Søren Pinds assimilations politik skaber uro i Blå Stue!

Jeg vil hjælpe integrationsminister Søren Pind med at forstå forskellen på hans egne begreber i den danske integrationspolitik. Jeg gør det fordi hans siger til TV2, der ikke er den forskel på integration og assimilation.

Et udtryk for Søren Pinds assimilationspolitik, eller er det bare fordi han ikke ved hvad begrebet og ordet dækker over?

Et udtryk for Søren Pinds assimilationspolitik, eller er det bare fordi han ikke ved hvad begrebet og ordet dækker over?

  Man kan stræbe efter at blive som den oprindelige befolkning, hvor man antager majoritetsbefolkningens måde at være på. Det kaldes énsidig tilpasning eller assimilation. Man kan frivilligt vælge at lade sig assimilere, eller man kan blive tvunget til det. Og det kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter den enkeltes og samfundets ønsker.

Et pluralistisk samfund, hvor indvandre har mulighed for at bevare deres kultur og samtidig indgå i det danske samfund = integration :-)

Et pluralistisk samfund, hvor indvandre har mulighed for at bevare deres kultur og samtidig indgå i det danske samfund = integration 🙂

 Endelig er der den form for integration, hvor man både får mulighed for at bevare (væsentlige dele af) sin oprindelige baggrund og samtidig optager (væsentlige dele af) det nye samfunds måde at leve på. Det kaldes pluralistisk integration. Også det er meget vanskeligt, bl.a. fordi det både kræver, at man selv ønsker at bevare (dele af) sin baggrund, og at det nye samfund giver mulighed for det. Pluralistisk integration ligger til grund for den officielle danske indvandrerpolitik.  

Dansk Folkepartis Peter Skaarup har omgående stillet krav til integrationsminister Søren Pind.

  1. At religiøst betingede tørklæder forbydes på alle offentlige arbejdspladser.
  2. At burkaer og niqab forbydes i det offentlige rum.
  3. At halalkød ikke må erstatte for eksempel dansk svinekød i institutioner.
  4. At svømmehaller ikke må lukkes for at udelukkende muslimske kvinder kan bade.
  5. At der ikke indrettes særlige bade- og omklædningsrum for muslimer på skoler.
  6. At ramadanen ikke må undergrave undervisningen eller medføre pjæk fra skolen.
  7. Yderligere styrkelse af kristendom og kulturhistorie i folkeskolen.
  8. Lovgivning, der skal sikre, at lokale institutioner og skole ikke giver efter for religiøse krav.
  9. At muslimske medarbejdere ikke skal kunne kræve en arbejdsplads indrettet på en bestemt måde af hensyn til deres religion.
  10. At der ikke indrettes særlige bederum til muslimer på offentlige institutioner.
  11. Ikke stemmeret til udlændinge fra tredjelande. Kun udlændinge fra Norden og EU skal kunne stemme ved kommunale valg i Danmark.
  12. En ny sproglov, der understreger, at i Danmark gælder det danske sprog mellem det offentlige og borgerne. Danske myndigheder skal ikke betjene borgerne på andre sprog end dansk.
  13. Oprettelse af et Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling til efteruddannelse af folkeskolelærere i Jelling.
  14. Forbud mod stormoskeer.
  15. Obligatorisk morgensang i skolerne. 

Disse krav er ikke forenelige med en liberal politik, som det er udtrykt i Venstres principprogram, med “frihed for det enkelte menneske”, men det er måske bare tom snak?

Søren Pind har opnået at starte en strid mellem de borgerlige partier.

Peter Skaarup og Søren Pind skulle sætte sig ned og drikke en kop kaffe, lade være med at slås om de 15 pct. nationaltorienterede vælgere og i stedet koncentrere sig om, hvordan vi får en borgerlig regering efter næste valg,” siger Simon Emil Ammitzbøll (LA) – men understreger samtidig, at Dansk Folkepartis forslag i hvert fald ikke bliver gennemført med Liberal Alliances stemmer. Kilde: Information.

