Roald Als maler Mogens Lykketoft.

Roald Als fortalte ved afsløringen af det nye portræt, at han både er glad og stolt over, at Mogens Lykketoft havde valgt ham. 

“Jeg har jo tegnet ham masser af gange gennem årene, og han har et sjovt ansigt, så jeg regnede med, at det ville gå,” sagde Roald Als. 

Roald Als er særligt kendt for sine satiriske avistegninger i Politiken, men han står også bag flere portrætmalerier af politikere. Han har både malet et portræt af Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S), der hænger på Københavns Rådhus, ligesom han også har malet Anker Jørgensen.

Portrættet kan ses foran Folketingssalen, hvor også portrætter af andre tidligere folketingsformænd hænger.  Kilde:  Altinget.dk.

En herlig tegner Roald Als og en dygtig og visionær politiker forenet i samarbejde om et maleri af en tidligere folketingsformand Mogens Lykketoft.

Som altid kan man diskutere et maleri, personligt mener jeg det er godt ramt.

Se videoen med Roald Als, så vil du sikkert give mig ret.

Share This Post

Endelig kom der gang i Folketingets spørgetid!

Toppolitikerne diskuterede børnecheck og andre aktuelle sager på Christiansborg under spørgetiden til statsminister Helle Thorning-Schmidt, men på de sociale medier overskygges diskussionerne af den syngende mand.

Endelig kom der lidt gang i Folketingets spørgetid, som formanden Mogens Lykketoft har efterlyst. Men mærkværdigvis udtrykte han ikke glæde over operasangeren, der målbevidst afbryd Venstres formand – rejsekongen Lars Løkke – under dennes indlæg i spørgetiden.

Han brød ud i sang fra tilhørerpladserne iført en maske, men blev hurtigt ført væk. Masken tog han af, da ganske fredeligt og roligt blev ført bort af en vagt.

Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff har lagt et foto af manden ud på Twitter

Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff har lagt et foto af manden ud på Twitter

Dog var han ikke helt færdig med at synge: “Der er en million på vej til dig, lød det gentagne gange fra manden i habil opera-stil“, med slet skjult hentydning til Lars Løkkes 15 rejser for GGG&I.

sang1Har du ikke set mandens sang i Folketinget, så kan du se den her……….

 

Sangen starter ved klokken 13:10.

sang3

Det var synd han ikke fik lov til at synge hele Lars Løkkes tale væk, for den var der ikke meget ved 😉

Share This Post

Venstre angriber folketingets formand….

Venstre, som oppositionens uformelle lederparti, er gået med i et angreb på Folketingets formand Mogens Lykketoft.

Venstres kritik er hovedsageligt, at der siden regeringsdannelsen i oktober 2011 løbende har været sat kritisk fokus på, at de enkelte ministre og ministerier ikke lever op til de vejledende regler for høringsfrister og svartider i Folketinget. Det har Mogens Lykketoft gentagne gange kritiseret regeringen for.

Oppositionen skyder på budbringeren. Lykketoft har begrænsede virkemidler at gøre godt med, når det kommer til at sætte en regering på plads. Det er ganske enkelt den forkerte mand, oppositionen angriber. Den burde i stedet kritisere Thorning for dybest set at svigte Folketinget og den formand, som hun selv har været med til at udpege,” siger politisk kommentator Thomas Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Thomas Larsen kalder Lykketoft for en velfungerende og stærk formand for Folketinget.

Der er politisk agurketid og Venstre har let adgang til medierne, så derfor fortsætter partiet sin kritik mod magtapparatet og denne gang skal gå udover folketingets formand, når der ikke er en angrebsmulighed overfor regeringen. Det ville have klædt Partiet Venstre, at man havde forelagt formanden sin kritik inden man gik i dagspressen med den…….

Jeg har overværet mange folketingsdebatter via mit TV og der har jeg fået det indtryk Mogens Løkke er en fair, kompetent og dygtig formand for Folketinget.

