Ny fremgang for Helle og regeringen?

Perioden med dårlige meningsmålinger for Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan snart være slut.

Det mener en politisk ekspert, Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der ser lighedspunkter mellem Thornings-Schmidts midtersøgende politik og den politik, der gjorde partiet til det suverænt største under statsminister Thorvald Stauning for mere end 70 år siden. Det skriver Information.

Partiet havde dengang en tilslutning på over 40 procent af vælgerne. Nu er opbakningen raslet ned til 15-16 procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne.

Han ser tegn i Socialdemokraternes aktuelle politik, som indikerer, at partiets ledelse er ved at føre Socialdemokraterne tilbage til dets oprindelige udgangspunkt.

Hvis man skal placere Staunings Socialdemokrati på den politiske akse i dag, var det efter min mening et midterorienteret Socialdemokrati“, siger Peter Nedergaard til Information.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.                 (Tryk billedet for større tekst)

Forskellen på på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge, hvor Lars Løkke (V) kraftigt undsagde regeringens dagpengeforslag. Han bragte sig dermed på kollisionskurs med sine egne vælgere og mange Venstreborgmestre, der roser regeringsforslaget.

Jeg er ikke i tvivl om regeringsforslaget bliver vedtaget med et stort flertal i Folketinget, for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil stemme for det.

Dansk Folkeparti vil miste troværdig hvis partiet vælger at følge Venstre, for partiformanden har flere gange meldt ud hans forslag om forringelserne i dagpengeforliget under VK(O) regeringen skal være konjunkturbestemt.

Lars Løkke har stort set ikke bidraget til den politiske debat, men har forholdt sig afventende, for som han sagde ved regeringsoverdragelsen: “Nøglerne er kuns til låns“. Siden har han kun drømt om et nyvalg, der giver ham statsminister posten tilbage!”

Af hensyn til udviklingen af Danmark og dansk politik, så håber jeg det er en forfejlet positionering af Lars Løkke og ikke mindst han straffes for det på valgdagen om 2 år.

Venstres holdning til 30.000 mister deres forsørgelsesgrundlag:

Hos Venstres pressetjeneste er meldingen, at det er politisk ordfører Ellen Trane Nørby, der tager sig af spørgsmål om dagpenge.

EB.dk spørgsmål: “Er I modstandere af, at man sikrer de mange udfaldstruede danskere en ydelse?”
“Vi ønsker at sikre, at folk får et arbejde. Det er den varige løsning, og det er det håb, folk har. Derfor skulle regeringen have brugt kræfterne på, at der var blevet skabt flere arbejdspladser”, siger Ellen Trane Nørby.

Hun ved godt, der IKKE er arbejdspladser at få for de udfaldstruede og de dermed mister deres indkomst. Det er ren kynisme!

Frem til næste valg………

Jeg tror på den politiske ekspert, Peter Nedergaard, har fat i en pointe, for når regeringens politik slår igennem med en markant bedre økonomi og skabelse af flere danske jobs, så vil den blive belønnet for sin politik.

Berlingske har set skriften på væggen, for i denne uge kører avisen med en kampagne “Hvem fører reform kapløbet?”

Her skriver Berlingske: ” Lars Løkke skabte markant mere arbejdsudbud i sin tid som statsminister end den nuværende regering har formået. Det er vigtigt at huske, mener oppositionslederen. ”

Bemærk, der er tale om “ARBEJDSUDBUD” – ikke flere jobs eller flere beskæftigede…………

Regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse tabte masser af arbejdspladser i Danmark. VK(O) regeringen mistede i perioden 2005 til 2008 arbejdspladser og det fortsatte under Lars Løkkes regering 2008 til 2011, hvor de mistede arbejdspladser under borgerlige regeringer nåede op på 180.000 arbejdspladser.

Det er ikke noget at prale af for Lars Løkke og den Blå Blok, det er er det man nærmest kommer på “landsforræderi”.

Derfor bruger Berlingske begrebet “Arbejdsudbud”, for fanden hytter sine egne om det så skal foregå på et useriøst plan. Det er længe siden Lisbeth Knudsen har været ansat på LO pressen.

Nu har hun som betalt lakaj forladt sig på at manipulere danskerne til at stemme på højrepartierne i Danmark.

Desværre, for jeg har altid set Lisbeth Knudsen som en professionel redaktør og leder af flere dagblade med høje etiske normer, men med den kampagne journalistik, som hun lægger for dagen nu på Berlingske, så har mistet min sympati og tro på hende.