Integrationsordfører Naser Khader (C) og politisk ordfører Carina Christensen (C) giver udtryk for modstand mod Søren Pinds politiske udmelding, men partiet har normalt ikke den store indflydelse i regeringen, men skal tælles med for at nå flertal for Søren Pinds assimilations politik.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ved sin udnævnelse af Søren Pind, som integrationsminister, fået et løsgående MISSIL, som har skudt forbi denne gang i sit fagområde integration. Det bliver spændende at se om statsministeren fremover kan give Søren Pind de “rigtige politiske koordinater“, så der ikke bliver flere politiske vildskud i fremtiden.

Men foreløbig ser det ud til den meget trængte statsministeren har føjet endnu et problem til sin lange liste af problemer i arbejdet med genvalget af sin regering.

Tilføjelse:

Overskrift i Information i dag:
Ellen Trane Nørby, der er ny politisk ordfører for Venstre, kommer til at tegne helt andet politisk ansigt udadtil, end forgængerne på posten gjorde. Hun lægger sig allerede nu ud med integrationsminister Søren Pind og taler for opgør med ‘one liner’-politik.

Share This Post

Liberal Alliance kritiserer nyhedsdækningen på TV2

Der hvor filmen knækker for Anders Samuelsen, er at han tydeligvis forventer, at det er TV 2’s opgave at berette om, hvor fortræffeligt det går. Der må jeg melde hus forbi og sige, at det er noget som Anders Samuelsen skal overlade til det PR-bureau, som han allerede har gang i.”

Denne salut kommer fra TV2’s nyhedsredaktør Henrik Qvortrup i forbindelse med Anders Samuelsen kritiserer nyhedsindslaget på TV2 fra Liberal Alliances (LA) landsmøde i weekenden.

Liberal Alliances håndplukkede team af kendisser.

Liberal Alliances håndplukkede team af kendisser.

Anders Samuelsen og hans kårede team af spidskandidater, der består af kuglestødere – kvindehadere – plejehjemsleder – familie – kan sole sig i fremgang og nu er partiet i den seneste meningsmåling større end Det Konservative Folkeparti.

Denne fremgang kan i høj grad tilskrives en stærk medie og annonce kampagne betalt af Saxo Bank og med Rederiet på Esplanaden – Mærsk, som den seneste og ikke ubetydelige sponsor, hvilket Anders Samuelsen kvitterer for på landsmødet. Det parret med en charmerende og smilende politisk leder Anders Samuelsen har skabt Liberal Alliances nuværende ståsted i dansk politik.

Mareridtet for LA og Anders Samuelsen er denne placering endnu ikke er udmøntet i stemmer og mandater i Folketinget, for det kan gå LA, som det gik for Naser Khader og Ny Alliance, at valget kræver andet end smarte slogans og store avis annoncer.

Ved valget kommer der fokus på partiets politik, som der skal bestå sin lakmusprøve.

Det kan blive et problem for Anders og LA, for partiets politik er nu:

  • 40% skat
  • Mindre bureaukrati og mere tillid
  • Gang i væksten
  • Færre forbud og mere personlig frihed.

Det kan ikke bære partiet over en valgkamp, for de andre borgerlige partier har disse temaer med i deres valgkampe, som er underbygget af politiske ideer og politiske programmer udarbejdet gennem mange år.

Venstre vil sætte sig hårdt på værdidebatten om bureaukrati, vækst og personlig frihed. Det Konservative Folkeparti vil slå hårdt på skattelettelser.

De vil, som Anders og LA, råde over store summer (100-150 mill.kroner og måske mere) til valgkampen, sponseret af de store erhvervsvirksomheder i Danmark og ikke mindst Liberal Erhvervsklub med adresse i Venstres Parti Hovedkvarter i Holte, der sponseres af erhvervsledere, der er for generte til at stå frem med offentlig støtte.

Derfor er Anders Samuelsen så følsom over for TV2’s dækning af partiets landsmøde, som dog kunne være mere kristisk, uden dermed at være usaglig.

Share This Post

Liberal Alliance’s politik holder ikke til et eftersyn!

Anders Samuelsen fortæller i går i en helsides annonce, at det ikke er rimeligt at gøre den politiske debat til et spørgsmål om, hvem der skader VK-regeringens mulighed for at bevare magten.

Et signal til de konservative løjtnanter, der har kritiseret ham og Liberal Alliance (LA), for at angribe regeringen for dens manglende politik.

Anders Samuelsens økonomi holder ikke.