Det er vigtigt for Venstre af fastholde presset mod regeringen, derfor kommer den “sølle” kampagne mod folketingets formand netop i agurketiden.

Enhedslisten meddelte fredag, at partiet vil fremsætte et beslutningsforslag, der sikrer, at et lovforslag ikke kan behandles i Folketinget medmindre, der har været en høringsperiode på mindst fire uger. Det skal dog være muligt at dispensere for dette, men kun hvis Folketinget konkret vedtager det, understreger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen (Ø).

Det mener jeg var den rigtige metode Venstre burde have fulgt, for at fremtvinge en konkret ændring i praksis for Folketingets arbejde.

 

Share This Post

BT’s kampagner er uhæderlig journalistik………

Den altoverskyggende BT kampagne i Olav Skaaning Andersens chefredaktør tid er Helle Thorning og Stephen Kinnocks personlige skatteforhold, som har kørt over flere år med meget lidt hensyntagen til sagens rette substans, men snarere et forsøg på karaktermord på oppositionslederen og senere statsministeren. Det er forbigået redaktionen på BT, at sagen er afsluttet, men den gik ikke Venstres og BT’s vej.

Dagbladet BT skriver den 23. juni 2010, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han “bor og arbejder” i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

BT forsætter deres dækning af sagen baseret på enkeltstående vidneudsagn og ikke mindst “eksperter” som dækker BT’s formål af at ødelægge oppositionslederen politisk for at få genvalgt Lars Løkke Rasmussen der på dette tidspunkt er håbløst bagud i meningsmålingerne. Eksperter og vidneudsagn der taler for ægteparrets skattesag sorteres skånselsløst fra af redaktionen på BT.

Skat Københavns afgørelse i Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag landede på mystisk vis på dagbladet BT, en uges tid inden der blev udskrevet folketingsvalg i august 2011. Det skriver Berlingske 7. november 2012, der har de nye oplysninger fra anonyme kilder.

BT har kategorisk afvist at afsløre noget som helst over for den igangværende Skattesagskommission med henvisning til kildebeskyttelsen. Politisk betinget lækage. Oplysningen om, at BT-journalister fik kendskab til afgørelsen en uge før valgkampens start, kan meget vel betyde, at hensigten med lækken var at skade Helle Thorning-Schmidts valgkamp.

Der er her værd at bemærke chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT, stædigt har fastholdt lækken om skattesagen skete en uge før valget i 2011, det er en direkte løgn jævnfør oplysningerne til Berlingske.

Politiken, den 16. maj. 2012 : BT kampagne mod Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp, Køge.
Socialdemokraten Henrik Sass Larsen går i frontalangreb på BT, efter at anklagemyndigheden har droppet tiltalen om bedrageri mod hans ven og partifælle, Tommy Kamp.

Jeg er i mild grad chokeret over, at man kan igennem et år kører en så altomfattende og svinsk kampagne, som BT har kørt baseret på nogle menneskers udsagn, hvorefter det viser sig, at de pågældende mennesker har løjet“, siger han.

BT fortsætter smædekampagne mod 3F:
3F Vejle fulgte vedtægterne og en advokatvurdering, da de udbetalte fratrædelsesgodtgørelse til den tidligere formand og næstformand, der var blevet afsat ved en mistillidserklæring. Alligevel bruger BT sagen som en del af deres kampagne mod 3F Vejle.
Ligesom tidligere baserer dagens artikel ”3F-chefer i Vejle forgyldt” sig kun på en enkelt navngivet kilde, der tidligere har været i konflikt med 3F Vejle. Som ekspert bruger BT en advokat, der siger, at begge synspunkter – også 3Fs – i sagen kan forsvares, og at det er svært at sige, hvem der har ret. Det tyder altså ikke på, at BT er blevet grundigere i deres research, selv om de tidligere har måtte erkende, at det var en direkte usandhed, at de skrev, at en 3F-medarbejder tog livet af sig i forbindelse med en retssag.

