Hvor er forskellen på S og DF?

Natten til lørdag overfaldt seks unge marokkanske drenge i alderen 12 til 16 år et par på 19 og 24 ved Christiansborg. De seks er alle asylansøgere og er sigtet for røveriforsøg og grov vold.
Kilde: Politiken.dk den 20. maj 2017.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti konkurrerer voldsomt om at fordømme det, forståeligt nok, for der skal ikke være tvivl om asylcentret har ansvaret for de unge ikke begår vold.

Det der irriterer mig, det er der ikke er forskel på S og DF’s politk på området, jævnfør udtalelser fra Trine Bramsen og Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der vil give asylansøgere udgangsforbud.

Hvorfor udtaler Trine Bramsen sig ikke om det forebyggende arbejde fremfor at indføre restriktioner, der ikke er brug for?

Det er ene og alene et svigt fra asylcentrets side, de unge ikke begår sig korrekt i det danske samfund.

Trine Bramsen (S) tweeter:

Brutalt overfald. Unge asylansøgere skal ikke rende rundt om natten. Støjberg må få styr på dem.

Er vi enige om, at børn på 12 år – som Danmark har ansvaret for – slet ikke skal kunne tage til Kbh. på egen hånd, skriver hun.

Efter uro på centre i Langeland ventede Trine Bramsen, at Inger Støjberg havde gennemført stramninger for unge asylansøgere.

Det handler jo også om at beskytte de unge“, siger Trine Bramsen.

 

Share This Post

Dansk Folkeparti er mod FØTEX’s arabiske prisskilte…….

Men hvad er det?

df_webside

Første parti med oversættelse
Blandt flere muligheder – alt fra engelsk til hebraisk – kan man her vælge arabisk i menuen med fremmede sprog. Og vupti, så toner oversættelsen af principprogrammet frem.

Dansk Folkeparti var endda det første parti til at få oversat sit principprogram til blandt andet arabisk. I den forbindelse udtalte partiets daværende pressechef, Søren Espersen, til Politiken i november 2003:

– Der er borgere i Danmark, som kun taler og læser tyrkisk og arabisk. Vi ved, at der i nogle af disse grupper er mange forkerte forestillinger om Dansk Folkeparti og hvad vi egentligt mener, og dem vil gerne afkræfte.

Hvad er problemet Martin Henriksen? Skiltningen i FØTEX er bade på dansk og arabisk.

Hvad er problemet Martin Henriksen? Skiltningen i FØTEX er både på dansk og arabisk.

 

Benny Engelbrecht på Facebook:
Hold da op der er nogen i DF der får travlt!
Føtex i Sønderborg har hængt et skilt op på et fremmedsprog for at informere deres kunder om at rabatten på tøj fratrækkes ved kassen – mon ikke det skyldes et almindeligt købsmands instinkt?

Det har fået Martin Henriksen op i det røde felt fordi det sprog der anvendes er arabisk. Henriksen må få virkelig travlt. For eksempel har det været almindelig praksis i flere år, at Magasin i København informerer på russisk og kinesisk i turistsæsonen.

God arbejdslyst hr. Henriksen – der er nemlig masser af dygtige købmænd i Danmark

Zenia Stampe på Facebook:
Dansk Folkeparti vil ikke have, at Føtex skriver et skilt på arabisk, så syriske flygtninge kan forstå det. De vil heller ikke have, at en præst siger, hvad han tænker om Jesu opstandelse. Og så vil de kun have dig i partiet, hvis du aldrig nogen sinde har modsagt dem.

For et parti, der igen og igen siger, at ytringsfriheden er absolut, så har de godt nok mange meninger om dem, der bruger den.

 

Share This Post

“Det danske demokrati har spillet fallit”.

Men jeg har en anden indgangsvinkel end Pia Kjærsgaard…………

Danske politikere er alt for optaget af enkelt sager, det gælder især for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der systematisk udnytter muligheden for en masse ukritisk pressedækning på dem. Ingen journalist tør stille sig op mod den danske “jernlady” med kritiske spørgsmål. Som et højtråbende vedhæng kæmper Venstres Inger Støjsender Støjberg at gøre Pia Kjærsgaard kunsten efter med svingende succes.

anmeldt_Hoyer

Jeg håber inderligt, at Sam Mansour (boghandleren fra Brønshøj) får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist, ” Inger Støjberg (V) på sin åbne Facebook side den 4.12.14 kl.15.31, altså inden dommens afsigelse.

Det danske demokrati har spillet fallit.” Så hård var den verbale dom fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, da Retten på Frederiksberg torsdag afsagde sin dom i sagen om den islamistiske Sam Mansour (Boghandleren fra Brønshøj), hvor man undlod at fratage ham statsborgerskabet og give ham en udvisningsdom.