Anders Samuelsens økonomi holder ikke.

Som det store orakel fremstår Anders Samuelsen og LA med løsningen på Danmarks økonomiske problemer.

Saxobank filialen – (Liberal Alliance) og Anders Samuelsen – kommer med følgende bud:

  • Fjern efterlønnen  (18 mia.)
  • Offentlig sektor skal ned på “Nyrup niveau” (20 mia.)
  • Alle kommuner skal udlicitere efter “bedste praksis”. (15 mia.)
  • Støtteordninger til virksomheder skal halveres. (10 mia.)
  • Gebyr for lægebesøg og behandling på sygehuse. ( 5 mia.)
  • Gør op med sort arbejde. ( 10 mia.)

Anders Samuelsen fortsætter i annoncen med følgende tekst: “Se nu har vi fundet 80 mia. kroner. Og det tog ikke engang 12 minutter. Lad os nu bruge pengene på at skabe verdens bedste rammevilkår for det erhvervsliv, vi skal leve af“.

I bedste fald vil jeg kalde Saxobank, Liberal Alliance og Anders Samuelsens talmagi og økonomiske politik for rent fantasteri! Der er ikke hold i hans overslag over de besparelser, som han kan opnå.

Se bare på hans besparelser på efterlønnen, som er et klokkeklart eksempel på Liberals manipulationer med vælgerkorpset i Danmark.

********************

Fakta – Det koster efterlønnen i 2011:

  • Efterlønsudbetalinger i alt: 19,7 milliarder kroner
  • Skattefri præmie (for at udskyde efterlønnen): 2,0 milliarder kroner
  • Efterlønnernes eget efterlønsbidrag: – 5,4 milliarder kroner
  • Offentlig udgift til efterlønnen, netto: 16,3 milliarder kroner
Kilde: Finansministeriet og De Økonomiske Råd.

********************

Lad os se på et af punkterne i Anders Samuelsens plan:

Hvis efterlønnen, som LA og Anders Samuelsen foreslår, afskaffes totalt i morgen, så er der en besparelse på 16,3 mia kroner. Herfra skal der trækkes udgifer til førtidspension og øget arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det forventes 20 % af efterlønnerne (120.000 personer) kommer på førtidspension (24.000 personer)
Det forventes hovedparten af efterlønnerne bliver arbejdsløse, fordi der i forvejen er 170.000 ledige i Danmark.

Det vil koste minimum 21,5 milliarder, hvis 80% af efterlønnerne bliver ledige, hertil skal lægges udgift til førtidspension. Jeg tør ikke regne på hvad det koster………….

Sort Arbejde og de andre besparelser.

Her vil Anders Samuelsen hente 10. mia kroner, hvorfor har VK-regeringen med Rolex ministeren ikke kradset de penge ind? Måske fordi det er ønsketænkning fra LA og Anders Samuelsens side?

Beskæringer i den offentlige sektor, udlicitering og beskærelsen i erhvervstøtten er duer der sidder på taget.

Det eneste der holder i Sanmuelsens plan er den gamle kongstanke – hentet hos Det Konservative Folkeparti – med brugerbetaling i sundhedssektoren. Hermed er det fastslået Liberal Alliance går ind for brugerbetaling i sundhedssektoren.

Partiet Liberal Alliance støttes kraftigt af Asger Aamund, der kalder SF’s beskæftigelsesplan for makværk og dumpet hvis det var en del af et studieprojekt. Nu glæder jeg mig til at høre hvad Asger Aamund kalder denne plan????

Efter at læst det oplæg fra Liberal Alliance, så er der en ting, der falder mig ind, det er eventyret om “Kejserens nye klæder”: “Se han har jo ikke noget tøj på”

Share This Post

Thyra Franks faneflugt fra Venstre…….

Liberal Allince har gjort et scoop. Partiet har omvendt Thyra Frank fra Venstre til at flytte til den politiske filial af Saxobank, Liberal Alliance (LA).

 

Thyra Frank har været eksponeret i medierne i forbindelse med det lille, specielle og hjemlige plejehjem ”Lotte” på Frederiksberg.

Thyra Frank har været eksponeret i medierne i forbindelse med det lille, specielle og hjemlige plejehjem ”Lotte” på Frederiksberg

Men hvad vil hun dog der? Kunne hun ikke have fået en sikker plads i Venstre i en af Venstres sikre valgkredse?