 

Disse eksempler er beviser på,  der drives uhæderlig journalistik på Dagbladet BT.

En kritisk journalistik er god og gavnende for demokratiet i Danmark og er det det bedste værn mod korruption og magtmisbrug i magtens korridorer. Men når BT bedriver uhæderlig journalistik og fra vælger ekspert udsagn, der strider mod bladet politiske mål at ødelægge oppositionslederen, så er det ødelæggende for det danske demokrati.

 

Hvad har BT af læsere?

Det har jeg undersøgt:
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2012 – 59.401 aviser på hverdage. (-13%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2011 – 66.547 aviser på hverdage. (-2,6%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2010 – 68.372 aviser på hverdage.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT fra 1. februar 2010


Olav Skaaning Andersen er ansat som chefredaktør på B.T den 1. februar 2010 og må stå som ansvar for BT’s journalistiske profil. Der er værd at bemærke bladets oplagstal falder dramatisk, da Olav Skaaning Andersen har haft fuld indflydelse på driften af BT.

Wikipedia.dk skiver om Olav Skaaning Andersens profil:
” (Dele af) denne artikel er eller antages at være en selvbiografi. Det er imod Wikipedias normer og betyder, at artiklen helt eller delvis bør omskrives af en uafhængig person eller slettes. I mellemtiden anbefaler vi læserne at tage dette med i betragtning under læsningen”.

Journalistens fagfestival:

Til weekendens (Uge 45 -2012) fagfestival skal folketingets formand, Mogens Lykketoft, interviewe chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen. Det kommer blandt andet til at handle om kampagne-journalistik.

Under overskriften “Hævnens Time” får fire politikere lov til at rette skytset mod chefredaktørerne til fagfestivalen. En af politikerne er tidligere statsministerkandidat for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft, der skal interviewe Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT.

Jeg vil afæske ham, hvilke principper han har for sin journalistiske linje og valget af ‘kampagne-temaer’ i BT og selvfølgelig konfrontere ham med nogle konkrete eksempler. Det sker med baggrund i mit ønske om, at medierne bidrager til at informere borgerne, så de er vel rustede til at udøve deres demokratiske rettigheder,” skriver Mogens Lykketoft i en mail til journalisten.dk.

Jeg håber Mogens Lykketoft kan afæske hr. Olav Skaaning Andersen sandheden om BT’s kampagner, men det er en stor opgave han har påtaget sig på mandag!

Share This Post

Mogens Lykketofts kritik af finansministeren

Fritaget fra forventninger har S-R-SF efterhånden frit spil til at begynde at føre en politik, som de selv udtænker.

Fritaget fra forventninger har S-R-SF efterhånden frit spil til at begynde at føre en politik, som de selv udtænker.

Finansministerens største indledende fejltagelse, og det har jeg også sagt  til ham selv, det var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han  ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger på økonomiske  teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord“, lød den hårde dom  fra Lykketoft på et debatmøde hos Cevea.

I  nedtursperioder som nu er der først og fremmest brug for, at regeringen  styrker efterspørgslen efter arbejdskraft, så tusindvis af de mennesker, der  har mistet deres arbejde under krisen, igen kan komme i job.

Det er just ikke det det regeringen med Margrthe Vestager (R), som den alt dominerende drifkraft, har gjort.

Regeringen har derimod hævet pensionsalderen og foringet efterlønnen alvorligt.

Foreløbig er tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) kommet med den  bedste forklaring på den manglende opbakning i meningsmålingerne. Regeringspartierne har alt for ukritisk overtaget den  tidligere VK(O)-regerings ideer – og ladet embedsmænd styre alt for meget.

Hør hans kommentarer på debatmødet i “tænketanken Cevea” på Jyllandsposten.

del 1     http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4715276.ece

del 2     http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4715272.ece

 

Share This Post