Det er utroligt, at Said Mansour kun har fået fire år, og at han oven i købet får lov til at blive i Danmark. Hvornår får man så frakendt sit statsborgerskab? Der var stor uenighed i nævningetinget, hvor syv stemte for, at han skulle beholde sit statsborgerskab, og fem imod. Jeg håber, at sagen går om!” – Pia Kjærsgaard (DF) på sin åbne facebookside den 4.12.14.
Hvis vi ikke skal være fuldstændig til grin, så må han ud!” – Pia Kjærsgaard på sin facebookside den 4.12.14 kl. 9.45, altså før dommens afsigelse.

Til Ritzau har hun udtalt: “Jeg er folketingspolitiker og har ret og pligt til at sige, at hvis ikke retten er klar nok om, hvorvidt man kan fratage statsborgerskab for sådan en person. Så er jeg som folketingspolitiker virkelig berettiget til at kigge på det her, forsøge at blande mig og forsøge at skærpe loven.”

I Ekstrabladet den 5.12.14: “Jeg synes, vi er til grin, og at det danske demokrati har spillet fallit. Vi er fuldstændig til grin på en sørgelig måde, og det er oprørende“, har Pia Kjærsgaard sagt,” jf. http://ekstrabladet.dk/112/retspraesident-truer-kritiske-politikere/5341585.

Der er indgivet politianmeldelse mod Pia Kjærsgaard(DF), Peter Skaarup(DF), Martin Henriksen(DF), Inger Støjberg (V), Trine Bramsen (S) og Karsten Lauritzen (V).

Politianmeldelsen kommer som en appelsin i turbanen for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, for det har medført en enorm ukritisk pressedækning i medierne for hende og partiet.

Thorkild_Hoeyer

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer.

Som bekendt har jeg (Thorkild Høyer) indgivet en anmeldelse mod en række politikere for overtrædelse af retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3, der er sålydende:

“Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætlig eller ved grov uagtsomhed:

3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse.”

Anmeldelsen kan ses her: https://www.dr.dk/…/F66B2A3…/6046448/Anmeldelse_dec_2014.pdf.

Jeg har valgt ikke at udtale mig om sagen, idet jeg mener, at politiet skal have arbejdsro, men de mange hade-mails, som jeg har modtaget, og de mange ligeså hadefulde opslag på fb, gør det nødvendigt for mig at præcisere:

Jeg er beskikket forsvarer for Mansour, hvis meninger jeg i øvrigt ikke bryder mig om. Som beskikket forsvarer er det efter retsplejeloven min pligt at varetage hans interesser. Dommen er ikke endelig, men kan ankes af ham eller anklagemyndigheden, hvilket betyder, at jeg stadigvæk må varetage hans interesser, også når det ikke er populært.
Den forpligtelse har jeg også når det drejer sig om når politikere, der ikke vil respektere magtens tredeling, som fastsat i grundloven, og overtræder den førnævnte bestemmelse i retsplejeloven.
Jeg synes på ingen måde, at det er morsomt at modtage hade-mails, hvoraf nogen har en truende karakter, men må holde mig til de forpligtelser jeg har som beskikket advokat.
Det ærgrer mig, at der ikke er en almindelig forståelse herfor”. Citat slut.

Man kan have mange meninger om “boghandleren fra Brønshøj”, men politikkernes lyst til at kommentere domme er ikke hensigtsmæssig og man skal ikke lovgive ud fra enkeltdomme/sager, men ud fra en helhedsbetragtning.

Desværre har især Dansk Folkeparti benyttet sig af at få god pressedækning på enkeltsager og det har fået et tiltagende omfang i de senere år.

Venstres højtråbende Inger Støjberg konkurrerer med Dansk Folkeparti på at kommentere enkeltsager, samt lovgive ud fra dem.

Jeg håber, vi fremover får politikere, der lovgiver ud fra overordnede hensyn til befolkningens og samfundets tarv. Det er deres opgave.

Fri os fra enkeltsager og populistiske politikere, der muligvis høster stemmer på øjeblikkets “hotte sager”.

Når det er sagt, så kan jeg ikke forstå “boghandleren søger til et muslimsk land med sharia lovgivning, når han er utilfreds med den danske retsstat.

Han skal fjernes fra “Domsmands Listen”.

thomas_jaskov

Han er en trussel mod den danske retsstat. Man skal ikke dømme på grundlag af en folkestemning men med baggrund i juraen, hvilket han ikke er i stand til ud fra sin Facebook kommentar.

Share This Post

Et fornuftigt synspunkt i flygtningedebatten….

Endelig en fornuftig Venstremand………… der tager afstand fra Dansk Folkepartis ønske om at sende syriske flygtninge til en fangelejr i Kenya. De skal hjælpes i nærområdet siger Martin Henriksen, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, en titel der sagligt burde hedde deportationsordfører.

Martin Henriksen burde studere verdenskortet lidt, For Kenya ligger længere væk fra Syrien end Danmark gør, så påstanden om flygtningene skal hjælpes i nærområdet holder ikke.

