De snakkende klassers fald

Information, den 1. juli 2011, af Johannes Henriksen:
De politiske kommentatorer har i årevis svælget i processnak og spekulationer over det strategiske spil på Christiansborg. Men nu er den snakkende klasse af kommentatorer under heftig beskydning fra politikerne selv. Og på redaktionerne afløses kommentatorvældet nu i stigende grad af klassisk, faktabaseret journalistik

I årevis har de siddet tungt på tronen. De har fyldt mediernes politiske dækning med personsager og endeløs snak om processer. For dem er alt strategi og intet tilfældigt. Politik er et kynisk magtspil, hvis regler og rænker de i egen selvforståelse formår at kortlægge minutiøst. Og de elsker at snakke om det. Helst på tv”.

Laget af eksperter og meningsdannere fylder meget mere i dag end for 30 år siden, hvor organisationsrepræsentanterne, arbejdsgiverrepræsentanter og fagforeninger var meget stærkere. De repræsenterede de etablerede interesser, men de var samtidig også valgt af bredere dele af befolkningen. I dag er eksperterne og meningsdannerne selvudnævnte eller udnævnt af hinanden,” påpeger Lars Olsen debattør og forfatter.

Han mener, at kommentatorer som Helle Ib, Ralf Pittelkow, Peter Mogensen og Michael Kristiansen fungerer som en slags overdommere, der tildeler point til blå eller rød blok. Men vel at mærke som en del af en parallelverden af socialt privilegerede mennesker, som måske nok ind imellem er uenige med hinanden, men som alligevel befinder sig sammen i en bestemt del af virkeligheden.

Læs mere på Information.dk

Min holdning:

Til daglig er det kommentatorerne, der giver politikerne på Christiansborg karakterer

Til daglig er det kommentatorerne, der giver politikerne på Christiansborg karakterer

Overskriften ” De snakkende klassers fald” er nok sat noget på spidsen, for den spådom holder ikke i dagens mediebillede, men det er mere journalistens ønsketænkning om en dybdeborende og vedkommende journalistik på danske dagblade og TV-medier. Og måske også et ønske om et mere spændende job, hvor der er tid til en grundig research over emnet.

Jeg tror ikke man skal underkende Mogensen og Kristiansen udsendelser på TV2 News, hvor de forsøger at afdække det politiske spin, der foregår på “Borgen”, eller Jens Olaf Jersild – “Jersild Live” på DR1, indimellem øderlægger den gode vært dog udsendelse med sin egocentrering, der afbryder en god kommentar fra gæsten i studiet. 
“Debatten” på DR2 med Clement Kjersgaard er med i den gode gruppe af TV-debatudsendelser, der alle har formidlet dansk politik på en spændende og vedkommende måde, også for folk, der ikke har den store politiske interesse.

Det har helt sikkert fået mange til at interessere sig for politik, som ellers ikke var blevet introduceret til det.

Så er der dem, som jeg vil kalde for enøjede politiske kommentatorer, som Helle Ib, BT (Venstres hoforgan) og Ralf Pittelkow på Jyllands Posten (Højrefløjens talerør). Fælles for disse er, at de politisk er meget højre populistiske og ikke i samme grad har blik for det samlede politiske billede i Danmark, men dyrker højrefløjens bedrifter og de er ikke særligt objektive i deres spalter eller på TV, på det samlede politiske landskab i Danmark.

Henrik Dahl siger til Information: ” Politikerne er faktisk i vidt omfang en samling håbløse idealister, som gerne vil gøre verden bedre………..
………  Ligesom sportsjournalisterne har de politiske kommentatorer jo heller ikke været med i omklædningsrummet. De ved jo ikke en skid om, hvad der er blevet sagt i pausen. De gætter bare på et eller andet. Og de har ikke engang spillet spillet selv”.

De første er jeg enig i, for der er mange politkkere, der har et ønske om at reformere det danske samfund. Det andet er jeg ikke enig i, for de politiske kommentatorer har deres gang i Folketinget og de har samtaler med politikkerne, så rent gætværk er det ikke, men kilderne skal sløres af kommentatorerne, for ellers tørrer kilden ind. Derfor er det i høj grad den enkelte kommentators tillid hos læseren/seeren, der er vigtig for hans /hendes udsagns troværdighed.

Personligt tror jeg ikke vi kommer væk fra ekspert- og kommentator vældet i de danske medier, for der er deadlines, der skal overholdes, så der er ikke tid til dybdeborende research, så medierne er nød til at købe sig til den viden.

En løsning kunne være et magasin, som dyrker denne diciplin for det enkelte dagblad, hvor et specifikt emne taget til behandling, som det sker på TV. Det sker dog i dag i nogen grad i dag, som for eksempel Berlingskes “Politiko”.

