En krig uden et mål?

Lad mig sige det straks………….
…… jeg var fra starten mod Danmark skulle involvere sig i krigen Libyen.

Jeg kunne ikke se formålet med krigen og dansk krigsdeltagelse med seks F16 fly, og nu viser det sig, med danske specialstyrker til at redde nedskudte kamppiloter. Det sidste er fair nok, når man tvinger piloter i krig, at de kan reddes, eller der er et mål om redde dem.

Man vil ikke sige det. Gælder det den Libiske olie, eller gælder det fjernelsen af Muammar Gadaffi og hans regime? Og hvad vil man så når regimet er fjernet? Og hvorfor støtter man netop dette opgør mod den libiske leder?

Krigen har med al tydelighed vist, at oprørerne ikke er voldsomt godt organiseret, men overlever på grund af Alliancens (Nato’s ) luftstøtte. Men hvem skal overtage magten i en overgansperiode efter regimets fald og er den libiske befolkning efter mere en 40 års diktatur modent til et demokratisk valg?

Der er ingen tvivl om det er en succes for de danske kamppiloter, der har foretaget 25 togter i libisk luftrum og skudt 15 kampvogne og Gadaffi  stillinger ned, dertil skal lægges faste installationer, som våbenlagre og lignende. 

Krigen giver en masse internationale møder, hvor “Lille Lars fra Græsted” kan sole sig i blandt verdens toppolitikkere, men det er vigtigere man har et mål med krigen, når man nu har kastet sig ud i den!

Jeg kan ikke se en strategi for hvornår Danmark er ude af krigen igen? Militærakademier rundt om i verden siger samstemmende i deres doktriner, at enhver krig skal indledes med en plan for, hvordan man trækker sig ud igen!
Den mangler!

Men jeg er i fint selskab i min skepsis mod krigen.

To tidligere udenrigsministre fra hver sin blok, er også skeptiske i forhold til Alliancens krig, eller “korsfarernes krig” som Gadaffis regime ynder at kalde kalder den sammensatte krigsmaskine fra Alliancen.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), siger til løftet om, at det militære mål ikke er regimeskifte, der er målet, – det er blot noget »man siger«, mens »realiteterne« er nogle andre.

Han fortsætter: “Jeg mener ikke, at der er nogen forskel mellem at beskytte civile og at komme af med Gaddafi. Der er faktisk ikke nogen mulighed for at beskytte de civile i Libyen, før vi er helt af med Gaddafi. Og når man siger noget andet – at målet ikke er regimeskifte og så videre – så er det jo mere for at holde sig i nærheden af teksten på Sikkerhedsrådets resolution.”

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann (V) er mere præcis i sin formulering, han siger: “Vi hører den ene efter den anden sige, at målet ikke er at vælte Gaddafi, men selvfølgelig er det det, for ellers giver det hele ingen mening.”

Har Ellemann ikke fat i en pointe?

Frank Aaen siger, de to tidligere udenrigsministre tager fejl, for har de ret, så er aftalen om dansk krigsdeltagelse indgået i Folketinget, på et forkert grundlag.

Citat fra http://www.b.dk :  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Lene Espersen (K) og S-formand Helle Thorning-Schmidt har flere gange forsikret, at Gaddafi ikke er et militært mål, og at det alene er op til libyerne selv at afsætte ham.

Så må jeg tro på det?

Share This Post

Danmark med i endnu en krig!

Dømt til at gå galt. står verdenssamfundet sammen. Nu går vi efter Gaddafi og hans slyngelskole. Nu træder en ny tid i karakter. Eller hvad? Det er en historie, som kun kan ende galt” sådan skriver Poul Høi i Berlingske i dag.

Han fortsætter:
Men reaktionen minder ikke så lidt om en tilsvarende selvgratulation efter Kosovo-krigen i 1999. Den vestlige verden stod sammen mod Serbien, vi vandt den gode sejr, og præsident Clinton proklamerede: »Hvis nogle forfølger uskyldige civilie og forsøger massedrab på grund af deres race, deres etniske baggrund eller deres religion, og hvis vi kan stoppe dem, så vil vi stoppe dem,« og det er uanset, om det er i »Afrika, Centraleuropa eller et tredje sted«, sagde han”.

 
 

Danmark sender seks F16 fly til kamp i Libyen.

Danmark sender seks F16 fly til kamp i Libyen.

 

Jeg er stadig af den opfattelse Danmark intet har gøre i den konflikt, men jeg må erkende jeg er noget i modvind i denne sag! En historisk afstemning fandt sted i Folketinget i nat. ALLE 110 tilstedeværende medlemmer af Folketinget stemte for en dansk krigsdeltagelse med fire F16 jagerfly og to i reserve.

Men det gør ikke min modstand mindre mod en dansk krigsdeltagelse i Libyen, hvad skal vi der?

Danmark ER IKKE verdens politimand nummer 1.  Men jeg har svært ved at se alternativer, for Muammer Ghadaffi er en skændsel, for han fører krig mod sine egne borgere med katastrofale menneskelige omkostninger, for alle andre end ham selv.

Jeg mener Danmarks rolle i verdenssamfundet vil være bedre brugt i Japan, hvor der er kolosale genopbygnings behov i den allernærmeste fremtid efter jordskælvene og atomkraftværkernes nedbrud.

Jeg er af den faste overbevisning, at Danmmarks rolle i verdenssamfundet, det er den humanitære rolle, fremfor at være krigsherre! Den rolle som krigsherre blev allerede udspillet med Christian d. 4, men vi kom langt op i kongerækken inden de senere danske konger erkendte det!

Christian den 10. var vel den første konge, der ikke førte krig, men han kæmpede så til gengæld sin kamp under “påskekrisen” og blev folkehelt under den tyske besættelse på hesteryg i København i årene 1940-45.

Jeg erkender mit politiske nederlag i denne sag om dansk krigsindsats i Libyen, fordi mit parti i nat har stemt for dansk deltagelse, men jeg tror så, det er en forkert beslutning!

Det vil jeg have lov til at mene!!!

Lige nu i skrivende stund klokken 15:32  sender TV2 en nyheds sms, der fortæller Franske jager fly overflyver Benghazi i Libyen, så krigen mod Muammer Ghadaffi er i gang……

Share This Post