Er Venstre blevet til en korrupt offentlig koncern?

….. det er rimeligt at stille det spørgsmål efter de mange sager Danmarks Liberale Parti – Venstre – er afsløret i de seneste dage.

Det store statsfinansierede parti Venstre har det svært med at overholde reglerne for indberetning af valgstøtte og skattelovgivningen for formandens firmabil samt tøj indkøb. Ting der er opdaget af nogle vågne journalister.

Og så er det kun toppen af isbjerget, vi har set indtil nu. (Der kan som bekendt kun ses 10% af isbjerget.)

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

I det seneste tilgængelige regnskab for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst.

Jeg mener et statsfinansieret parti har en stor forpligtelse til at overholder regler og lovgivning fastsat af Folketinget. Hvor længe kan Venstre fortsætte på den måde? Jeg tror på danske vælgere har en moral, som gør, det må få indflydelse på Venstres tilslutning ved det snarligt kommende valg.

Hvis ikke, så fortjener Danmark ikke 1. pladsen for antikorruptionslisten.

Venstre overholder ikke lovgivningen om tilskud til partierne og værre endda Venstre overholder heller ikke skattelogivningen!

Derimod kan jeg med god grund fastslå partiet systematisk unddrager sig oplysningspligten. Berlingske har gennem de sidste uger afsløret Venstres næstformand Kristian Jensen i ikke at overholde oplysningspligten. Søren Pind, Claus Hjort Frederiksen, Karen Ellemann, Kurt Scheelsbeck og Kasper Krüger er i denne uge afsløret i at se bort fra oplysningspligten. Peter Christensen har oplyst sit valgtilskud. Der flere prominente Venstrefolk på listen, som f.eks Pia Allerskev, der er borgmester i København.

Det er ikke tilfældige sager, men der er tale om en systematisk unddragelse. Dertil kommer de talrige “Erhvervsklubber”, som er skabt for at omgå lovgivningen. Det indrømmede Søren Pind i DR2 Deadline hårdt presset af studievært Martin Krasnik i denne uge.

Mojor og motorvejskongen Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Major og motorvejskonge Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Med afsløringen af de prominente Venstre topfolk, så burde det være et afsluttet kapitel, men NEJ, så kommer motorvejskongen og majoren, Kristian Phil Lorentzen, fra Ans ved Viborg på scenen med et valgtilskud på 200.000 kroner, der ikke er indberettet i følge reglerne.

v-blanket

Det ligner en bevidst handling fra Venstre, forklaringen er meget tydelig i skemaet – ” Er der fra samme private tilskudsyder modtaget et eller flere tilskud, som tilsammen overstiger 20.000 kroner i kalender året 2011“. Markeringen i nej er ført med sikker hånd. Dermed er der i følge reglerne om Partitilskud begået en strafbar handling. Strafferammen er på op til 4 måneders fængsel.

Loven er tydelig nok.

paragraf_1

Figur 1 Er der nogen der har set DI, DA og andre erhvervs organisationer udsende et tilbud om nej tak til bidrag for politiske partier? I så fald må I gerne sende en kopi til mig. 😉

Regnskabsregler er klare om partistøtte over 20.000 kroner.

Figur 3

Figur 3 ………..Styk 1 afsnit 3 og afsnit 5 i §3 beskriver klart pligten til at indberette Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug tilskud til myndighederne.

 

 

Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug og øremærker sin pengeindsamling til Kristian Pihl Lorentzens valgkamp. Den betalte 200.000 kroner til Kristian Pihl Lorentzen valgkamp i 2011. Erhvervslauget er stiftet af Kristian Phil Lorentzen selv.

Partiforeningen i Viborg har en udgiftsramme på 685.000 kroner, derfor er de 200.000 kroner i valgtilskud fra Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug et så stort beløb i det samlede budget, at det ikke kan eller burde overses, heller ikke af folketingskandidaten Kristian Phil Lorentzen.

Lukketheden om Kristian Phil Lorentzen stopper ikke her, for han ønsker ikke at opgive bijobs til Folketingets register.

