Askeskyen og begravelsen i Krakow

Vores udenrigsminister, Lene Espersen, er igen selvforskyldt kommet på øretævernes holdeplads.

Hun har meldt afbud til den polske statsbegravelse i går søndag. Udenrigministeriets protokolchef var på i TV2 Nyhedernes bedste sendetid for at forklare en udenrigsminister var ledsager til dronningen (Statsoverhovedet) ved statsbegravelser og det derfor var helt efter protokollen hun meldte afbud til begravelsen i Krakow, for i stedet at deltage i audiensen på Fredensborg, hvor den polske ambassadør modtog dronningens kondolance hilsen til den døde polske præsident.

Den forklaring giver mig en tanke, er den danske ambassadør i Polen ikke dronningens og den danske stats repræsentant ved begravelsen i Krakow? Og hvad siger protokollen til udenrigsministeren ledsager dronningens repræsentant ved statsbegravelsen i Krakow?

Er det under udenrigsministerens værdighed at ledsage den danske ambassadør i  hans egenskab af udsending for den danske dronning?

Og hvorfor deltog kronprins Frederik ikke i statsbegravelsen i Krakow.

Det første offentlige møde der står i kronprinsens officielle webkalender er en fødselsdag  onsdag 21. april 2010 for  H.K.H. Prinsesse Isabellas. Så det er ikke vigtige møder, der står i vejen for kronprinsens deltagelse i statsbegravelsen! 

Er han for udmattet efter de mange dages fest efter sin mors 70 års fødselsdag i sidste uge? Eller er det køreturen på 1.050 kilometer og rejsetiden på 11 timer og 10 minutter til Krakow fra København, der reelt er årsagen?

Er de kongelige og udenrigsministeren blevet så forvente, at de ikke kan køre de godt 11 timer i deres store flotte biler, men det er en forudsætning for udøvelsen af deres erhverv, at de kan flyve, når det gælder rejser uden for Danmark?

 Jeg er enig med Hans Engel og Mogens Lykketoft, selvfølgelig skulle vores udenrigsminister have deltaget, gerne sammen med Kronprins Frederik eller sammen med den kongelige repræsentant/udsending i statsbegravelsen i Krakow for den polske præsident. Hans Engel siger ud fra egne erfaringer, at ministerbilen er et glimrende arbejdskontor, så rejsetiden ville være spildt for udenrigsministeren, da hun kunne arbejde undervejs.

Denne sag er endnu et fejlskud af en udenrigsminister, der ikke erkender en udenrigsministerpost koster meget rejsetid ud i verden som repræsentant for det danske folkestyre. Det har Uffe Ellemann sagt mange gange og sågar skrevet flere gange i hans erindringsbøger, så det kan ikke komme bag på dig Lene Espersen

Lad dog Per Stig Møller beholde den ministerpost Lene Espersen!

Lene i rette element med slør, med kavalergang og på badeferie.

Så kan du holde weekend sammen med familien og tage på solrejser i Spanien uden kritik fra mig og andre, der mener du ikke bestrider udenrigsministerposten godt nok!!!

Share This Post

Planen kom endelig

Så kom den længe ventede plan fra regeringen og statsministeren. Jeg har glædet mig utroligt meget til at se den, for 10 måneder er længe at vente på et udspil fra en ny statsminister.

Og hvad indeholder den så?

Danmark 2020 – Viden > vækst > velstand > velfærd
Vi er nået langt siden 2001
Krisen har påvirket rejseplanen, men ikke målet
Sådan kommer vi fri af krisen

Regeringens 10 mål for 2020

  1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
  2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
  3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
  4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
  5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
  6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande
  7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
  8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
  9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
  10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden

Det internationale samarbejde
Et stærkt rigsfællesskab

Se det er jo reelt svært at være uenig i de 10 punkter, når man ikke har læst indholdet eller fået svarene på fra regeringschefen, hvad de reelt indeholder. Det hjælper ikke med skønne hensigter, hvis der ikke vilje og penge bag dem.

