For stærk kost for Pia Kjærsgaard?

Præsten Sørine Gotfredsen melder sig ind i debatten………..

Sørine Gotfredsen går til kamp mod multikulturalismen. Tegning: Mette Dreyer - Politiken.

Sørine Gotfredsen går til kamp mod multikulturalismen. Tegning: Mette Dreyer - Politiken.

 Den gode Sørine har begået en kronik i Berlingske, hvor hun giver udtryk for en vis forståelse for den norske terrorist synspunkter, forstå hvem der kan?

I dagens internetavis forklarer Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør, hvorfor Berlingske bragte Sørines Gotfredsens kronik.

Hun skriver:
Sørine Gotfredsen er en professionel og rutineret, fri og ofte provokerende debattør, og hendes synspunkter står helt og holdent for hendes egen regning.

At vi ikke deler Sørine Gotfredsens opfattelse af det »lysende rationale« i Breiviks optræden ændrer ikke på, at Sørine Gotfredsens provokation nu engang er en del af en åben debat og af den ytringsfrihed, som vi hylder på Berlingske. Så må hendes argumenter, hendes mangel på empati og situationsfornemmelse i den aktuelle situation og hendes manglende klare afstandtagen til massemordet i Norge blive udsat for præcis den skarpe debat og det modspil, som har vist sig både på nettet og i avisen, siden kronikken blev bragt i lørdags.

Sørine Gotfredsen er da også selv kommet med en beklagelse af dele af kronikken i Berlingske i går, og jeg noterer mig, at Christian Braad Thomsen i sin kritik af Sørine Gotfredsens indlæg netop ikke argumenterer for, at indlægget aldrig burde have været bragt, men at det selvfølgelig bør imødegås, som han da også har gjort det i netop Berlingske“.

Sørine Gotfredsen er debattør og kronikkør med dybe rødder i Dansk Folkeparti, hvilket er tydeliggjort i hendes kronik i Berlingske, men hun har alligevel gået over smerte grænsen for partiet, så DF’s partitop med formand Pia Kjærsgaard i spidsen har følt, det var nødvendigt at undsige Sørine Gotfredsen synspunkter i kronikken.

Vi har valgkamp om kort tid, så man skal ikke jage marginalstemmerne væk fra Dansk Folkeparti, så derfor!

Nej, jeg synes ikke, man skal begynde at forske i en syg hjerne. Jeg har stor respekt for Sørine Gotfredsen, men hun har bevæget sig for langt ud i den her sag. Man skal ikke begynde at analysere en massemorder og en terrorist“, siger Pia Kjærsgaard til Dr.dk.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe er enig i Sørine Gotfredsens analyse af det multikulturelle samfunds skyggesider.”Jeg synes, det er en fin kronik,” siger han til Information.

Han fortsætter: “Mit eneste forbehold er, at hun bruger Anders Breivik som eksempel. Hun lægger noget generelt symptomatisk ind i hans handlemåde og er dermed lige ved at bortforklare, hvad det er for en led karl, vi har med at gøre. Men hendes generelle betragtninger synes jeg er fine“.

Jeg deler ikke Sørine Gotfredsens sympatier for terrorristen Anders Bering Breivik eller hendes synspunkter om multikulturelle samfunds skyggesider, uanset om kronikken er bragt for tidligt eller ej.

Vi lever i en global verden, hvor vi må acceptere at der sker en indvandring, som OGSÅ kan gavne Danmark og danskerne.

Vi har tidligere set større indvandring af folkeslag til Danmark, som hollændere, franskmænd, “kartoffeltyskere”, “roe polakker” og tyrkere, bare for at nævne nogle få befolkningsgrupper, som er velintegrerede i det danske samfund i dag.

 Det samme vil ske igen, hvis vi får bremset fremmedhadet, som dyrkes i rigt mål af de “sorte præster” i Dansk Folkeparti med Søren Krarup og Jesper Langballe i spidsen, der nu får kamp til stregen af Sørine Gotfredsen!

 

Share This Post