Venstre taber på regeringsomdannelsen

VLAK-partierne står nu samlet til at få 28 procent af vælgerne og 49 mandater – eller bare ét mandat mere end Mette Frederiksens Socialdemokratiet.

Vælgerne belønner ikke den nye regering, viser Altingets snit af decembers målinger. Venstre går fire mandater tilbage, mens LA mister et. DF har standset nedturen.

Det er ikke en naturlov, at en ny regering belønnes. Det kommer helt an på forventningerne og den måde, den bliver dannet på. Men jeg havde forventet en anden fordeling mellem partierne. Liberal Alliance er kommet bedre fra deres totale kovending end ventet, mens Venstre ikke har fået en gevinst af Løkkes smarte manøvre med at udvide regeringen,” siger Erik Holstein. Kilde: Altinget.dk

Vælgerne har gennemskuet Lars Lækkes smarte trick for fortsat at bevare regeringsmagten på egne hænder. 

Helt glemt er hans ord før valget : ” Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris“. Sådan sagde han faktisk i valgkampen, men det blev allerede til historie på valgnatten, da han øjnede chancen for at få nøglerne tilbage til hjørnekontoret (Statsministerkontoret) på Christiansborg.

Han kunne ikke danne en borgerlig flertalsregering og endte derfor med en smal Venstre regering på 34 mandater. Den kørte fast efter 18 måneder, da Anders Samuelsen var kravlet (for) højt op træet med krav om topskattelettelser og yderligere med truslen med at vælte Lars Løkke i januar 2017, hvis han ikke fik sin vilje.

Lars Løkke, der nu ikke mere arbejder i maskinrummet som Danmarks bedste politiker, men derimod er en politisk tumling, der rejser sig hver gang han bliver væltet, tog truslen alvorligt.

I november indså Lars Løkke slaget var tabt.

Hvad gør en mand, der vil have magten for enhver pris?

Han danner en ny regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede den 28. november 2016 firkløverregeringen med i alt 22 ministre.

Lars Løkke så en chance for at lokke Anders ned fra træet med en regeringsomdannelse, der skulle bare løftet om ministerbil til at få manden med de stålsatte øjne ned fra træet.

Nu sidder de så trygt i regeringskontorerne og kører rundt i flotte store biler med chauffør, men de interne stridigheder mellem partierne eksisterer fortsat.

Hvor længe holder regeringen og hvad sker der politisk?

Næppe meget…… men det vil være synd for Danmark hvis den fortsætter ret længe.

Share This Post

Mediernes meningsmålings tyrani……………

Dansk politik hærges af meningsmålinger på stort set alle politiske områder.

Intet område er for lille til at starte en meningsmåling op på, det være sig betalingsring, roadpricing, togdrift, milæjø, skat, ministres troværdighed og vælgernes dom om, hvem der skal være statsminister i Danmark?

helle_faner

MENINGSMÅLING: Siden juni har Thorning halet hele 10 procentpoint ind på Løkke, når det gælder danskernes foretrukne statsministerkandidat, skriver Altinget.

For første gang i meget lang tid vinder den siddende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu ind på udfordreren, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. Der er tilmed tale om den største bevægelse til fordel for Thorning, siden Løkke og Thorning i 2009 begyndte at blive målt over for hinanden.

Målingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk i perioden 28. august-3. september. Den er foretaget på nettet blandt 1.066 politisk repræsentative svarpersoner.

Og så undrer jeg mig, for hvad skal jeg bruge den viden til???

For Danmarks statsminister udnævnes ikke via en meningsmåling betalt af Altinget. Statsministeren vælges af et politisk flertal i Folketinget…….

Her tages ikke hensyn til popularitet, men om den politiske magt er til stede i form af et mandattal på 90 ud af Folketingets 179 mandater, som stemmer ……. for den kommende statsminister…..

 Kan medierne dog ikke mindske forbruget af meningsmålinger, så vores politikere ikke skal halse efter at blive populære i dem og i stedet for bruge tiden på de nødvendige politiske reformer af det danske samfund!

 

arbejderen_small

Det er ikke alle statsministre der kommer til magten via et valg.

Vikaren” Lars Løkke Rasmussen blev valgt af Venstres partiorganisation, da den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen forlod dansk politik til fordel for en toppost i NATO…..

 

 

 

 

Share This Post

Hængekøjen giver gode meningsmålinger!

Venstre ligger i lunt i hængekøjen. Bestil hængekøjen på Søllerødvej 30, Holte.