Hvervregisteret (Folketinget)

Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser.

Den midtjyske motorvej.

Der er en krølle mere her, for Kristian Phil er en ivrig fortaler for en midtjysk motorvej fra den tyske grænse til Aalborg, der gennemskærer hans valgkreds, selvfølgelig, for han har fået tilskud fra ITD – Brancheorganisationen på xx som en “venlig gestus” for hans politiske arbejde.

Kristian Phil Lorentzen har sagt flere gange i den seneste tid: ” Nu bliver det vejenes tur.” SR-regeringens “ensidige fokus på den kollektive trafik” vil slutte, hvis der kommer en blå regering efter næste valg.

Venstre undskylder sig med de store beløb Rød Blok modtager fra fagforbundene……

Beløbet på 200.000 kroner, som Kristian Pihl Lorentzen (V), har modtaget svarer til den samlede støtte, som fagforbundet NNF har ydet i 2011 til både Socialdemokraternes og SF’s Landsorganisationer!  Og det er til enkeltpersonen Kristian Pihl Lorentzen (V).

Hvis Venstre var et ansvarligt parti er den debat om Rød Bloks voldsomme støtte fra fagbevægelsen stoppet her. En yderligere grund til at stoppe piveriet fra Venstre, det er den sidste valgkamp i 2011, hvor der blev brugt 82 mill. kroner i alt til valgkampen. Heraf brugte Rød Blok 22 mill. kroner (26,8%) og Blå Blok 60 mill. kroner (70,8%).

Den lokale politimester bør tage denne tilskudssag op af egen fri vilje, såfremt Region Midtjylland ikke anmelder den.

Folketinget bør i sin næste valgperiode tage klare regler om partistøtte og statstilskud til partierne, så der omlægges til et større grundbeløb til partiorganisationen, som tages fra medlemstilskuddet til partierne. Det vil give en større demokratisk basis for valg af medlemmer til Folketinget på et lige grundlag.

Folketingets partier har i regnskabsåret delt et statstilskud på 102,1 mill. kroner i følge deres regnskaber.

  • Venstre                                              27,5 mill.kroner    26,9%
  • Socialdemokraterne                       25,5 mill.kroner    25,0%
  • Dansk Folkeparti                            12,7 mill.kroner     12,2%
  • Radikale Venstre                              9,8 mill.kroner       9,6%
  • Socialistisk Folkeparti                      9,5 mill.kroner      9,3%
  • Enhedslisten                                       6,9 mill.kroner      6,8%
  • Liberal Alliance                                   5,1 mill.kroner      5,0%
  • Det Konservative Folkeparti            5,1 mill.kroner       5,0%

Partitilskud til Rød Blok 50,7% til Blå Blok 49,1 %. (Afrunding 0,2%)

De tre største partier V, A og DF modtager 64,1 % af statstilskuddet.

Berlingske har kun fundet en sag på Rød Blok, trods energisk indsats.

Selv om Socialdemokraterne i årevis har kritiseret metoden, har regeringspartiet både oprettet en erhvervsklub, der skal generere penge til S-ledelsens valgkamp og en regional erhvervsklub i Aalborg, der ved sidste valg hjalp Thomas Kastrup-Larsen (S) med at sikre sig borgmesterkæden i den nordjyske by.

Socialdemokraterne i Aalborg måtte dog sidste år tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik partistøttereglerne ved at kanalisere bidrag, der samlet oversteg 20.000 kroner, igennem pengeklubben.

Jeg forventer det samme sker for Venstre, for der er vel lighed for loven?

Efterskrift

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Der er en enkelt skønhedsfejl i interviewet, hvor Troels Mylenberg siger: “Alle partier er lige gode om at bryde reglerne“. Det mener jeg ikke han har ret i, da Venstre har så mange sager, så det må betragtes som systematisk bevidst lovbrud. Der er kun 1 eksempel for Socialdemokraterne og de øvrige partier er ikke taget med fingrene i klejnekassen, trods en stor indsat fra Berlingske i at afdække snyd med partistøtte.

Share This Post