 

 

Det sker ikke på min vagt, siger Kåre Traberg Smidt på TV2 News.

Er Venstre og Lars Løkke enig i det? Venstre har i lang tid været ude i en skarp konkurrence med Dansk Folkeparti om at være det mest fremmedhadske parti. En kamp som Venstre aldrig vinder.

Venstre har under Lars Løkkes formandskab forladt sit liberale grundlag og lader sin politik styre af meningsmålinger i en skarp konkurrence med Dansk Folkeparti. Lars Løkkes drømme om at få nøglerne tilbage til Hjørnekontoret på Christiansborg (Statsministerkontoret) overskygger Venstres liberale grundlag og politik.

Annonce.


banner_4


Share This Post

Dansk Folkeparti vil eksportere flygtninge til Kenya!!!!

Konkurrencen mellem Venstre og Dansk Folkeparti om den mest ekstreme udlændingepolitik fortsætter med uformindsket kraft op til åbningsdebatten i Folketinget i dag………

Dansk Folkepartis fremmeste fremmedhader Martin Henriksen foreslår i dag, set på TV2:
Dansk Folkepartis seneste forslag på udlændingeområdet handler om at sende asylansøgere videre til danske lejre i lande som Kenya og Tyrkiet i stedet for at lade dem bo i Danmark“.

Selv om Dansk Folkeparti har gjort sig populære ved hjælp af en stram udlændingepolitik, kan det nyeste forslag komme til at koste partiet vælgere”, vurderer politisk redaktør på Jyllands-Posten, Christine Cordsen”.

Venstres retsordfører Karsten Lauritzen støtter forslaget i dag på DR2 Morgen.

Liberal Alliance har foreslået stort set det samme som Dansk Folkeparti: At flygtninge, så snart de ankommer til Danmark, skal sendes direkte til en dansk lejr i området nær det sted, de flygter fra.

Amnesty International har kritiseret forslagene, og mener, de bryder både menneskerets- og flygtningekonventioner.

Nu kan Blå Blok ikke komme længere ud på planken i deres udlændingepolitik. I min verden er det udtryk for en menneskeforagt og total mangel på forståelse af den situation flygtningene står i Mellemøsten. Både i Syrien og Irak er der krig. En krig, som de samme partier har valgt at deltage i med 7 danske F16 jagerfly. Den mest bestialske krig anført af ISIL, en terrororganisation, der mishandler befolkningen i de områder, hvor de har magten. De skærer hovedet af mennesker, voldtager kvinderne og det der er værre.

Vi har i dag den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig!
Der 45,2 millioner flygtninge globalt. Hvordan kan Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance så afvise at hjælpe flygtninge, der kommer til Danmark? Det forstår jeg ikke!

Herhjemme bruger Blå Blok deres tid på at forhindre flygtninge kommer ind i Danmark. De prøver at sælge projektet om flygtningene kun kan hjælpes i området med mere eller mindre gode argumenter.

Allerede i dag er det regeringens politik at hjælpe flest mulige flygtninge i nærområdet.

Det er ikke kun snak, men praktisk politik, hvor regeringen bidrager med penge til flygtninge lejrene i nærområdet. Den danske og internationale hjælp kunne være bedre og større, det er ingen hemmelighed.

Konflikten med ISIL i Syrien og Irak betyder nabolandene er ved at kvæles i flygtningestrømmen:
Libanon har 1.200.000 flygtninge, Tyrkiet  mellem 1.000.000  – 1.500.000 flygtninge, Jordan 620.000 flygtninge, Irak 215.000 flygtninge, Egypten 140.000 flygtninge og ikke mindst 1.800.000 internt fordrevne flygtninge i Syrien.

Derfor er min opfordring, lad det liberale Venstre og Liberal Alliance tage sit medansvar for Danmark er med til at hjælpe disse flygtninge, frem for at Venstre konkurrerer med Dansk Folkeparti om den mest umenneskelig flygtninge politik.

Den organiserede indvandring af bekvemmeligheds flygtninge, hvor bagmænd tjener penge på at sende illegale indvandrere til Danmark, den skal stoppes, det er jeg IKKE uenig i.

Men flygtninge, der flygter fra ISIL, de skal hjælpes.

irak_syrien_flygtninge

Fakta om flygtninge:

Verdens flygtninge i tal (Kilde: Dansk Flygtningehjælp.)

Der er 45,2 millioner flygtninge i verden.

Ca. 26,4 millioner mennesker er flygtninge i deres eget land (internt fordrevne) og over 18,2 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land.

Mindst 80 procent af verdens flygtninge opholder sig i ulande – relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.

Hvor flygter de hen?
Af de flygtninge der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. I Afrika opholder fire ud af fem flygtninge sig inden for grænserne af hjemlandet.

Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre.

Share This Post