Venstre ligger i lunt i hængekøjen. Bestil hængekøjen på Søllerødvej 30, Holte.

Venstre fortsætter sin store fremgang i meningsmålingerne i det nye år. Fra december 2011 til januar 2012 er partiet gået fra 32,6 til 33,7 procent i gennemsnittet af meningsmålingerne. Dermed erobrer partiet yderligere to mandater, og V står nu til den største tilslutning i ni år. Ikke siden januar 2003 har V stået til 33,7 pct. af stemmerne baseret på gennemsnittet fra en hel måneds målinger.

Samlet set er blå blok dog kun gået ganske lidt frem den seneste måned. Fra 53,5 til 53,8 pct. Venstres fremgang sker primært på bekostning af Liberal Alliance og Konservative, der med en opbakning på kun 3,3 pct. efterhånden nærmer sig spærregrænsen.

Rød blok siver fortsat i meningsmålingerne, men for første gang siden valget udviser Socialdemokratiet en lille månedlig fremgang fra december til januar fra 21,4 til 21,9 pct. af vælgerne. Kilde: Altinget.dk.

Det er imponerende Venstre fortsat har så voldsomt tag i vælgerne, det kan ikke skyldes partiformandens bedrifter, for den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er meget usynlig i mediebilledet for tiden.

Det må skyldes frustration hos Rød Bloks vælgere, der går til Blå Blok i skuffelse over det går for langsomt for regeringen med at skabe de store forandringer i dansk politik.

Det er spændende hvor længe Venstre kan hente gode meningsmålinger ved hængekøjeeffekten, hvor partiet intet gør politisk?

 
Share This Post

Anders og Liberal Alliances svanedans.

Har Liberal Alliance tabt pusten?  Ja, det tror jeg.

Den seneste vælgermåling foretaget af Voxmeter for Ritzau giver 3,2 % af stemmerne mod 8,8 % i en tidligere måling.

Partileders Anders Samuelsens svar er forudsigeligt, for han vil ikke forholde sig til en enkelt meningsmåling!

Specielt ikke når den giver partiet en vælgerlussing, for ellers har den gode Anders Samuelsen udtalt sig tidligere med store superlativer om partiets fremgang i meningsmålingerne.

Har vælgerne nu gennemskuet Liberal Alliance mange flotte vælgerannoncer med deres utopiske budskaber, hvor partiet i et snuptag finder 80 mia. kroner til forbedring af dansk økonomi, uden vælgerne vil kunne mærke det, sammenholdt med en bruttoskat på 40%.

Liberal Alliance har blandt andet finansieret skattelettelser med 15 milliarder kroner, som partiet samtidig havde øremærket til “socialt sikkerhedsnet” på sin hjemmeside.

Desuden annoncerede partiet besparelser på 20 milliarder på jobaktivering, selvom der langt fra bruges så mange penge på området. (Beløbet er 2,5 mia.kroner)

Partiets politik indskrænker sig, set på partiets hjemmeside i dag,  til en bruttoskat på 40%, vækst i erhvervslivet, mindre bureaukrati og færre regler og forbud for borgerne.

Det er politiske mærkesager, hvor der er en markant konkurrence med stort set alle partier i Folketinget, når der ses bort fra 40% bruttoskatten. For både Rød Stue og Blå Stue går ind for mindre bureaukrati, en effektiv offentlig sektor, vækst i erhvervslivet og Blå Stue vil afskaffe efterlønnen, så Liberal Alliance er ude i en benhård politisk kamp om vælgerne, uden partiet har et velkonsolideret politisk program på andre områder end de nævnte. Ikke engang store store vælgerannoncer sponseret af SaxoBank kan sløre det faktum. 

De Konservative og De Radikale har høstet en del af Liberal Alliances vælgergrundlag.

Der er fortsat flertal til Rød Stue med 92-83 i marts til 96-79 i april. Nu er der tvivl om hvor De Radikale står lige nu, men Morten Østergaard, næstformand for De Radikale, har taget første stik hjem i dag for et brud i regeringsforhandlingerne om 2020 planen, med et hårdt angreb mod Dansk Folkepartis forsøg på et kompromis om bevarelse af efterlønnen.

Hvordan det så hjælper Rød Stues forsøg på at forhandle et regeringsgrundlag for en S-SF-B-regering på plads efter valget, det kan kun Margrethe Vestager forklare. For Helle Thorning -Schmidt må have De Radikale med i en regering, for hun kan ikke danne en regering med et flertal imod sig, hvor De Radikale fører økonomiske politik sammen med de borgerlige partier mod regeringen.