I horisonten lurer der to afgørende reformer for regeringen, nemlig en sundhedsreform og en skolereform, hvor regeringen har mange nye visioner, men møder stor modvilje hos de praktiserende læger og skolelærerne, hvor begge parter forsøger at fastholde privilegier fra en svunden tid.

Lykkes det for regeringen at få landet dem på fornuftig vis, så sporer jeg også en betydelig fremgang for regeringen i meningsmålingerne.

 

Share This Post

Statsstøtte til borgerlige aviser………

På baggrund af Henrik Sass Larsens udmelding om den borgerlige presses skævvridning af debatten i dansk politik farer Jyllands Postens lederskribet i blækhuset, og skriver:
Man siger, at et folk har de politikere, det fortjener. Hvis det er tilfældet, må det efter Socialdemokraternes topfigur og finansordfører Henrik Sass Larsens seneste udmelding stå ualmindeligt sløjt til med det danske folks fortjenester“.

Så er den ligesom sat på plads af den kloge lederskribent! Ikke et ord om distributionsstøtte eller momsfritagelse af aviserne i Danmark.

Lederskribenten  forsvarer sin avis og andre borgerlige aviser med ordene: “Men at der skulle være en skævvridning til fordel for det borgerlige Danmark i den øvrige debat i et flertal af aviser, er skudt helt ved siden af. En gennemgang af bloguniverser og avisernes debatsider vil slå fast, at her råder mangfoldigheden og den åbne og brede debats principper“.

Lederen fortsætter med: “Morgenavisen Jyllands-Posten er baseret på et liberalt grundlag, og vi forbeholder os derfor ret til at tro på noget andet end Henrik Sass Larsen. Derfor forbeholder vi os også ret til at stille berettigede kritiske spørgsmål til den røde bloks økonomiske plan, når der er åbenlyse mangler i dens økonomiske argumenter. Ligesom vi på lederplads i øvrigt ved hver given lejlighed har kritiseret VK-regeringen for ikke at føre borgerlig politik. Sådan er det”.

Her bevæger Jyllands Posten sig ud på dybt vand og der er ikke i “lederen” dokumentation for skribentens påstand.

I slutningen af lederen svinger skribenten sig op i store højder med ordene:I modsætning til Henrik Sass Larsens totalitære tankegang ligger det dybt i den journalistiske og redaktionelle kultur, at hvis ikke man både i debatten og især i den journalistiske reportage konstant tilstræber den uafhængige, kritiske og objektive journalistik, der er løsrevet fra, hvad avisen i øvrigt måtte mene, så har man ikke meget at hænge sin hat på”.

Der har jeg en anden holdning, hvor jeg fornemmer alt for megen stof leveres af regeringens spindoktorer på tidspunkter, hvor det slipper kritiksløst gennem avisredaktionen, uden den kritiske objektive vurdering, som man påberåber sig på lederpladsen i Jyllands Posten. Samtidig har jeg mere end en gang oplevet statsministerens tirsdagspressemøder som rent mikrofonholderi. Sidste tirsdag kom Lars Løkke med en påstand om arbejdsløsheden var omkring 140.000, hvor det reelle tal er nærmere de 213.000 – uden journalisterne korrigerede statsministeren på pressemødet eller senere i avisspalterne.

 Ved en hurtig optælling på de tre store aviser, så er bloggerne med klart borgerlig observans i meget stort flertal – også på den klart meget borgerlige/liberale avis Jyllands Posten. Om det skyldes manglende interesse fra “Rød Stue”, som Lisbeth Knudsen på Berlingske, skriver i sin avis, eller om det skyldes en sortering og prioritering fra danske avisers side, det kan jeg ikke afgøre.

Jeg kan bare med ligeså god ret mene, at mediebilledet er favoriseret af en borgerlig presse – og, der fra de borgerlige partiers side lægges et massivt pres på de lektroniske medier, for at imødekomme deres synspunkter.

Et hurtigt kig i de seneste avisledere fra Jyllands-Posten illustrerer pointen: VKOR’s forringelser af efterløn og folkepension blev hyldet under overskriften ”Bravo Løkke”, mens man beskrev S-SF’s ’Fair Løsning 2020’ som ”Skattemassakren”.

Men danske aviser har pligt til at sørge for en mangfoldig og fyldestgørende politisk debat, sålænge de nyder distributionsstøtte og momsfritagelse betalt af de danske skatteydere.

Modsat bør de opgive statsstøtten og drive borgerlig partipolitik for egen regning.

 

 

Share This Post