Gør nu noget ved de dagpenge…….

Både fagbevægelse, politikere og analytikere forudser, at dagpengeproblemet kan komme til at koste regeringen og statsminister Helle Thorning et sviende nederlag ved det kommende folketingsvalg.

Nu viser en helt ny undersøgelse, som Gallup har udført for BT, at der er et massivt flertal i befolkningen for at få ændret reglerne.

gor_noget

Jeg har flere gange skrevet om dagpenge problemet og jeg forstår ikke regeringen ikke for længst har lagt denne debat død. Der er tale om pebernødder for at nedsætte optjeningsperioden til 26 uger i stedt for de 52 uger, der gælder nu.

Men er det ønske fra regeringen, at den IKKE vil genvælges, så er den på rette spor. For med toplederne fra Socialdemokraterne og De Radikale stædige fastholdelse af dagpengereformen samt aftalen om regeringsgrundlaget i Det sorte Tårn”, så er denne regering direkte på vej ud i mørket og glemselen.

Meget er sket siden De Radikale stemte for Dansk Folkepartis og VK- regeringens dagpengereform. Der er ikke længere tale om 2-3.000 danskere der er faldet ud af A-kassesystemet, men derimod over 40.000 ledige.

11.000 er kommet i arbejde, og det er jo skønt. Man må så håbe, de beholder deres job i mere end et år, så de ikke falder ud igen pga. de nye, strammere regler for genoptjening af dagpenge. Men samtidig er der en forventning fra A-kasserne om et tilsvarende antal ledige er på vej til at falde for 2 års grænsen. De ordninger regeringen har gennemført med uddannelse, arbejdsmarkeds ydelse med mere, de er midlertidige.

I omegnen af 6.000 ledige er i dag helt uden indkomst. Det tal må forventes at stige yderligere inden for kort tid.

Som Per Mortensen fra Måløv skrev i et læserbrev tirsdag i Ekstra Bladet: “Folk mangler penge, mønter, kroner til husleje og føde. Og deres liv er nu i hænderne på mennesker, der ikke forstår, hvad det betyder ikke at kunne sørge for sig selv. Spar mig for jeres frelste radikale Jesus-remoulade. Og få i stedet orden på de dagpenge.”

Dansk Folkeparti har “lugtet lunten” og gør nu fælles front med Enhedslisten og SF og vil stemme for det dagpengeforslag, som Enhedslisten har bebudet de vil stille som beslutningsforslag i Folketinget i oktober måned.

Jeg mener det er en taktisk stor præstation af Dansk Folkeparti, først er det kreativ og får en dagpengereform vedtaget i Folketinget og nu scorer partiet helt bevidst masser af stemmer fra Socialdemokraterne på at ændre deres egen dagpengereform.

Primært Morten Østergaard og i særdeleshed Helle Thorning, så indse dog det ikke hjælper regeringen at stå fast på principperne. Derimod vil en real politisk indrømmelse på dagpengeområdet kunne hjælpe på sagen, for klokken er faldet i slag “5 minutter over 12” for regeringen.

Regeringsgrundlaget er nu tre år gammelt og De Radikale er IKKE forligspartnere, men de har alene stemt for dagpengeforringelserne fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, så derfor kan regeringen godt skifte spor.

Det har Dansk Folkeparti gjort som forligspartner og partiet styrer direkte mod et forligsbrud hvis partiet stemmer for Enhedslistens beslutningsforslag i Folketinget.

 

 

 

 

Share This Post

Tillykke Morten Østergaard……..der venter en stor opgave…

ny_leder_B

Margrethe Vestager er ny EU-kommissær og forlader dermed Folketinget og det politiske lederskab af den radikale folketingsgruppe. Lederskabet er overdraget til nummer 2 i hierarkiet, Morten Østergaard. Det er vist de fleste bekendt efter en weekend i nyhedsmedierne, der stort set ikke har handlet om andet.

Tillykke til Margrethe Vestager med det nye arbejde i EU-Kommissionen.

Jeg håber du får den ønskede “post med tyngde“, selvom det ikke er plads endnu.

Du er kendt for et solidt lederskab i Det Radikale Partis folketingsgruppe, men også for din stædighed og fastholden i dit partis politik. En af de ting, du meget hurtigt burde have ændret, det er dagpengereglerne, som har ramt langt hårdere end det fastslået ved lovens vedtagelse i Folketinget.

Skønnet var dengang 2-4.000 vil blive berørt, men i dag er tallet langt over 40.000. Men alligevel har din stædighed og stolthed over den radikale politik på dagpengeområdet, ført regeringen ud i en krise, som gør regeringen mister sine taburetter ved det kommende valg , der skal afholdes inden for 12 måneder.

Det er smart af dig at forlade regeringen nu til fordel for EU-jobbet, for så sikrer du dig fortsatte karriere muligheder og samtidig en god løn i de næste 5 år, frem for 4 år i opposition til en Venstre ledet regering. Men dit politiske testamente vil ud over flid, nidkærhed, ekstrem stolthed og dygtighed – bestå af ideen om partilederen, der mister regeringsmagten på grund af sin stædighed omkring dagpengereglerne.

Jeg ønsker Morten Østergaard tillykke med den nye lederrolle for De Radikale.

Morten Østergaard har fastslået, at han er ny leder, men INTET er ændret i den radikale politik – heller ikke omkring dagpengereglerne.

Flere faglige ledere har været ude med opfordringer til Morten Østergaard om se på dem. Bente Sorgenfrey (FTF), Dennis Kristensen (FOA), men ikke Harlad Børsting (LO), har opfordret den nye radikale leder til det.