Vicestatsministeren Lene Espersen eneste svar om hendes tidligere krav til en reform af efterlønnen, var et angreb på Helle Thorning Schmidt, der gik på hun og Socialdemokratiet ikke ville deltage i den reform. Hun glemte at fortælle, at partierne Venstre og Dansk Folkeparti heller ikke ville det, men sådan er medievilkårene i dag.

Journalisterne er ikke klædt ordentligt på til disse pressekonferencer i statsministeriet, de undlod at stille kritiske spørgsmål til den manglende information fra vicestatsministeren.

En reform af efterlønnen er gemt af vejen til efter valget af valgstrategiske årsager, det ligger helt fast, men så kommer den!

Der skal ske en reform af førtidspensionen, de unge skal ikke parkeres på denne. Det lyder fint og rigtigt! Hvad er så årsagen til det sker. Det er en forringelse af psykiatrien og behandlingspladser, som den selvsamme regering har skåret ned på. Der skal ske en udbygning af behandlingen, men regeringen betale for den?

Om et par dage får vi det tredie trin af regeringens nylancering, der ser vi hvordan regeringen financiere fremtiden?  Det sker i Finansministeriet med finansministeren. Vi får så at se om det er andet end retorik og pæne ord, som statsministeren har fremlagt i dag!

Share This Post

Politiet og aktivisterne

Politiet har fået nye “arbejdsredskaber” og de bruger dem!

Vi så det i tirsdag under den store demonstration til Bella Centeret, hvor man burede 912 demonstranter inde i KLIMA FÆNGSLET på Retortvej i Valby, fordi der blev smidt et par kanonslag og smidt et par sten af nogle få demonstranter der samtidig tog en sort hætte op om hovedet.

Det fik politiet til at lave en knibtangsmanøvre og tilbageholde over 900  mennesker, langt de fleste ganske uskyldige mennesker, der benyttede sig af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig mod magthaverne og deres utilstrækkerlige klima- og miljø politik.

Og resultatet af denne seance blev, at der blev rejst tiltale mod et antal, der kan tælles på to hænder! Det kalder jeg at “skyde gråspurve med kanoner”, men det værste er politiet tilbageholder over 900 uskyldige borgere i op til 12 timer i restssamfund, bare fordi der er nogle få der kaster med sten!

Det er simpelt hen ikke anstændigt i et retssamfund som det danske.

I nat troede jeg ikke mine egne øjne da jeg zappede over til TV2 News, hvor der udspillede sig en borgerkrig i Kronprinsessegade ved Christania.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over om politiet brugte de rigtige midler og det rigtige antal politfolk og hunde til indsatsen i forhold til ondets art, nemlig forstyrrelsen af “den offentlige ro og orden!”

Men jeg vil alene forholde mig til politiets fremfærd med kritikløst at ødelægge en lovligt varslet fest med tåregas og tilbageholde 194 uskyldige mennesker på et værtshus – Woodstock – i Christania, fordi to politibetjente har set nogle aktivister løbe derind!

Det krænker min retsbevidsthed totalt, da det ikke er værdigt at agere på den måde i et retssamfund, selvom nogle højrefløjspolitikkere med Pia Kjærsgaard, Lene Espersen og siden hen justitsminister Brian Mikkelsen  i spidsen, mener vi skal ødelægge det danske retssamfund og retsprincipperne om, at bevisbyrden ligger hos anklagemyndigheden og borgeren er uskyldig indtil denne bevisbyrde er opfyldt!

Tilbageholdelse af mennesker uanset årsag og varighed skal ikke foregå på et tilfældigt skøn og må ikke indebære at uskyldige mennesker frihedsberøves!