Hendes motivation for at komme i Folketinget er, at hun mener hun kan gøre en forskel. Det har mange ment for hende, senest så vi Malou Aamund, der ikke holdt en hel valgperiode først i LA og senere i Venstre, men hun foretrak i tide en god stilling i Microsoft.

Det er vægtig dame i mere end en forstand LA har fået som spidskandidat. Hun er udpeget af regeringen som formand for socialkommisionen, hun er tillige kendt for at servere rødvin, snaps og likør for sine beboere på sit lille plejehjem “Lotte” på Frederiksberg.

Men udover at være stor, tidligere medlem af Venstre og en utraditionel plejehjems leder, hvad står hun så for?

Som for så mange andre af LA’s spidskandidater, så er det ingenting, for deres fornemste kvalitet er, at de er kendt. 

KNP.DK skriver:Thyra Frank, født 1952, har været eksponeret i medierne, især i forbindelse med en truende lukning af det lille, specielle og hjemlige plejehjem ”Lotte” på Frederiksberg, som hun har ledet siden 1988. Lukningen blev afværget bl.a. takket være medieeksponeringen.

Nu, nogle plejehjems-skandaler senere, er Thyra Franks principper med hjertevarme, empati og nærvær frem for formaliteter, kontrol og skrivebordsregler efter sigende ved at vinde indpas i plejesektoren. I hvert fald i festtaler”.

Som eksempel på begrebet at være kendt og ikke have et naturtalent for at være politiker, kan jeg nævne kuglestøderen Joachim B. Olsen, der på TV Zulu omtaler Folketinget som et beskyttet værksted!

Men det er da muligt for Thyra Frank at flytte nogle stemmer fra Venstre og Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance .

Share This Post

Krig i Blå Stue…………

Der er udbrudt krig i Blå stue på grund af Liberal Alliances “Valg annoncer” i dagbladene.

Et eksemplel på Liberal Alliances valgannoncer.

Et eksemplel på Liberal Alliances valgannoncer.

Men Rasmuss Jarlov og Naser Khader angriber annoncerne fra Libreral Akkiance for at ødelægge Blå Stues muligheder for genvalg og dermed en en fortsættelse af VK-regeringen.

Men hvad er der forkert i deres annoncer? Skal politikkerne ikke dømmes på deres resultater? Er det forkert, Det Konservative Folkeparti er gået tilbage i oponionsmålingerne. Den seneste måling 31. januar 2011 fra Greens analyse institut i Børsen falder partiet i vælger tilslutning fra 6,5% til 5,4%.

Anders Samuelsen har ret i der har været flere ledere siden Poul Schlüter gik af i Tamilsagens skygge. Partiet har under Anders Fogh Rasmussens regering og senest under vikaren (Lars Løkke) levet et anonymt politisk liv, forinden har partiet zig zagget sig gennem politiske mærkesager. Anders Samuelsen beskriver det glimrende i sine annoncer.

Men det kan ikke overraske Liberal Allince angriber VK(O) regeringen, for det er partiets eneste mulighed for at få stemmer nok til at overleve det kommende valg. For partiet er så ekstremt borgerligt, så det ikke kan hente stemmer hen over midten fra De Radikale eller Rød Stue i særdeleshed.

Derfor er der krig i Blå Stue!

Manglende Barfoed effekt!
Der mangler en Lars Barfoed effekt i den seneste måling fra Greens og Børsen oponionsmåling fra den 31. januar 2011, hvor partiet trods udskiftningen af leder går 17 % tilbage i vælgertilslutning. Det er alvorligt for “Ekviperingshandleren Lars Barfoed”, der har sat gang i ugens tilbud, hvor der er lovet skattelettelser på 35 milliarder, det samlede offentlige forbrug må kun udgøre 26,5 % af BNP, aftrædelsesreform (afskaffelsen af efterlønnen).

Ikke engang disse gyldne konservative dyder slår til i kampen om vælgerne, men de skaber en solid intern uro i regeringen, hvilket er interessesant for Lars Løkkes første valg som statsminister.

Indtil videre er det meget op af bakke for “Lille Lars fra Græsted”.

Share This Post