Mit spørgsmål til Morten Østergaard på Facebook i dag:
@Morten Østergaard – Hvorfor ændrer man ikke optjeningsretten til 26 uger indtil kommissionen kommer med et udspil til en ny dagpengereform? Så er den debat lukket. Fortsætter det på denne måde, så falder regeringen ved valget, hvornår det må komme. Det er stensikkert, for tro det eller ej, så høster DF stemmerne. Den Radikale stædighed på det område er det rene SELVMORD for regeringen. De Radikale vil ikke begå forligs brud, da partiet kun har stemt for lovforslaget i Folketinget.

Mit spørgsmål til Dennis Kristensen på Facebook i dag:

@Dennis Kristensen – hvorfor laver FOA ikke en hjemmeside med eksempler på de konsekvenser de 40.000 lever under i forhold til den indkomst de havde i arbejde og A-kasse ydelsen? Jeg havde den fornøjelse at være til fest med et folketingsmedlem i weekenden, der blev tavs, da jeg beskrev deres verden og økonomi for MF’eren.

Det drejer sig om at få lagt dagpenge debatten ned og få fokus på regeringens øvrige politik.
Og så må man endnu engang se på de forskellige tiltag regering har lavet omkring dem der falder for dagpengeperioden. 17.000 kroner i a-kasse ydelse er ikke meget, hvis man har tjent 30-35.000 kroner eller mere. Når A-kasse ydelsen bliver beskåret til 80% eller 60% i forbindelse med regeringens supplerende uddannelsesordninger med videre, så betyder det meget for den pågældende person. Der er ikke mulighed for at bevare sin bolig i mange tilfælde, bilen ryger og den sociale levestandard nærmer sig et kostbudget på 14,85 kroner. Kontanthjælp er der ikke mulighed for at trække på, hvis ægtefællen har 25.000 kroner i månedlig indtægt.

Det er ikke rimeligt.

 

Share This Post

En typisk Messerschmutter………..

TV2 beder Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt om at finde en dansk virksomhed, der er imod patentdomstolen.

Se her hvordan det gik.

Udgivet den 22/04/2014

Linco Foods Systems er tysk virksomhed med en filial i Danmark og den mindre danske virksomhed “Expanite” er tilhænger af en fælles EU patent domstol……………

Men det er typisk for Dansk Folkeparti, for med den modstand deres spidskandidat har kørt mod patentdomstolen, så burde der være masser af virksomheder han kan bruge som eksempler.

Jeg anbefaler varmt man støtter danske virksomheder ved at stemme ja til EU patent domsolen den 25. maj 2014.

 

En anden “Messerschmutter”

En anden messerschmutter fra EU, hvor han bunder mødeprocenten trods hans mange fortællinger om det store arbejde han udfører i EU parlamentet.

En anden “Messerschmutter” fra EU, hvor han bunder mødeprocenten trods hans mange fortællinger om det store arbejde han udfører i EU parlamentet.

De brænder igennem på skærmen, og de fleste vælgere kan nævne navne på EU-parlamentarikere som Morten Messerschmidt (DF) og Jens Rohde (V). Men når man ser på de kolde fakta, topper de også listen over de mest fraværende danske politikere ved afstemningerne i Europa-Parlamentet.

Jens Rohde har været væk ved 22 procent af afstemningerne, mens Morten Messerschmidt har været fraværende ved næsten 17 procent. Det viser en opgørelse, som Søndagsavisen har foretaget på baggrund af Votewatch.eu.

Messerschmidt uden indflydelse

Men også når det gælder indflydelse på lovgivningen i EU, står især Morten Messerschmidt uden for indflydelse. Han har som den eneste danske europaparlamentariker ikke været ordfører på en rapport, som er den vigtigste del af lovgivningsarbejdet i EU, vurderer adjunkt ved Center for Europæisk Politik – Caroline Grøn.

 

 Morten Messerschmidt har gjort kampen for at stoppe EU’s rejsecirkus til sin mærkesag.

Da han 5. januar i DR’s udsendelse “Europa lige nu”  blev spurgt om, hvad det vigtigste var han havde bedrevet i 2013, lagde han ikke fingre imellem.

Noget af det vigtigste, selv om vi ikke er i mål endnu, er opgøret med flyttecirkusset“, sagde han og forklarede, at han havde “arbejdet meget hårdt” med at samle et markant flertal for at få det stoppet.

Ved et nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at man ikke kan finde tegn på, at han har bidraget til den rapport, som han selv kalder sit vigtigste arbejde i 2013.

Han har ikke stillet et eneste af de 124 ændringsforslag, der er blevet stillet af medlemmerne af Forfatningsudvalget.

Da udvalget 8. juli 2013 behandlede første udkast til rapporten, var han ikke til stede.

Han deltog heller ikke, da udvalget 17. september 2013 forhandlede om de 124 ændringsforslag. På samme møde var en anden rapport, som han selv var hovedordfører også på dagsordenen. I mødereferatet er det noteret, at han har meldt afbud, og at Ashley Fox tog over.

Da udvalget 26. september behandlede syv kompromisforslag, stod hans stol også tom.

Hans meget hårde arbejde bestod i at han mødte til den endelige afstemning om rapporten 14. oktober 2013.
Kilde: BT.dk

Er der nogen der tror Morten Messerschmidt tager aktivt del i EU Parlaments arbejdet, så tager de grundlæggende fejl. End ikke på hans mærkesager deltager han i arbejdet!!!

Men EU betaler en god hyre til Morten, der måske hjælper til driften af hans samlevers butik på Dyrehavsbakken?

 På energi og miljøområdet går det helt galt for Morten Messerschmidt!!!

votes_EU

Sølle 20% kan den hårdt arbejdende Morten Messerschmidt fremvise, som han har deltaget i, hvis du mener energi og miljø er en vigtigt område, så er det ikke Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, du skal stemme på til EU valget den 25. maj 2014.

Share This Post