Jeg kan ikke leve med den tilfældighed, der er foregået under tilbageholdelse af aktivister og demonstranter i disse dage, selv en Per Larsen fra Københavns Politi, må da på trods af sit smilende og charmerende væsen, da have en dårlig smag i munden, når han sidder og forsvarer den indsats i vores nyhedskanaler.

Politiet må arbejde mere i civilt under demonstrationerne, så de kan pille de “uheldige eksistenser (aktivister)” ud, nemlig dem, der kaster  med sten, Molotov cocktails, så der er et grundlag at tilbageholde dem på!

Det vil forhindre de frihedsberøvede kan undgå at sidde i futtog i flere timer, samtidig kræver det heller ikke så mange køretøjer til fragte dem videre.En umemnneskelig og meget lidt værdig måde at gøre tingene på!

Lav den lov om og indfør det danske retssamfunds grundprincipper igen. Ingen uskyldige skal og må frihedsberøves!

Hvor er partiet Venstre henne i denne sag?

Partiet med den højtbesungne frihedstradition og borgernes grundlovssikrede rettigheder er totalt anonym i disse timer, hvorfor? Ligger partiet underdrejet på grund af Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard?

Share This Post

To cifret milliard tab i Roskilde Bank

Den tidligere bykonge i Roskilde, den tidligere enerådende administrerende direktør i Roskilde Bank – Niels Valentin Hansen, de to direktører Arne Wilhelmsen og Allan H. Christensen, otte medlemmer af bankens tidligere bestyrelse, samt den interne og eksterne revision, Ernst & Young er meldt til bagmandspolitiet.

Det er længe siden konkursboet varslede en anmeldelse mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank, så jeg troede faktisk sagen var opgivet, men nu har Finanstilsynet endelig fået anmeldt Roskilde’s spidser til bagmandspolitiet!

Jeg håber virkelig de tidligere direktører, bestyrelsen og revisionen skal stå til regnskab for deres spekulationer og oppustning af bankens aktiver, samt den totale mangel på revision og opfølgning fra Ernst&Youngs revisionselskab side må medføre et stort krav mod firmaet.

Lad nu være med at beskylde mig for misundelse, men det kan ikke være rigtigt en direktør og bestyrelse tildeler over 100 millioner kroner i pension og aktieoptioner til den tidligere administrende direktør Niels Vallentin Hansen og så går banken ned med en gæld på mellem 10 og 14 milliarder kroner meget kort tid efter! Det er total uansvarlighed.

Det harmer mig som borger, at jeg skal betale mellem 1.000 og 2.000 kroner som skatteyder til det foretagende. Derfor retter jeg også en skarp kritik mod Lene Espersen, erhvervsministeren der forhandlede bankpakken på plads, som gør bankerne kun betaler 750 millioner til bankkrakket i Roskilde.

Nu har Lene Espersen en bankskandale på halsen, netop som det ser ud til hendes politiskandale og store problemer med politireformen fra hendes tid i justitsministeriet er ved at være glemt. 2 store skandaler inden for kort tid gør min tillid til hende forsvinder som dug for solen! Er hun kompetent til at være minister?

Og Kristian Truelsen Dahl tør ikke stille op til interview i TV2 Nyhederne i sagen. Ham – der ellers altid er god for en udtalelse!  Sikken kylling!  Han var ellers klar i mælet, da bankpakken blev indgået, hvor han sagde, at det kommer ikke til at koste skatteyderne en krone……….

Share This Post

Bal i den borgerlige!

Pia Kjærsgaard ønskede en ren Venstre-regering. Og det kommer meget bag på den konservative gruppeformand Henriette Kjær.

K og DF har et godt samarbejde nu, og derfor har K ikke brug for at vide, at Pia Kjærsgaard fandt dem uønsket i regeringen. – Det er ærgerligt, at Pia Kjærsgaard har behov for at fortælle det. Hvis vi skal fastholde magten på borgerlige hænder, så er det vigtigt, at vi får et godt samarbejde, og det her er med til at slå skår i det gode samarbejde, siger Henriette Kjær til Berlingske.dk i dag.