Men Anders Samuelsen siger dog til BT: “Vi går erfaringsmæssigt lidt tilbage, hver gang Venstre og Konservative mander sig lidt op og spiller ud med reformer. Og det plejer vi så at vinde tilbage igen efter nogle uger, siger han med henvisning til regeringens 2020-plan, der skal skaffe 47 milliarder kroner inden år 2020.

Et centralt punkt i 2020-planen er en hurtig udfasning af efterlønnen – en mærkesag for Liberal Alliance”.

Det kan godt være Anders Samuelsen har historisk ret i sin påstand, men jeg tror partiet i en kommende valgkamp har for spinkelt et politisk grundlag til at stå valgkampen igennem. Hvis partiet når over spærregrænsen, så tror jeg Anders Samuelsen skal betagte det som en valgsejr.

Share This Post

100 dage i stolen

Tillykke til Lars Løkke Rasmussen, eller “Lille Lars fra Græsted” som nogen kalder ham.

Lars har nu siddet på statsministerposten i 100 dage og hvad han har så opnået i de 100 dage?

Jo – han har fået lukket ministerkalenderne med accept fra flertallet VKO i Folketinget.

Han har fået “lukket” sagen om fadbamserne fra Sundhedsministeriet og han har fået prædikatet:
»I virkeligheden er det ganske rammende, når nogen har kaldt ham for en vikar. Men man kan jo ikke være vikar i længden“, udtalt af Niels Krause- Kjær, borgerlig debattør og forfatter i Berlingske Tidende.

Han har i perioder flertallet i forskellige meningsmålinger og han slår Helle Thorning-Schmidt i målinger om den bedste statsministerkandidat. Men det er en billig baggrund, da Socialdemokraterne bruger sommeren på intern strid om den politiske ordførerpost og Ritt Bjerregaards ego-centrede markedsføring af sig selv.

Der er to ting Lars ikke har løst endnu og det er striden med Rigsrevisorerne og overbetalingen til den private sygehus sektor.

I forhold til Folketinget går det endda for Dansk Folkeparti holder hånden over regeringen og det vil ske i de sager, men hvordan påvirker det vælgerkopset, når valget kommer, er det glemt til den tid?

Og så til det vigtige som Niels Kraus-Kjær peger på med sit citat om vikar!
Lars Løkke Rasmussen indtog Statsministeriet som en gave fra Fogh, der havde ambitioner om en Nato-post!

Han har i de 100 dage arbejdet som forretningsfører for Venstre og især for Pia Kjærsgaard (DF), hvor hun har ført taktstokken i dansk politik.

Lars har “vundet” et EU valg, dog fik opposionens kandidater flere stemmer end Jens Rohde fra Venstre, så smilet var lidt stramt hos Løkke og Venstre! Han klamrede sig til Soccernes færre stemmer med Dan “Hvem” Jørgensen, der fik færre stemmer end Poul Nyrup i 2004, der kom i EU med en statsministerpost i bagagen!

Vi glemmer her ikke parodien om Tronfølgerloven, hvor Lars med sin kampagne fra Statsministeriet bevægede sig på kanten af hvad statsministeren må og kan gøre med Statens midler til en valgkamp i TV medierne.

En massiv positiv mediedækning fra de borgerligemedier bar Lars Løkke ind i Statsministeriet. Det har gavnet ham i meningsmålingerne, men det kan give bagslag, hvis varen ikke leveres inden for en kortere periode.

Hvad er varen så?
Klimatopmødet senere på året og et kommunalvalg i november 2009 skal vindes og endelig skal der sættes en politisk dagsorden og det arvede ministerie Fogh Rasmussen 3 skal omorganiseres og sættes som ministeriet Lars Løkke Rasmussen 1. Og et politisk program skal lanceres som Løkkes visioner for regeringsmagten!

Og den største lakmusprøve er en valgsejr til det kommende Folketingsvalg for Lars Løkke Rasmussen. Kan han forvente “Soccerne” fortsat strides indbyrdes og dermed gør det nemmere at vinde valget? Det vil de kommende år vise.

Men et tillykke med de 100 dage i Statsministeriet, men jeg håber da Dansk Folkeparti i fremtiden ikke vil fungere som hans automatiske redningspilot i de kommende politiske sager.

Share This Post