Anonymt brev offentliggjort i Berlingske.

Berlingske har i dag offentliggjort brevet i dagens udgave……….

Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden som jeg
indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere
holde min viden for mig selv.
Jeg er ansat sekretær på det man vel kalder et stort advokatkontor i provinsen. Jeg deler kontor med
en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet.
På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en
bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail
adresse. Jeg får ikke på det tidspunkt noget at vide om hvilken opgave der er tale om, og det hele
foregår med et hidtil uhørt hemmelighedskræmmeri.
På et tidspunkt får jeg dog at vide af min sekretærkollega, at det er noget der skal bruges i en
valgkamp.
Min sekretærkollega arbejder ofte på opgaver, og hun modtager en del notater fra sin chef.
På et tidspunkt blev min nysgerrighed så stor, at jeg i en pause, og hvor jeg var alene på kontoret,
startede den pågældende computer op, og så hvad der var på computeren af dokumenter“. Citat slut.

Det er starten af det anonyme brev fra “advokatsekretæren”, som beskriver en fremgangsmåde, som IKKE er normal i advokatbranchen………. Det hører mere hjemme under “blåt skæg, solbriller og blød hat” branchen.

BT’s “skatteekspert” Tommy Christiansen (Advokat i Aarhus og medlem af Venstre) afviser, at det kan dreje sig om hans firma. Han udtalte sig sig voldsomt til BT og Stephen Kinnochs skattepligt i Danmark, men han er ikke uvildig, da han deltager i Venstres politiske arbejde.

Der er  andre store og kendte “Venstre-advokater” i Århus. Venstres tidligere formand for Ligningsrådet (Skatterådet) Lida Hulgaard. Hun udtalte sig også voldsomt i skattesagen. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan TV2 hele tiden bider sig fast i Tommy Christiansen i stedet for at gå videre og spørge den næste “Vestre-advokat” i Århus.

Fyns.dk skriver i dag:

Enhver partileder har tæt kontakt til sin pressechef og pressetjeneste, og derfor var det så vigtigt for Venstre, at Troels Lund Poulsen understregede, at pressetjenesten ikke var indblandet i sagen. Ved at sige det, prøvede han at fjerne skattesagen fra partiet og dermed fra partileder Lars Løkke Rasmussen.

Undervejs i skattesagen har den tidligere leder af Venstres sekretariat, Søs Marie Serup Laybourn, da også understreget i sin afhøring, at Venstre skulle holde sig væk fra Thornings skattesag, fordi den kunne blive farlig for Venstre. Mens hendes kollega, daværende pressechef Mikael Børsting, modsvarende har sagt, til politiken.dk, at pressetjenesten var interesseret i den offentlige omtale af skattesagen i sommeren 2010, fordi den var god for Venstre på et tidspunkt, hvor Socialdemokraterne førte stort i meningsmålingerne.

I går blev det udbygget af en Venstre-politiker, som ønsker at være lige så anonym som brevskriveren. Politikeren fortalte Fyens Stiftstidende, at vedkommende allerede i maj 2010, en måned før de første artikler i BT om Stephen Kinnochs manglende skatteindbetalinger, var en tur inde i partiets pressetjeneste i anden sammenhæng. Her fik vedkommende, uopfordret, at vide, at pressetjenesten samlede materiale ind om Helle Thorning- Schmidts mand. Altså før der var offentlig omtale af sagen“.

Den 6. december 2011 melder Skat Peter Arnfeldt til politiet for at have forsøgt at udlevere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) fortrolige skattepapirer til Ekstra Bladet. Peter Arnfeldt var på daværende tidspunkt meget tæt på Lars Løkke. Det er utænkeligt Lars Løkkes nærmeste medarbejder ikke har en accept fra chefen på den fremgangsmåde?

Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver Mikael Børsting erkender over for Berlingske Tidende, at han har holdt tæt kontakt til den omstridte spindoktor Peter Arnfeldt om Helle Thorning-Schmidts skattesag. Han afviser dog, at de har drøftet personfølsomme oplysninger i Thornings skattesag.

Hvor længe kan Venstres formand Lars Løkke Rasmussen klare frisag i “Skattegate”?

Det er muligt han ikke juridisk kan bindes op på den belejlige læk af oppositionslederens private skatteforhold, der alene var møntet på at forhindre Helle Thorning-Schmidt overtog regeringsmagten. Men moralsk er der ikke tvivl om Lars Løkke på en eller anden måde har accepteret BT’s kampagne mod oppositionens leder – uanset om lækken har rod i Venstres pressetjeneste eller i Skatteministeriet.

Lars Løkke har hidtil været en overlever med god hjælp fra TV2, hvor han dygtigt har fået placeret tidligere medarbejdere fra Venstres partiapparat.

Det undrer mig politiet ikke er i stand til at afdække Peter Arnfeldts rolle i forbindelse med forsøget på at få Ekstra Bladet til at skrive om skattesagen? Eller finde den anonyme brevskriver…..

Læs det anonyme brev her…………..

anonymt_brev

Share This Post