Det sker efter omtalen af en ny bog om Pia Kjærsgaard, hvor det afsløres at DF-lederen på valgnatten i 2001 prøvede at presse Fogh til helt at holde de Konservative ude af en kommende regering.

Hertil kommer “burka sagen”, hvor Naser Khader og partiets formand Lene Espersen troede de havde “en hvid kanin”, der kunne trækkes op af hatten og profilere Det Konservative Folkeparti i værdi debatten efter den politiske sommerpause! Det gik helt anderledes!

Den taktisk drevne Pia og “hendes folkeparti” vendte den sag lynhurtigt til egen fordel, da Ventre ikke kunne støtte burka sagen med henvisning til deres liberale tankesæt. Kan regeringen ikke støtte sagen og komme med et lovforslag, så kan Pia, dog så længe det ikke er en sag om regeringens liv, hvilket er min politiske forudsigelse 😉 (Har Lars Løkke det politiske mod kan han klapse hende på plads med truslen om udskrivelse af et valg.)

Hvad får Pia så for latterliggørelse af de konservative?

Hun får en stærk profilering i værdi debatten for den del af vælgerbefolkningen, der har en “sort indre svinehund” og ikke kan acceptere en indvandring og hun får endnu engang udstillet de konservative som “dummernikker” og de små i regeringssamarbejdet, som hun risikofrit kan nedgøre politisk, men vigtigst, så får hun fremstillet sin utilfredshed med den siddende statsminister.

Pia er farlig for den borgerlige regering, men hun er endnu farligere for den danske befolkning !

Arbejdsmarkedet har brug for indvandring for at fastholde den danske velfærdssamfund, siger arbejdskommisionen, som regeringen selv har nedsat og som den ikke vil lytte til?

En af konklusionerne den er, at der er behov for en større indvandring i de kommende år og indtægten for den enkelte indvandrer skal nedsættes fra de nuværende 375.000 kroner til 300.000 kroner i årlig indtægt.
(Det er godt jeg er dansk statsborger, for jeg har ikke 300.000 kr. i indkomst)

Så længe Pia svinger takten i dansk politik bevæger vi os væk fra den indvandring og underminerer samtidig den danske velfærdsmodel.

Den viden havde vores finansminister og Lene Espersen i går i DR2’s program “Debatten”, så derfor forsøgte de at latterliggøre Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt, men jeg tror på danskerne kan gennemskue den form for demagogik fra deres side.

Og hvad så “Lille Lars”?

Den valgte strategi med lav profilering fra statsministeren side har nået bristepunktet, hvis du vil redde regeringens liv?

Det ligger lige for at optage Pia Kjærsgaard i regeringen, for at lukke munden på hende?

Eller satser du på en ren Venstre/DF regering?

Personligt glæder jeg mig til fortsættelsen af burka-sagen……… Henriette Kjær siger lige nu til TV2 News, at man fortsat debaterer med Venstre om et nej til burka i Danmark.

Personligt siger jeg nej til burka i Danmark. I TV2 Nyhederne optræder deres reporter Ulla Terkelsen med tørklæde fra Afghanistan, så det er ikke fjernt i andre kulturer at sætte normer for  påklædning.

 
Billedet viser en niqab, der er net for øjnene på en burka
Lidt om Burka:
En burka dækker hele kroppen, og en burka omfatter et lille netgardin til bærerens øjne. Muslimske kvinder der bærer burka. gør det pga. en streng fortolkning af hijab, det islamiske påbud om beskedenhed. En burka forvekles oftes med en niqab, som i stedet for et netgardin har en lille sprække til øjnene. Burkaen bruges mest i Afghanistan i dag, men bruges også i Pakistan og det nordlige Indien. (Billedet er en niqab)
Kilde: Wikipedia

Jeg anbefaler Kejserens nye klæder på information.dk


[adrotate group=”1″]


Share This Post