. Hun var den reelle leder af VK-regeringen fra 2011 – 2011 med statsministrene Anders Fogh Rasmussen og senere vikaren Lars Løkke Rasmussen som formelle regeringsledere.

Men det var “Mor Pia”, der fastlagde kursen. Hun fik gennemført en gemen udlændinge politik, som gjorde Danmark berygtet og kendt i udlandet, skåret ned på flygtningehjælpen, skåret ned på ulands støtten og kronede sit politiske had mod verden og flygtninge med lovforslag om grænsebomme og genindførslen af øget grænsekontrol. Det blev heldigvis til hendes store fortrydelse stoppet af den nye regering i 2011.

Pia Kjærsgaard gennemførte forringelser af efterløn og pensionsalder og vilkår, hvilket sammen med den menneske fjendske udlændinge politik vil stå som monoment over hendes politiske eftermæle i historien brede lys.

Jeg vil ikke begræde hendes exit som landsformand, kun beklage hun fortsætter i Folketinget som “Værdipolitisk ordfører”, samt genopstiller til næste folketingsvalg.

Pia Kjærsgaard indstiller Kristian Thulesen Dahl til ny landsformand og politisk leder af Dansk Folkeparti. Så “Bedemanden” Peter Skaarup har tabt kampen som efterfølger af Pia Kjærsgaard.

Det er min vurdering Kristian Thulesen Dahl, den nuværende gruppeformand og topforhandler med de 80 gule sedler ved finanslovs forhandlingerne for  Dansk Folkeparti, vil blive holdt i kort snor af “mor” Pia i kulissen, men han vil blive frontfigur for partiet, når han formelt bliver valgt til landsformand i midten af næste måned.

Tiden frem til landsmødet bruger Kristian Thulesen Dahl til at føre sig frem i medierne for at overbevise Dansk Folkepartis landsmøde om han er den rigtige. Det er vanskeligt at forestille sig modkandidater stiller op mod ham, når partiejeren Pia Kjærsgaard anbefaler ham som landsformand.

Fakta :

Dansk Folkeparti (DF) er det tredje største politiske parti i Danmark. Det blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da alle var medlemmer af Fremskridtspartiet.

Fra 2001 til 2011 var partiet VK-regeringens parlamentariske grundlag. Pia Kjærsgaard har siden grundlæggelsen været formand og politisk ordfører for partiet. Hun er ubetinget partiets største profil.

DF’s mærkesager omfatter stramninger på indvandrerområdet, EU-skepsis, forbedringer for ældre og syge, forbedringer for socialt udsatte, en stram retspolitik og bedre dyrevelfærd.

(Jeg er uenig i partiet er forkæmper for socialt udsatte, det nærmeste partiet er det er vælgerflæsk i form af “Ældrechecken)

Dansk Folkeparti er et utraditionelt parti, der ikke umiddelbart lader sig placere på den traditionelle højre-venstre-skala og betegnes af Anita Bay Bundegaard, redaktør på Politiken, som et nationalistisk folkeparti. På velfærdsområdet har partiet nogle ligheder med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens det er langt mere konservativt i værdispørgsmål som udlændingepolitikken. Partiet har samarbejdet tæt med Venstre og de Konservative siden 2001, men har antydet ønske om også at kunne samarbejde med Socialdemokraterne i fremtiden.

Kristian Thulesen Dahl beskrev i maj 2008 partiet som “antimuslimsk på visse strækninger”, eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger, omskæring af kvinder og sharialov”.

En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.
Kilde: Wikipedia.dk

 

Share This Post

Et synspunkt fra Ringkøbing…….

Det ville klæde Lars Løkke, hans parti og regeringen, om man fokuserede på egne evner i stedet for på mangler hos modstanderen.

Det skriver Søren Christensen, chefredaktør på Dagbladet Ringkøbing-Skjern i dag og han fortsætter på bladets lederplads:

Så har Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen for alvor skudt valgkampen i gang efter partiets sommergruppemøde på Bornholm.

Og det med noget af et vådeskud, må man desværre konstatere.

»Kig bag facaden«, er overskriften på kampagnen, der ruller ud over i Danmark i denne uge.

Hele idéen er med hjælp af fotos af SF’s leder Villy Søvndal og socialdemokraternes statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt samt spørgsmål til oppositionens økonomi at så tvivl om de rødes økonomiske plan for Danmark.

»Kære Helle og Villy«, begynder Venstre, men den høflige indledning er sarkasme og kun begyndelsen på en rendyrket angrebskampagne”.

Niels Krause-Kjær – Venstres politiske hofjournalist og hofblogger, forsøger på sin blog, at retfærdiggøre Venstres skræmmekampagne med de stjålne billeder. Men der kommer snart nye meningsmålinger, som kan fortælle Venstre, mig og politiske kommentatorer og spindoktorer, om det er vejen frem i dansk politik.

Jeg håber de viser, at det kan betale sig, at man fokuserer på egne evner i stedet for på mangler hos modstanderen. Det bliver jeg personligt klogere på og mere tilfreds med.

 

Nu håber jeg ikke videoen krænker ophavsret eller lignende, men den kun giver en karrikatur på Venstres skræmmekampagne.

Jeg vil gerne høre hvilke initiativer Venstre kommer med i den næste 4 års valgperiode, hvis partiet mod min forventning stadig sidder på regeringsmagten!

Skal sygehusene privatiseres?
Hvormeget vil Venstre gældsætte Danmark indtil år 2020, selvom finansministeren ikke vil tale om det på TV2 News?

Det var kun to spørgsmål, men der kan stilles mange flere.

Min opfordring til Venstre er, kom frem med Jeres politik og lad mig tage stilling til den ved det kommende folketingsvalg. Det vil være bedre end almindeligt tyveri af billeder fra Jeres politiske modstandere.

 

Share This Post