Personligt ville jeg da ønske politikkere og organisationsfolk fra fagforeninger og erhverv fik større plads til deres synspunkter i TV og dagblade, men det har de selv ødelagt med deres ansættelser af spindoktorer og store presseafdelinger, som skal sælge deres politiske budskaber.

Men det største største problem på TV i dag, er de korte klip, hvor budskabet skal sælges på 10-15 sekunder og i mange tilfælde er et redigeret klip af en persons udtalelse, der måske varer et minut eller to! Her er TV-journalisten ikke altid fair i sin redigering.

I modsætning til Informations journalist Johannes Henriksen, så tror jeg ikke på “De snakkende klassers fald”, men jeg mener, de fortsætter fremover i medierne sammen med “eksperterne”. Men der vil ske en udvikling af deres arbejdsmetoder og dækning af det politiske spil på “Borgen”.

Medierne er under konstant udvikling hver eneste dag.

Share This Post

Vestager spræller i nettet!

Pia Kjærsgaard (DF) og Claus Hjort Fredriksen (V) har spundet edderkopnettet om Margrethe Vestager (R) og De Radikale i 2020 plan forhandlingerne.

Ganske vist siger Margrethe og hendes næstformand stadig, at de peger på en ny regering med Helle Thorning Schmidt i spidsen efter det kommende valg, men er det efterhånden mere end retorik fra en radikal leder, der spræller i nettet før Pia Kjærsgaard listigt opsluger hende?

S+SF ligger som de har redt sengen. Jeg har ikke kunnet forstå man gik ud med sin egen økonomiske politik og Fair løsning, uden en radikal accept og radikal medleven i disse planer. Det ville have fastholdt De Radikale i Rød Stue.

Børsen skriver:
“Det er meget dramatisk. Det vil være det ultimative skrækscenarium for Helle Thorning-Schmidt lige nu,” siger Michael Kristiansen, politisk kommentator på dagbladet Børsen. Han henviser til, at Helle Thorning-Schmidt garanti om at fjerne en 2020-aftales forringelse af efterlønnen efter valget smuldrer helt, når hendes eget støtteparti ikke vil lave den om”.

“Så er der to muligheder tilbage: Enten må hun satse på flertal med SF og Enhedslisten alene, eller også skal hun kæmpe sig gennem en valgkamp, hvor hun forsøger at overbevise vælgerne om, at hun kan få Margrethe Vestager til at bryde den aftale, Vestager selv har indgået. Begge scenarier er giftige, siger Michael Kristiansen til børsen”.

Selvfølgelig er det en tidligere regeringspindoktor Børsen bygger sin artikel på, men jeg har valgt at bruge den for underbygge mine synspunkter – med risiko for at blive kaldt “bagklog” – for mit synspunkt er Helle Thorning er langt fra en statsministerpost med De Radikales enegang, for Lars Løkke vil gøre alt for at få Margrethe Vestager med i et forlig om 2020 planen. Og hun er i dag spundet så kraftigt ind i nettet, at jeg har svært ved at se hende undgå et forlig, selvom der kommer grænsebomme op ved grænsen.

Hun prøver at skabe splid mellem DF og regeringen ved true med at rulle disse beslutninger om stramninger af udlændingepolitiken tilbage, men den udfordring er Blå Stues chefidelog Pia Kjærsgaard klar til at handle på. Regeringspartierne vil påstå, hvis de kommer i opposition efter valget, at der er tale om reelle retspolitike ændringer, hvilket Peter Ørum Jørgensen gjorde sig til talsmand for i DEADLINE 22:30 i går. Det er ikke tilfældigt den lander der fra hans side.

Men der er Socialdemokraternes egen skyld, for de har kørt sololøb med SF og nærmest hånet De Radikale med de “bare kan stemme for vores planer”, det hævner sig nu. Forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag ville blive nemmere, hvis der før valget var en fælles strategi.

Det er spændende weekend vi går i møde, for det vil formentligt ende med et forlig søndag aften mellem (R), DF, K og V. Chefideologen Pia Kjærsgaard vil samtidigt sikre at hendes pris for udface efterlønnen forøgelsen af pensionsalderen ikke kan fjernes efter et folketingsvalg af De Radikale – ved en snedig forligstekst 🙂

Dermed har Dansk Folkeparti sikret sig og regeringen levetid valgperioden ud, men ikke mindst har de partiet næsten fremtidssikret sin indflydelse i de kommende fire år! Ikke dårligt gået Pia Kjærsgaard.

Jeg håber jeg tager fejl……………….. og det vil jeg indrømme med glæde……..

Share This Post